Om at have eller skaffe oplysninger i en sag

Der skal være de nødvendige oplysninger, før en myndighed kan afgøre en sag. Det er myndigheden ansvarlig for. Myndigheden kan dog i et vist omfang kræve, at borgeren selv skaffer oplysningerne. Denne artikel gennemgår regler og muligheder for sager på social- og beskæftigelsesområdet.

Af chefkonsulent Kristine Drisdal Hansen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, 2016. Bemærk, at indholdet ikke opdateres efter oktober 2016.   

Ankestyrelsen oplever ind imellem sager på det sociale område og beskæftigelsesområdet, hvor kommunerne er lidt for hurtige til at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag – altså uden at skaffe nye og nødvendige oplysninger. Det sker også, at kommunerne beder en borger om

  • oplysninger, der ikke er nødvendige for sagen
  • oplysninger, som er meget byrdefulde for borgeren at skaffe
  • oplysninger, som kommunen selv kunne skaffe ved at bede borgeren om samtykke.

Denne artikel gennemgår reglerne for

  • kommunernes mulighed for at indhente oplysninger med og uden samtykke
  • borgernes pligt til at medvirke
  • kommunernes pligt til at indhente oplysninger i ansøgningssager og sager om løbende ydelser
  • hvornår kommunen kan afgøre sagen på det foreliggende grundlag.

I artiklen henviser vi til relevante bestemmelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. 

Undervejs er der også links til illustrerende eksempler fra Ankestyrelsens praksis.

Kommunernes værktøjer

I kommunale social- og beskæftigelsessager har kommunen ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Kommunerne har samtidig en række beføjelser. 

Kommunen kan bede borgeren om oplysninger

Kommunen kan bede borgeren om at være med til at skaffe oplysningerne. Det kan blandt andet betyde, at borgeren skal undersøges af en læge eller speciallæge. (§11)

Kommunen kan indhente oplysninger

Kommunen kan selv indhente oplysninger. Nogle oplysninger kan fås uden borgerens samtykke, andre ikke. Visse oplysninger kan indhentes uden samtykke i nogle sager, men ikke i andre.(§11a, stk. 2)

Uden samtykke: Kommunen kan indhente oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold fra offentlige myndigheder og a-kasser uden samtykke.

Uden samtykke, men kun i visse sager: Ved stikprøvekontrol i sager om social pension kan kommunen kontrollere indtægts- og formueforhold ved at få oplysninger fra pengeinstitutter og arbejdsgivere. (§11a, stk. 3)

Kravet om samtykke kan også fraviges i andre tilfælde, herunder

  • visse sager om ydelser efter serviceloven til børn, hvor der også er adgang til at få oplysninger fra private
  • visse sager om førtidspension
  • sager om tilbagebetaling af sociale ydelser
  • visse oplysninger i forbindelse med sager om mellemkommunal refusion.

Det er dog en betingelse, at kommunen har forsøgt at indhente borgerens samtykke først. (§ 11 c, stk. 1-4)

Kun med samtykke: Kommunen kan med borgerens samtykke indhente oplysninger - også oplysninger om rent private forhold. Det gælder for eksempel oplysninger fra andre offentlige myndigheder, sygehuse og arbejdsgivere. (§ 11 a, stk. 1)

Borgerens pligt til at medvirke

Det eneste sted i loven, hvor borgeren er pålagt en egentlig pligt fremgår af § 11, stk. 2: ”Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen”.

Denne pligt gælder altså for en borger, der allerede er bevilget hjælp.

Kommunen kan dog bede borgeren om at medvirke til at skaffe flere oplysninger. Hvis borgeren ikke medvirker eller ikke giver samtykke, skal kommunen behandle sagen på det foreliggende grundlag – altså ud fra de oplysninger, der allerede findes. Det gælder selvfølgelig ikke, hvis kommunen kan få oplysningerne uden borgerens samtykke.

Det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt er, at i ansøgningssager har borgeren et større ansvar for, at kommunen får de nødvendige oplysninger, end i sager, der rejses af forvaltningen.

Se eksempel fra principafgørelse A-21-06 - eksempel 1

Selv i ansøgningssager skal kommunen dog lave en konkret vurdering af behovet for vejledning og bistand for at få sagen oplyst.

Se eksempel fra principafgørelse A-9-08 - eksempel 2

Hvornår har kommunen pligt til at indhente oplysninger?

Kommunen har en udvidet pligt til at indhente oplysninger, når den behandler en sag. Det følger af den udvidede adgang i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område til at indhente oplysninger.

Pligten til at oplyse sagen skal afvejes mod borgers pligt til at medvirke. Kommunen har altid pligt til at bruge umiddelbart tilgængelige oplysninger.

Se eksempel fra en sag - eksempel 3

Kommunen har også pligt til at indhente oplysninger af væsentlig betydning for at afgøre sagen, når borgeren har givet sit samtykke til at kommunen kan indhente oplysningerne og i øvrigt har medvirket.

Se eksempel fra principafgørelse 232-11 - eksempel 4

Hvornår kan kommunen afgøre sagen på det foreliggende grundlag?

Hvis borgeren ikke medvirker eller ikke giver samtykke til at indhente oplysninger, skal kommunen behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag. Det gælder dog ikke, hvis det ikke kræver samtykke at indhente oplysninger. (§11b)

Inden kommunen afgør sagen, skal den dog skriftligt orientere borgeren om

  • hvilke oplysninger, kommunen kan indhente uden samtykke
  • hvilke oplysninger, der kan indhentes med samtykke
  • hvad konsekvensen er, hvis borgeren ikke medvirker.

(§12, stk. 1, nr. 1 og 3)

Der er forskel på reglerne alt efter, om sagen drejer sig om en ansøgning eller et eksisterende forløb.

I ansøgningssituationen vil mangelfulde oplysninger kunne føre til, at borgeren får afslag på sin ansøgning, hvis det ikke er muligt at konstatere, om borgeren opfylder betingelserne.

Et afslag vil betyde, at borgeren må ansøge igen. En ny ansøgning vil have virkning fra det nye ansøgningstidspunkt.

I et eksisterende forløb vil en afgørelse på det foreliggende grundlag også kunne betyde, at en allerede bevilget ydelse standses. Det kræver, at kommunen – på det foreliggende grundlag -vurderer, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for ydelsen.

I det tilfælde vil borgeren imidlertid kunne give de nødvendige oplysninger senere. Det vil så betyde, at ydelsen skal genoptages fra det tidspunkt, hvor borgeren dokumenterer, at vedkommende er berettiget til ydelsen.

Det samme gælder, når kommunen skal beregne størrelsen af en løbende ydelse.

Se eksempel fra en sag - eksempel 5

Hvis kommunen kun kan skaffe de nødvendige oplysninger ved borgerens hjælp, og borgeren ikke medvirker, skal kommunen afgøre sagen – også selv om de manglende oplysninger kommer borgeren til skade.

Kommunen kan dog ikke afgøre sagen på det foreliggende grundlag, når de manglende oplysninger ikke skyldes borgerens manglende medvirken, men at borgeren eller kommunen (endnu) ikke har oplysningerne.

Se eksempel fra en sag - eksempel 6

Myndigheden kan kun tillægge borgerens manglende medvirken betydning, hvis de manglende oplysninger er relevante i forhold til den hjælp, det drejer sig om. Det kan for eksempel være, hvis borgeren ikke vil lade sig undersøge af en læge. Det fremgår af vejledning til retssikkerhedsloven punkt 74.

Myndigheden kan desuden ikke kræve, at borgeren

  • selv indhenter oplysninger, som det vil være særligt indgribende, belastende, besværligt eller omkostningskrævende at skaffe
  • skal indhente oplysninger, som vil kræve, at borgeren har særlige forudsætninger eller skal have hjælp fra sagkyndige.

Det fremgår også af vejledningen, at hvis der mangler oplysninger, bør kommunen gøre borgeren opmærksom på, hvilke oplysninger der mangler. Kommunen skal også fortælle, hvordan oplysningerne eventuelt kan skaffes.

Hvis kommunen vil tillægge det betydning, at borgeren ikke har medvirket, kræver det efter Ankestyrelsens opfattelse, at

  • kommunen har orienteret borgeren om, hvilke oplysninger, kommunen finder nødvendige for, at afgøre sagen
  • kommunen har orienteret borgeren om, hvilke oplysninger, kommunen kan indhente med borgers samtykke
  • kommunen har givet borgeren mulighed for at give samtykke til at indhente oplysningerne.

Se eksempel fra en sag - eksempel 7 

Sidst opdateret 24.10.2016