Gå til indhold

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Kommunen har truffet en afgørelse om ungdomsuddannelse, som du kan klage over. Hvordan kan du klage?

Du skal klage direkte til Klagenævnet for Specialundervisning.

Der er ingen klagefrist.

Du kan enten skrive eller ringe til os.

Du bør oplyse:

  • Navn og CPR-nr. på den person, sagen drejer sig om
  • Om du har fuldmagt, hvis personen er over 18 år
  • Hvilken afgørelse du klager over
  • Hvorfor du klager
  • Dine kontaktoplysninger (postadresse, telefonnummer, eventuelt e-mailadresse)
  • Husk dato på dit brev.

Huskeliste til din klage.

Når vi modtager din klage, indhenter vi en udtalelse fra kommunen og dokumenterne i din sag.

Fuldmagt

Hvis du ønsker, at en anden person skal repræsentere dig under sagens behandling, kan du sende en fuldmagt ved at bruge Klagenævnet for Specialundervisnings digitale fuldmagtsblanket.

Den finder du her  www.borger.dk.

Du kan også finde en fuldmagtsblanket her:  Blanketter

Du skal sende blanketten til Ankestyrelsen. Du må gerne sende den fra din e-Boks eller via Ankestyrelsens kontaktformular www.ast.dk/kontaktformular.

Bruger du e-Boks eller kontaktformularen, sender du sikkert til os.

Er du under 18 år, kan dine forældre klage på dine vegne uden at have fuldmagt.

Skal du have modtaget en afgørelse?

Du skal have modtaget en afgørelse, før du kan klage. Du har krav på en skriftlig afgørelse.
 

Hvem skal give klagevejledning? – og hvad er det?

Den myndighed, som træffer en afgørelse, skal oplyse om klagemulighederne. Klagevejledningen skal indeholde oplysninger om hvilken myndighed, der er klageinstans og indeholde vejledning om fremgangsmåde i forbindelse med en klage, herunder om en eventuel tidsfrist.

Sidst opdateret 07.01.2022

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring