Hvis du beslutter, at du vil bortadoptere dit barn, kan du først give det endelige samtykke til bortadoption tre måneder efter barnets fødsel.
Du kan derfor ændre mening om bortadoptionen, indtil du giver det endelige samtykke.
Hvis du inden fødslen har besluttet, at barnet skal bortadopteres, og du ikke ønsker at have barnet boede hos dig, vil barnet normalt blive anbragt på et spædbørnshjem eller i en plejefamilie fra fødslen, og indtil bortadoptionen gennemføres.
Har du del i forældremyndigheden, kan du først give det endelige samtykke til bortadoption tre måneder efter, at barnet er født.
Har du ikke del i forældremyndigheden, er det alene barnets mor, der skal give det endelige samtykke til bortadoption. Dette kan hun først gøre tre måneder efter barnets fødsel.
Adoptionsnævnet kontakter som udgangspunkt ikke en eventuel adoptivfamilie, før de tre måneder er gået.
Hvis du sammen med barnets mor inden fødslen har besluttet, at barnet skal bortadopteres, og ingen af jer ønsker at have barnet boede, vil barnet normalt blive anbragt på et spædbørnshjem eller i en plejefamilie fra fødslen, og indtil bortadoptionen gennemføres.
Hvis barnets far har del i forældremyndigheden, skal han give et samtykke til bortadoption (efter adoptionslovens § 7). Du kan læse mere om, hvornår man har del i forældremyndigheden i kapitel 2 i forældreansvarsloven.
Hvis faren ikke har del i forældremyndigheden, skal han normalt underskrive en erklæring (efter adoptionslovens § 13). Her skriver han under på, at han er indforstået med, at barnet bortadopteres. Du kan læse mere i selve adoptionsloven.
Det er normalt et krav, at faderskabet bliver fastslået, selvom barnet ønskes bortadopteret. Du skal derfor oplyse, hvem der er eller kan være far til barnet.
En beslutning om bortadoption kan fortrydes, indtil det endelige samtykke til bortadoption er givet. Samtykket kan først gives tre måneder efter barnets fødsel.
Det afgørende for, om barnets far skal give et samtykke til bortadoption, er, om han har del i forældremyndigheden.
Når adoptionen er gennemført, er det ikke muligt at fortryde beslutningen. Det er derfor meget vigtigt, at de biologiske forældre nøje overvejer, om bortadoption er den rigtige løsning.
Du kan ikke få oplyst, hvem der har adopteret barnet. Du har mulighed for at få tilsendt rapporter om barnet i løbet af dets opvækst via Adoptionsnævnet, se nedenfor.
Mail til Ankestyrelsen er ast@ast.dk.
Familieretshuset sender barnets sag til Adoptionsnævnets sekretariat, når et dansk barn skal bortadopteres. Herefter laver Adoptionsnævnets børnelæge en lægelig vurdering af barnet.
På baggrund af oplysningerne om barnet, blandt andet børnelægens vurdering og oplysningerne om de biologiske forældre, vælger en voteringsgruppe den eller de godkendte ansøgere, der konkret vurderes bedst egnet til at adoptere barnet. Voteringsgruppen består af tre af Adoptionsnævnets medlemmer.
I vurderingen af, hvilken ansøger der er bedst egnet til at adoptere et konkret barn, har bandt andet følgende forhold betydning:
- At barnet placeres i en passende geografisk afstand fra de biologiske forældre og deres netværk – for at minimere sandsynligheden for, at anonymiteten brydes
- At de biologiske forældres ønsker til barnets kommende forældre og miljø så vidt muligt respekteres
- At der i adoptivforældrenes baggrund er forhold, værdier og interesser, som stemmer overens med de biologiske forældres. Dette kan f.eks. have betydning, hvis børnene senere i livet vil søge tilbage til deres biologiske familie. Det kan også have betydning for adoptivfamiliens mulighed for at støtte barnets medfødte evner.
- At ansøgerne har indsigt og rummelighed i forhold til barnets eventuelle familiære dispositioner for sygdomme eller fysiske og psykiske handicap.
- At hel- og halvsøskende som udgangspunkt placeres i samme familie.
Når voteringsgruppen har truffet beslutning om, hvilken adoptant, der er bedst egnet til det konkrete barn, giver Adoptionsnævnet besked til Familieretshuset om, hvor barnet skal anvises.
Ved matchningen af et barn lægger Adoptionsnævnet vægt på, at de biologiske forældres ønsker til barnets kommende forældre og miljø så vidt muligt respekteres.
Det er nævnets erfaring, at de biologiske mødre ofte – og i mindre grad fædrene – har sådanne ønsker.
Ønskerne kan være meget forskellige. Det drejer sig ofte om det miljø, som barnet skal vokse op i. Det kan f.eks. være et ønske om, at barnet vokser op på landet, i byen eller i en familie med andre børn eller dyr. En del forældre ønsker, at deres barn kommer til en familie, hvor der er både en far og en mor. Hvis de biologiske forældre tidligere har bortadopteret et barn, er det ofte et ønske, at barnet placeres i samme familie som det tidligere adopterede barn.
Adoptionsnævnet har besluttet, at der ved adoption af et dansk barn skal udarbejdes rapporter om, hvordan det går med barnet efter adoptionen. Rapporterne vil være anonyme.
Du vil som biologisk forælder have mulighed for at få disse rapporter. Den første opfølgningsrapport udarbejdes et år efter barnets hjemtagelse. Det er Familieretshuset, der udarbejder denne rapport. Herefter skal adoptanterne udarbejde rapporter i de år, hvor barnet fylder 4 år, 7 år, 10 år, 13 år og 16 år.
Hvis du ikke frabeder dig at modtage besked, vil du modtage et brev fra Adoptionsnævnet, når en opfølgningsrapport er modtaget. Opfølgningsrapporterne indsendes til Adoptionsnævnet, der opbevarer rapporterne.
Du har mulighed for at få rapporterne tilsendt automatisk. Du har også mulighed for at gennemse rapporterne i Adoptionsnævnet eller hos Familieretshuset.
Du skal være opmærksom på, at adoptivforældre ikke kan tvinges til at lave rapporterne.
Hvis du ønsker adgang til opfølgningsrapporter, kan du kontakte Adoptionsnævnet.
