Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, lov om røgfri miljøer, lov om elektroniske cigaretter m.v., lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og visse beføjelser efter lov om miljøbeskyttelse.
Vi har fundet
123
resultater med emnet
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Viser 71 - 80
Fastholdelse af påbud om at sikre ansatte mod unødig påvirkning af træstøv
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om, at en virksomhed skulle sikre de ansatte mod unødig påvirkninger fra træstøv, idet der lå flere centimeter træstøv og savsmuld omkring maskiner, på gulvet og på bygningens vandrette flader, og at træstøvet, der lå på gulvet og maskinerne flere steder var tørt og ’pulsede’ op, f.eks., hvis en fod blev skrabet i det.
Fastholdelse af påbud om at løft af 26 kilo tunge palleruller skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om, at en virksomhed skulle sikre, at løft af palleruller (gl. model) planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, samt påbud om at virksomheden skal bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed, idet nævnet fandt at håndteringen indebærer en risiko for personskade.
Påbud om brug af høreværn sendt til ny behandling i Arbejdstilsynet
Arbejdsmiljøklagenævnet sendte påbud om, at en virksomhed straks skulle sikre, at der blev anvendt effektive høreværn under arbejde ved en mønttæller til fornyet behandling i Arbejdstilsynet, idet der ikke var taget stilling til, om støjbelastningen var på 85dB(A) eller derover, ligesom det ikke fremgik, hvor længe den ansatte er beskæftiget med arbejdet.
Afgørelse truffet af Fondens for Forebyggelse og Fastholdelse om at ansøgning skal ske via fondens hjemmeside sendt retur
Arbejdsmiljøklagenævnet har kompetence til at behandle klager over afgørelse truffet af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse om formkravene til ansøgning om fleksjobbonus – En afgørelse om, at en ansøgning ikke opfyldte betingelserne blev derfor sendt til ny behandling
Fastholdelse af påbud om at forebygge risikoen for røveri
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om, at en virksomhed skal forebygge risikoen for røveri, idet der ved et kontrolbesøg fortsat var umiddelbar adgang til et større kontantbeløb, trods beskrivelsen i virksomhedens handlingsplan om, at pengeskabet vil blive udstyret med tidslås, og at der var foretaget en revidering af skiltning i forhold til relevante og særlige piktogrammer.
Påbud om straks at opstille cirkustelt forsvarligt
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud, således at en virksomhed straks skulle sikre, at et cirkustelt opstilles sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at underlag, fastgørelse og stabilitet er forsvarlig under hensyn til cirkusteltets vægt, form og anvendelse, samt cirkusteltets placering og opstillingsmåde i forhold til de omgivende forhold som fx vind- og jordbundsforhold.
OBS ! : SE nyhedsbrev nr. 5 / 2016, sag nr. 7 om genoptagelse og ophævelse af denne afgørelse.
Fastholdelse af afgørelse om at en rundsav ikke blev anvendt sikkerhedsmæssigt forsvarligt
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om, at en virksomhed havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningen ved at virksomhedens rundsav ikke blev anvendt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet et træstykke blev fremført med hænderne/fingrene tæt forbi savklingen, hvilket medførte risiko for at få hånd/fingre ind i klingen under fremføringen.
Påbud om straks at sikre forsvarlig anvende af en dejmaskine hos en bager
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt et strakspåbud, således at bagervirksomheden straks skulle sikre en dejmaskine, så dejmaskinen ikke kan igangsættes, når låget er åbent.
Påbud om forsvarlig anvendelse af en rulletrappe
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse om, at en virksomhed straks skulle sikre en forsvarlig anvendelse af en rulletrappe, idet ulykker havde vist, at det var muligt at komme i klemme imellem rulletrappens håndliste og rulletrappens håndlistegennemføring
Fastholdelse af påbud om at undgå unødig påvirkning af perlitstøv
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om, at en virksomhed skal undgå unødig påvirkning af Perlite råmateriale ved håndtering i virksomhedens lager, samt påbuddet om at sikre, at arbejdspladserne i produktionshallen er indrettet, så de ansatte ikke påvirkes unødigt af Perlitestøv.