Påbud om brug af høreværn sendt til ny behandling i Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynets var på tilsynsbesøg på en virksomhed og konstatere, at en ansat var beskæftiget ved en mønttæller. Støjen under selve mønttællingen var så høj, at det ikke var muligt at føre en samtale.

Der lå på stedet høreværn, der kunne benyttes samt ørepropper, men den ansatte anvendte ikke nogen form for høreværn under arbejdet.

Den ansatte oplyste, at høreværnet ikke blev benyttet, fordi det ikke sad ordentligt.

Arbejdstilsynet afgav på den baggrund et påbud om at virksomheden straks skulle sikre, at den ansatte altid anvender effektive høreværn under arbejdet.

Regler

Det fremgår af § 38 i arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Det fremgår af § 12, i bekendtgørelsen om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet, at der i særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at forebygge støjpåvirkningen, skal der straks stilles korrekt tilpasset og egnet høreværn til rådighed for den ansatte.

Udlevering og brug af høreværn skal ske på følgende betingelser:

1) i de særlige tilfælde, hvor støjbelastningen er lig med eller overskrider 85 dB(A) eller spidsværdien af impulser er lig med eller overskrider 137 dB(C), må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, hvis der anvendes høreværn straks fra arbejdets påbegyndelse,

2) høreværn skal vælges således, at de fjerner risikoen for høreskader eller begrænser risikoen herfor til et minimum. Under ingen omstændigheder må støjbelastningen vurderet under høreværnet overskride værdierne i nr. 1.

Afgørelse

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets påbud om, at virksomheden straks skulle sikre, at den ansatte altid anvender effektive høreværn under arbejde ved mønttæller til fornyet behandling i Arbejdstilsynet, idet nævnet ikke fandt sagen tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at det af sagen alene fremgik, at støjen under mønttællingen var så høj, at det ikke var muligt at føre en samtale, uden at der blev taget stilling til, om støjbelastningen var på 85dB(A) eller derover.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det ikke fremgik af sagen, hvor længe den ansatte er beskæftiget med arbejdet, hvilket også har betydning for udregningen af støjbelastningen. Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn (j.nr. 2013-6022-55770).