Flere udfald

Vi har eksempler på, at vi under ét sagsemne og -nummer afgør flere delelementer med forskelligt resultat. Et delelement kan blive stadfæstet og et andet ændret i den samme afgørelse.

I de tilfælde vil registreringen ske efter det mest vidtgående udfald for underinstansen, som typisk vil være det, der har størst betydning for borgeren. Hvis der er et klart hovedspørgsmål, vil sagen dog blive registreret efter hovedspørgsmålets udfald.

Det mest vidtgående udfald er i prioriteret rækkefølge:

  1. Ændring
  2. Ophævelse
  3. Hjemvisning
  4. Stadfæstelse.

Det vil sige, at hvis der er delelementer i vores afgørelse, der bliver stadfæstet, hjemvist, ophævet og ændret – så koderegistrerer vi som en ændring.

Delementer, der bliver stadfæstet, hjemvist og ophævet, koderegistrerer vi som ophævelse. Ophævelse og ændring bliver koderegistreret som en ændring.

Eksempel:

Kommunen har givet afslag på dækning af udgifter til ekstra vask, transport til kontrol og håndsrækning til havearbejde.  Det har den gjort efter reglerne om merudgifter til voksne. Merudgifter til voksne er ét sagsemne, og vi opretter derfor kun ét sagsnummer.

Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er en merudgift til ekstra vask, men at udgiften til transport til kontrol er en nødvendig merudgift. Vi vurderer også, at der ikke er oplysninger nok til at kunne se, om der er en nødvendig merudgift til havearbejde. Derfor stadfæster vi afgørelsen om ekstra vask, ændrer afgørelsen om transport til kontrol og hjemviser spørgsmålet om håndsrækning til havearbejde.

Sagen registreres som en ændring, fordi det er det mest vidtgående resultat for kommunen i vores afgørelse.

Vi bruger undtagelsen om at koderegistrere efter et klart hovedspørgsmål i sager, hvor:

  • der er et delelement, der er helt centralt og afgørende i sagen eller mange stadfæstede delelementer og
  • ændringen/ophævelsen/hjemvisningen handler om et mindre delelement, der ikke spiller en væsentlig rolle for hverken borgeren eller underinstansen.

Eksempel 1:

En borger har ansøgt om at få betalt alle sine udgifter til bil – 30.000 kr. om året – som merudgifter. Kommunen giver afslag, fordi det er almindeligt at have udgifter til bil, hvis man ser på borgerens alder og livssituation. Borgeren har derfor ikke udgifter udover hvad andre har.

Ankestyrelsen er enig med kommunen i, at borgerens udgifter til bil som udgangspunkt ikke er merudgifter, fordi borgeren også uden sit handicap ville have udgifter til bil. Borgeren kan derfor ikke få dækket 30.000 kr. om året til driftsudgifter til bil. Vi stadfæster altså den del af kommunens afgørelse.

Blandt de 30.000 kr. er der dog en udgift på 200 kr. om året, hvor borgeren skal køre til kontrol for sin kroniske lidelse. Det er en handicapbetinget udgift, som andre uden et handicap ikke har – derfor er de 200 kr. en merudgift, som borgeren skal have betalt efter reglerne om merudgifter. Vi ændrer derfor den del af kommunens afgørelse.

Da spørgsmålet om de 30.000 kr. er det klare hovedspørgsmål i sagen, koderegistrerer vi sagen som en stadfæstelse, selvom der er en mindre del, der ændres.

Eksempel 2:

I en anden sag har kommunen givet afslag på dækning af en lang række udgifter som merudgifter: fodterapi, psykolog, el, forsikring, ferieophold, ekstra vask, tøjslid, rengøring, sko, vedligeholdelse af bolig, håndsrækninger og sveskejuice.

Ankestyrelsen er enig med kommunen i alle afslagene på nær afslaget på sveskejuice. Vi stadfæster altså en lang række punkter, der også økonomisk har en klar overvægt.

Spørgsmålet om sveskejuice hjemviser vi, fordi der mangler lægelige oplysninger, der kan afklare, om juicen er nødvendig for at afhjælpe bivirkninger fra borgerens medicin.

Sagen koderegistrerer vi som en stadfæstelse, da der er mange stadfæstede delelementer og kun en mindre del, vi hjemviser.

Sidst opdateret 11.07.2018