Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet januar 2024
Møde den 24. januar 2024
Mand blev ikke udsat for forskelsbehandling og chikane på grund af køn, race og seksuel orientering ved undervisning på universitet
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling og chikane på grund af køn, race og seksuel orientering i forbindelse med undervisning på et universitet (indklagede). Manden oplyste, at han er en hvid heteroseksuel mand og studerende på universitetet.
Manden henviste til episoder i undervisningen, hvor han mente, at han blev udsat for forskelsbehandling og chikane. Han gjorde også gældende, at en del af litteraturen, som var pensum til undervisningen, indeholdte ytringer om, at mennesker kan opdeles i gode og dårlige racer, køn og seksuelle orienteringer.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke fremgik sådanne oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at manden havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin race, sit køn eller sin seksuelle orientering af indklagede i forbindelse med undervisningen.
Nævnet vurderede også, at manden ikke havde været udsat for chikane.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at en kvinde blev afskediget på grund af langt sygefravær
En kvinde (klager), der har kroniske smerter på grund af en arbejdsskade samt stress, angst og struma, klagede til Ligebehandlingsnævnet over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi hun var blevet afskediget på grund af sin langvarige sygemelding.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at de kroniske smerter udgjorde et handicap, men at kvinden ikke havde godtgjort, at hendes stress, angst og struma udsprang af det godtgjorte handicap (kroniske smerter).
Ligebehandlingsnævnet vurderede desuden, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at kvinden var blevet afskediget på grund af sit handicap. Nævnet lagde vægt på, at kvinden ikke havde godtgjort, at hendes sygefravær var på grund af handicappet.
Kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage.
Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at en kvinde blev afskediget på grund af for højt sygefravær
En kvinde (klager), der har fibromyalgi, klagede til Ligebehandlingsnævnet over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi kvinden var blevet afskediget på grund af højt sygefravær.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde brugt tilstrækkelig tid til at undersøge eller afprøve hensigtsmæssige foranstaltninger. Videre havde arbejdsgiveren ikke inddraget en fastholdelseskonsulent på trods af kvindens læges opfordring hertil.
Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 185.000 kr., svarende til ca. 6 måneders løn.
En mand blev ikke forskelsbehandlet på grund af alder i forbindelse med, at han ikke fik tilbudt en stilling
En mand (klager) klagede over påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling som skandinavisk talende assistancekoordinator.
Der var ikke i sagen oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.
Manden fik derfor ikke medhold i sin klage.
En mand som ville søge ind på politiuddannelsen inden for to til tre år var ikke direkte berørt på en sådan måde, at han havde en retlig interesse i sagen
En mand (klager), som er født i 1975, oplyste nævnet, at han havde planer om at søge ind på politiuddannelsen inden for to til tre år. Manden klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af alder og køn, da der stilles lavere adgangskrav til kvinder end til mænd, men at kravene til uddannelsen er de samme for mænd uanset alder.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde en retlig interesse i sagen.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
En mand blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn ved afslag på ansættelse
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en arbejdsgiver (indklagede) havde aflyst hans prøvevagt. Det fremgik af SMS-korrespondancen mellem manden og arbejdsgiveren blandt andet, at arbejdsgiveren ”tænker simpelthen ikke det dur med mænd” hos arbejdsgiveren.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at afslaget på ansættelse var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.
Klager fik derfor medhold i klagen og fik en godtgørelse på 12.500 kr.
En mand blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn ved afslag på ansættelse (j.nr. 22-22690)
Møde den 26. januar 2024
Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at et forsikringsselskab ikke anerkendte en skade på grund af lægelig behandling under et kejsersnit
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af skade pådraget under fødsel. Klager fik et akut kejsersnit, og under proceduren skar kirurgen en 8 cm lang flænge i klagers blære.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at indklagede havde bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Nævnet lagde vægt på, at forsikringsselskabet ikke dækkede behandlingsskader som følge af lægelig behandling, da disse skader blev dækket af patienterstatningen, og at den anvendte forsikringsretlige begrundelse efter nævnets vurdering ikke var kønsdiskriminerende.
Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.
Sagen blev behandlet principielt.
En kvinde blev ikke udsat for forskelsbehandling i forbindelse med beregning af barselsdagpenge
En kvinde (klager), som er selvstændigt erhvervsdrivende, klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn over en myndigheds (indklagede) afgørelse. Myndigheden havde stadfæstet en afgørelse om, at kvindens årsopgørelse fra det forrige år skulle anvendes ved beregningen af hendes barselsdagpenge på trods af, at klager også var på barsel i det forrige år, og beregningsgrundlaget derfor var lavere end øvrige år.
Tre af nævnsmedlemmerne vurderede, at selvom beregningsmetoden var ens for alle selvstændige, ville beregningsmetoden stille selvstændige kvinder, der skulle på barsels- eller forældreorlov, særlig ufordelagtigt i forhold til selvstændige mænd, der skulle på fædre- eller forældreorlov, henset til, at kvinder statistisk set i den relevante periode havde væsentligt længere fraværsperioder i forbindelse med barsel end mænd. De tre nævnsmedlemmer vurderede, at beregningsmetoden var objektivt begrundet i et legitimt formål og var hensigtsmæssig, men at det var tvivlsomt at beregningsmetoden var nødvendig for at realisere det legitime formål. De tre nævnsmedlemmer vurderede, at de EU-retlige regler på området ikke gav et tilstrækkeligt klart grundlag for at tilsidesætte beregningsreglerne.
To af nævnsmedlemmerne vurderede, at beregningsreglerne ikke stillede klager ringere end andre, hvis ydelse blev beregnet alene på indtægt fra selvstændigt erhverv. To af nævnsmedlemmerne vurderede også, at der ikke var en indirekte forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at flere kvinder statistisk set havde en længere barsel end mænd. To af medlemmerne vurderede derfor, at beregningsmetoden var i strid med ligestillingsloven eller EU-retlige principper.
Alle fem medlemmer gav ikke klager medhold.
Sagen blev behandlet principielt.
Formandsafgørelser januar 2024
Nævnet genoptog ikke en sag om krav om dansk pas for at oprette digitalt kørekort
En mand (klager) anmodede om genoptagelse af en sag om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at en styrelse (indklagede) stillede krav om et dansk pas for at kunne oprette kørekort i digitalt format på telefonen.
Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelse i sagen den 9. oktober 2023 under sagsnr. 23-34524. Nævnet vurderede i sagen, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at der var sket hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af mandens etniske oprindelse. Nævnet lagde vægt på, at kravet om dansk pas skyldtes, at manden ikke kunne identificeres uden dansk pas i forbindelse med oprettelsen af det digitale kørekort.
I forbindelse med anmodningen om genoptagelse vurderede nævnet, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der talte for, at sagen skulle genoptages, var der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet genoptog ikke en sag om krav om dansk pas for at oprette digitalt kørekort (j.nr. 23-110247)
Nævnet genoptog spørgsmålet om betaling af procesrente grundet sagsbehandlingsfejl
En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af spørgsmålet om betaling af procesrente.
Kvindens arbejdsgiver (indklagede) var ved nævnets afgørelse af 20. september 2023 blevet pålagt at betale godtgørelse på 270.000 kr. Nævnet havde ikke ved tilkendelsen af godtgørelsen tillagt procesrente.
Til støtte for anmodningen om genoptagelse gjorde kvinden gældende, at hun havde fremsat krav om tilkendelse af en godtgørelse på 346.000 kr., svarende til 12 måneders løn.
Det fremgik af sagsfremstillingen i nævnets afgørelse af 20. september 2023, at klager ikke havde fremsat krav om tilkendekendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb, hvorfor der ikke var tillagt procesrente til godtgørelsen.
Nævnet vurderede herefter, at der var sket en sagsbehandlingsfejl. Nævnet genoptag derfor spørgsmålet om betaling af procesrente.
Da klager havde nedlagt påstand om en godtgørelse svarende til 12 måneders løn, og da nævnets faste praksis er, at der tilkendes procesrente, hvis klager har nedlagt påstand om godtgørelse, enten svarende til et bestemt antal måneders løn eller som en konkret beløbsmæssig påstand, ændrede Ligebehandlingsnævnet sin afgørelse af 20. september 2023, således at der tilkendtes procesrente fra den 12. februar 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Indklagede skulle herefter til klager betale godtgørelse på 270.000 kr. med procesrente fra den 12. februar 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet genoptog spørgsmålet om betaling af procesrente grundet sagsbehandlingsfejl (j.nr. 23-89849)
Klage over en myndigheds afgørelse faldt uden for handicapdiskriminationslovens anvendelsesområde
En mand (klager), som har et synshandicap, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en myndigheds (indklagede) afgørelse vedrørende tilbagebetaling af udbetalte feriemidler.
Det følger af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget. Det vil sige, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.
Nævnet vurderede, at klagen vedrørte anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning. Klagen faldt derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.
Nævnet afviste derfor at behandle sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.