Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet februar 2024
Møde den 21. februar 2024
Forsikringsselskabs afslag på dækning af fødselsskade var forskelsbehandling på grund af køn
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under en fødsel.
Kvinden pådrog sig en sphincterruptur i forbindelse med fødslen, som efterfølgende medførte gener for hende, hvilket hun anmeldte til forsikringsselskabet. Forsikringsselskabet afslog at skaden var omfattet af kvindens ulykkesforsikring. Selskabet begrundede afslaget med, at de ikke anså en fødsel, i sig selv, for et ulykkestilfælde. Selskabet begrundede også afslaget med, at kvinden fødte ved hjælp af almindelige jordmoderhåndgreb, og at der således var tale om et almindeligt fødselsforløb, hvorunder kvinden fik en bristning af ringmusklen.
På baggrund af forsikringsselskabets begrundelse for afslaget, vurderede nævnet, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet vurderede også, at forsikringsselskabet ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke havde foretaget en reel vurdering af, om der var sket en ulykke i forbindelse med kvindens fødselsforløb. På den baggrund havde forsikringsselskabet ikke bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Kvinden fik derfor medhold i denne del af klagen.
Kvinden kontaktede senere forsikringsselskabet igen, fordi hun følte sig uretfærdigt behandlet af dem. Selskabet traf herefter en ny afgørelse, hvor de fastholdte, at skaden ikke var dækket. Selskabet begrundede afslaget med, at kvinden ikke havde været udsat for et ulykkestilfælde, da en forventet og uundgåelig fødsel ikke er en pludselig hændelse, der forårsager personskade.
Da forsikringsselskabet havde fastholdt afslaget og begrundelsen herfor, fik kvinden også medhold i denne del af klagen.
Nævnet tilkendte kvinden en godtgørelse på 15.000 kr.
Det var i strid med ligestillingsloven, at et forsikringsselskab gav afslag på dækning af en fødselsskade
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under en fødsel.
Kvinden pådrog sig en skade under fødslen, og fik derefter gener i bækkenet. Forsikringsselskabet afslog at skaden var omfattet af kvindens ulykkesforsikring. Selskabet begrundede afslaget med, at de ikke anså en fødsel, i sig selv, for et ulykkestilfælde. Selskabet begrundede også afslaget med, at barnets vej i fødselsforløbet ikke var en pludselig hændelse og at det hårde pres var en del af fødselsforløbet.
På baggrund af forsikringsselskabets begrundelse for afslaget, vurderede nævnet, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet vurderede også, at forsikringsselskabet ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke havde foretaget en reel vurdering af, om der var sket en ulykke i forbindelse med kvindens fødselsforløb. På den baggrund havde forsikringsselskabet ikke bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Kvinden fik derfor medhold i klagen, og fik tildelt en godtgørelse på 5.000 kr.
Det var forskelsbehandling, at et forsikringsselskab undtog dækning af skader som følge af graviditet og fødsel
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et forsikringsselskab (indklagede) afslog at dække en skade, som kvinden pådrog sig under en fødsel.
Under kvindens fødsel, forstuvede hun sit haleben. Forsikringsselskabet afslog at skaden var omfattet af kvindens ulykkesforsikring. På tidspunktet for afslaget fremgik af forsikringsbetingelserne, at den omhandlede ulykkesforsikring ikke dækkede skader opstået i forbindelse med fødsler.
På baggrund af forsikringsselskabets begrundelse for afslaget, vurderede nævnet, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet vurderede også, at forsikringsselskabet ved at give afslag med henvisning til, at ulykkesforsikringen ikke dækkede skader opstået som følge af graviditet og fødsel, ikke havde bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Kvinden fik derfor medhold i klagen og fik tildelt en godtgørelse på 5.000 kr.
Afslag på dækning af fødselsskade uden at have foretaget en reel vurdering i den forsikringsretlige begrundelse udgjorde forskelsbehandling på grund af køn
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af en skade med henvisning til, at der ikke var sket en ulykke.
Kvinden fødte den 1. september 2020 og fik efterfølgende smerter fra halebenet. Det blev senere konstateret, at klager havde forstuvet et led i forbindelse med fødslen. Forsikringsselskabet afviste at dække kvindens skade, da de vurderede, at en fødsel ikke er et ulykkestilfælde.
Nævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet vurderede herefter, at forsikringsselskabet ved den anvendte forsikringsretlige begrundelse ikke havde foretaget en reel vurdering af, om der var sket en ulykke i forbindelse med kvindens fødselsforløb. På den baggrunde vurdererede nævnet, at forsikringsselskabet ikke havde bevist, at ligebehandlingsprincipper ikke var blevet krænket.
Kvinden fik således medhold i klagen.
Nævnet tilkendte kvinden en godtgørelse på 5.000 kr.
Formandsafgørelser februar 2024
Afslag på ansættelse var ikke forskelsbehandling på grund af handicap
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en myndighed (indklagede). Manden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi myndigheden ikke havde tilbudt ham ansættelse.
Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Ligebehandlingsnævnet afviste herefter at behandle sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Afslag på ansættelse var ikke forskelsbehandling på grund af handicap (j.nr. 23-6232)
Køb af DSB Orange-billetter var et spørgsmål om tilgængelighed
En mand (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med køb af DSB (indklagede) Orange-billetter. Manden havde for nævnet oplyst, at han har nedsat synsevne, hvorfor han ikke kunne benytte DSB´s netbutik. Han kunne derfor ikke købe DSB Orange-billetter, da de kun kunne købes via netbutikken.
Nævnet vurderede, at klagen reelt angik et spørgsmål om tilgængelighed.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Køb af DSB Orange-billetter var et spørgsmål om tilgængelighed (j.nr. 22-43214)
Afslag på ansættelse var ikke forskelsbehandling på grund af handicap
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en styrelse (indklagede). Manden mente, at styrelsen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap og/elle race i forbindelse med, at han ikke kom i betragtning til en stilling hos styrelsen.
Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap og/eller race.
Ligebehandlingsnævnet afviste herefter sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Afslag på ansættelse var ikke forskelsbehandling på grund af handicap (j.nr. 23-9925)
Klage over afslag på BPA-ordning var ikke omfattet af handicapdiskriminationslovens anvendelsesområde
En mand (klager), der er ordblind og har betydelige kognitive vanskeligheder, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi kommunen traf afgørelse om, at han ikke kunne være arbejdsleder i relation til borgerstyret personlig assistance (BPA). Manden klagede også over, at kommunes medarbejdere ikke ville hjælpe ham med at skrive en klage over kommunen samt, at kommunen sendte breve til ham, som hans læseprogram ikke kunne læse op.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen over afslag på BPA vedrørte anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning. Klagen faldt derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven. Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.
Nævnet vurderede, at klagen over kommunens breve til manden var et spørgsmål om tilgængelighed. Klagen faldt derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven. Nævnet afviste derfor også at behandle denne del af klagen.
Angående klagen over, at kommunens medarbejdere ikke ville hjælpe manden med at skrive en klage til kommunen, vurderede nævnet, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at kommunen havde udsat manden for forskelsbehandling på grund af handicap. Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i denne del af klagen, hvorfor nævnet også afviste denne del af klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Mand havde ikke påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling på grund af køn
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune. Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med kommunens behandling af mandens anmodning om aktindsigt og sagsbehandlingen i øvrigt.
Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Afslag på ansættelse var ikke forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse religion eller tro og/eller alder
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, etnisk oprindelse, religion eller tro og/eller køn, fordi kommunen ikke havde tilbudt klager ansættelse.
Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse, religion eller tro og/eller køn.
Ligebehandlingsnævnet afviste herefter at behandle sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Mand havde ikke påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afslag på ansættelse
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en styrelse (indklagede). Manden mente, at styrelsen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi styrelsen ikke havde tilbudt ham ansættelse.
Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Ligebehandlingsnævnet afviste herefter at behandle sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Afslag på ansættelse var ikke forskelsbehandling på grund af handicap og/eller race
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over et ministerium (indklagede). Manden mente, at ministeriet havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap og race, fordi han havde fået afslag på ansættelse.
Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap og/eller race.
Ligebehandlingsnævnet afviste herefter at behandle sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Afslag på ansættelse var ikke forskelsbehandling på grund af handicap og/eller race (j.nr. 23-9101)
Det var ikke forskelsbehandling på grund af handicap, da mand fik afslag på ansættelse
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi kommunen ikke havde tilbudt ham ansættelse.
Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Ligebehandlingsnævnet afviste herefter at behandle sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Afslag på ansættelse var ikke forskelsbehandling på grund af handicap, race og/eller alder
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en kommune (indklagede). Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, race og alder, fordi kommunen ikke havde tilbudt ham ansættelse.
Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, race og/eller alder.
Ligebehandlingsnævnet afviste herefter at behandle sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Afslag på ansættelse var ikke forskelsbehandling på grund af handicap
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over en region (indklagede). Manden mente, at regionen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi regionen ikke havde tilbudt manden ansættelse.
Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Ligebehandlingsnævnet afviste herefter at behandle sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Afslag på ansættelse var ikke forskelsbehandling på grund af handicap (j.nr. 23-2707)
Afslag på ansættelse var ikke forskelsbehandling på grund af alder
En mand (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over et selskab (indklagede). Manden mente, at selskabet havde forskelsbehandlet ham på grund af alder, fordi selskabet ikke havde tilbudt ham ansættelse.
Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.
Ligebehandlingsnævnet afviste herefter at behandle sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Afslag på ansættelse var ikke forskelsbehandling på grund af alder (j.nr. 23-36077)
Kommune og region havde ikke udsat mand for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap
En mand (klager) klagede over forskelsbehandling og chikane på grund af handicap i forbindelse med en kommunes (indklagede) og en regions (indklagede) håndtering af en arbejdsskadesag.
Manden gjorde blandt andet gældende, at kommunen havde parkeret hans sag på venteliste i 40 år og, at regionen havde opfundet sager om andre sygdomme.
Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap. Efter nævnets faste praksis var der herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
En kvinde blev ikke forskelsbehandlet på grund af køn eller handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget
En kvinde (klager) klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund køn og handicap i forbindelse med, at hendes arbejdsgiver (indklagede) afskedigede hende fra en stilling som housekeeper.
Nævnet vurderede, at kvindens sygdom på afskedigelsestidspunktet ikke kunne betegnes som langvarig. På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden ikke havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Kvinden oplyste desuden, at mændene på arbejdspladsen blev forfordelt, da de hyppigere fysisk mødte op på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren oplyste, at de mandlige ansatte har stillinger, der indeholder administrative opgaver, som skulle løses på arbejdsgiverens kontor. Nævnet vurderede derfor, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af køn. Kvinden fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.