Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet marts 2023
Møde den 1. marts 2023
Sag genoptaget – relationsarbejder var omfattet af beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven
Klager anmodede om genoptagelse af sin sag med sagsnr. 20-20457. Sagen angik forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at den indklagede kommune havde opsagt samarbejdet med klager som relationsarbejder. Nævnet havde ved afgørelse af 15. december 2021 fastslået, at klager ikke kunne anses for at være lønmodtager i forskelsbehandlingslovens forstand, hvorfor nævnet ikke kunne behandle klagen.
EU-Domstolen har ved domme af 2. juni 2022 og 12. januar 2023 foretaget en udvidende fortolkning af beskæftigelsesdirektivets anvendelsesområde. Nævnet vurderede, at der med dommene var sket en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter. Ændringen havde betydning for nævnets vurdering af, om klager var omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Nævnet genoptog derfor sagen.
Nævnet vurderede, at klagers hverv som relationsarbejder for indklagede havde haft et sådant omfang og varighed, at der var tale om reel og faktisk beskæftigelse, som var omfattet af beskæftigelsesdirektivets og dermed også forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
Der var dog for nævnet tvivl om, hvorvidt det var klagers medlemskab af en muslimsk ungdomsorganisation eller hans manglende åbenhed herom, som havde haft betydning for indklagedes beslutning om at opsige samarbejdet med ham.
Dette spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagens resultat, kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Sag genoptaget – retsfortabende passivitet afskar ikke klager fra at få realitetsbehandlet sin klage over forskelsbehandling
Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for genoptage nævnets afgørelse i sagsnr. 21-43976, som angik en klage over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at et medlem af en skytteforening fik tilbagekaldt sin våbenpåtegning.
I sagen havde Ligebehandlingsnævnet ved afgørelse af 20. december 2021 fastslået, at klager havde udvist retsfortabende passivitet, og at hans eventuelle krav på godtgørelse som følge af påstået forskelsbehandling på grund af handicap var bortfaldet. Klager fik med denne begrundelse ikke medhold i klagen.
I overensstemmelse med hidtidig nævnspraksis om retsfortabende passivitet havde Ligebehandlingsnævnet ved afgørelsen ikke taget stilling til, om klager var blevet udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.
Der gælder imidlertid ikke på Ligebehandlingsnævnets område en klagefrist, som kan afskære en klager fra at få behandlet en klage over ulovlig forskelsbehandling som følge af den tid, der er forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse. Nævnet fandt på den baggrund, at særlige grunde talte for at genoptage sagen.
Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at tilbagekaldelsen af klagers våbenpåtegning havde sammenhæng med hans handicap.
Klager fik derfor ikke medhold.
Forældelsesregler afskar ikke klager fra at få sin klage behandlet ved Ligebehandlingsnævnet
En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun igennem en lang årrække havde fået afslag på de stillinger, som hun havde søgt ved den indklagede kommune. Kvinden, der har et udenlandskklingende navn, er født i Bosnien, og er svagtseende, gjorde gældende, at kommunen havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk og national oprindelse samt chikane.
Nævnet fastslog, at der ikke gælder en klagefrist for at indbringe klager til Ligebehandlingsnævnet, og at forældelsesreglerne derved ikke afskar kvinden fra at få behandlet sin klage over forskelsbehandling som følge af den tid, der var forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.
Nævnet vurderede derefter, at kvinden ikke ud fra oplysningerne i sagen havde skabt en formodning for, at afslagene skyldtes hendes handicap, etnisk og/eller national oprindelse. Nævnet vurderede desuden, det ikke var godtgjort, at indklagede har udvist en sådan adfærd over for kvinden, der kan karakteriseres som chikane.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Forældelsesregler afskar ikke klager fra at få sin klage behandlet ved Ligebehandlingsnævnet
En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun igennem en lang årrække havde fået afslag på de stillinger, som hun havde søgt ved den indklagede kommune. Kvinden, der har et udenlandskklingende navn, er født i Bosnien, og er svagtseende, gjorde gældende, at kommunen havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk og national oprindelse samt chikane.
Nævnet fastslog, at der ikke gælder en klagefrist for at indbringe klager til Ligebehandlingsnævnet, og at forældelsesreglerne derved ikke afskar kvinden fra at få behandlet sin klage over forskelsbehandling som følge af den tid, der var forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.
Nævnet vurderede derefter, at kvinden ikke ud fra oplysningerne i sagen havde skabt en formodning for, at afslagene skyldtes hendes handicap, etnisk og/eller national oprindelse. Nævnet vurderede desuden, det ikke var godtgjort, at indklagede har udvist en sådan adfærd over for kvinden, der kan karakteriseres som chikane.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Forældelsesregler afskar ikke klager fra at få sin klage behandlet ved Ligebehandlingsnævnet
En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun igennem en lang årrække havde fået afslag på de stillinger, som hun havde søgt ved den indklagede kommune. Kvinden, der har et udenlandskklingende navn, er født i Bosnien, og er svagtseende, gjorde gældende, at kommunen havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk og national oprindelse samt chikane.
Nævnet fastslog, at der ikke gælder en klagefrist for at indbringe klager til Ligebehandlingsnævnet, og at forældelsesreglerne derved ikke afskar kvinden fra at få behandlet sin klage over forskelsbehandling som følge af den tid, der var forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.
Nævnet vurderede derefter, at kvinden ikke ud fra oplysningerne i sagen havde skabt en formodning for, at afslagene skyldtes hendes handicap, etnisk og/eller national oprindelse. Nævnet vurderede desuden, det ikke var godtgjort, at indklagede har udvist en sådan adfærd over for kvinden, der kan karakteriseres som chikane.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Det var ikke forskelsbehandling på grund af handicap, at en kvinde fik afslag på at medbringe sin servicehund i et badeland
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev nægtet adgang med sin servicehund til det indklagede badeland.
Kvinden led af infantil autisme og blandet angsttilstand. Nævnet vurderede, at hun havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun ved afslaget på at medbringe sin servicehund var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Det indklagede badeland havde oplyst, at man som et del af sit regelsæt havde et generelt forbud mod dyr i badelandet af hensyn til badelandets kvalitets- og hygiejnestandarder.
Nævnet vurderede, at det indklagede badeland havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt med et generelt forbud mod dyr i badelandet for at opnå formålet om at sikre badelandets kvalitets- og hygiejnestandarder. Nævnet vurderede også, at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for kvinden.
Kvinden fik derfor ikke medhold.
Møde den 14. marts 2023
Afskedigelse af folkeskolelærer var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som folkeskolelærer.
Kvinden led af temporallapsepilepsi og havde haft to blodpropper i hjernen. Omkring en måned før den påtænkte afskedigelse var hun blevet opereret i hjernen for at reducere antallet af epileptiske anfald.
Afskedigelsen var begrundet i klagers sygefravær som følge af hendes sygdom, der udgjorde et handicap. Der var derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af handicap.
Indklagede havde ikke godtgjort, at de forud for afskedigelsen havde tilbudt klager en nedsættelse af arbejdstiden til 50 procent svarende til det timetal, som hun forud for operationen havde været i stand til arbejde.
Nævnet vurderede, at indklagede, der valgte at varsle en påtænkt afskedigelse af klager blot en måned efter hjerneoperationen og uden at afprøve, hvordan operationen havde påvirket hendes fremadrettede erhvervsevne, ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 290.000 kr., svarende til 9 måneders løn.
Afskedigelse af projektmedarbejder var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling som projektmedarbejder. Manden var diagnosticeret med angsttilstand og PTSD, hvilket medførte behov for nedsat arbejdstid samt længerevarende sygefravær. Manden blev afskediget under henvisning til sit sygefravær og den manglende udsigt til, at han inden for rimelig tid ville blive i stand til igen at varetage sine opgaver på tilfredsstillende vis. Der var derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af handicap.
På et møde den 12. juni 2020 blev manden oplyst om, at han ville blive omplaceret til en anden afdeling hos indklagede. Formålet med omplaceringen var dels en tilpasning af indklagedes organisation og dels en tilpasning af mandens arbejdssituation. Manden blev kort tid efter mødet sygemeldt den 15. juni 2020. Af en lægeerklæring fremgik, at vurderingen var, at manden fra den 29. juni 2020 igen kunne opstarte arbejdet hjemmefra. Manden blev afskediget den 24. juni 2020.
Nævnet vurderede, at indklagede, der valgte at afskedige manden uden at afvente udfaldet af omplaceringen, ikke i tilstrækkelig grad på afskedigelsestidspunktet havde undersøgt eller afprøvet, om manden med hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kunne fastholdes i stillingen i den nye afdeling. Indklagede havde heller ikke godtgjort, at det var uforholdsmæssigt byrdefuldt at afvente udfaldet af omplaceringen af manden, eller at han med rimelige tilpasninger ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen.
Manden fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.
Stillingsændring og afskedigelse var ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af køn
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med sin stillingsændring under sin barselsorlov og efterfølgende afskedigelse efter endt barselsorlov.
Kvinden overgik under sin barselsorlov fra sin stilling som produktudvikler til en stilling som kundeservicemedarbejder. Nævnet vurderede, at der ikke var tale om en væsentlig stillingsændring. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at kvinden bevarede sin løn og arbejdstid.
Kvinden afviklede barselsorlov til den 31. december 2020 og blev afskediget på et tidspunkt i perioden fra den 18. januar til den 21. januar 2021. Nævnet vurderede at der ikke var grundlag for at fastslå, at beslutningen om at afskedige kvinden blev truffet allerede under hendes barselsorlov. Det var herefter den delte bevisbyrde, som fandt anvendelse. Afskedigelsen af kvinden var begrundet i en nedgang i virksomhedens aktivitet som følge af corona-nedlukningen. Virksomheden havde oplyst, at man udvalgte kvinden til afskedigelse, fordi hun var den medarbejder, der bedst kunne undværes, da de øvrige kundemedarbejdere havde flere års erfaring og bedre kvalifikationer end kvinden.
Nævnet vurderede herefter, og henset til sagens øvrige oplysninger, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn ved afskedigelsen af hende. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Arbejdsgiver havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelse af sygeplejerske ikke var begrundet i graviditet
En kvindelig sygeplejerske klagede til Ligebehandlingsnævnet over sin tidligere arbejdsgiver. Hun mente, at arbejdsgiveren havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at kvinden var blevet afskediget fra sin stilling under sin graviditet.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke er begrundet i klagers graviditet.
Nævnet vurderede, at afskedigelsen var begrundet i kvindens sygefravær, som ikke var graviditetsbetinget, og i manglende udsigter til, at kvinden fagligt set kunne bestride den stilling, hun var ansat i.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
En borger kunne alene få delvis aktindsigt i sine sager hos Ligebehandlingsnævnet
En borger havde anmodet om aktindsigt i sine tidligere sager hos Ligebehandlingsnævnet.
Sekretariatet havde truffet afgørelse om delvis afslag på aktindsigt.
Borgeren indbragte efterfølgende sekretariatets afgørelse for Ligebehandlingsnævnet.
Nævnet tiltrådte sekretariatets delvise afslag på aktindsigt.
En borger kunne alene få delvis aktindsigt i sine sager hos Ligebehandlingsnævnet (J.nr. 23-10517)
En borger kunne alene få delvis aktindsigt i sin sag hos Ligebehandlingsnævnet
En borger havde anmodet om aktindsigt i sin sag hos Ligebehandlingsnævnet.
Sekretariatet havde truffet afgørelse om delvis afslag på aktindsigt.
Borgeren indbragte efterfølgende sekretariatets afgørelse for Ligebehandlingsnævnet.
Nævnet tiltrådte sekretariatets delvise afslag på aktindsigt.
En borger kunne alene få delvis aktindsigt i sin sag hos Ligebehandlingsnævnet (J.nr. 23-10734)
Møde den 22. marts 2023
Godtgørelse for chikane efter tildeling af tre advarsler få timer før forældreorlov
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at han forud for sin forældreorlov blev tildelt tre advarsler, og at han efter endt orlov blev varslet en ændring af sine hidtidige muligheder for hjemmearbejde og flekstid.
Advarslerne blev givet få timer før klagers påbegyndelse af sin forældreorlov og vedrørte primært forhold, der havde fundet sted efter hans varsling af orloven. Advarslerne angik både klagers adfærd på kontoret, hans arbejdsindstilling og hans arbejdsindsats og var efter sit omfang, indhold og ordlyd egnet til at skabe et truende og ubehageligt klima for klager i forbindelse med hans tilbagevenden efter endt orlov.
Nævnet vurderede herefter, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han ved tildelingen af advarslerne var blevet udsat for chikane som følge af sin forestående forældreorlov.
Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Bortset fra den del af advarslerne, som vedrørte klagers faktureringsgrad, havde indklagede ikke godtgjort, at forholdene i advarslerne tidligere havde været påtalt over for klager, ligesom indklagede ikke over for nævnet havde underbygget de øvrige dele af advarslernes indhold.
Klager fik derfor medhold i denne del af klagen.
Nævnet vurderede, at den varslede ændring af klagers vilkår efter endt orlov ikke havde karakter af en væsentlig stillingsændring, og at forholdet ikke var omfattet af ligebehandlingslovens § 9. De varslede ændringer lå således inden for rammerne af ansættelseskontraktens bestemmelser om arbejdstid og arbejdssted og dermed inden for det, som klager med rimelighed måtte tåle. Da fremmødekravet gjaldt generelt, var der heller ikke tale om chikane.
Klager blev for chikane i forbindelse med advarslerne tilkendt en godtgørelse på 20.000 kr.
Godtgørelse for chikane efter tildeling af tre advarsler få timer før forældreorlov (J.nr. 22-32411)
En journalist kunne ikke få aktindsigt i navnet på indklagede i en af nævnets sager
En journalist anmodede om aktindsigt i nævnets afgørelse i j.nr. 22-37799, herunder også navnet på den indklagede kommune og den pågældende svømmehal.
Nævnet vurderede, at der kunne gives aktindsigt i de dokumenter, der var sendt ind af sagens parter, sekretariatets breve til sagens parter og i kopi af aktoversigten. Der kunne ikke gives aktindsigt i sagens interne dokumenter.
Sagens materiale og den offentliggjorte afgørelse indeholdt oplysninger om, at klager er transkønnet. Nævnet vurderede, at klager var part i en sag af sensitiv karakter, og at en anonymisering af oplysninger om klager derfor var nødvendig for at sikre, at materialet ikke indeholdt sådanne kendetegn, at en identifikation af klager var mulig i en videre kreds.
Nævnet vurderede også, at en anonymisering af navnet på den indklagede kommune herunder navnet på den pågældende svømmehal var påkrævet, da aktindsigt i navnet på den indklagede kommune sammenholdt med oplysningerne i sagen ville medføre, at klager ville kunne identificeres i en videre kreds.
Nævnet imødekom derfor ikke journalistens anmodning om aktindsigt i navnene på klager og indklagede.
En journalist kunne ikke få aktindsigt i navnet på indklagede i en af nævnets sager (J.nr. 23-15898)
En journalist kunne ikke få aktindsigt i navnet på klager og indklagede i en af nævnets sager
En journalist anmodede om aktindsigt i nævnets afgørelse i j.nr. 21-8536, herunder også navnet på det indklagede parti og klager.
Nævnet vurderede, at der kunne gives aktindsigt i de dokumenter, der var sendt ind af sagens parter, sekretariatets breve til sagens parter, et telefonnotat og i kopi af aktoversigten. Der kunne ikke gives aktindsigt i sagens interne dokumenter.
Sagens materiale og den offentliggjorte afgørelse indeholdt oplysninger om, at klager, som er muslim, mener, at hun blev udsat for forskelsbehandling i form af chikanøs adfærd, stalking og trusler fra medlemmer af det indklagede parti på grund af sit køn og sin religion. Nævnet vurderede, at klager var part i en sag af sensitiv karakter, og at en anonymisering af oplysninger om klager derfor var nødvendig for at sikre, at materialet ikke indeholdt sådanne kendetegn, at en identifikation af klager var mulig i en videre kreds.
Nævnet vurderede også, at en anonymisering af navnet på det indklagede parti var påkrævet, da aktindsigt i navnet på det indklagede parti sammenholdt med oplysningerne i sagen ville medføre, at klager ville kunne identificeres i en videre kreds.
Nævnet imødekom derfor ikke journalistens anmodning om aktindsigt i navnene på klager og indklagede.
Det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at en kommune krævede deltagelse af en tolk til et skolemøde
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at den indklagede kommune krævede deltagelse af en tolk til et skolemøde, hvor han deltog sammen med sin far.
Nævnet vurderede på baggrund af en lydoptagelse fra mødet, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for chikane i relation til sin race og etniske oprindelse.
Kommunen havde for nævnet oplyst, at skolemødet havde en sådan karakter, at kommunen vurderede, at det var vigtigt at faren fuldt ud forstod, hvad der blev sagt på mødet og selv blev fuldt ud forstået. Det fremgik imidlertid af lydoptagelsen, at klager og skolens afdelingsleder førte en dialog på dansk uden problemer, hvorunder klager flere gange påpegede over for skolelederen, at der ikke var behov for tolkning.
Under disse omstændigheder vurderede nævnet, at kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Manden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Formandsafgørelser marts 2023
Nævnet afviste klage over forskelsbehandling på grund af køn
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af køn, i forbindelse med indklagedes behandling af manden i forbindelse med sager vedrørende mandens søn. Der var ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden havde været udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste klage over forskelsbehandling på grund af køn (J.nr. 22-13999)
Nævnet afviste klage over forskelsbehandling på grund af køn
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af køn, i forbindelse med indklagedes behandling af manden i forbindelse med sager vedrørende mandens søn. Der var ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden havde været udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste klage over forskelsbehandling på grund af køn (J.nr. 23-30156)
Nævnet afviste klage over forskelsbehandling på grund af køn
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af køn, i forbindelse med indklagedes behandling af manden i forbindelse med sager vedrørende mandens søn. Der var ikke i klagen eller i sagens i øvrigt oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden havde været udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste klage over forskelsbehandling på grund af køn (J.nr. 23-27945)
Nævnet afviste klage over forskelsbehandling på grund af køn
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af køn, i forbindelse med indklagedes behandling af manden i forbindelse med sager vedrørende mandens søn. Der var ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden havde været udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste klage over forskelsbehandling på grund af køn (J.nr. 23-30154)
Nævnet afviste klage over forskelsbehandling på grund af køn
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af køn, i forbindelse med indklagedes behandling af manden i forbindelse med udredning af mandens søn. Der var ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden havde været udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste klage over forskelsbehandling på grund af køn (23-27927)