Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet maj 2023
Møde den 3. maj 2023
Afslag på løntillæg under barsel var ikke forskelsbehandling på grund af køn
En kvindelig pædagog klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på et løntillæg, mens hun var på barselsorlov.
Kvindens forbund havde indstillet hende til et løntillæg, fordi hun havde opnået seks års anciennitet. I modsætning til en tidligere gældende overenskomst på arbejdspladsen indeholdt klagers overenskomst dog ikke en bestemmelse om et automatisk løntillæg ved opnåelsen af en samlet anciennitet på seks år.
Afslaget på tillægget var begrundet i, at løntillæg efter den gældende overenskomst var knyttet til udviklingen af kvalifikationer og funktioner og ikke til opnåelsen af en bestemt anciennitet.
Klager var blot fem måneder tidligere blev tildelt et løntillæg. Hun var på dette tidspunkt gravid, hvilket arbejdsgiveren efter det oplyste var bekendt med.
Blandt de 10 ansatte, som ikke var tildelt anciennitetstillæg efter den tidligere gældende overenskomst, var kun én medarbejder blevet tildelt et løntillæg for erfaring. Der var tale om en medarbejder i seniorjob, som netop blev tildelt dette tillæg som følge af sin lange erhvervserfaring.
Uanset at klager var på barselsorlov på tidspunktet for afslaget, vurderede nævnet herefter, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Klager fik derfor ikke medhold.
Afslag på løntillæg under barsel var ikke forskelsbehandling på grund af køn (J.nr. 21-52287)
Politisk parti måtte godt stille krav om medlemskab af partiet ved ansættelse som grafisk medarbejder
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse i forbindelse med, at et politisk parti i et stillingsopslag efter en grafisk medarbejder krævede, at medarbejderen var eller ved ansættelse ville blive medlem af partiet. Klager, som ønskede at søge stillingen, afholdt sig derfor fra at søge.
Forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse gælder ikke for arbejdsgivere, der har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt politisk standpunkt, og hvor lønmodtagerens politiske anskuelse må anses for at være af betydning for virksomheden.
Nævnet vurderede, at kravet i stillingsannoncen til medlemskab af det indklagede parti ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven. Indklagedes formål som politisk parti var således at fremme et bestemt politisk synspunkt. Da stillingen som grafisk medarbejder var placeret i partiets presseafdeling, var medarbejderens politiske anskuelse også konkret af betydning for indklagede.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
30-årig blev ikke udsat for ringere behandling ved tvungen overgang til nyt pensionsselskab
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at han som følge af en virksomhedsoverdragelse fra en privat leverandør til en offentlig myndighed skulle skifte fra pensionsselskab A til pensionsselskab B.
Ved virksomhedsoverdragelsen indgik de to parter i den overenskomst, som klagers nye ansættelsesforhold var omfattet af, en aftale om, at medarbejdere, som var fyldt 50 år kunne få dispensation til at blive i pensionsselskab A. Klager, der var 30 år, havde ikke mulighed for at opnå dispensation.
Klager gjorde gældende, at overgangen til pensionsselskab B medførte en forringelse af hans pensionsordning, og at aldersgrænsen i dispensationsordningen udgjorde forskelsbehandling på grund af alder.
Efter det oplyste varierede vilkårene i de to arbejdsmarkedspensioner i størrelsen af pensionsbidraget og forrentningen af pensionsopsparingen.
Uanset at klager opfattede pensionsopsparingen i pensionsselskab A som mest fordelagtig, vurderede nævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han ved overflytningen til pensionsselskab B samlet set blev udsat for ringere behandling.
Klager fik derfor ikke medhold.
Kvinde måtte ikke medbringe servicehund i restaurant med åbent køkken
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun fik afslag på at medbringe sin servicehund på den indklagede restaurant.
Indklagedes tilsyneladende neutrale praksis om ikke at tillade hunde i restauranten stillede klager, der på grund af sit handicap havde brug for en servicehund, ringere end andre. Der var derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet vurderede dog, at restaurantens praksis var begrundet i et sagligt formål om at sikre fødevaresikkerheden i restauranten, der var indrettet med et åbent køkken, og at forskelsbehandlingen i mangel af reelle alternative muligheder for servering konkret var nødvendig og proportional.
Klager fik derfor ikke medhold.
Kvinde måtte ikke medbringe servicehund i restaurant med åbent køkken (J.nr. 21-53738)
Tidsbegrænsning af tilladelse til servicehundehold i lejlighed var forskelsbehandling på grund af handicap
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hans udlejer tidsbegrænsede hans tilladelse til at holde servicehund i sin lejlighed og opstillede en række vilkår for brugen af servicehunden på ejendommens udendørsområde.
Udlejeren havde tidsbegrænset klagers tilladelse til at holde servicehund i lejligheden til den dato, hvor klagers ledsagerkort udløb. Indklagede antog således fejlagtigt, at ledsagerkortet vedrørte klagers servicehund. Der forelå ikke oplysninger om, at udlejeren skulle have ophævet tidsbegrænsningen for tilladelsen, da de under sagens oplysning for nævnet blev klar over den manglende sammenhæng mellem klagers ledsagerkort og hans servicehund.
Nævnet vurderede, at klager under disse omstændigheder havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager ved tidsbegrænsningen af tilladelsen på grund af sit handicap blev stillet ringere end andre ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Indklagede havde ikke godtgjort, at tidsbegrænsningen var objektivt begrundet i et sagligt formål.
Klager fik derfor medhold i denne del af klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr. herfor.
Klager havde derimod ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at de opstillede betingelser for brugen af servicehunden på udlejers udendørsarealer var udtryk for chikane.
Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Møde den 24. maj 2023
Mand klagede over afslag på grund af alder
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling i udlandet.
Det var for nævnet uklart, hvem der var rette indklagede i sagen.
Dette spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagens resultat, kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Mand klagede over afslag på grund af alder (J.nr. 21-52254)
Manglende forlængelse af en introduktionsstilling udgjorde ikke forskelsbehandling på grund af handicap
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke fik forlænget sin tidsbegrænsede introduktionsstilling i den indklagede region.
Introduktionsstillingen kunne forlænges med op til et år under forudsætning af, at en forlængelse havde et fagligt formål, og at den ønskede effekt kunne opnås gennem forlængelsen. Indklagede ønskede ikke at forlænge klagers introduktionsstilling ved dennes udløb.
Klager havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at den manglende forlængelse af introduktionsstillingen havde sammenhæng med klagers handicap.
Klager fik derfor ikke medhold.
Det var ikke forskelsbehandling på grund af handicap, at en kvinde fik afslag på at medbringe sin servicehund i en svømmehal
En kvinde, som lider af PTSD, klagede over forskelsbehandling på baggrund af handicap i forbindelse med, at hun blev nægtet adgang til svømmehallen i den indklagede kommune med sin servicehund.
Nævnet vurderede, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at indklagedes praksis om ikke at tillade servicehunde i svømmehallens omklædnings- og baderum var nødvendig for at opnå formålet om at sikre badevandskvaliteten i svømmehallen.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Godtgørelse på 10.000 kr. for afslag på at medbringe servicehund på hospital
En kvinde, som lider af PTSD og angst, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke måtte medbringe sin servicehund til undersøgelse på et hospital.
Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun ved afslaget på at medbringe sin servicehund var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig og proportional. Nævnet lagde vægt på, at indklagede ikke havde godtgjort, at det ikke konkret var muligt at modtage kvinden med sin servicehund uden at tilsidesætte hensynet til hygiejnen.
Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.
Godtgørelse på 10.000 kr. for afslag på at medbringe servicehund på hospital (J.nr. 22-4450)
Nævnet afviste at behandle en klage over adgang til en kolonihave
En kvinde, som lider af dissemineret sklerose, havde klaget over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke i bil kunne tilgå sin kolonihave i den indklagede haveforening i en periode med kloakeringsarbejde.
Partnerne var uenige om, hvorvidt det var forsvarligt at færdes i bil på foreningens veje under kloakeringsarbejdet.
Nævnet vurderede, at en afklaring af, om det var forsvarligt at færdes i bil på foreningens veje under kloakeringsarbejdet, var nødvendigt for sagens afgørelse. Denne afklaring krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Nævnet afviste at behandle en klage over adgang til en kolonihave (J.nr. 21-53942)
Formandsafgørelser maj 2023
Nævnet kunne ikke behandle klage over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en myndigheds afgørelser
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at den indklagede myndighed traf afgørelser om, at der ikke var grundlag for at udtale kritik af sundhedspersoner i forbindelse med et forløb før og efter klagers fødsel.
Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke omfatter det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.
For så vidt angår klage over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet derfor tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.
Nævnet vurderede, at klagen alene angik indklagedes anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet kunne ikke behandle klage over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en myndigheds afgørelse
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at den indklagede myndighed traf afgørelse om, at klager ikke havde ret til erstatning efter en patientskade.
Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke omfatter det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.
For så vidt angår klage over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet derfor tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.
Nævnet vurderede, at klagen alene angik indklagedes anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Mandlig medarbejder havde ikke retlig interesse i klage over coachingforløb for kvindelige ledere i virksomheden
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hans arbejdsgiver udbød et coachingforløb, som var målrettet virksomhedens kvindelige ledere med personaleansvar.
Efter det oplyste havde klager ikke en lederstilling i virksomheden, ligesom han ikke havde lederansvar. Han var derfor allerede af den grund ikke i målgruppen for forløbet. Under disse omstændigheder vurderede nævnet, at klager ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde retlig interesse i sagen.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Afslag på ansøgning som handicaphjælper på grund af aldersforskel var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at han fik afslag på sin ansøgning som handicaphjælper hos den indklagede kvinde.
Afslaget var begrundet i aldersforskellen mellem klager, der var 34 år, og indklagede, der var 60 år.
Nævnet vurderede, at afslaget på klagers ansøgning til stillingen som handicaphjælper med henvisning til aldersforskellen mellem klager og indklagede var omfattet af Socialministeriets dispensation af 13. oktober 2005. Efter denne kan der ved besættelse af ledige stillinger som hjælper til personer med handicap lægges vægt på ansøgerens alder, således at personen med handicap kan søge efter personale, der aldersmæssigt svarer til vedkommende selv.
Afslaget var dermed ikke i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med ansættelse. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at spørgsmålet om ansøgerens alder ikke fremgik af stillingsopslaget, eller at et alderskrav ikke blev omtalt i forbindelse med indklagedes indledningsvise invitation af klager til ansættelsessamtale.
I overensstemmelse med nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at der ikke kunne gives klager medhold i klagen.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste at behandle en klage over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en butikskæde afholdt Women´s days
En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at en butikskæde afholdte ”Women´s days”, hvor der blev givet rabat på damesneakers. Alle kunder kunne efter det oplyste købe varerne med den annoncerede rabat. Rabatten var således knyttet til den vare, kunderne kunne købe, uafhængigt af kundernes køn.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han blev udsat for forskelsbehandling.
På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i klagen. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet kunne ikke behandle en klage over, at en hjemmeside stillede krav om NemID i forbindelse med betaling
En mand havde klaget til Ligebehandlingsnævnet i forbindelse med, at han ikke kunne købe tilbud på indklagedes hjemmeside uden brug af NemID. Manden havde for nævnet oplyst, at han som følge af sit handicap var fritaget for NemID.
Nævnet vurderede, at klagen reelt angik et spørgsmål om tilgængelighed.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste at behandle klage over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse samt repressalier
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med den indklagede boligforenings håndtering af hans henvendelser om støj og røglugt fra sin nabo.
Manden havde henvendt sig skriftligt til boligforeningen om generne fra naboen. Han modtog en kvittering for sin henvendelse, hvoraf det fremgik, at den beboerrådgiver, han havde skrevet til, holdt ferie. Samme dag klagede han til nævnet over forskelsbehandling.
Manden gjorde endvidere gældende, at det var udtryk for repressalier, at boligforeningen efter hans klage krævede, at han udbedrede skader på en væg i forbindelse med, at han valgte at fraflytte lejligheden.
Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at boligforeningen havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med hans henvendelser om naboen. Der var heller ikke godtgjort en sammenhæng mellem klagen over forskelsbehandling og indklagedes krav om udbedring af skader i forbindelse med klagers fraflytning fra lejligheden.
På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste at behandle klage over forskelsbehandling på grund af køn
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at han ikke havde fået hjælp af den indklagede kommune efter at have været udsat for partnervold.
Manden havde igennem en periode været i kontakt med kommunens social- og beskæftigelsesforvaltning.
Ifølge kommunens oplysninger havde klager ikke over for socialforvaltningens boligenhed ønsket at uddybe den vold, han havde været udsat for. Beskæftigelsesforvaltningen, som ikke efter loven selv havde mulighed for at henvise klager til psykologbehandling, videresendte besked om klagers ønske om psykologbehandling til den formodede relevante enhed i kommunen samt vejledte klager om at tage kontakt hertil. Efter at kommunen var blevet bekendt med klagers utilfredshed med det hidtidige forløb, vejledte de i et brev klager om mulighederne for hjælp efter partnervold.
Nævnet vurderede på den baggrund, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med sin kontakt med kommunen om hans behov for hjælp efter partnervold.
På baggrund af nævnets faste praksis var det derfor åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.
Nævnet afviste herefter at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste at behandle klage over forskelsbehandling på grund af køn (J.nr. 23-32948)
Nævnet kunne ikke behandle en klage over, at en kvinde ikke kunne benytte varmtvandsbassinet i en svømmehal
En kvinde havde klaget over, at hun ikke kunne benytte varmtvandsbassinet i en svømmehal i forbindelse med renovering af bassinet. Kvinden benyttede normalt bassinet flere gange om ugen til smertelindring i forbindelse med en brækket ryg, brækket arm og ødelagte knæ.
Nævnet vurderede, at klagen reelt angik et spørgsmål om tilgængelighed.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet havde ikke kompetence til at behandle en klage over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med lønsikring
En 55-årig kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af alder, fordi hun ikke kunne få samme lønsikring, som en person der var yngre, end hende selv, selvom personen havde en lignende stilling. Kvinden klagede også over forskelsbehandling på grund af køn, fordi kvinder har sværere ved at få job i en høj alder og er i større risiko for at blive afskediget i en høj alder.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at lønsikringen havde karakter af en social sikringsordning, som faldt uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Nævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Nævnet kunne derfor ikke behandle den del af klagen der omhandlede forskelsbehandling på grund af alder.
Ligebehandlingsnævnet vurderede også, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder der tydede på, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet afviste herefter at behandle den del af klagen der omhandlede forskelsbehandling på grund af køn.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste at behandle en klage over, at en mand ikke kunne benytte tjenester hos den indklagede spillevirksomhed
En mand, som har et udenlandskklingende navn, havde klaget over, at han ikke kunne benytte sig af tjenester hos den indklagede spillevirksomhed. Manden mente, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.
Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste at behandle en klage over lønvilkår under fleksjobansættelse
En mand havde klaget over de lønvilkår, som han var omfattet af under sin fleksjobansættelse.
Nævnet lagde vægt på, at det var tidspunktet for mandens ansættelse i fleksjob og ikke hans handicap, der var afgørende for hans lønsammensætning. Nævnet vurderede derfor, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kan få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste at behandle en klage over lønvilkår under fleksjobansættelse (J.nr. 22-29922)
Det var ikke i strid med i forskelsbehandlingsloven, at en virksomhed søgte efter medarbejdere under 18 år
En mand havde klaget over, at den indklagede virksomhed i et stillingsopslag søgte efter rengøringsmedarbejdere, som var under 18 år. Manden, som på tidspunktet var 23 år, havde søgt stillingen, men kom ikke i betragtning til den.
Nævnet lagde indklagedes oplysninger om, at de ansatte blev aflønnet i henhold til kollektiv overenskomst, til grund for nævnets vurdering af sagen. Indklagede kunne derfor efter bestemmelsen i forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 4, lovligt annoncere efter og foretrække at ansætte unge under 18 år frem for andre.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.