Gå til indhold

Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet januar 2023

Ligebehandlingsnævnet har i januar afgjort 35 sager. Du kan i nyhedsbrevet læse et resumé af sagerne.

Møde den 4. januar 2023

Afslag på ansættelse var ikke forskelsbehandling på grund af handicap

En kvinde, som havde et hørehandicap, blev indkaldt til jobsamtale til en stilling som social- og sundhedshjælper. Inden samtalen oplyste hun indklagede, at hun var tilkendt personlig assistance i form af tegnsprogstolk i 20 timer om ugen. Indklagede gav udtryk for, at det ikke var tilstrækkeligt i stillingen, som var på fuld tid. Jobsamtalen blev herefter ikke gennemført.

Klager havde med korrespondancen påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun alligevel ikke kom i betragtning til stillingen.

Henset til opgavernes karakter fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at der i stillingen var behov for at kunne kommunikere effektivt med borgere, kollegaer og eksterne sundhedspersoner i hele arbejdstiden, og at dette som følge af klagers hørehandicap forudsatte anvendelse af tegnsprogstolk.

Nævnet fandt, at det ville være uforholdsmæssigt byrdefuldt for indklagede at afholde udgifterne til en tegnsprogstolk i de resterende 17 timer op til det timetal på 37 timer om ugen, som klager under korrespondancen med indklagede udtrykkeligt havde tilkendegivet, at hun ønskede at arbejde. Indklagede havde derfor opfyldt sin tilpasningsforpligtelse med den skriftlige dialog med klager om omfanget af hendes personlige assistance og det ønskede timetal i stillingen.

Klager fik derfor ikke medhold.

Afslag på ansættelse var ikke forskelsbehandling på grund af handicap (J.nr. 21-36643)

Klager over national oprindelse i forbindelse med afskedigelse af danske søfolk

12 sømænd klagede over national oprindelse i forbindelse med, at de var blevet afskediget. De gjorde gældende, at deres arbejdsgiver havde afskediget danske medarbejdere for i stedet at ansætte polske medarbejdere.

Der var mellem parterne stor uenighed om de faktiske omstændigheder i sagen, herunder om det fremlagte statistiske materiale.

Nævnet vurderede på den baggrund at det var nødvendigt, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan foregå ved nævnet, men må ske ved domstolene, afviste nævnet at behandle klagen.

Klage over national oprindelse i forbindelse med afskedigelse af danske søfolk (J.nr. 20-48546)

Klage over national oprindelse i forbindelse med afskedigelse af danske søfolk (J.nr. 20-48569)

Klage over national oprindelse i forbindelse med afskedigelse af danske søfolk (J.nr. 20-48571)

Klage over national oprindelse i forbindelse med afskedigelse af danske søfolk (J.nr. 20-48572)

Klage over national oprindelse i forbindelse med afskedigelse af danske søfolk (J.nr. 20-48595)

Klage over national oprindelse i forbindelse med afskedigelse af danske søfolk (J.nr. 20-48597)

Klage over national oprindelse i forbindelse med afskedigelse af danske søfolk (J.nr. 20-48602)

Klage over national oprindelse i forbindelse med afskedigelse af danske søfolk (J.nr. 20-48606)

Klage over national oprindelse i forbindelse med afskedigelse af danske søfolk (J.nr. 20-48830)

Klage over national oprindelse i forbindelse med afskedigelse af danske søfolk (J.nr. 20-49028)

Klage over national oprindelse i forbindelse med afskedigelse af danske søfolk (J.nr. 20-49031)

Klage over national oprindelse i forbindelse med afskedigelse af danske søfolk (J.nr. 21-8782)

Møde den 13. januar 2023

Klager havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand

En kvinde, som var ansat i en stilling som pædagogisk medarbejder, pådrog sig den 17. november 2020 et hovedtraume og blev herefter fuldtidssygemeldt. Den 31. marts 2021 blev kvinden afskediget som følge af sit sygefravær.

På tidspunktet for afskedigelsen havde kvindens begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Vurderingen af om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, måtte derfor bero på en prognose. Det fremgik af en mulighedserklæring, at varigheden af kvindens lidelse på daværende tidspunkt foreløbigt ville vare til og med maj 2021.

Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden ikke havde godtgjort, at der på afskedigelsestidspunktet forelå en tilstrækkelig sikker prognose, der kunne medføre, at hun havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Kvinden fik derfor ikke medhold.

Klager havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand (J.nr. 21-35485)

Nævnet afviste at behandle en klage over afskedigelse af en pædagog med migræne

En kvindelig pædagog, som havde kronisk migræne og spændingshovedpine, var blevet afskediget fra sin stilling hos den indklagede kommune.

Pædagogen mente, at kommunen ikke havde undersøgt mulighederne for at fastholde hende i beskæftigelse med eventuelle skånehensyn. Hun var blev afskediget som følge af sit sygefravær, der skyldtes hendes sygdom.

Kommunen havde for nævnet gjort gældende, at der var behov for parts- og vidneforklaringer til belysning af sagsforløbet.

Nævnet vurderede, at en belysning af sagsforløbet, herunder ledelsens oplysning om tilbud til pædagogen om at gå yderligere ned i tid, kunne være af afgørende betydning for sagens resultat. Dette kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Nævnet afviste at behandle en klage over afskedigelse af en pædagog med migræne (J.nr. 21-35494)

Klager blev i forbindelse med sin afskedigelse udsat for chikane på grund af handicap

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev udsat for chikane og afskediget fra sin stilling, som veterinærsygeplejerske. Kvinden blev afskediget med en begrundelse om, at hun havde været sygemeldt, og at der ikke var udsigt til at hun kunne genoptage sit arbejde.

Kvinden havde for nævnet fremlagt sms-korrespondancer, der ifølge hende var egnede til at skabe et fjendtligt, nedværdigende og ubehageligt klima for hende. Nævnet vurderede, at der var en direkte sammenhæng mellem den påståede chikane af kvinden og afskedigelsen af hende.

Den indklagede dyreklinik havde anført, at afskedigelsen var saglig, da kvinden ikke ønskede at vende retur til arbejdspladsen. Dyreklinikken havde videre anført, at den fremlagte sms-korrespondance ikke var fyldestgørende for samtalerne mellem kvinden og kvindens leder.

Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Nævnet lagde særlig vægt på ordlyden af den fremlagte sms-korrespondance samt den tætte sammenhæng mellem chikanen af kvinden og afskedigelsen af hende.

Kvinden fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse på 350.000 kr.

Klager blev i forbindelse med sin afskedigelse udsat for chikane på grund af handicap (J.nr. 21-36676)

Nævnet havde ikke kompetence til at behandle en sag, som kunne være blevet indbragt for Tvistighedsnævnet

En smedelærling havde klaget over forskelsbehandling på grund af køn og handicap i forbindelse med, at hans uddannelsesaftale var blevet ophævet.

Klagers faglige organisation havde indgået et forlig med den indklagede virksomhed vedrørende ophævelsen af uddannelsesaftalen, hvor klager blev tildelt 25.000 kr. Klager havde for nævnet oplyst, at han havde gjort indsigelse mod forliget til sin faglige organisation, da han mente, at mandatet ikke var gyldigt. Indsigelsen blev ikke imødekommet, og sagen blev ikke indbragt for Tvistighedsnævnet.

Nævnet lagde vægt på, at det følger af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet ikke er kompetent til at behandle sager, der kan behandles i for eksempel Tvistighedsnævnet. Spørgsmålet om, hvorvidt klagers faglige organisation havde fuldmagt til at indgå det forlig, hvorved klager blev tildelt 25.000 kr., og om sagen burde have været indbragt for Tvistighedsnævnet, henhørte herefter ikke under Ligebehandlingsnævnets kompetence.

Ligebehandlingsnævnet havde dermed ikke kompetence til at behandle klagen, hvorfor klagen blev afvist.

Nævnet havde ikke kompetence til at behandle en sag, som kunne være blevet indbragt for Tvistighedsnævnet (J.nr. 21-6356)

Afskediget kort efter barselsorlov og under ny graviditet

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget efter endt forældreorlov og under sin nye graviditet.

Kvinden afviklede forældreorlov indtil den 24. juni 2020. I forlængelse af orloven afholdt hun ferie og vendte den 20. juli 2020 tilbage til sit arbejde som tysktalende supporter i den indklagede virksomhed. Hun oplyste den 24. juli 2020 indklagede om, at hun var gravid igen. Hun blev afskediget den 27. juli 2020.

Nævnet lagde på baggrund af virksomhedens korrespondance med sin advokat til grund, at indklagede allerede inden klagers oplysning om sin graviditet havde besluttet at afskedige hende. Indklagede havde derfor løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var helt eller delvist begrundet i graviditeten.

Som begrundelse for afskedigelsen havde virksomheden henvist til, at de ikke havde haft den forventede kundeaktivitet på det tyske marked, som klager ydede support til. Imidlertid viste de fremlagte statistikker, at indklagede frem til afskedigelsen havde haft flere henvendelser til den tysktalende del af supporten end året forinden. Herefter, og henset til den tidsmæssige sammenhæng mellem afslutningen af klagers orlov og afskedigelsen, havde klager påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at afskedigelsen var helt eller delvist begrundet i hendes fravær efter barselsloven.

Indklagede havde ikke heroverfor løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Afskediget kort efter barselsorlov og under ny graviditet (J.nr. 21-28391)

Ophævelse af betinget ansættelsesaftale under henvisning til klagers graviditet havde karakter af en afskedigelse

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at den indklagede selvejende institution ophævede en betinget ansættelsesaftale, da klager oplyste, at hun var gravid.

Ansættelsesaftalen vedrørte en stilling som leder af et krisecenter og var betinget af, at indklagede opnåede Socialtilsynets godkendelse af krisecentret. På tidspunktet for indklagedes ophævelse af aftalen behandlede Socialtilsynet fortsat indklagedes ansøgning om godkendelse af krisecentret, og kontraktens betingelse om Socialtilsynets godkendelse var derfor ikke opfyldt.

Uanset dette vurderede nævnet, at indklagede henset til formålet med kontrakten ikke var berettiget til egenhændigt at hæve aftalen med henvisning til andre forhold end Socialtilsynets eventuelle afslag på godkendelse af krisecentret. Nævnet vurderede på den baggrund, at ophævelsen af aftalen om ansættelse med henvisning til klagers graviditet havde karakter af en afskedigelse.

Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at klagers graviditet ikke indgik ved beslutningen om at ophæve den indgåede aftale om ansættelse.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 6 måneders løn.

Ophævelse af betinget ansættelsesaftale under henvisning til klagers graviditet havde karakter af en afskedigelse (J.nr. 21-42608)

Godtgørelse på 5.000 kr. for afslag på at medbringe servicehund i teatersal

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke måtte have sin servicehund med ind i teatersalen på det indklagede teater.

Kvinden led af infantil autisme og blandet angsttilstand. Nævnet vurderede, at hun havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun ved afslaget på at medbringe sin servicehund var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Teatret havde begrundet afslaget med hensynet til allergikere og gæster med angst for hunde samt gennemførslen af forestillingen uden afbrydelser.

Nævnet vurderede, at afslaget var objektivt begrundet i et sagligt formål. Nævnet fandt dog, at der ikke var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål og det forhold, at alle hunde, herunder servicehunde, blev afvist fra teatersalen uden nærmere konkret vurdering og begrundelse.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Godtgørelse på 5.000 kr. for afslag på at medbringe servicehund i teatersal (J.nr. 21-36723)

Afvist ved indgangen til diskotek

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at han blev afvist ved indgangen til en natklub. Både natklubben og det eksterne dørmandsfirma var indklaget i sagen.

Klager oplyste, at han og hans venner blev afvist med den begrundelse, at de ”så farlige og hårde ud”. Samtidig blev alle danskere i køen lukket ind. To spanske drenge i køen blev afkrævet køb af en flaske til 1.000 kr. for at få lov at komme ind.

De indklagede afviste, at der ved afvisningen var lagt vægt på klagers race og/eller etniske oprindelse.

På baggrund af klagers beskrivelse af det samlede hændelsesforløb var der for nævnet tvivl om, hvad der var årsagen til afvisningen af klager og hans venner ved natklubben.

Dette afgørende spørgsmål kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.

Nævnet afviste derfor at behandle sagen.

Afvist ved indgangen til diskotek (J.nr. 22-19747)

Møde den 18. januar 2023

Klager havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand

En kvinde, som var ansat i en stilling som socialpædagog, blev den 3. august 2020 sygemeldt med en frossen skulder. Den 15. marts 2021 blev kvinden afskediget som følge af sit sygefravær.

På tidspunktet for afskedigelsen havde kvindens begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Vurderingen af om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, måtte derfor bero på en prognose. De lægelige oplysninger i sagen angav ikke noget konkret om varigheden af kvindens begrænsninger.

Nævnet vurderede på den baggrund, at der ikke forelå tilstrækkelige lægelige oplysninger om kvindens prognose til, at kvinden havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at hun som følge af sine fysiske gener havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Kvinden fik derfor ikke medhold.

Klager havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand (J.nr. 21-32880)

Lang sagsbehandlingstid var ikke begrundet i klagers handicap

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med det indklagede universitetets sagsbehandling af kvindens ansøgning om en tilrettet studieplan.

Kvinden indgang sin første ansøgning om en tilrettet studieplan den 13. august 2020. Efter flere afgørelser og genbehandlinger ved studienævnet blev kvindens sag afsluttet efter 13 måneder ved afgørelse af 27. september 2021.

Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktisk omstændigheder, som gav anledning til at formode, at sagsbehandlingen, herunder sagsbehandlingstiden, helt eller delvist var begrundet i kvindens handicap.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Lang sagsbehandlingstid var ikke begrundet i klagers handicap (J.nr. 21-42515)

Det var forskelsbehandling på grund af handicap, at klager ikke kunne opnå dispensation fra gruppearbejde på universitetet

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med det indklagede universitets vejledning af hende.

Kvinden havde spurgt universitetet om muligheden for dispensation for gruppearbejde som følge af sine diagnoser. Universitetet oplyste til kvinden, at hun ikke kunne få dispensation. Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Universitetet havde for nævnet beklaget den vejledning, som kvinden modtog. Universitetet havde videre oplyst, at kvinden kunne søge om dispensation og formentlig opnå en sådan. Nævnet vurderede herefter, at universitetet ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Kvinden fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.

Det var forskelsbehandling på grund af handicap, at klager ikke kunne opnå dispensation fra gruppearbejde på universitetet (J.nr. 21-54352)

HR Manager blev afskediget under sin barselsorlov og efterfølgende udsat for repressalier

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en væsentlig stillingsændring og afskedigelse samt repressalier.

Kvinden var ansat på fuld tid som HR Manager med ledelsesansvar, men blev under sin barselsorlov afskediget og tilbudt en stilling som HR-koordinator uden ledelsesansvar på 15 timer om ugen.

Indklagede havde ikke søgt at redegøre nærmere for baggrunden for varslingen af den væsentlige stillingsændring og afskedigelsen af klager. Indklagede havde derfor ikke løftet bevisbyrden for, at klagers barselsorlov ikke indgik helt eller delvist ved beslutningen om at afskedige hende og tilbyde hende en væsentligt ændret stilling.

Efter at have rejst et krav om godtgørelse efter ligebehandlingsloven oplevede kvinden i opsigelsesperioden at blive talt grimt om af ledelsen over for de øvrige medarbejdere. Desuden blev hun som den eneste medarbejder i administrationen pålagt at foretage tidsregistrering og afvikle møder på virksomhedens adresse, ligesom hun ikke blev inviteret med på en udlandstur.

Nævnet vurderede, at klager have påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun var blevet udsat for repressalier. Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på i alt 460.000 kr., svarende til en godtgørelse på 435.000 kr. for afskedigelsen og den væsentlige stillingsændring samt 25.000 kr. for repressalier.

HR Manager blev afskediget under sin barselsorlov og efterfølgende udsat for repressalier (J.nr. 21-42822)

En frisør var ikke blevet afskediget i strid med ligebehandlingsloven efter endt forældreorlov

En kvindelig frisør havde klaget over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun skulle vende tilbage til sit arbejde efter endt forældreorlov. Klager gjorde gældende, at hun var blevet afskediget efter drøftelser med indklagede omkring tilpasning af sine ansættelsesvilkår og arbejdstider efter endt orlov.

Nævnet lagde vægt på, at parterne forud for klagers tilbagevenden til sit arbejde hos indklagede havde korrespondance omkring blandt andet klagers arbejdstid. Klager havde af hensyn til sit privatliv et ønske om ikke at arbejde om lørdagen. Hun var endvidere udfordret af fremtidige ændrede åbningstider, som indklagede havde oplyst om.

I forhold til klagers fratræden lagde nævnet til grund, at der mellem parterne var enighed om, at ansættelsesforholdet skulle ophøre, da parterne ikke kunne finde en løsning omkring klageres arbejdstider efter endt orlov, som begge parter kunne acceptere.

Det var således nævnets vurdering, at klagers fratræden ikke var begrundet i hendes fravær efter barselsloven.

Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.

En frisør var ikke blevet afskediget i strid med ligebehandlingsloven efter endt forældreorlov (J.nr. 21-54036)

Servicehund måtte ikke medbringes på hospital

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke måtte medbringe sin servicehund på en afdeling på et hospital.

Hospitalet havde oplyst, at der på afdelingen blandt andet blev behandlet patienter med immunsupprimerende medicin, og at behandlingen foregik i hold. Manden kunne derfor ikke blive isoleret fra de øvrige patienter.

Nævnet vurderede, at hospitalet havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at begrænse servicehundens adgang til den omhandlede afdeling for at opnå formålet om at sikre hygiejnen i forhold til den behandling, som manden var indkaldt til. Manden fik derfor ikke medhold i sin klage.

Servicehund måtte ikke medbringes på hospital (J.nr. 21-41865)

Universitet havde ikke udsat kvinde for ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke måtte medbringe sin servicehund til undervisning og eksamen

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke måtte medbringe sin servicehund til undervisning og eksamen ved sit universitet.

Nævnet vurderede, at det var udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, at kvinden ikke måtte medbringe sin servicehund til undervisning og eksamen. Nævnet vurderede dog, at universitet på baggrund af de konkrete omstændigheder havde udfoldet de fornødne rimelige bestræbelser på at sikre klager ligebehandling henset til hendes handicap.

Kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage.

Universitet havde ikke udsat kvinde for ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke måtte medbringe sin servicehund til undervisning og eksamen (J.nr. 22-13858)

Henvist til svømmehallens familieomklædningsrum

Klager, der er transkønnet, klagede over forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i forbindelse med, at hun ikke måtte anvende kvindernes omklædningsrum i en svømmehal i den indklagede kommune.

Nævnet vurderede, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Ligestillingsloven er ikke til hinder for forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, hvis forskelsbehandlingen er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Indklagede havde oplyst, at klager blev henvist til et separat omklædningsrum af hensyn til de øvrige gæsters blufærdighed.

Ifølge lovens forarbejder kan eksempelvis hensynet til blufærdighed udgøre et legitimt formål, f.eks. i forbindelse med omklædningsfaciliteter, der er målrettet personer med et bestemt fysisk køn.

Efter oplysningerne i sagen fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at det af hensyn til blufærdigheden for de øvrige gæster var hensigtsmæssigt og nødvendigt at henvise klager til et andet omklædningsrum end kvindernes.

Klager fik derfor ikke medhold.

Henvist til svømmehallens familieomklædningsrum (J.nr. 22-37799)

Nævnet afviste at behandle klage over sekretariatets afgørelse fordi klagefristen var udløbet

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over en afgørelse, som var truffet af sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet.

Når sekretariatet har truffet afgørelse om afvisning, kan afgørelsen indbringes for nævnet inden for en frist af 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Kvinden havde den 19. oktober 2022 indbragt klagen over sekretariatets afgørelse af 19. september 2022. Klagen var således indbragt for nævnet efter udløbet af fristen på 4 uger.

Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Nævnet afviste at behandle klage over sekretariatets afgørelse fordi klagefristen var udløbet (J.nr. 22-48241)

Formandsafgørelser januar 2023

Mand blev ikke forskelsbehandlet i forbindelse med, at han søgte job med fortrinsadgang

En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke blev indkaldt til jobsamtale ved den indklagede kommune, selvom han søgte jobbet med fortrinsadgang.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne med medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Mand blev ikke forskelsbehandlet i forbindelse med, at han søgte job med fortrinsadgang (J.nr. 22-24278)

Nævnet tiltrådte sekretariatets afvisning af sag

En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap og alder i forbindelse med, at han ikke kom i betragtning til en stilling.

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 9. november 2022 afgørelse om afvisning af klagen. Manden klagede herefter til nævnet over sekretariatets afgørelse.

Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap og/eller alder. Ligebehandlingsnævnet tiltrådte derfor sekretariatets afvisning af sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Nævnet tiltrådte sekretariatets afvisning af sag (J.nr. 22-56292)

Det var ikke forskelsbehandling, at en kommune kun sendte post til den ene forælder

En far klagede over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en kommune alene sendte brev til børnenes mor omkring en efterregulering vedrørende betaling for børnenes institutionsplads.

Det var moren til børnene, der havde søgt om fripladstilskud, og derfor var registreret som fripladsmodtager og betaler hos kommunen. Kommunen oplyste for nævnet, at forældrene frit kunne vælge, hvem der skulle stå som betaler hos kommunen.

Nævnet vurderede derfor, at der ikke var oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at faren i forbindelse med kommunens henvendelser til moren havde været udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Det var ikke forskelsbehandling, at en kommune kun sendte post til den ene forælder (J.nr. 21-14592)

Nævnet kunne ikke behandle klage over tilgængelighed

En mand, der er ordblind, klagede over, hans mulighed for at få telefonisk hjælp af den indklagede myndighed.

Der bliver ikke efter handicapdiskriminationsloven stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning. Det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed m.v., skal behandles efter den pågældende sektors regelsæt.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Nævnet kunne ikke behandle klage over tilgængelighed (J.nr. 21-28597)

Nævnet kunne ikke behandle klage over tilgængelighed

En mand, der var ordblind klagede til Ligebehandlingsnævnet over en myndighed. Han mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi han var blevet bedt om at oplyse et journalnummer ved sin henvendelse til myndigheden.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven bliver stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed m.v., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt. Det fremgår derudover af forarbejderne, at en klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed m.v. må rettes til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.

Ligebehandlingsnævnet formand vurderede, at klagen vedrørte tilgængelighed, da den - efter det oplyste - angik muligheden for at få en telefonisk status i verserende sager hos den indklagede myndighed. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Nævnet kunne ikke behandle klage over tilgængelighed (J.nr. 22-16362)

Sidst opdateret 15.03.2023

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring