Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet februar 2023
Møde den 8. februar 2023
Kvinde med hørehandicap blev forskelsbehandlet, da hun blev fravalgt til stilling som tilsynsførende
En kvinde med en hørenedsættelse klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun fik afslag på en stilling som tilsynsførende hos den indklagede styrelse.
Kvinden var indledningsvist blevet indkaldt til jobsamtale. Da hun oplyste, at hun som følge af sin hørenedsættelse var udfordret i forhold til telefonopkald uden tolk, oplyste indklagede hende imidlertid, at de alligevel ikke ønskede at gå videre med hendes ansøgning. De henviste til, at stillingen krævede stærke mundtlige kompetencer i den daglige dialog med virksomhedsejere og andre, ligesom stillingen fordrede tæt telefonisk kontakt og digitale møder med kollegaer og ledelse under udførelsen af tilsynsarbejdet.
Indklagede havde ikke forud for afslaget indgået i en dialog med kvinden om, hvilke funktionsbegrænsninger hendes hørenedsættelse ville medføre i den konkrete stilling som udkørende tilsynsførende, og hvorvidt hun ved hjælp af f.eks. tegnsprogstolk og eventuelle tekniske hjælpemidler ville kunne varetage de væsentligste funktioner i stillingen.
Nævnet vurderede på den baggrund, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at tilpasningsforpligtelsen var opfyldt.
Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Klage over forskelsbehandling på grund af handicap blev afvist på mundtlige parts- og vidneforklaringer
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke kom i betragtning til en stilling som kviktest-poder hos den indklagede kommune.
Der var for nævnet uenighed om, hvorvidt klager havde deltaget i en telefonisk ansættelsessamtale med indklagede. Kommunen gjorde gældende, at klagers skånebehov blev drøftet under en sådan samtale, mens klager bestred, at samtalen overhovedet havde fundet sted.
Disse spørgsmål, som var af væsentlig betydning for sagens afgørelse, kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må ske ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afskedigelse var ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap eller køn
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap og køn i forbindelse med, at han blev afskediget fra sit flexjob som værkstedsmedarbejder hos et malerfirma.
Afskedigelsen skete med henvisning til manglende arbejde. På baggrund af sagens oplysninger lagde nævnet dog til grund, at afskedigelsen reelt var begrundet i klagers sygefravær som følge af hans ryghandicap.
Nævnet vurderede, at det fra begyndelsen måtte have fremstået som tvivlsomt, om klager, der var ansat med skånebehov over for tunge løft, ville være i stand til at udføre arbejdet som værkstedsmedarbejder, der primært bestod i vareudbringning, oprydning og udførelse af serviceopgaver. Dette blev understøttet af, at klager ifølge sine egne oplysninger havde svært ved at udføre oprydningsopgaverne i stillingen, der indebar løft af tungt byggeaffald, og at han havde et betydeligt sygefravær i stillingen, selvom lettere opgaver med GPS-mærkning af arbejdsredskaber havde været forsøgt.
Nævnet vurderede, at tilpasningsmulighederne i den fysisk krævende stilling som værkstedsmedarbejder var udtømte, og at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i stillingen.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen over forskelsbehandling på grund af handicap.
Da afskedigelsen fandt sted en uge forud for klagers forældreorlov, gjorde han også gældende, at der var sket forskelsbehandling på grund af køn.
Da afskedigelsen reelt var begrundet i klagers sygefravær, vurderede nævnet, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at klagers forestående forældreorlov, som efter det oplyste alene ville indebære en beskeden økonomisk byrde for indklagede, ikke indgik ved beslutningen om at afskedige klager.
Klager fik derfor heller ikke medhold i klagen over forskelsbehandling på grund af køn.
Afskedigelse var ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap eller køn (J.nr. 21-36575)
Afskedigelse af pædagog var ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap og handicap ”by association”
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap og handicap ”by association” i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som pædagog i den indklagede kommune.
Nævnet vurderede, at kvindens epilepsi og osteoponi ikke indebar funktionsbegrænsninger, der hindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre. På afskedigelsestidspunktet havde klagers senfølger efter COVID-19 i form af hovedpine og træthed ikke haft lang varighed, og der forelå ikke på afskedigelsestidspunktet en tilstrækkelig klar prognose for, at begrænsningerne som følge af COVID-19 ville blive langvarige. Klager havde derfor ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Da afskedigelsen var begrundet i klagers sygefravær som følge af hendes egen sygdom, var der ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at afskedigelsen havde sammenhæng med klagers datters sygdom.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Mundtlige parts- og vidneforklaringer var nødvendigt for sagens afgørelse
En kvinde, der led af smertetilstand relateret til nakke, ryg og lænd, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap. Hun mente, at hendes arbejdsgiver havde udsat hende for forskelsbehandling i forbindelse med et forløb, der ledte til, at hun stoppede i sin stilling som social- og sundhedsassistent.
Nævnet vurderede, at kvinden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Nævnet vurderede dog, at det pga. parternes uenighed om de faktuelle forhold i sagen, var nødvendigt med mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da sådan bevisførelse ikke kan ske for nævnet, afviste nævnet at behandle sagen.
Mundtlige parts- og vidneforklaringer var nødvendigt for sagens afgørelse (J.nr. 21-48243)
Det var ikke for forskelsbehandling på grund af handicap, at klager fik afslag på at medbringe sin servicehund i DSB’s stillezone
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun fik afslag på at medbringe sin servicehund i DSB’s stillezone.
DSB havde oplyst, at man som et del af sit regelsæt havde et generelt forbud mod dyr i stillezonen af hensyn til allergikere.
Nævnet vurderede, at DSB havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt med et generelt forbud mod dyr i stillezonen for at opnå formålet om at sikre andres sundhed. Kvinden fik derfor ikke medhold.
Bekendtgørelse stillede kvinde særligt ufordelagtigt på grund af kvindens fødsel
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun ikke kunne få sit depositum på 2.000 kr. til et sprogkursus tilbagebetalt. Kvinden kunne ikke deltage i sprogkursets prøve på grund af sin fødsel 10 dage forinden og efterfølgende barsel.
Den indklagede kommune havde oplyst, at kommunen traf afgørelsen om bortfald af kvindens depositum i henhold til dagældende bekendtgørelse nr. 1089 af 26. juni 2020. Ifølge bekendtgørelsen kunne kvinden ikke få sit depositum tilbagebetalt, da kvinden ikke havde bestået prøven i sprogkurset inden for bekendtgørelsens tidsfrist. Der var ikke oplysninger om, at bekendtgørelsens regel om fortabelse af depositum var objektivt begrundet i et legitimt formål.
Nævnet vurderede herefter, at kommunen havde krænket ligebehandlingsprincippet ved at træffe afgørelse om, at kvinden ikke havde ret til at få sit depositum tilbagebetalt. Det kunne ikke føre til nogen anden vurdering, at kommunen efter dagældende bekendtgørelse ikke havde anden mulighed end at træffe afgørelsen om bortfald af depositum.
Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Bekendtgørelse stillede kvinde særligt ufordelagtigt på grund af kvindens fødsel (J.nr. 21-43987)
Formandsafgørelser februar 2023
Nævnet tiltrådte sekretariatets afvisning af sag om forskelsbehandling på grund af handicap
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke kom i betragtning til en stilling.
Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 9. januar 2023 afgørelse om afvisning af klagen. Manden klagede herefter til nævnet over sekretariatets afgørelse.
Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet tiltrådte derfor sekretariatets afvisning af sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Nævnet afviste klage over forskelsbehandling på grund af handicap
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke kom i betragtning til en stilling.
Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med, at han ikke kom i betragtning til stillingen havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Nævnet afviste klage over forskelsbehandling på grund af handicap (J.nr. 22-31954)
Nævnet tiltrådte sekretariatets afvisning af sag om forskelsbehandling på grund af alder og handicap
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap og alder i forbindelse med, at han ikke kom i betragtning til en stilling.
Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 9. januar 2023 afgørelse om afvisning af klagen. Manden klagede herefter til nævnet over sekretariatets afgørelse.
Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap og/eller alder. Ligebehandlingsnævnet tiltrådte derfor sekretariatets afvisning af sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Nævnet tiltrådte sekretariatets afvisning af sag om forskelsbehandling på grund af handicap
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling.
Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 25. januar 2023 afgørelse om afvisning af klagen. Manden klagede herefter til nævnet over sekretariatets afgørelse.
Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet tiltrådte derfor sekretariatets afvisning af sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Nævnet tiltrådte sekretariatets afvisning af sag om forskelsbehandling på grund af handicap
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling.
Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 26. januar 2023 afgørelse om afvisning af klagen. Manden klagede herefter til nævnet over sekretariatets afgørelse.
Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet tiltrådte derfor sekretariatets afvisning af sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Nævnet afviste klage over forskelsbehandling på grund af handicap og race
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap og race i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling.
Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap og/eller race.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Nævnet afviste klage over forskelsbehandling på grund af handicap og race (J.nr. 22-60230)
Nævnet afviste at genoptage sag vedrørende forskelsbehandling på grund af handicap
En kvinde anmodede om genoptagelse af en sag, hvor nævnet havde afvist at behandle den del af klagen, der angik forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet havde vurderet, at der ikke var anledning til at formode, at kvinden havde været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.
Nævnet vurderede, at der i forbindelse med anmodningen om genoptagelse ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og at der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages.
Efter nævnets faste praksis var der derfor ikke grundlag for at genoptage sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste at genoptage sag vedrørende forskelsbehandling på grund af handicap (J.nr. 23-6061)
Mands beslutning om ikke at blive vaccineret mod COVID-19 var ikke udtryk for en politisk anskuelse
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse i forbindelse med, at en virksomhed stillede krav om, at potentielle arbejdstagere var fuldt vaccineret mod COVID-19 og kunne fremvise bevis for vaccinationen ved ansættelse. Manden havde valgt ikke at blive vaccineret mod COVID-19 og mente, at det var et udtryk for forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, da det politisk var blevet besluttet, at det er op til den enkelte borger, om man vil vaccineres mod COVID-19.
Nævnet vurderede, at mandens beslutning om ikke at blive vaccineret mod COVID-19 måtte karakteriseres som en holdning til et konkret spørgsmål, som ikke falder ind under forskelsbehandlingslovens beskyttelsesområde vedrørende politiske anskuelser.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste at genoptage sag vedrørende forskelsbehandling på grund af alder
En mand anmodede om genoptagelse af en sag om forskelsbehandling på grund af alder.
Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelse i sagen den 22. juni 2022 under sagsnr. 20-46066. Nævnet vurderede i sagen, at den pligtmæssige fratrædelsesalder i tjenestemandslovens § 34, stk. 2 ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder. Derfor fik klager ikke medhold i klagen.
I forbindelse med anmodningen om genoptagelse vurderede nævnet, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der talte for, at sagen skulle genoptages, var der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste at genoptage sag vedrørende forskelsbehandling på grund af alder (J.nr. 23-5896)