Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet december 2023
Møde den 11. december 2023
Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at en kvinde med PNES blev afskediget fra sin stilling som fastholdelseskonsulent
En kvinde (klager), der har PNES, som medfører epilepsilignende krampeanfald, klagede til Ligebehandlingsnævnet over sin arbejdsgiver (indklagede). Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi kvinden var blevet afskediget på grund af højt sygefravær.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde tilpasset kvindens stilling tilstrækkeligt. Nævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at det var urimeligt byrdefuldt at imødekomme kvindens skånebehov i form af senere mødetid, nedsat tid og hjemmearbejde i det omfang, som kvinden havde behov for.
Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 320.000 kr. svarende til 9 måneders løn.
Det var ikke i strid med forsikringsligebehandlingsloven, at en kvinde havde undladt at anmelde graviditetsrelaterede behandlingsudgifter
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
På det tidspunkt, hvor kvinden fik afslag på dækning, fremgik det af forsikringsselskabets forsikringsbetingelser, at kvindens sundhedsforsikring ikke dækkede behandling relateret til graviditet.
Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at kvinden ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn. Forsikringsselskabet anerkendte også, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling.
Kvinden fik således medhold i denne del af klagen, og blev tildelt en godtgørelse på 5.000 kr.
Kvinden klagede også over, at hun havde undladt at indgive en anmeldelse i 2020 da hun vidste, at indklagede gav afslag på dækning på behandlingsudgifter i forbindelse med graviditet.
Forsikringsselskabet oplyste, at de havde ændret praksis på dette tidspunkt, og at kvinden derfor ville have fået dækning. Forsikringsselskabet dækkede også kvindens behandlingsudgifter, da kvinden efterfølgende anmeldte dette til forsikringsselskabet.
Kvinden fik ikke medhold i denne del af klagen.
Det var i strid med forsikringsligebehandlingsloven, at et forsikringsselskab gav afslag på behandlingsudgifter, fordi de var graviditetsrelaterede
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
På det tidspunkt, hvor kvinden fik afslag på dækning, fremgik det af forsikringsselskabets forsikringsbetingelser, at kvindens sundhedsforsikring ikke dækkede behandling relateret til graviditet.
Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at kvinden ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn. Forsikringsselskabet anerkendte også, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling.
Kvinden fik således medhold i klagen.
Det indklagede forsikringsselskab havde udbetalt en godtgørelse til kvinden på 5.000. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastsætte en yderligere godtgørelse til kvinden.
Det var i strid med forsikringsligebehandlingsloven, at et forsikringsselskab gav afslag på behandlingsudgifter, fordi de var graviditetsrelaterede
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
På det tidspunkt, hvor kvinden fik afslag på dækning, fremgik det af forsikringsselskabets forsikringsbetingelser, at kvindens sundhedsforsikring ikke dækkede behandling relateret til graviditet.
Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at kvinden ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn. Forsikringsselskabet anerkendte også, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling.
Kvinden fik således medhold i klagen.
Det indklagede forsikringsselskab havde udbetalt en godtgørelse til kvinden på 20.000. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastsætte en yderligere godtgørelse til kvinden.
Det var i strid med forsikringsligebehandlingsloven, at et forsikringsselskab gav afslag på behandlingsudgifter, fordi de var graviditetsrelaterede
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
På det tidspunkt, hvor kvinden fik afslag på dækning, fremgik det af forsikringsselskabets forsikringsbetingelser, at kvindens sundhedsforsikring ikke dækkede behandling relateret til graviditet.
Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at kvinden ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn. Forsikringsselskabet anerkendte også, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling.
Kvinden fik således medhold i klagen.
Det indklagede forsikringsselskab havde udbetalt en godtgørelse til kvinden på 5.000. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastsætte en yderligere godtgørelse til kvinden.
Møde den 20. december 2023
Byrettens og Politiets behandling af en straffesag faldt uden for lov om etnisk ligebehandlings anvendelsesområde
En mand (klager) havde klaget over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med en byrets (indklagede 1) og en politimyndigheds (indklagede 2) behandling af en straffesag.
For så vidt angik klagen over byretten, vurderede nævnet, at byrettens behandling af en straffesag ikke er omfattet af lov om etnisk ligebehandlings anvendelsesområde. Forholdet faldt dermed uden for nævnets kompetence. Nævnet kunne derfor ikke behandle denne del af klagen.
For så vidt angik klagen over politimyndigheden, vurderede nævnet ligeledes, at politiets behandling af en straffesag ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde. Forholdet faldt dermed også uden for nævnets kompetence. Nævnet kunne derfor heller ikke behandle denne del af klagen.
Det var i strid med forsikringsligebehandlingsloven, at et forsikringsselskab gav afslag på behandlingsudgifter, fordi de var graviditetsrelaterede
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
På det tidspunkt, hvor kvinden fik afslag på dækning, fremgik det af forsikringsselskabets forsikringsbetingelser, at kvindens sundhedsforsikring ikke dækkede behandling relateret til graviditet.
Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at kvinden ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn. Forsikringsselskabet anerkendte også, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling.
Kvinden fik således medhold i klagen.
Det indklagede forsikringsselskab havde udbetalt en godtgørelse til kvinden på 10.000. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastsætte en yderligere godtgørelse til kvinden.
Det var i strid med forsikringsligebehandlingsloven, at et forsikringsselskab gav afslag på behandlingsudgifter, fordi de var graviditetsrelaterede
En kvinde (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab (indklagede) havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
På det tidspunkt, hvor kvinden fik afslag på dækning, fremgik det af forsikringsselskabets forsikringsbetingelser, at kvindens sundhedsforsikring ikke dækkede behandling relateret til graviditet.
Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at kvinden ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn. Forsikringsselskabet anerkendte også, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling.
Kvinden fik således medhold i klagen.
Det indklagede forsikringsselskab havde udbetalt en godtgørelse til kvinden på 5.000. Nævnet tildelte en yderligere godtgørelse til kvinden på 5.000 kr.
Det var i strid med annonceringsforbuddet, at en arbejdsgiver søgte en ”kinesisk kok”
En mand (klager), som er dansk statsborger, klagede til Ligebehandlingsnævnet over en arbejdsgiver (indklagede), som havde slået et stillingsopslag op, hvor de søgte en ”kinesisk kok”.
Manden oplyste nævnet, at han havde haft en telefonisk samtale med arbejdsgiveren, hvor arbejdsgiveren havde sagt, at de kun søgte folk ”med kinesisk ophav” til stillingen. Arbejdsgiveren bekræftede, at telefonsamtalen havde fundet sted, men bestred mandens udlægning af samtalen, da arbejdsgiveren oplyste, at de havde fortalt manden, at ansøgerne ikke behøvede at være af kinesisk ophav.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at stillingsopslaget var i strid med annonceringsforbuddet i forskelsbehandlingsloven, og manden fik derfor medhold i denne del af klagen.
Den anden del af klagen blev afvist, da det krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer at få afklaret, hvad der blev sagt under telefonsamtalen.
Det var i strid med annonceringsforbuddet, at en arbejdsgiver søgte en ”kvindelig rengøringsassistent”
En mand (klager), klagede til Ligebehandlingsnævnet over en arbejdsgiver (indklagede), som havde slået et stillingsopslag op, hvor de søgte ”kvindelige rengøringsassistenter”.
Manden oplyste nævnet, at han havde haft en telefonisk samtale med arbejdsgiveren, hvor arbejdsgiveren havde sagt, at de kun ansætter kvinder. Indklagede bestred, at have haft en telefonisk samtale med klager.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at stillingsopslaget var i strid med annonceringsforbuddet i ligebehandlingsloven, og manden fik derfor medhold i denne del af klagen.
Den anden del af klagen blev afvist, da det krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer at få afklaret, hvorvidt klager havde haft en samtale med arbejdsgiveren, og hvordan en eventuel samtale skulle være forløbet.
Formandsafgørelser december 2023
Mand havde ikke påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse
En mand (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at han henvendte sig til en fodboldklubs (indklagede) vagter, fordi han var blevet spyttet i hovedet af en anden tilskuer. Manden gjorde gældende, at vagterne skubbede ham og ikke bortviste den anden tilskuer, fordi manden har anden etnisk oprindelse end dansk.
Det fremgik af sagens oplysninger, at vagterne ikke foretog sig yderligere, fordi de ikke havde set hvad der skete, og fordi der ikke var videoovervågning, der viste hændelsen.
Nævnet vurderede herefter, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Krav om fysisk fremmøde i forbindelse med fornyelse af fremmedpas faldt uden for nævnets kompetence
En mand (klager), som har permanent opholdstilladelse, klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at han skulle møde personligt op hos en styrelses (indklagede) borgerservice for at få lavet et nyt fremmedpas. Manden gjorde gældende, at det ikke gav mening, at han ikke kunne få lavet et nyt fremmedpas på sin lokale borgerservice.
Nævnet fandt, at kravet om fysisk fremmøde hos styrelsens borgerservice ikke er omfattet af anvendelsesområdet for lov om etnisk ligebehandling. Nævnet lagde vægt på, at styrelsen, som pasudstedende myndighed, ikke kunne anses for at yde social beskyttelse, sociale goder eller uddannelse, ligesom styrelsen ikke kunne anses for at levere varer eller tjenesteydelser, da udstedelse af fremmedpas er et led i udøvelse af offentlig myndighed.
Nævnet kunne herefter ikke behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.