Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet april 2023
Møde den 21. april 2023
Mand blev afskediget dagen efter, at han var blevet far
En mand havde klaget over forskelsbehandling på grund af handicap og køn i forbindelse med, at han var blevet afskediget fra sin stilling som omsorgsmedhjælper.
Manden var diagnosticeret med uspecificeret angsttilstand og havde under sin ansættelse været sygemeldt i to længere perioder som følge af sin angstlidelse. Manden blev i forbindelse med en afskedigelsesrunde afskediget dagen efter, at han var blevet far.
Det var uklart for nævnet, hvorvidt mandens handicap indgik i vurderingen af ham i forhold til de oplistede kriterier i afskedigelsesrunden, og om handicappet stillede ham ringere i forhold til de øvrige medarbejdere. Denne uklarhed, som var af afgørende betydning for sagens resultat, kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.
Efter oplysningerne i sagen vurderede nævnet, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at mandens afholdelse af fædreorlov hverken helt eller delvist havde indgået i beslutningen om at afskedige ham.
Manden fik derfor medhold i denne del af klagen og blev tildelt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.
Mand blev afskediget dagen efter, at han var blevet far (J.nr. 21-17484)
Pædagog havde ikke været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelse
En kvinde, der blandt andet var diagnosticeret med panikangst klagede til Ligebehandlingsnævnet over sin arbejdsgiver. Hun mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun var blev afskediget fra sin stilling som pædagog i marts 2022.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet lagde særligt vægt på, at kvinden havde oplyst, at hun ikke havde haft angstanfald siden sommeren 2021.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
25.000 kr. i godtgørelse for leders udtalelser foran klagers kollegaer
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med en leders udtalelser om ham på to møder samt i forbindelse med indklagedes beregning af hans løn under sygdom og senere afskedigelse af klager.
Klager oplyste, at lederen ved to forskellige møder havde fremsat konkrete nedsættende udtalelser om klager foran hans kollegaer. Klagers oplysninger herom var understøttet af, at han under sin ansættelse havde omtalt diskriminerende adfærd fra ledelsen over for sit fagforbund.
Klager havde derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for chikane.
Indklagede, der ikke havde bestridt, at lederen skulle have fremsat de konkrete udtalelser, havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold i denne del af klagen.
Klager havde derimod ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med indklagedes beregning af hans løn under sygdom eller afskedigelsen af ham som følge af sygefravær.
Han fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Klager blev tildelt en godtgørelse på 25.000 kr. for chikane. Ved udmålingen af godtgørelsen lagde nævnet vægt på karakteren af udtalelserne, som var fremsat foran klagers kollegaer ved to forskellige episoder.
25.000 kr. i godtgørelse for leders udtalelser foran klagers kollegaer (J.nr. 21-49574)
Medarbejder måtte ikke holde arrangement i anledning af ramadanens afslutning i personaleforeningens regi
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af religion og etnisk oprindelse i forbindelse med, at hun fik afslag på at holde et arrangement i anledning af ramadanens afslutning i regi af personaleforeningen i det indklagede ministerium.
Nævnet lagde til grund, at det var den generelle opfattelse i ministeriets personaleforening, at arrangementer skulle ramme bredt blandt medarbejderne, og at der ikke skulle afholdes blandt andet politisk eller religiøst betonede arrangementer.
Nævnet lagde endvidere til grund, at klager undervejs i forløbet fik lov til at holde arrangementet i indklagedes lokaler uden om personaleforeningen, ligesom hun fik lov til at invitere til arrangementet på indklagedes intranet.
Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin religion eller etniske oprindelse.
Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at klager ikke måtte holde arrangementet i personaleforeningens regi, eller at invitationen skulle godkendes af en leder før offentliggørelsen på intranettet.
Klager fik derfor ikke medhold.
Klager fik 10.000 kr. i godtgørelse for chikane efter sagsbehandlers spørgsmål på møde i jobcenter
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en kommunal medarbejders spørgsmål til ham under et møde om et igangværende rehabiliteringsforløb.
Klager havde blandt andet som følge af sine lidelser i hænder og skulder et handicap. Under samtalen spurgte medarbejderen klager, hvordan han tørrer sin numse. Da klager spurgte, om han over for de tre mødedeltagere skulle forklare, hvordan han tørrer sin numse, svarede medarbejderen: ”Ja, det vil jeg gerne have”. Nævnet lagde til grund, at klageren efter denne ordveksling følte sig nødsaget til at rejse sig og vise, hvordan han tørrede sig bagi efter toiletbesøg.
Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for chikane som følge af sit handicap. Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.
Servicehund måtte ikke medbringes under indlæggelse i psykiatrien
En kvinde med Aspergers Syndrom og posttraumatisk belastningsreaktion klagede til Ligebehandlingsnævnet over en region. Hun mente, at regionen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi hun ikke måtte medbringe sin servicehund under sine indlæggelser i psykiatrien.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der i sagen var tale om indirekte forskelsbehandling af kvinden. Nævnet vurderede dog, at den indirekte forskelsbehandling var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre øvrige patienters og personalets sundhed og sikkerhed. Nævnet vurderede desuden, at regionen havde løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen var nødvendig og proportional.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Servicehund måtte ikke medbringes under indlæggelse i psykiatrien (J.nr. 22-55343)
Lave rumtemperaturer udgjorde ikke forskelsbehandling på grund af køn
En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over sin arbejdsgiver. Hun mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at arbejdsgiveren havde sænket rumtemperaturen til 19 grader.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvindens oplysninger om, at de lavere rumtemperaturer oplevedes koldere for kvinder end for mænd, ikke kunne føre til, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at arbejdsgiveren havde udsat kvinden for en ringere behandling på grund af kvindens køn.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen
Lave rumtemperaturer udgjorde ikke forskelsbehandling på grund af køn (J.nr. 22-60024)
Nævnet kunne ikke behandle en klage over forskelsbehandling på grund af social oprindelse og race
En mand havde klaget over forskelsbehandling på grund af social oprindelse og race i forbindelse med sagsbehandlingen ved den indklagede byret.
Nævnet vurderede, at klagen over forskelsbehandling på grund social oprindelse ikke vedrørte en af de diskriminationsgrunde, som Ligebehandlingsnævnet kan tage stilling til uden for arbejdsmarkedet.
Nævnet kunne derfor ikke behandle denne del af klagen.
For så vidt angik klagen over forskelsbehandling på grund af race, omhandlede denne påstået forskelsbehandling i forbindelse med domstolenes småsagsproces.
Det fremgår af lovens forarbejder, at også domstolene er omfattet af lov om etnisk ligebehandlings anvendelsesområde i det omfang, de udfører opgaver inden for lovens område i form af levering af varer og tjenesteydelser.
Nævnet vurderede, at der ikke var tale om en opgave inden for lovens område, og at forholdet derfor ikke var omfattet af lov om etnisk ligebehandlings anvendelsesområde.
Nævnet kunne derfor heller ikke behandle denne del af klagen.