Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet september 2022
Møde den 12. september 2022
Gravid indkøber blev afskediget
En kvinde klagede over, at hun blev afskediget under sin graviditet. Kvinden var ansat på en tidsbegrænset periode på seks måneder med start 1. juli 2020 og med et opsigelsesvarsel på en måned. Ansættelsesforholdet ville fortsætte tidsubegrænset, hvis kvinden ikke blev afskediget med nævnte varsel. Kvinden blev afskediget ved brev af 26. november 2020. På dette tidspunkt var kvinden gravid.
Virksomheden oplyste, at kvinden blev afskediget som følge af udløbet af den tidsbegrænsede ansættelse. Virksomheden redegjorde ikke nærmere for, hvorfor ansættelsesforholdet ikke skulle fortsætte, og hvorfor man efter det oplyste efter afskedigelsen ansatte nye medarbejdere.
Nævnet vurderede herefter, at virksomheden ikke har godtgjort, at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet i hendes graviditet og ønske om orlov efter barselsloven.
Kvinden fik derfor medhold i sin klage, og blev tildelt en godtgørelse.
Gravid indkøber blev afskediget (j.nr. 20-55896)
Gravid kundeservicemedarbejder blev afskediget under afskedigelsesrunde
En kundeservicemedarbejder blev afskediget fra sin stilling, mens hun var gravid.
Afskedigelsen fandt sted som led i en afskedigelsesrunde under en påbegyndt rekonstruktionsbehandling, hvor i alt 180 medarbejdere blev afskediget, svarende til cirka en tredjedel af medarbejderne i virksomheden. Kundeserviceafdelingen blev reduceret fra to til halvandet årsværk. En anden afdeling havde også fået reduceret sin kapacitet fra fire til halvandet årsværk.
Forud for afskedigelserne havde virksomheden foretaget en vurdering af alle medarbejdere. Den anden fuldtidsansatte kundeservicemedarbejder fik en væsentligt bedre vurdering end klager. Det resterende halve årsværk i kundeserviceafdelingen blev efter afskedigelserne delt af den samme fuldtidsansatte medarbejder, der også varetog det resterende halve årsværk i den anden afdeling. Denne medarbejder havde arbejdet i begge afdelinger og havde fået en bedre vurdering end klager.
Nævnet vurderede, at virksomheden havde godtgjort, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i klagers graviditet. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Gravid kundeservicemedarbejder blev afskediget under afskedigelsesrunde (j.nr. 21-124)
Kvinde afskediget under barselsorlov
En kvinde blev afskediget fra sin stilling som kundeansvarlig på et tidspunkt, hvor hun var fraværende efter barselsloven.
Kvinden blev afskediget med henvisning til, at den indklagede virksomhed i forbindelse med manglende omsætning som følge af COVID-19 besluttede at lukke to afdelinger, herunder den afdeling som kvinden var tilknyttet. Alle seks medarbejdere, der var tilknyttet de to afdelinger, blev afskediget og fritstillet.
Kvinden gjorde for nævnet gældende, at hun kunne være blevet omplaceret til en stilling, hvor en nyansat kundekonsulents stilling blev videreført.
Nævnet vurderede, at en afgørelse af sagen forudsatte en nærmere afklaring af, hvorvidt den nyansatte kundekonsulent havde fordelt sit arbejde ligeligt mellem en af de nedlagte afdelinger og afdelingen, hvor hans arbejdsopgaver blev videreført, forud for afskedigelsen af medarbejderne i de to nedlagte afdelinger.
En afgørelse forudsatte desuden en afklaring af, om kvinden tidligere havde varetaget de arbejdsopgaver og/eller havde kompetencer til at varetage de arbejdsopgaver, som var tilknyttet afdelingen, hvor kundekonsulentens stilling blev videreført.
Disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Kvinde afskediget under barselsorlov (j.nr. 20-41276)
Manglende genansættelse af medarbejder på barselsorlov var i strid med ligebehandlingsloven
En kvinde blev afskediget fra sin stilling som arkitekt på et tidspunkt, hvor hun var graviditetsbetinget sygemeldt.
Kvinden blev afskediget den 31. marts 2020 med henvisning til indklagedes manglende ordrebeholdning som følge af COVID-19-epidemien.
Nævnet vurderede, at indklagede havde godtgjort, at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet i hendes graviditet eller kommende barselsorlov.
Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
På baggrund af et projekt, som skulle starte den 1. juni 2020, tilbød indklagede den 29. maj 2020 genansættelse til en række medarbejdere.
Kvinden blev sammen med to andre arkitekter ikke tilbudt genansættelse. Disse tre medarbejdere var på tidspunktet alle fraværende efter barselsloven.
Indklagede havde for nævnet oplyst, at projektet krævede et dygtigt hold, der havde både kreative og gode tegningsmæssige egenskaber samt evne til at arbejde struktureret og disciplineret. Projektet krævede desuden medarbejdere, der var tilstede og som havde mulighed for at bidrage fra første dag.
Nævnet vurderede på den baggrund, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at kvindens fravær efter barselsloven ikke indgik ved beslutningen om ikke at tilbyde hende genansættelse.
Kvinden fik derfor medhold i denne del af klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 50.000 kr.
Manglende genansættelse af medarbejder på barselsorlov var i strid med ligebehandlingsloven
En mand blev afskediget fra sin stilling som arkitekt og projektleder på et tidspunkt, hvor han var på forældreorlov.
Manden blev afskediget den 31. marts 2020 med henvisning til indklagedes manglende ordrebeholdning som følge af COVID-19-epidemien.
Nævnet vurderede, at indklagede havde godtgjort, at afskedigelsen af manden ikke var begrundet i hans fravær efter barselsorlov.
Manden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
På baggrund af et projekt, som skulle starte den 1. juni 2020, tilbød indklagede den 29. maj 2020 genansættelse til en række medarbejdere.
Manden blev sammen med to andre arkitekter ikke tilbudt genansættelse. Disse tre medarbejdere var på tidspunktet alle fraværende efter barselsloven.
Indklagede havde for nævnet oplyst, at projektet krævede et dygtigt hold, der havde både kreative og gode tegningsmæssige egenskaber samt evne til at arbejde struktureret og disciplineret. Projektet krævede desuden medarbejdere, der var tilstede og som havde mulighed for at bidrage fra første dag.
Nævnet vurderede på den baggrund, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at mandens fravær efter barselsloven ikke indgik ved beslutningen om ikke at tilbyde ham genansættelse.
Manden fik derfor medhold i denne del af klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 50.000 kr.
Manglende genansættelse af medarbejder på barselsorlov var i strid med ligebehandlingsloven
En kvinde blev afskediget fra sin stilling som arkitekt på et tidspunkt, hvor hun var gravid.
Kvinden blev afskediget den 31. marts 2020 med henvisning til indklagedes manglende ordrebeholdning som følge af COVID-19-epidemien.
Nævnet vurderede, at indklagede havde godtgjort, at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet i hendes graviditet eller kommende barselsorlov.
Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
På baggrund af et projekt, som skulle starte den 1. juni 2020, tilbød indklagede den 29. maj 2020 genansættelse til en række medarbejdere.
Kvinden blev sammen med to andre arkitekter ikke tilbudt genansættelse. Disse tre medarbejdere var på tidspunktet alle fraværende efter barselsloven.
Indklagede havde for nævnet oplyst, at projektet krævede et dygtigt hold, der havde både kreative og gode tegningsmæssige egenskaber samt evne til at arbejde struktureret og disciplineret. Projektet krævede desuden medarbejdere, der var tilstede og som havde mulighed for at bidrage fra første dag.
Nævnet vurderede på den baggrund, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at kvindens fravær efter barselsloven ikke indgik ved beslutningen om ikke at tilbyde hende genansættelse.
Kvinden fik derfor medhold i denne del af klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 50.000 kr.
Nævnet afviste at indbringe sagen for domstolene
Ligebehandlingsnævnet traf den 3. februar 2022 afgørelse i sagen 21-6355, hvori klager fik medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 20.000 kr. Sagen omhandlede forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab meddelte klager afslag på dækning af en skade pådraget under fødsel.
Klager henvendte sig den 1. april 2022 til Ligebehandlingsnævnet og anførte, at det indklagede forsikringsselskab kun havde udbetalt hende en godtgørelse på 15.000 kr. Forsikringsselskabet oplyste for nævnet, at selskabet den 25. november 2021 havde udbetalt en godtgørelse på 5.000 kr. til klager, da selskabet på dette tidspunkt vurderede, at klager havde været udsat forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet var ved afgørelsen af 3. februar 2022 ikke bekendt med oplysningen om, at forsikringsselskabet allerede havde udbetalt en godtgørelse på 5.000 kr. til klager. Da forsikringsselskabet samlet set havde udbetalt en godtgørelse på 20.000 kr. med tillæg af renter til klager, vurderede nævnet, at forsikringsselskabet havde efterlevet nævnets afgørelse.
Sagen blev herefter ikke indbragt for domstolene.
Nævnet afviste at indbringe sagen for domstolene (j.nr. 22-26938)
Vurdering af bopælsforælder var ikke kønsdiskrimination
En mand havde klaget over, at skolen kun rettede telefonisk kontakt til bopælsforælderen, der i det konkrete tilfælde var mor. Den indklagede skole oplyste, at man fulgte en almindelige procedure om, at der ved delt forældremyndighed blev kommunikeret med bopælsforælderen.
Nævnet vurderede, at spørgsmålet om, hvem der var bopælsforælder ikke var relateret til køn, hvorfor det ikke forelå kønsdiskrimination.
Manden fik derfor ikke medhold
Vurdering af bopælsforælder var ikke kønsdiskrimination (j.nr. 21-50467)
Udtalelse udgjorde ikke chikanøs adfærd
En mand, der lider af et medfødt høretab, klagede over, at han ved et fagfordelingsmøde blev oplyst, at han ikke kunne varetage sløjd-undervisning, da han ikke var hørende.
Den indklagede kommune beklagede dog dagen efter udtalelsen, og manden blev tilbudt undervisningstimer i sløjd.
Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han blev udsat for chikane på grund af sin hørenedsættelse.
Manden fik derfor ikke medhold i sin klage.
Udtalelse udgjorde ikke chikanøs adfærd (j.nr. 20-55802)
Fleksjobber afskediget i masseafskedigelse ikke ulovligt
En uddannelsesvejleder, der var ansat i fleksjob, blev afskediget under en afskedigelsesrunde.
Den indklagede undervisningsvirksomhed oplyste, at der blev afskediget i alt 20 medarbejdere med udgangspunkt i følgende kriterier; uddannelse, efteruddannelse, relevant uddannelseserfaring, faglig fleksibilitet, erfaring og viden om målgruppe, pædagogiske/didaktiske kompetencer, engagement og motivation samt samarbejdsevne.
Nævnet vurderede, at uddannelsesvejlederen ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at de anvendte kriterier ikke stillede vejlederen ringere end sine kollegaer.
Uddannelsesvejlederen fik ikke medhold i sin klage.
Fleksjobber afskediget i masseafskedigelse ikke ulovligt (j.nr. 21-761)
Fleksjobber afskediget i masseafskedigelse ikke ulovligt
En pædagogisk medhjælper, der var ansat i fleksjob, blev afskediget under en afskedigelsesrunde. Den indklagede undervisningsvirksomhed oplyste, at der blev afskediget i alt 20 medarbejdere med udgangspunkt i følgende kriterier; uddannelse, efteruddannelse, relevant uddannelseserfaring, faglig fleksibilitet, erfaring og viden om målgruppe, pædagogiske/didaktiske kompetencer, engagement og motivation samt samarbejdsevne.
Nævnet vurderede, at den pædagogiske medhjælper ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at de anvendte kriterier ikke stillede medhjælperen ringere end sine kollegaer.
Den pædagogiske medhjælper fik ikke medhold i sin klage.
Fleksjobber afskediget i masseafskedigelse ikke ulovligt (j.nr. 21-5346)
Tilkendt godtgørelse på 10.000 kr. for afslag på at medbringe psykiatrisk servicehund til visitationssamtale
En kvinde, der lider af PTSD og depression, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke måtte medbringe sin psykiatriske servicehund til en visitationssamtale på det indklagede psykologiske behandlingscenter.
Forbuddet mod at medbringe hunde på behandlingscentret var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre de øvrige klienters helbred og herunder skabe et trygt miljø for behandling.
Indklagede havde dog ikke godtgjort, at det ikke var muligt at modtage klager med sin servicehund uden at tilsidesætte hensynet til de øvrige klienters sundhed. Afvisningen af at lade klager medbringe sin servicehund betød desuden, at hun blev afsluttet fra behandlingscenteret uden at komme i betragtning til et behandlingsforløb. Indklagede havde herefter ikke løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen var nødvendig og proportional.
Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.
Møde den 14. september 2022
Ikke behandlet ringere efter klageinstans afgørelse
En kvinde klagede over, at hun fik afslag på sin ansøgning om revalidering. Den indklagede kommune havde i afslaget bl.a. henvist til kvindens tyske statsborgerskab. Ankestyrelsen havde som klageinstans ikke henvist til kvindens tyske statsborgerskab, men ellers stadfæstet, at kvinden ikke havde ret til revalidering.
Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde været udsat for ringere behandling på grund af sit tyske statsborgerskab. Nævnet lagde særlig vægt på, at kvinden, uanset den indklagede kommunes henvisning til statsborgerskabet, efter Ankestyrelsens afgørelse under alle omstændigheder ikke ville have haft ret til revalidering.
Kvinden fik derfor ikke medhold.
Ikke behandlet ringere efter klageinstans afgørelse (j.nr. 21-880)
Afslag på praktikplads var ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af alder
En 23-årig pædagogstuderende klagede over forskelsbehandling i forbindelse med, at han fik afslag på en lønnet praktikplads på et krisecenter i den indklagede kommune.
Det krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer at vurdere, om klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og religion eller tro. Denne del af klagen blev derfor afvist.
Der var for nævnet fremlagt en SMS-korrespondance mellem klager og den leder, der havde meddelt ham mundtligt afslag på praktikstillingen. I korrespondancen bekræftede lederen klagers afsluttende spørgsmål om, hvorvidt hun havde sagt, at han var for ung. Nævnet vurderede derfor, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af alder.
Indklagede havde oplyst, at afslaget til klager var begrundet i, at han var for umoden til at komme i praktik på et krisecenter, hvilket blev understøttet af lederens begrundelse for afslaget i den øvrige del af SMS-korrespondancen med klager. Lederens afsluttende svar fremstod alene som et forsøg på at afslutte korrespondancen med klager, ligesom anvendelsen af udtrykket ”for ung” set i sammenhæng med korrespondancens øvrige indhold med rette kunne forstås som et spørgsmål om modenhed frem for alder. Nævnet vurderede herefter, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor ikke medhold.
Afslag på praktikplads var ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af alder (j.nr. 20-56366)
Mand fik afslag på job med henvisning til at han var tilkendt fleksjob
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på en stilling på deltid.
Afslaget blev givet med henvisning til, at manden var tilkendt fleksjob. Da fleksjobbet var begrundet i klagers handicap, havde han dermed påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Afslaget blev således givet udtrykkeligt med henvisning til klagers fleksjob, ligesom indklagede ikke forud for afslaget undersøgte eller indgik i en dialog med klager om, hvorvidt timefordelingen og opgaverne i deltidsstillingen kunne tilpasses efter hans behov for nedsat tid i en fleksjobstilling.
Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 12.500 kr.
Mand fik afslag på job med henvisning til at han var tilkendt fleksjob (j.nr. 21-36664)
Det var ikke forskelsbehandling, at ordblind mand ikke blev tilbudt stilling
En mand, der lider af ordblindhed, søgte en stilling på et sygehus i den indklagede region. Manden blev ikke tilbudt stillingen. Regionen oplyste, at man havde ansat to andre mere kvalificerede ansøgere end manden.
Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder for, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at regionen forud for ansættelsessamtalen med manden havde en drøftelse med mandens jobcenter i hvilken forbindelse regionen oplyste, at det ville være vanskeligt at benytte en Ipad som hjælpemiddel.
Manden fik derfor ikke medhold i sin klage.
Det var ikke forskelsbehandling, at ordblind mand ikke blev tilbudt stilling (j.nr. 21-24362)
Arbejdsgiver havde ikke opfyldt sin tilpasningsforpligtelse
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som kundeassistent.
Kvinden havde som følge af sin ryg- og nakkelidelse et handicap, der medførte behov for nedsat arbejdstid samt længerevarende sygefravær. Klager blev afskediget under henvisning til sit sygefravær og den manglende udsigt til snarlig tilbagevenden på fuld tid. Der var derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af handicap.
På afskedigelsestidspunktet var klager deltidssygemeldt og fulgte en aftalt plan for langsom genoptrapning af arbejdstiden. Optrapningsforløbet skulle afdække, hvor mange timer klager reelt var i stand til at arbejde. Nævnet vurderede, at indklagede, der greb til afskedigelse uden at afvente udfaldet af optrapningsforløbet, ikke i tilstrækkelig grad havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Indklagede havde ikke godtgjort, at det ville være uforholdsmæssigt byrdefuldt at tilpasse klagers timetal og arbejdstid i stillingen som kundeassistent.
Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.
Arbejdsgiver havde ikke opfyldt sin tilpasningsforpligtelse (j.nr. 21-1490)
Klager havde udvist retsfortabende passivitet
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han var blevet afskediget fra en stilling som pædagogisk døgnmedarbejder.
Klagen var indbragt for nævnet 2,5 år efter afskedigelsen. I den mellemliggende periode havde klager med bistand fra sit fagforbund indbragt en klage for nævnet over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med samme afskedigelse uden samtidigt at gøre et krav om forskelsbehandling på grund af handicap gældende.
Nævnet fandt, at klager dermed havde bibragt indklagede en berettiget forventning om, at et krav om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen ikke ville blive gjort gældende.
Nævnet vurderede derfor, at klager havde udvist retsfortabende passivitet, således at et eventuelt krav på godtgørelse som følge af påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen var bortfaldet.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Klager havde udvist retsfortabende passivitet (j.nr. 21-684)
Uenighed om udførte tilpasningsforanstaltninger
En socialpædagog, der led af ADHD og tilbagevendende depressioner, blev afskediget under henvisning til en kommende organisationsændring.
Den indklagede kommune havde oplyst, at kommunen siden 2015 havde iværksat forskellige tilpasningsforanstaltninger for socialpædagogen, og at socialpædagogen ikke ønskede at undgå i dialog om arbejde i den nye struktur.
Socialpædagogen oplyste, at det var kommunen, der ikke ønskede dialog, og at kommunen ikke havde udført tilpasninger siden 2015.
Nævnet vurderede, at disse spørgsmål var af afgørende betydning for sagens resultat, og at de alene kunne afgøres ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, der ikke kunne ske ved nævnet.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Uenighed om udførte tilpasningsforanstaltninger (j.nr. 21-2760)
Sag skulle have været behandlet i Tvistighedsnævnet
En kontorelev klagede over, at hun fik ophævet sin uddannelsesaftale. Den indklagede virksomhed oplyste, at sagen ikke havde været behandlet i Tvistighedsnævnet, hvorfor nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen.
Nævnet vurderede, at nævnet ikke var kompetent til at behandle sager, der kunne behandles i Tvistighedsnævnet.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Sag skulle have været behandlet i Tvistighedsnævnet (j.nr. 20-54343)
Ulovlig afskedigelse pga. graviditet
En kvinde klagede over, at hun blev afskediget under sin graviditet. Den indklagede virksomhed skulle derfor godtgøre, at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet heri.
Virksomheden henviste til den økonomiske situation samt et kompetencevurderingsskema. Skemaet var dateret den 2. december 2019 dvs. under kvindens første orlov med sit første barn.
Nævnet vurderede herefter, og under henvisning til den omvendte bevisbyrde, at virksomheden ikke havde løftet sin bevisbyrde, for at kvindens orlov og graviditet ikke havde betydning for afskedigelsen af hende. Nævnet lagde herved vægt på, at virksomheden ikke havde fremlagt skriftlig dokumentation for den økonomiske situation eller skriftlig dokumentation for, at vurderingen af kvinden blev foretaget før kvindens første orlov.
Kvinden fik derfor medhold og en godtgørelse.
Ulovlig afskedigelse pga. graviditet (j.nr. 21-2736)
Afskedigelse af gravid bartender
En bartender blev afskediget to dage efter, at hun havde meddelt, at hun skulle skånes for tunge løft og passiv rygning som følge af sin graviditet. Virksomheden havde oplyst, at virksomheden var nødsaget til at afskedige medarbejdere som følge af covid-19 restriktionerne, og at bartenderen ikke kunne varetage stillingerne som kok eller daglig leder.
Nævnet vurderede, under henvisning til den nære tidsmæssige sammenhæng mellem meddelelsen om skånebehov og afskedigelsen, at virksomheden ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at bartenderens graviditet ikke havde betydning for afskedigelsen af hende.
Bartenderen fik derfor medhold og en godtgørelse.
Afskedigelse af gravid bartender (j.nr. 21-5334)
Gravid kvinde blev udsat for mindre gunstig behandling
En kvinde blev ansat som tilkaldevikar på en skole i den indklagede kommune. Kvinden havde et fastlagt skema og blev samtidigt tildelt løst placerede vikartimer. Da kvinden var syv måneder henne i sin graviditet ophørte kommunen med at tildele kvinden vikartimer. Nævnet vurderede, at kommunen herved udsatte kvinden for mindre gunstig behandling som følge af hendes graviditet. Den indklagede kommune havde for nævnet oplyst, at man havde en overkapacitet i antallet af vikarer, og at klager i øvrigt ikke var blevet lovet et fast antal timer. ¬¬Nævnet vurderede, at kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for, at den mindre gunstige behandling ikke var begrundet i kvindens graviditet. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at kommunen ikke havde dokumenteret, at det ikke var muligt at tildele kvinden vikartimer.
Kvinden fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 40.000 kr.
Gravid kvinde blev udsat for mindre gunstig behandling (j.nr. 20-56240)
Rabat på dametøj
En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at en forretning gav rabat på bl.a. dametøj, mens herretøj skulle købes til fuld pris.
Der var ikke tale om forskelsbehandling på grund af køn. Alle kunder kunne købe varerne med den annoncerede rabat. Rabatten var således knyttet til den vare, kunderne kunne købe, uafhængigt af kundernes køn.
Manden fik derfor ikke medhold.
Rabat på dametøj (j.nr. 22-29901)
Møde den 15. september 2022
Afvist på mundtlige parts- og vidneforklaringer
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på en uopfordret ansøgning som postomdeler.
Manden led af en medfødt misdannelse, der indebar, at hans venstre hånd var rudimentær med små anlæg til fingre. Han blev indkaldt til en samtale hos indklagede, hvor lederen dog vurderede, at han som følge af sin lidelse ikke ville være i stand til at varetage en række funktioner i stillingen.
Der var for nævnet tvivl om, hvorvidt indklagede forud for afslaget i tilstrækkeligt omfang havde undersøgt og vurderet, om klager med eventuelle relevante tilpasningsforanstaltninger kunne varetage de væsentligste funktioner i stillingen. Dette kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afvist på mundtlige parts- og vidneforklaringer (j.nr. 21-20478)
Møde den 23. september 2022
Et politisk parti var omfattet af anvendelsesområdet for Forskelsbehandlingsloven og Ligebehandlingsloven
En kvinde klagede over, at hun i forbindelse med samtaler med en partiformand om opstilling til Folketinget blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn og religion. Kvinden oplyste bl.a. at hun blev udvalgt, fordi hun var en muslimsk kvinde, der så godt ud. Det indklagede parti bekræftede, at der havde været samtaler om kandidatur til Folketinget, men afviste i øvrigt alle beskyldninger.
Ligebehandlingsnævnet skulle indledningsvist tage stilling til, om nævnet havde kompetence til at behandle en situation om mulig forskelsbehandling og chikane i forbindelse med et kandidatur til Folketinget. Nævnet behandlede sagen principielt.
Et flertal på fire medlemmer vurderede, at stillinger af politisk karakter – uanset ordlyden af de danske bestemmelser – var omfattet af beskyttelsen i Forskelsbehandlingsloven og Ligebehandlingsloven. Flertallet vurderede videre, at et politisk parti var pligtsubjekt efter lovgivningen, idet partiet fastsatte bestemmelser og traf afgørelse om adgang til udøvelse af erhvervsmæssig beskæftigelse. Mindretallet vurderede, at klagen faldt uden for Forskelsbehandlingslovens og Ligebehandlingslovens anvendelsesområde.
Flertallet vurderede herefter klagen. Det blev vurderet, at ingen af parterne havde fremlagt dokumentation for sine påstande, og at dette alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kunne ikke foretages for nævnet, men måtte ske for domstolene.
Nævnet afviste herefter at behandle klagen.
Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at kvinde med et handicap fik afslag på forlængelse af lejekontrakt på kollegie
En kvinde klagede over et boligselskab, fordi hun mente, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap i forbindelse med en række forhold, da hun boede på kollegie.
Nævnet vurderede, at boligselskabet havde udsat kvinden for forskelsbehandling på grund af handicap, fordi boligselskabet havde afslået at forlænge kvindens lejekontrakt i forbindelse med, at kvinden var blevet forsinket i sin uddannelse som følge af sit handicap. Kvinden fik dog ingen godtgørelse, da boligselskabet efterfølgende havde forlænget lejekontrakten.
Derudover havde kvinden klaget over chikane og bøder fra de øvrige beboere på kollegiet. På grund af parternes uenighed om de faktiske oplysninger, vurderede nævnet, at en afgørelse af disse klager krævede afgivelse af parts- og vidneforklaringer. Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.
Kørestolsbruger kunne ikke anvende abonnementsordning til sygetransport
En kvinde klagede over, at hun som kørestolsbruger ikke kunne benytte sig af en abonnementsordning til sygetransport.
Den indklagede virksomhed havde for nævnet oplyst, at de havde valgt ikke at inkludere kørestolskørsel i abonnementet, fordi de ikke havde et tilstrækkelig antal liftvogne til at kunne tilbyde dette.
Det var nævnets vurdering, at spørgsmålet om, hvorvidt kvinden skulle kunne benytte indklagedes sygetransport, var et spørgsmål om tilgængelighed.
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed. Kvinden var således ikke sikret ret til tilgængelighed efter reglerne i handicapdiskriminationsloven.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Kørestolsbruger kunne ikke anvende abonnementsordning til sygetransport (j.nr. 21-12687)
Ligebehandlingsnævnet afviste af behandle klage over anvendelse og fortolkning af dagtilbudsloven
En mor klagede på vegne af sin mindreårige datter over, at datteren, der har et hørehandicap, ikke kunne optages i dagtilbud i nabokommunen.
Da klagen vedrørte anvendelse og fortolkning af dagtilbudsloven, faldt klagen uden for Ligebehandlingsnævnets kompetence.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Klage over forskelsbehandling på grund af handicap afvist på mundtlige parts- og vidneforklaringer
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at den indklagede virksomhed afviste at gennemføre en videokonsultation med henblik på at vurdere, om han kunne få en COVID-19-vaccination fra tilvalgsordningen.
Der var afsat 5 minutter til videokonsultationen med en læge. Manden, der er døv, havde en tegnsprogstolk med til videokonsultationen, hvilket han ikke havde oplyst om på forhånd. I starten af samtalen opstod der tekniske problemer, hvorfor samtalen blev kortvarigt afbrudt og herefter genoptaget. Lægen valgte dog at afbryde konsultationen, som derfor ikke blev gennemført.
Der var for nævnet uklarhed om, hvorvidt årsagen til afbrydelsen af konsultationen var klagers behov for at anvende tegnsprogstolk under samtalen, de indledningsvise tekniske problemer og/eller den resterende afsatte tid til konsultationen. Det var endvidere uklart for nævnet, om det var muligt at gennemføre konsultationen på lægefagligt forsvarlig vis med tegnsprogstolk inden for den resterende afsatte tid.
Disse afgørende spørgsmål kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Klage over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og religion afvist på mundtlige parts- og vidneforklaringer
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og/eller religion i forbindelse med afslag på ansættelse.
Klager havde deltaget i en ansættelsessamtale hos den indklagede telemarketingvirksomhed. Tre dage senere modtog hun et ubegrundet afslag på stillingen, efter at hun forinden havde rettet henvendelse til indklagede om sine oplevelser under ansættelsessamtalen.
Der var for nævnet uenighed om væsentlige dele af ansættelsessamtalens forløb. Der var herunder uenighed mellem parterne om, hvorvidt indklagedes driftsdirektør havde spurgt klager til hendes etniske oprindelse, og om han havde taget initiativ til at give klager hånd for at teste, hvor integreret hun var. Det var også uklart for nævnet, hvad der var årsagen til det ubegrundede afslag.
Disse afgørende spørgsmål kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Klager havde ikke retlig interesse i klage over forskelsbehandling på grund af køn
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at Ligebehandlingsnævnet den 15. december 2021 traf afgørelse i to sager om forskelsbehandling på grund af religion.
Ligebehandlingsnævnet og Ankestyrelsen var indklaget i sagen, og der forelå derfor myndighedsinhabilitet hos både nævnet og sekretariatet.
Kammeradvokaten varetog sekretariatsfunktionen i sagen som følge af sekretariatets myndighedsinhabilitet. Nævnet vurderede dog, at der ikke var mulighed for substitution af nævnet som afgørelsesmyndighed, hvorfor nævnet trods myndighedsinhabiliteten traf afgørelse i sagen. Afgørelsen blev dog udelukkende truffet af nævnsmedlemmer, som ikke havde været involveret i de to afgørelser af 15. december 2021.
Klageren havde ikke været hverken part eller på anden måde involveret i de to sager.
Nævnet vurderede derfor, at han ikke havde direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på grund af køn på en sådan måde, at han havde den fornødne retlige interesse i sagen.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Klager havde ikke retlig interesse i klage over forskelsbehandling på grund af køn (j.nr. 22-7044)
Formandsafgørelser september 2022
En mand af afrikansk oprindelse blev ikke forskelsbehandlet i forbindelse med en tjenstlig samtale
En mand af afrikansk oprindelse klagede over forskelsbehandling på grund af køn og race i forbindelse med, at han deltog i en tjenstlig samtale på sin arbejdsplads. Manden gjorde også gældende, at han havde været udsat for repressalier i forbindelse med, at der blev indhentet en reference, da han søgte et nyt arbejde.
Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med det beskrevne forløb på sin arbejdsplads havde været udsat for forskelsbehandling i strid med ligebehandlingsloven og/eller forskelsbehandlingsloven.
Manden havde ikke løftet bevisbyrden for, at han havde været udsat for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som reaktion på sin klage.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det på baggrund af nævnets faste praksis var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Speciallæge blev ikke forskelsbehandlet ved regionens vejledning om jobmuligheder
En speciallæge, som er født i et andet EU-land, henvendte sig til den indklagede region for at spørge til sine jobmuligheder hos dem. Regionen vejledte ham om, at han havde mulighed for at søge stillinger som afdelingslæge, og at de jævnligt slog ledige stillinger op, som han var velkommen til at søge.
Speciallægen mente sig forskelsbehandlet på grund af national oprindelse, fordi han ikke var blevet vejledt om, at han også kunne søge stillinger som overlæge.
Nævnet vurderede, at klager ikke havde fremlagt oplysninger, der tydede på, at han ved regionens vejledning var blevet udsat for ringere behandling som ansøger til en ledig stilling på grund af sin nationale oprindelse.
På baggrund af nævnets faste praksis var det derfor åbenbart, at han ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet afviste herefter at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Speciallæge blev ikke forskelsbehandlet ved regionens vejledning om jobmuligheder (j.nr. 22-22660)
Mand blev ikke forskelsbehandlet i forbindelse med ministeries svar på mandens klage til dem
En mand klagede over, at det indklagede ministerie havde udsat ham for forskelsbehandling i forbindelse med ministeriets svar på mandens klage til dem.
Nævnet vurderede, at manden ikke ved de fremlagte oplysninger havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet kunne ikke behandle en klage over forskelsbehandling på grund af alder uden for arbejdsmarkedet
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab havde meddelt ham, at hans ulykke ikke var dækningsberettiget efter forsikringen.
Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
En kvinde blev ikke forskelsbehandlet, da hun fik foretaget en ”dameklip”, men ville betale for den billigere ”herreklip”
En kvinde havde bestilt tid til en ”herreklip” hos den indklagede frisørsalon. Kvinden havde langt hår og ønskede at få klippet spidserne i sit lange hår. Da hun var blevet klippet, blev hun krævet betaling for en ”dameklip”, som var 90 kr. dyrere end en ”herreklip”.
Kvinden gjorde i den forbindelse gældende, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Efter det oplyste havde kvinden hverken ønsket eller fået foretaget ydelsen ”herreklip”. Der var derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at kvinden ved frisørens afkrævning af betaling for den ydede ”dameklip” var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at parterne ikke forud for klipningen fuldt ud havde fået afklaret, hvilken ydelse klager ønskede.
Da det herefter var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage, afviste nævnet at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Tvivl om hvorvidt kvinde blev nægtet ydelsen ”herreklip”
En kvinde bestilte tid til en ”herreklip” hos den indklagede frisørsalon. Klipningen blev dog ikke gennemført. Kvinden gjorde gældende, at frisøren nægtede hende den billigere ydelse ”herreklip” på grund af hendes køn.
Frisørsalonen oplyste heroverfor, at kvinden ønskede ydelsen ”dameklip” mod betaling af prisen for en ”herreklip”, og at hun på forespørgsel afviste, at hun ønskede en ”herreklip” med maskine.
Der var herefter for nævnet tvivl om, hvilken ydelse klager ønskede, og hvad hun nærmere fik tilbudt. Dette spørgsmål, som var af afgørende betydning, kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må ske ved domstolene.
¬Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Tvivl om hvorvidt kvinde blev nægtet ydelsen ”herreklip” (j.nr. 22-25573)
Klager der er genderfluid blev nægtet en ”herreklip” og fik tilkendt godtgørelse i Ligebehandlingsnævnet
Klager, der er genderfluid og er født i en kvindekrop, klagede over forskelsbehandling i forbindelse med, at den indklagede frisørsalon ved to separate telefonhenvendelser afslog klagers anmodning om en ”herreklip”, selvom klager ønskede en maskulin frisure. Da klager lyder som en kvinde, var det klagers opfattelse, at afslagene på en ”herreklip” under telefonsamtalerne var begrundet i klagers køn.
Frisørsalonen havde ikke bestridt klagers præcise oplysninger om, at salonen to gange havde givet klager afslag på en ”herreklipning”.
Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at der var sket forskelsbehandling på grund af køn. Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr. Ved fastsættelsen af godtgørelsen indgik det, at klager ved to særskilte lejligheder blev nægtet en ”herreklip”.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Klager havde udvist retsfortabende passivitet
En mand påstod sig udsat for forskelsbehandling på grund af køn og handicap i forbindelse med sin medlemsperiode og eksklusion fra en forening. Manden havde blandt andet for nævnet oplyst, at han i sin medlemsperiode i foreningen havde oplevet kønsspecificeret forskelsbehandling i flere tilfælde. Manden blev ekskluderet fra foreningen den 30. april 2019.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 26. marts 2022. Nævnet vurderede, at manden havde udvist retsfortabende passivitet ved først at indbringe klagen for nævnet 35 måneder efter, at han blev ekskluderet fra foreningen.
Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at manden for nævnet havde oplyst, at hans sociale og helbredsmæssige forhold var årsagen til, at klagen først blev indbragt for nævnet på dette tidspunkt.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Klager havde udvist retsfortabende passivitet (j.nr. 22-16164)
Genoptagelse, men ikke påvist faktiske omstændigheder
Ligebehandlingsnævnet traf den 14. februar 2022 afgørelse i sag 21-13881, hvori nævnet afviste sagen, da klager, en færøsk mand, havde udvist retsfortabende passivitet. Manden fremsendte efterfølgende flere e-mails til dokumentation for, at han ikke havde udvist retsfortabende passivitet.
Nævnet vurderede herefter, at sagen 21-13881 skulle genoptages. Nævnet vurderede videre, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sit færøske ophav.
Manden fik derfor ikke medhold i sin klage. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Genoptagelse, men ikke påvist faktiske omstændigheder (j.nr. 22-18971)
En mand blev ikke forskelsbehandlet på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke blev indkaldt til en ansættelsessamtale
En mand, der havde oplyst, at han er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke blev indkaldt til en ansættelsessamtale hos den indklagede kommune.
Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder for, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det efter nævnets faste praksis var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Ikke medhold i klage over forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse og religion eller tro
En kvinde med en anden etnisk oprindelse end dansk, som er muslim og bærer religiøst hovedtørklæde, indbragte en klage for Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse og religion eller tro.
Kvinden gjorde gældende, at hun på sin arbejdsplads blev udsat for chikane med hensyn til arbejdsvilkår i forbindelse med bl.a., at hun havde modtaget to skriftlige advarsler.
Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at kvinden i forbindelse med det beskrevne forløb på sin arbejdsplads havde været udsat for forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sagen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Afgørelse om afvisning på cafe forudsatte mundtlige parts- og vidneforklaringer
En kvinde ønskede at besøge en café med sin servicehund. Kvinden har oplyst, at hun blev bedt om at lade hunden blive udenfor. Kvinden har videre oplyst, at hunden var markeret som servicehund. Ejeren af den indklagede café har oplyst, at hunden ikke var markeret, og at der ikke må være hunde i hans café, når der ikke er tale om service- eller førerhunde.
Nævnet vurderede, at spørgsmålet om, hvorvidt servicehunden var markeret samt håndteringen af den konkrete episode kun kunne blive besvaret ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. Dette kunne ikke foretages for nævnet, hvorfor sagen blev afvist.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Afgørelse om afvisning på cafe forudsatte mundtlige parts- og vidneforklaringer (j.nr. 21-36730)