Gå til indhold

Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet oktober 2022

Ligebehandlingsnævnet har i september afgjort 50 sager. Du kan i nyhedsbrevet læse et resumé af sagerne.

Møde den 3. oktober 2022

Kontorassistent havde ikke kompetencer til ønsket omplacering

En kontorassistent blev afskediget den 27. november 2020. På det tidspunkt var hun gravid, hvorfor det var den indklagede virksomhed, der skulle godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i kontorassistentens fravær efter barselsloven.

Ligebehandlingsnævnet lagde til grund, at den påståede forskelsbehandling i det væsentlige skulle være begrundet i, at kontorassistenten ikke kom i betragtning til en stilling som sagskoordinator. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte virksomhedens vurdering af, at kontorassistenten ikke havde de fornødne kompetencer til at bestride stillingen som sagskoordinator.

Kontorassistenten fik derfor ikke medhold.

Kontorassistent havde ikke kompetencer til ønsket omplacering (j.nr. 21-9868)

Afskedigelse af konsulent under graviditet

En konsulent blev afskediget, mens hun var gravid. Det var derfor op til den indklagede virksomhed, at bevise at dette ikke havde betydning for afskedigelsen af hende.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at virksomheden ikke havde løftet denne bevisbyrde. Nævnet lagde særlig vægt på den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem konsulentens meddelelse om graviditet og afskedigelsen af hende, samt virksomhedens begrænsede viden om de økonomiske konsekvenser m.v. af covid-19 på tidspunktet for afskedigelsen.

Konsulenten fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse.

Afskedigelse af konsulent under graviditet (j.nr. 21-10234)

Ikke sammenhæng mellem barselsorlov og væsentlig stillingsændring samt afskedigelse

En kvinde modtog 18 dage efter afslutningen af sin barselsorlov besked om, at hendes stilling som marketingkoordinator blev nedlagt. Hun blev i stedet tilbudt en stilling som salgs- og supportmedarbejder, hvilket hun dog takkede nej til. Hun blev herefter afskediget.

Kvinden klagede over forskelsbehandling på grund af køn og gjorde gældende, at varslingen af den væsentlige stillingsændring og afskedigelsen reelt var begrundet i hendes barselsorlov.

Kvinden anførte, at den indklagede virksomhed under hendes orlov havde ansat to personer til at varetage hendes arbejdsopgaver med henholdsvis indklagedes hjemmeside og markedsføring, og at hendes stilling som marketingkoordinator derfor ikke reelt var blevet nedlagt.

Indklagede bestred, at de to medarbejdere havde overtaget klagers tidligere arbejdsopgaver. Indklagede havde for nævnet redegjort for de to personers arbejdsopgaver som henholdsvis webintegrator og konsulent inden for rådgivning og salg med ansvar for personaleforhold.

Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at varslingen af den væsentlige stillingsændring og afskedigelsen af klager havde sammenhæng med hendes barselsorlov.

Klager fik derfor ikke medhold.

Ikke sammenhæng mellem barselsorlov og væsentlig stillingsændring samt afskedigelse (j.nr. 21-12727)

Det var ikke forskelsbehandling, at tandplejer bliv afskediget, mens hun var i fertilitetsbehandling

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun var blevet afskediget fra sin stilling som tandplejer, mens hun var i et forløb med fertilitetsbehandling. Ifølge afskedigelsesbrevet blev kvinden afskediget på grund af indklagedes behov for besparelser og personalereduktion i indklagedes tandplejerassistance som følge af Covid-19.

På afskedigelsestidspunktet var der foruden kvinden ansat en yderligere tandplejer. Denne tandplejer havde længere anciennitet og et højere ugentligt timetal end kvinden. På den baggrund alene var den omstændighed, at kvinden var i fertilitetsbehandling på afskedigelsestidspunkt, ikke tilstrækkeligt til at skabe en formodning for, at indklagede helt eller delvist havde lagt vægt på fertilitetsbehandlingen ved afskedigelsen af kvinden. ¬¬Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Det var ikke forskelsbehandling, at tandplejer bliv afskediget, mens hun var i fertilitetsbehandling (j.nr. 21-5392)

Afskediget en uge efter tilkendelse af fleksjob

En faglig sekretær, der havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, blev afskediget fra sin stilling i en faglig organisation omkring en uge efter, at han var blevet bevilget fleksjob.

Afskedigelsen fandt sted med henvisning til, at driften havde været udfordret grundet den faglige sekretærs sygeforløb. Ifølge afskedigelsesbrevet var fleksjobmodellen set i forhold til de arbejdsopgaver, den faglige sekretær kunne klare, ikke ansvarlig for afdelingens drift.

Den faglige sekretær havde deltaget i arbejdsprøvning hos den faglige organisation med henblik på at etablere et fastholdelsesfleksjob i den faglige organisation. Frem til afskedigelsen tilbød den faglige organisation relevante tilpasningsforanstaltninger. Der var ikke fremlagt oplysninger om, at den faglige organisation havde givet udtryk for, at den faglige sekretær ikke længere kunne varetage arbejdsopgaverne med de relevante skånehensyn.

Nævnet vurderede, at den faglige organisation ikke havde løftet bevisbyrden for, at den faglige sekretær med passende skånehensyn ikke længere ville være kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i stillingen. Nævnet vurderede også, at den faglige organisation ikke havde løftet bevisbyrden for, at det ville have udgjort en uforholdsmæssig stor byrde for den faglige organisation fortsat at tilbyde relevante skåneforanstaltninger, herunder ved at samarbejde med den faglige sekretær og kommunen om en ansættelse i et fastholdelsesfleksjob.

Den faglige sekretær fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Afskediget en uge efter tilkendelse af fleksjob (j.nr. 21-28328)

Manglende indkaldelse til samtale som følge af hørehandicap

En døv mand søgte en stilling som specialarbejder. Manden fik afslag på stillingen, da virksomheden oplyste, at han ikke måtte gå på byggepladser, da han var døv.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at virksomheden ikke forud for sit afslag undersøgte, om manden med rimelige tilpasninger ville kunne varetage stillingen som specialarbejder på en byggeplads, herunder om byrden ved at foretage sådanne tilpasninger kunne lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Manden fik herefter medhold og blev tilkendt en godtgørelse.

Manglende indkaldelse til samtale som følge af hørehandicap (j.nr. 21-28373)

Kvinde med servicehund afvist fra restaurant

En kvinde fik afslag på at medbringe sin servicehund hos en restaurant.

Restauranten havde for nævnet oplyst, at de ikke tillader hunde i restauranten af hensyn deres ansvar for at sikre, at fødevarehygiejnen ikke bringes i fare samt hensynet til andre gæster i restauranten.

To medlemmer af nævnet vurderede, at der påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at klager ved afslaget om at medbringe sin servicehund på restauranten blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. De to medlemmer vurderede herefter, at restauranten ikke havde godtgjort, at forskelsbehandlingen ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Et medlem vurderede, at det ikke var dokumenteret, at det på grund af kvindens handicap stillede hende ringere end andre personer, at hun ikke var ledsaget af hunden under besøget på restauranten.

Kvinden fik efter stemmeflertal medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Kvinde med servicehund afvist fra restaurant (j.nr. 21-44803)

Mand med førerhund afvist fra pizzeria

En mand, som er blind og har en førerhund, ønskede sammen med sin far at spise hos et pizzeria. Medarbejderne hos det indklagede pizzeria afviste manden og hans far.

Indklagede havde for nævnet oplyst, at manden ikke havde gjort det klart, at hunden var en førerhund, og at der ikke var tegn at se på hunden, ligesom den heller ikke bar en sele eller bælte, men derimod gik løs.

Nævnet lagde til grund, at mandens førerhund alene fungerer som et hjælpemiddel for ham, når den er iført en bøjle, som han kan holde fast i. Nævner lagde også til grund, at mandens førerhund på tidspunktet for afvisningen var iført en bøjle.

Nævnet vurderede herefter, at indklagedes praksis om ikke at tillade hunde i pizzeriaet, var et udtryk for indirekte forskelsbehandling.

Nævnet vurderede, at der ikke var et rimeligt forhold mellem det af indklagede oplyste om sikring af fødevarehygiejne og det forhold manden med førerhund blev afvist fra pizzeriaet uden nærmere konkret vurdering og begrundelse.

Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Mand med førerhund afvist fra pizzeria (j.nr. 21-35498)

Gravid kvinde afvist ved julemarked, fordi hun ikke kunne bære mundbind

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun var blevet afvist fra et julemarked, fordi hun ikke bar mundbind. Kvindens manglende brug af mundbind skyldtes vejrtrækningsproblemer grundet graviditet. Arrangøren af julemarkedet bestred kvindens udlægning af hændelsen.

På grund af parternes uenighed om hændelsen, vurderede nævnet, at en afgørelse af, om kvinden havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn, krævede en bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, afviste nævnet at behandle sagen.

Gravid kvinde afvist ved julemarked, fordi hun ikke kunne bære mundbind (j.nr. 21-54947)

Det var ikke forskelsbehandling, at en mand blev bedt om at vente i ”herrelounge” i undertøjsbutik

Under et besøg i den indklagede undertøjsbutik blev en mand, som besøgte forretningen sammen med sin kæreste, bedt om at opholde sig i en indrettet ”herrelounge”. Manden klagede på den baggrund over forskelsbehandling på grund af køn.

Det fremgik af et skilt ved forretningens indgang, at mænd henvistes til indklagedes herrelounge, fordi indklagede midlertidigt ekspederede med delvist åbne prøverum for at holde den fornødne afstand på grund af Corona.

Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for ringere behandling på grund af køn.

Klager var således ikke blevet forhindret af personalet i at købe varer i forretningen, og det fremgik af skiltningen, at mænd i øjeblikket på grund af Corona-restriktionerne kunne henvende sig ved disken for betjening.

Klager fik derfor ikke medhold.

Det var ikke forskelsbehandling, at en mand blev bedt om at vente i ”herrelounge” i undertøjsbutik (j.nr. 21-35499)

Møde den 12. oktober 2022

Klinikassistent fik ikke medhold i sin klage over, at hun var blevet afskediget under sin graviditet 

En klinikassistent klagede til Ligebehandlingsnævnet, fordi hun mente, at hendes arbejdsgiver havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun var blevet afskediget under sin graviditet.

Arbejdsgiveren havde oplyst, at afskedigelsen var begrundet i virksomhedens økonomiske situation, og havde redegjort for, hvorfor klinikassistenten var den medarbejder, der bedst kunne undværes. Af oplysningerne fremgik blandt andet, at virksomheden alene beskæftigede tre medarbejdere - en bogholder, en elev og klinikassistenten.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at arbejdsgiveren med tilstrækkelig sikkerhed havde løftet sin bevisbyrde for, at afskedigelsen ikke var begrundet i klinikassistentens graviditet. Klinikassistenten fik derfor ikke medhold i klagen.

Klinikassistent fik ikke medhold i sin klage over, at hun var blevet afskediget under sin graviditet (j.nr. 21-5339)

Afskedigelse af gravid tandplejer var ikke forskelsbehandling

En gravid tandplejer blev afskediget som følge af en reduceret arbejdsmængde og økonomiske konsekvenser af coronapandemien. Tandplejerens stilling blev nedlagt og ikke genbesat.

Tandklinikken afskedigede i alt to medarbejdere.

Nævnet vurderede efter en samlet bedømmelse af sagens oplysninger, at tandklinikken havde godtgjort, at tandplejerens orlov og graviditet ikke havde betydning for afskedigelsen af hende. Nævnet lagde særlig vægt på de fremlagte økonomiske oplysninger samt det forhold, at tandplejerens stilling blev nedlagt uden senere at blive genbesat.

Tandplejeren fik ikke medhold i sin klage.

Afskedigelse af gravid tandplejer var ikke forskelsbehandling (j.nr. 21-3931)

Afskedigelse under orlov og manglende genansættelse under orlov

En kvinde blev afskediget fra sin stilling som controller på et tidspunkt, hvor hun var fraværende efter barselsloven. Kvinden blev afskediget, da selskabet var trådt i frivillig likvidation. Nævnet vurderede, at indklagede havde godtgjort, at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet i hendes fravær efter barselsloven. Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

To måneder efter blev flere af de afskedigede medarbejdere tilbudt genansættelse, herunder den nyuddannede medarbejder, der havde overtaget en del af kvindens arbejdsopgaver under hendes fravær efter barselsloven. Nævnet vurderede, af selskabet ikke havde godtgjort, at medarbejderen var bedre egnet til at udføre de nødvendige opgaver under likvidationen end klager, der havde erfaring fra 2016 i samme afdeling. Nævnet vurderede på den baggrund, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at kvindens fravær efter barselsloven ikke indgik ved beslutningen om ikke at tilbyde hende genansættelse.

Kvinden fik derfor medhold i denne del af klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 50.000 kr.

Afskedigelse under orlov og manglende genansættelse under orlov (j.nr. 21-3498)

Butikschef fik ikke medhold i sin klage over lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn og repressalier i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling

En kvindelig butikschef indbragte en klage for Ligebehandlingsnævnet over, at hendes løn var fastsat i strid med ligelønsloven, og at hun var blevet afskediget, fordi hun fremsatte krav om lige løn.

Butikschefen oplyste, at to af hendes mandlige kolleger fik en højere månedsløn end hende selv. Indklagede oplyste, efter hvilke kriterier den enkelte butikschefs månedsløn blev fastsat ud fra, og at klagers månedsløn blev fastsat under hensyn til hendes erfaring og butikkens størrelse.

Nævnet vurderede, at butikschefen ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for lønmæssig forskelsbehandling i strid med ligelønsloven. Butikschefen fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Butikschefen blev afskediget fra sin stilling dagen efter, at hun i en SMS til sin leder orienterede om sin arbejdsmængde og anførte, at hun ønskede lige løn eller alternativt at få ændret sin stilling, så hun kunne optjene overarbejde og afspadsere. Afskedigelsen fandt sted med henvisning til, at indklagede havde mistet tilliden til butikschefen som leder. Indklagede havde modtaget flere klager fra medarbejdere over butikschefen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at indklagede havde løftet sin bevisbyrde for, at butikschefen ikke blev afskediget fra sin stilling, fordi hun havde fremsat krav om lige løn. Butikschefen fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Butikschef fik ikke medhold i sin klage over lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn og repressalier i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling (j.nr. 21-883)

Afskedigelse af kvinde under graviditet

En kvinde havde klaget over, at hun var blevet afskediget på et tidspunkt, hvor hun havde oplyst om sin graviditet.

Det påhviler derefter den indklagede virksomhed at bevise, at afskedigelsen af kvinden ikke helt eller delvist var begrundet i hendes graviditet.

Indklagede under konkurs var ikke kommet med bemærkninger til klagen.

Nævnet vurderede herefter, at indklagede ikke havde godtgjort, at kvindens graviditet ikke helt eller delvist indgik ved beslutningen om at afskedige hende.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tildelt en godtgørelse på 315.000 kr.

Afskedigelse af kvinde under graviditet (j.nr. 22-32355)

Det var forskelsbehandling, at kommunens system skiftede sagsperson fra far til mor

En mand klagede over, at kommunens system automatisk skiftede sagsperson fra far til mor, når der skulle betales for daginstitution.

Nævnet vurderede, at kommunens praksis i forbindelse med opkrævningen var i strid med ligestillingsloven. Nævnet lagde særligt vægt på, at forældrene ikke selv kunne vælge, hvem der skulle være sagsperson. Såfremt en sådan mulighed eksisterede blev forældrene ikke oplyst herom.

Manden fik derfor medhold, men efter omstændigheder ingen godtgørelse.

Det var forskelsbehandling, at kommunens system skiftede sagsperson fra far til mor (j.nr. 21-9890)

Jobrådgiver havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand

En kvinde, som var ansat i en stilling som jobrådgiver, pådrog sig i august 2019 en hjernerystelse og var efterfølgende sygemeldt i én uge, hvorefter hun igen startede op på arbejdet på fuld tid. Kvinden blev deltidssygemeldt den 15. juni 2020 og efterfølgende fuldtidssygemeldt den 9. september 2020 på grund af senfølger fra hjernerystelsen. Den 29. oktober 2020 blev kvinden afskediget som følge af sit sygefravær.

Nævnet vurderede, at kvinden på afskedigelsestidspunktet ikke havde haft en langvarig funktionsbegrænsning som følge af senfølger efter sin hjernerystelse, og at der ikke forelå en egentlig prognose for varigheden af hendes funktionsbegrænsning.

Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden ikke havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Kvinden fik derfor ikke medhold.

Jobrådgiver havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand (j.nr. 21-887)

Mand med handicap fik tilbudt en anden stilling end den søgte

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på en stilling som beskæftigelseskonsulent i den indklagede kommunes jobcenter.

Manden havde tidligere været ansat i jobcentret. Afslaget var begrundet i, at klager som følge af sin retorik og adfærd ikke havde tilstrækkeligt gode samarbejdsevner.

Nævnet lagde til grund, at der var sammenhæng mellem klagers angivelige retorik og adfærd og hans handicap i form af Aspergers og ADHD. Der var derfor påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af handicap.

Indklagede havde med sit kendskab til klager fra hans tidligere ansættelser i jobcentret vurderet, at han uanset eventuelle tilpasninger ikke var egnet til at varetage den søgte stilling som beskæftigelseskonsulent med klientkontakt. I stedet tilbød de klager en stilling som beskæftigelsesassistent i jobcentrets tværgående administrative afdeling, hvor indklagede vurderede, at de bedre kunne tilgodese hans handicap. Nævnet vurderede, at indklagede under disse omstændigheder havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Det krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer at vurdere, hvorvidt indklagede havde tilpasset stillingen som beskæftigelsesassistent tilstrækkeligt til klagers handicap, og om han af ledere og kollegaer var blevet udsat for chikane og repressalier i denne stilling.

Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.

Mand med handicap fik tilbudt en anden stilling end den søgte (j.nr. 20-55766)

Kvinde fik tilkendt 10.000 kr. i godtgørelse på grund af afslag på at medbringe servicehund i psykiatrien

En kvinde, der lider af invaliderende angst, fik flere gange afslag på at medbringe sin servicehund til ambulante samtaler i psykiatrien.

Nævnet vurderede, at den indklagede regions politik om ikke at tillade dyr i psykiatrien, der tilsyneladende var neutral, stille klager, der på grund af sit handicap har behov for en servicehund, ringere end andre. Der var derfor påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at kvinden ved afslaget om at medbringe sin servicehund i psykiatrien blev udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Det påhvilede herefter regionen at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Regionen beklagede forløbet, og oplyste, at man ændrede politik, da man blev bekendt med ligebehandlingslovgivningen. Regionen havde ikke oplyst om forhold, hvorefter forskelsbehandlingen skulle være begrundet i et sagligt formål.

Kvinden fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.

Kvinde fik tilkendt 10.000 kr. i godtgørelse på grund af afslag på at medbringe servicehund i psykiatrien (j.nr. 21-15046)

Møde den 28. oktober 2022

Statistisk materiale var ikke tilstrækkelig signifikant

En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelsen af ham. Manden havde fremsendt statistisk materiale til underbygning af sin påstand.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke var påvist en sådan signifikant overrepræsentation af ældre medarbejdere blandt de afskedigede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at alder indgik i vurderingen af, hvem der skulle afskediges.

Manden fik derfor ikke medhold.

Statistisk materiale var ikke tilstrækkelig signifikant (j.nr. 21-27222)

Afskedigelse af mand med handicap efter organisationsændringer

En mand, som har muskelsvind og sidder i elektrisk kørestol, havde klaget over, at han var blevet afskediget fra sin stilling.

Manden havde skånehensyn i form af blandt andet nedsat arbejdstid, pauser efter behov, mulighed for hjemmearbejdsplads, plads til behandling eller træning to dage om ugen. Han var den eneste administrative IT-medarbejder i virksomheden. Den indklagede virksomhed havde for nævnet oplyst, at manden ikke havde mulighed for at være tilgængelig i den almindelige åbningstid mellem kl. 7 til 15, hvor driften og kunderne havde behovet. Afskedigelsen var begrundet i omstruktureringer/ændringer i organisationen og arbejdsopgaver.

Nævnet vurderede, at der var flere forhold, som parterne er uenige om, og som var af afgørende betydning for sagens resultat. Disse forhold kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afskedigelse af mand med handicap efter organisationsændringer (j.nr. 21-45645)

Hørehæmmet mand fik afslag på ansættelse som chatrådgiver

En mand, som er hørehæmmet, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse som chatrådgiver i en forening.

Manden havde for nævnet oplyst, at han havde nævnt sin hørenedsættelse indledningsvist og i en relevant sammenhæng i ansættelsessamtalen. Det var mandens indtryk, at der var en god og relevant dialog mellem parterne. Den indklagede forening havde heroverfor for nævnet oplyst, at manden ikke fik formidlet sine kvalifikationer på en sådan måde, der gjorde ham mere egnet end de øvrige kandidater.

Efter oplysningerne i sagen vurderede nævnet, at det var nødvendigt for sagens afgørelse, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kunne ikke ske for nævnet, men må ske for domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Hørehæmmet mand fik afslag på ansættelse som chatrådgiver (j.nr. 21-35461)

Afskedigelse af gravid lærer

En lærer blev afskediget, mens hun var gravid. Afskedigelsen var begrundet med samarbejdsvanskeligheder og problemer med udførelsen af lærerrollen. Læreren oplyste om sin graviditet den 9. august 2021. Hun meldte sig syg med graviditetsgener den 27. september 2021, og den 29. september 2021 blev hun afskediget.

Nævnet vurderede, at den indklagede skole ikke havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen hverken helt eller delvist var begrundet i oplysningen om klagers graviditet. Nævnet lagde her vægt på den tidsmæssige sammenhæng mellem oplysningen om lærerens graviditet og afskedigelsen, at læreren ikke havde modtaget skriftlige advarsler eller påtaler for sin arbejdsindsats, og at det ikke kunne anses for dokumenteret, at skolen havde drøftet deres utilfredshed med klagers arbejdsindsats med klager forud for afskedigelsen.

Læreren fik derfor medhold og blev tilkendt 6 måneders godtgørelse.

Afskedigelse af gravid lærer (j.nr. 21-43939)

Spørgsmål om forskelsbehandling i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelse af grønlandske forældre

En grønlandsk kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over en psykolog. Kvinden mente, at psykologen havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med udarbejdelsen af en forældrekompetenceundersøgelse. Hun mente, at psykologen ved udarbejdelse af undersøgelsen ikke havde taget højde for hendes kulturbaggrund, normer, værdier og sprog.

Nævnet lagde vægt på, at der i sagen var tvivl om det faktiske hændelsesforløb, og at kvinden havde ønsket at inddrage eksperter til belysning af de psykologfaglige spørgsmål.

Nævnet vurderede derved, at en afgørelse af sagen krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, herunder eventuelle sagkyndige erklæringer og afhøring herom.

Da en sådan bevisførelse ikke kan foregå ved nævnet, men må ske ved domstolene, afviste nævnet at behandle klagen.

Spørgsmål om forskelsbehandling i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelse af grønlandske forældre (j.nr. 20-49259)

Spørgsmål om forskelsbehandling i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelse af grønlandske forældre

En grønlandsk mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over en psykolog. Manden mente, at psykologen havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med udarbejdelsen af en forældrekompetenceundersøgelse. Han mente, at psykologen ved udarbejdelse af undersøgelsen ikke havde taget højde for hans kulturbaggrund, normer, værdier og sprog.

Nævnet lagde vægt på, at der i sagen var tvivl om det faktiske hændelsesforløb, og at manden havde ønsket at inddrage eksperter til belysning af de psykologfaglige spørgsmål.

Nævnet vurderede derved, at en afgørelse af sagen krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, herunder eventuelle sagkyndige erklæringer og afhøring herom.

Da en sådan bevisførelse ikke kan foregå ved nævnet, men må ske ved domstolene, afviste nævnet at behandle klagen.

Spørgsmål om forskelsbehandling i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelse af grønlandske forældre (j.nr. 22-35170)

Spørgsmål om forskelsbehandling i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelse af grønlandske forældre

En grønlandsk kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over en psykolog. Kvinden mente, at psykologen havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med udarbejdelsen af en forældrekompetenceundersøgelse. Hun mente, at psykologen ved udarbejdelse af undersøgelsen ikke havde taget højde for hendes kulturbaggrund, normer, værdier og sprog.

Nævnet lagde vægt på, at der i sagen var tvivl om det faktiske hændelsesforløb, og at kvinden havde ønsket at inddrage eksperter til belysning af de psykologfaglige spørgsmål.

Nævnet vurderede derved, at en afgørelse af sagen krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, herunder eventuelle sagkyndige erklæringer og afhøring herom.

Da en sådan bevisførelse ikke kan foregå ved nævnet, men må ske ved domstolene, afviste nævnet at behandle klagen.

Spørgsmål om forskelsbehandling i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelse af grønlandske forældre (j.nr. 20-49268)

Kvinde blev forskelsbehandlet i forbindelse med afslag på job efter oplysning om graviditet

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet, fordi hun mente, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af køn i forbindelse med, at hun ikke blev tilbudt en stilling, som hun havde været til jobsamtale vedrørende. Kvinden havde efter jobsamtalen oplyst arbejdsgiveren om, at hun var gravid.

Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke har bevist, at kvindens graviditet ikke blev tillagt vægt i beslutningen om ikke at tilbyde hende den annoncerede faste stilling.

Kvinden fik derfor medhold og en godtgørelse på 25.000 kr.

Kvinde blev forskelsbehandlet i forbindelse med afslag på job efter oplysning om graviditet (j.nr. 21-56376)

Mindre jubilæumsgratiale end kolleger på fuld tid udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap

En mand, der var ansat i et fleksjob, hvor han arbejdede fire timer ugentligt, fik udbetalt et mindre jubilæumsgratiale end sine kolleger ansat på fuld tid. Manden mente, at hans arbejdsgiver derved havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderer, at arbejdsgiveren ikke har løftet bevisbyrden for, at arbejdsgiverens praksis for udbetaling af jubilæumsgratiale var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at det var hensigtsmæssigt og nødvendigt at opretholde denne praksis over for manden.

Klager får derfor medhold i klagen.

Mindre jubilæumsgratiale end kolleger på fuld tid udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap (j.nr. 21-45650)

Møde den 31. oktober 2022

Afskedigelse som følge af graviditetsbetinget sygefravær efter barselsorloven var ikke forskelsbehandling på grund af køn

To dage efter udløbet af sin barselsorlov blev en kvinde sygemeldt som følge af en behandlingskrævende efterfødselsreaktion. Efter at sygemeldingen flere gange var blevet forlænget, blev kvinden afskediget under henvisning til omfanget af sit sygefravær og den usikre tidshorisont i forhold til hendes fulde tilbagevenden til arbejdet.

Nævnet lagde til grund, at afskedigelsen alene var begrundet i kvindens sygefravær efter endt barselsorlov. Det følger af EU-Domstolens praksis, at det ikke er udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, at en kvindelig arbejdstager afskediges som følge af graviditetsbetinget sygefravær i perioden efter barselsorlovens afslutning.

Der var ikke oplysninger i sagen, der understøttede, at kvindens graviditet eller fravær efter barselsloven i øvrigt blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende.

Klager fik derfor ikke medhold.

Afskedigelse som følge af graviditetsbetinget sygefravær efter barselsorloven var ikke forskelsbehandling på grund af køn (j.nr. 21-54713)

Annonce for rekrutteringsarrangement rettet mod kvindelige studerende var i strid med annonceringsforbuddet

En mandlig studerende klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at den indklagede virksomhed annoncerede for et arrangement for kvindelige studerende, der overvejede en karriere inden for virksomhedens forretningsområde.

Ved arrangementet ville medarbejdere hos indklagede holde oplæg, og deltagerne kunne danne sig et indtryk af en dagligdag som medarbejder i den indklagede virksomhed, som også ville uddybe sin ansættelsesproces. Annoncen for arrangementet var slået op via et online rekrutteringssystem. Ved tilmelding skulle deltagerne uploade deres CV og karakterudskrifter.

Nævnets flertal lagde til grund, at der var tale om et arrangement i rekrutteringsøjemed, og at virksomheden havde handlet i strid med forbuddet mod annoncering efter personer af et bestemt køn ved ansættelse, idet betingelserne i bekendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling § 3, ikke var opfyldt.

Et medlem vurderede, at arrangementet ikke havde karakter af ansættelse, og at indklagede med opslaget var inden for anvendelsesområdet af bekendtgørelsens § 3.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Klager fik derfor medhold i klagen.

Annonce for rekrutteringsarrangement rettet mod kvindelige studerende var i strid med annonceringsforbuddet (j.nr. 21-22862)

Følger efter blodprop i hjernen havde ikke haft lang varighed og udgjorde derfor ikke handicap

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling som teknisk servicemedarbejder ved den indklagede kommune.

Klager havde på afskedigelsestidspunktet været sygemeldt i omkring 5 måneder som følge af en blodprop i hjernen. Nævnet vurderede, at klagers begrænsninger på afskedigelsestidspunktet ikke havde haft en lang varighed.

Det var på baggrund af de oplysninger om prognosen for varigheden af klagers funktionsbegrænsninger, som forelå på afskedigelsestidspunktet, ikke godtgjort, at han på tidspunktet for afskedigelsen havde sådanne langvarige begrænsninger i sine muligheder for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at han som følge af blodproppen havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager fik derfor ikke medhold.

Følger efter blodprop i hjernen havde ikke haft lang varighed og udgjorde derfor ikke handicap (j.nr. 21-10304)

Selvstændig vognmand udsat for forskelsbehandling

En selvstændig vognmand blev af det indklagede kørselskontor oplyst om, at han skulle nedtage sin covid-19-afskærmning i sin taxa. Da vognmanden ikke nedtog sin afskærmning blev hans tilslutningsaftale med kørselskontoret opsagt.

Nævnet vurderede, at kørselskontoret var pligtsubjekt efter forskelsbehandlingslovens § 3, stk. 3. Nævnet vurderede videre, at vognmanden havde påvist faktiske omstændigheder for, at han havde været udsat for indirekte forskelsbehandling, og at det indklagede kørselskontor ikke havde løftet bevisbyrden for, at påbuddet om at nedtage afskærmningen var hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Vognmanden fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Selvstændig vognmand udsat for forskelsbehandling (j.nr. 21-42600)

Det var forskelsbehandling på grund af handicap, at en døv chauffør ikke måtte færdes på lager

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap. Manden var ansat som chauffør i A virksomhed og havde en fast rute til lageret i den indklagede virksomhed. Indklagede ønskede af sikkerhedsmæssige grunde ikke, at klager, som er døv, færdedes på deres lager. Som følge heraf udførte klager ikke mere arbejde for A virksomhed, idet ruten til indklagedes lager var hans eneste rute.

Nævnet vurderede, at den indklagede virksomhed ikke fungerede som klagers arbejdsgiver i forskelsbehandlingslovens forstand, hvorfor denne lov ikke fandt anvendelse. Nævnet vurderede derfor sagen efter handicapdiskriminationsloven.

Da indklagede afviste klagers færden på lageret med henvisning til, at det var for farligt for ham som døv at færdes blandt trucks, var der påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at der var sket direkte forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede, forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre klagers og de øvrige medarbejderes sikkerhed på lageret. Indklagede havde dog ikke løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Det var forskelsbehandling på grund af handicap, at en døv chauffør ikke måtte færdes på lager (j.nr. 20-55430)

Anmodning om genoptagelse af spørgsmålet om godtgørelsens størrelse

En kvinde anmodede om genoptagelse af en sag om forskelsbehandling på grund af køn i relation til spørgsmålet om godtgørelsens størrelse.

Nævnet fandt ved afgørelsen af 15. oktober 2021 ikke grundlag for at tilkende kvinden yderligere godtgørelse end den godtgørelse på 5.000 kr., som det indklagede forsikringsselskab allerede havde betalt til hende.

Der var ikke fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen i relation til spørgsmålet om godtgørelsens størrelse, og der forelå heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kunne føre til at genoptage sagen i relation til spørgsmålet om godtgørelsens størrelse.

Ligebehandlingsnævnet genoptog derfor ikke sagen.

Anmodning om genoptagelse af spørgsmålet om godtgørelsens størrelse (j.nr. 22-25063)

Tandlægekliniks afvisning af en person med servicehund var i strid med handicapdiskriminationsloven

En kvinde, som er diagnosticeret med PTSD og har en servicehund, klagede over, at hun fik afslag på at medbringe sin servicehund hos en tandlægeklinik.

Tandlægeklinikken gav kvinden afslag med den begrundelse, at deres behandlingsrum var for små.

Nævnet vurderede, at tandlægeklinikkens afslag på grund af pladsmangel var en praksis, som tilsyneladende var neutral, stillede kvinden, der på grund af sit handicap har behov for en servicehund, ringere end andre. Der var derfor påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at kvinden var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede, at tandlægeklinikken ikke havde løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål, var nødvendig for at opnå formålet, og at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for kvinden.

Klager fik derfor medhold i klagen og blev tildelt en godtgørelse på 5.000 kr.

Tandlægekliniks afvisning af en person med servicehund var i strid med handicapdiskriminationsloven (j.nr. 21-10184)

Kommunes sprogscreening og skolehenvisning af børn var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling

Klagen angik forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med den indklagede kommunes sprogscreening og skolehenvisning af tre skolebørn.

Kommunen foretager sprogscreening af alle børn med dansk som andetsprog, hvilket omfatter børn, som ikke har mødt dansk på et modermålslignende niveau i hjemmet. Hvis et barn har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og der samtidig er mere end 20 procent af børn med dansk som andetsprog med samme sprogstøttebehov på årgangen, henviser kommunen børn til andre skoler end distriktsskolen.

Nævnet vurderede, at der ved udvælgelsen til sprogscreening og skolehenvisning alene på baggrund af et sprogkriterium ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Da sprogscreeningen og skolehenvisningen ikke ramte personer med en bestemt etnisk oprindelse særligt ufordelagtigt i forhold til andre personer, var der heller ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at der var sket indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Klagerne fik derfor ikke medhold.

Kommunes sprogscreening og skolehenvisning af børn var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling (j.nr. 20-52671)

Formandsafgørelser oktober 2022

Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse

En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling. Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse (j.nr. 22-37749)

Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse

En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling. Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse (j.nr. 22-41400)

Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse

En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap og alder i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling. Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap og/eller alder. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse (j.nr. 22-41399)

Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse

En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling. Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse (j.nr. 22-41353)

Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse

En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap og alder i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling. Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse (j.nr. 22-41355)

Mand blev ikke forskelsbehandlet på grund af religion og tro i forbindelse med udstedelse af opholdskort

En mand klagede over, at den indklagede myndighed havde udsat ham for forskelsbehandling i forbindelse med, at myndigheden havde udstedt et opholdstilladelseskort til ham, hvoraf hans religiøse hue ikke fremgik.

Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 29. november 2021.

Nævnet vurderede, at klagen vedrørte mulig forskelsbehandling på grund af religion og tro uden for arbejdsmarkedet. Nævnet kan ikke behandle sager om forskelsbehandling på grund af religion og tro uden for arbejdsmarkedet, hvorfor nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Mand blev ikke forskelsbehandlet på grund af religion og tro i forbindelse med udstedelse af opholdskort (j.nr. 22-34412)

Afslag på genoptagelse

Klager anmodede om genoptagelse af nævnets afgørelse i sagsnr. 22-44755. Ved afgørelsen havde nævnet afvist at behandle en klage over forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med klagers korrespondance med den indklagede region om hans jobmuligheder hos dem.

Der var i anmodningen om genoptagelse ikke fremkommet faktiske oplysninger, som ikke allerede forelå og indgik ved nævnets tidligere afgørelse.

Afgørelsen blev truffet uden forudgående høring af den indklagede region, da det på baggrund af indholdet af klagen med bilag var åbenbart, at der ikke kunne gives medhold i klagen. Der var derfor ikke pligt til at foretage partshøring af indklagede forud for afgørelsen, ligesom klagen heller ikke i øvrigt gav anledning til at iværksætte yderligere undersøgelse af sagen. Der forelå derfor ikke særlige grunde, der kunne begrunde en genoptagelse af sagen.

Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Afslag på genoptagelse (j.nr. 22-44755)

Krav om NemKonto som betingelse for udbetaling af ydelser var ikke forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at indklagede stillede krav om, at hun havde en NemKonto for at kunne udbetale offentlige ydelser til hende.

Kvinden oplyste, at hun ikke havde en NemKonto, fordi hendes bank havde nægtet at oprette en konto til hende, fordi hun stammede fra et land uden for EU.

Nævnet vurderede, at indklagedes krav om en NemKonto som betingelse for udbetaling af ydelser var et neutralt kriterium. Da kravet ikke ramte personer med en bestemt etnisk oprindelse særligt ufordelagtigt i forhold til andre personer, var der ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at der var sket indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Krav om NemKonto som betingelse for udbetaling af ydelser var ikke forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse (j.nr. 22-42028)

Nævnet kunne ikke behandle en klage over tilgængeligheden af NemID

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun som ordblind ikke kunne anvende den digitale tjeneste NemID.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til tilgængelighed. Da klagen reelt angik spørgsmålet om tilgængelighed, kunne nævnet ikke behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Nævnet kunne ikke behandle en klage over tilgængeligheden af NemID (j.nr. 22-5052)

Kvinde kunne beholde hund i boligselskab efter certificering som servicehund

En kvinde klagede over, at hun af sit boligselskab var blevet bedt om at afskaffe sin hund, som hun holdt i strid med husordenen. Efter at kvinden havde modtaget en advarsel blev hunden certificeret som servicehund. Advarslen bortfaldt herefter, og kvinden kunne blive boende med sin servicehund.

Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder for, at hun var blevet behandlet ringere på grund af sit handicap, idet kvinden havde lov til at beholde sin hund uanset husordenens ordlyd, da den var blevet certificeret som servicehund.

Kvinden fik derfor ikke medhold.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Kvinde kunne beholde hund i boligselskab efter certificering som servicehund (j.nr. 22-38457)

Nævnet kunne ikke behandle klage over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afslag på assisteret reproduktion

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun af de to indklagede myndigheder havde fået afslag på behandling med assisteret reproduktion.

Handicapdiskriminationsloven finder efter lovens forarbejder ikke anvendelse på det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget. Nævnet kan således ikke tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning. For så vidt angår klager over afgørelser truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet derfor tage stilling til, om klagen reelt angår forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Nævnet vurderede, at klagen vedrørte indholdet af de indklagede myndigheders skøn, herunder i hvilket omfang klagers mulighed for individuel støtte skulle indgå i vurderingen af hendes forældreegnethed.

Nævnet vurderede herefter, at klagen vedrørte anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning, og at klagen derfor faldt uden for handicapdiskriminationslovens anvendelsesområde.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Nævnet kunne ikke behandle klage over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afslag på assisteret reproduktion (j.nr. 22-29868)

Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse

En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling. Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse (j.nr. 22-33709)

Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse

En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling. Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse (j.nr. 22-36904)

Sidst opdateret 17.11.2022

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring