Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet november 2022
Møde den 9. november 2022
Myndighed henvendte sig primært til moderen, da hun var angivet som partsrepræsentant for barnet
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en myndighed som udgangspunkt henvendte sig til moderen til deres fælles barn i forbindelse med barnets sag ved myndigheden.
Myndigheden havde oplyst, at det fremgik af sagen, at moderen var partsrepræsentant.
Nævnet vurderede på den baggrund, at der ikke var tale om forskelsbehandling på grund af køn, og manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Myndighed henvendte sig primært til moderen, da hun var angivet som partsrepræsentant for barnet
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en myndighed som udgangspunkt henvendte sig til moderen til deres fælles barn i forbindelse med barnets sag ved myndigheden.
Myndigheden havde oplyst, at det fremgik af sagen, at moderen var partsrepræsentant.
Nævnet vurderede på den baggrund, at der ikke var tale om forskelsbehandling på grund af køn, og manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Hotels afvisning af en person med servicehund var i strid med handicapdiskriminationsloven
En kvinde henvendte sig ved mail til det indklagede hotel og blev i den forbindelse oplyst, at hun ikke måtte medbringe sin servicehund på hotellet, da man ikke tillod dyr på hotellet. Indklagede oplyste, at deres praksis var begrundet i hensynet til hotellets gæster og personale, som måtte lide af angst eller allergi for dyr. Indklagede oplyste videre, at deres praksis var begrundet i hensynet til hygiejne og rengøring.
Nævnet vurderede, at hensynet til øvrige gæsters og personalets helbredsforhold var et sagligt formål, der kunne begrunde forskelsbehandlingen, men at hotellet ikke havde godtgjort, at forskelsbehandlingen var nødvendig for at nå formålet om, at sikre øvrige gæsters og personalets helbredsforhold.
Nævnet vurderede videre, at hensynet til fødevarehygiejnen var et sagligt formål, der kunne begrunde forskelsbehandlingen, og at forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå formålet. Nævnet vurderede dog, at der ikke var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål om fødevarehygiejne og det forhold, at alle dyr, inklusiv servicehunde, ikke tillodes på hotellet uden en nærmere konkret vurdering eller begrundelse.
Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Hotels afvisning af en person med servicehund var i strid med handicapdiskriminationsloven
En kvinde måtte ikke medbringe sin servicehund på det indklagede hotel, da indklagede ikke tillod dyr på hotellet. Indklagede oplyste, at deres praksis var begrundet i hensynet til hotellets gæster og personale, som måtte lide af angst eller allergi for dyr. Indklagede oplyste videre, at deres praksis var begrundet i hensynet til hygiejne og rengøring.
Nævnet vurderede, at hensynet til øvrige gæsters og personalets helbredsforhold var et sagligt formål, der kunne begrunde forskelsbehandlingen, men at hotellet ikke havde godtgjort, at forskelsbehandlingen var nødvendig for at nå formålet om, at sikre øvrige gæsters og personalets helbredsforhold.
Nævnet vurderede videre, at hensynet til fødevarehygiejnen var et sagligt formål, der kunne begrunde forskelsbehandlingen, og at forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå formålet. Nævnet vurderede dog, at der ikke var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål om fødevarehygiejne og det forhold, at alle dyr, inklusiv servicehunde, ikke tillodes på hotellet uden en nærmere konkret vurdering eller begrundelse.
Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Ordlind mands klage over lukning af telefonlinjer afvist
En ordblind mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at et forsyningsselskab havde lukket sine telefonlinjer. Manden klagede også over, at forsyningsselskabets hjemmeside ikke havde en oplæsningsfunktion.
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed. Nævnet vurderede, at klagen vedrørte tilgængelighed.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Ordlind mands klage over lukning af telefonlinjer afvist (J.nr. 22-42799)
Mand måtte ikke have førerhund med i galleri
En mand klagede over, at han ikke måtte komme ind på et galleri med sin førerhund. Galleriets ejer havde oplyst helbredsmæssige årsager til afvisningen samt det forhold, at galleriet var småt, så en hund ville kunne ødelægge værkerne.
Nævnet vurderede, at afvisningen stillede klager, der på grund af sit handicap havde behov for en førerhund, ringere end andre. Nævnet vurderede videre, at indklagede bl.a. som følge af de pladsmæssige hensyn, havde løftet sin bevisbyrde for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.
Manden fik derfor ikke medhold.
Afgørelsen træder i stedet for afgørelsen med journalnummer 20-38823.
Mand måtte ikke have førerhund med i galleri (J.nr. 22-4873)
Sag om afskedigelse afvist på mundtlige parts- og vidneforklaringer
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som optiker.
Kvinden oplyste, at indklagedes regionchef under en telefonsamtale samme dag havde oplyst, at klager ikke var fleksibel nok. Forud for afskedigelsen havde klager indgået i en løbende dialog med indklagede om hendes behov for tilpasning af arbejdstiden som enlig mor.
Indklagede bestred, at regionschefen havde udtalt sig som anført af klager. Virksomheden bestred i øvrigt, at de havde anset klager som mindre fleksibel, fordi hun var enlig mor, eller at dette skulle være tillagt betydning ved afskedigelsen.
Det var for nævnet uklart, om indklagede havde tillagt klagers manglende fleksibilitet som enlig forælder betydning ved beslutningen om at opsige hende. Dette spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagens resultat, kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må ske ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Sag om afskedigelse afvist på mundtlige parts- og vidneforklaringer (J.nr. 21-10211)
Klager fik ikke forlænget sin ansættelse efter konflikt
En kvinde klagede over, at hun ikke fik forlænget sin ansættelse som følge af sit handicap. Kvinden fik ikke sin kontrakt forlænget bl.a. med baggrund i konflikter med sine kollegaer. Det fremgik af sagens lægelige oplysninger, at klager blandt andet havde sociale vanskeligheder som følge af angst og PTSD.
Nævnet vurderede, at kvinden derfor havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet vurderede tillige, at indklagede på tidspunktet for ikke at forlænge ansættelsen var berettiget til at vurdere, at kvinden selv med hensigtsmæssige tilpasninger, ikke var kompetent, egnet og disponibel.
Kvinden fik derfor ikke medhold.
Klager fik ikke forlænget sin ansættelse efter konflikt (J.nr. 22-855)
Det var ulovlig forskelsbehandling, at mand ikke måtte studere på deltid
En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at han bl.a. ikke kunne studere på sit ønskede studie på deltid.
Den indklagede uddannelsesinstitution havde oplyst, at institutionen ikke havde mulighed for at tilbyde deltidsstudie til manden som følge af dagældende bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019 om erhvervsuddannelser.
Der forelå ikke oplysninger om, at bekendtgørelsens krav om fuldtidsstudie skulle være objektivt begrundet i et sagligt formål. Nævnet vurderede herefter, at uddannelsesinstitutionen havde krænket ligebehandlingsprincippet ved at afslå mandens ønske om et deltidsstudium. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at uddannelsesinstitutionen efter dagældende bekendtgørelse ikke havde andre muligheder.
Manden fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse.
Det var ulovlig forskelsbehandling, at mand ikke måtte studere på deltid (J.nr. 20-37631)
Klager havde ikke sendt dokumentation for sit handicap
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en virksomhed søgte en medarbejder, der ikke måtte være fleksjobber.
Kvinden oplyste, at hun var visiteret til fleksjob. Trods opfordret hertil havde kvinden ikke fremlagt oplysninger om sit handicap, herunder f.eks. fleksjobbevillingen eller lægelige oplysninger.
Nævnet vurderede derfor, at klager ikke havde godtgjort, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Klager havde ikke sendt dokumentation for sit handicap (J.nr. 21-12838)
Ikke ulovlig forskelsbehandling at lægge vægt på sprogkundskaber til stilling som vuggestuepædagog
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at hun fik afslag på ansættelse som pædagog i en vuggestue under henvisning til hendes danskkundskaber.
Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling.
Indklagede havde om baggrunden for at lægge vægt på sproglige forudsætninger oplyst, at vuggestuepædagogen skulle kunne støtte op om børnenes sproglige udvikling, hvilket var særligt vigtigt i vuggestuen, hvor fundamentet for børnenes sprog blev lagt.
Nævnet vurderede, at indklagedes krav til danskkundskaber var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre vuggestuebørnenes sprogudvikling, og at det stillede sprogkrav var hensigtsmæssigt og nødvendigt til at opfylde dette.
Klager fik derfor ikke medhold.
Kvinde fik afslag på ansættelse med henvisning til alder
En kvinde født i 1958 klagede over, at hun i juni 2020 fik afslag på at blive indstillet til en såkaldt § 2-prøve efter lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Det fremgik af begrundelsen for afslaget afgivet af biskoppen i kvindens bopælsstift, at det alene på grund af kvindens alder ville være usandsynligt, at hun ville blive valgt af et menighedsråd som præst.
På denne baggrund vurderede nævnet, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at afslaget blandt andet var begrundet i hendes alder. Det påhvilede herefter det indklagede stift at løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Nævnet vurderede, at stiftet ikke havde løftet bevisbyrden for, at kvindens alder hverken helt eller delvist indgik som et element i biskoppens samlede vurdering af kvindens egnethed ved beslutningen om at meddele hende afslag på anmodningen.
Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Kvinde fik afslag på ansættelse med henvisning til alder (J.nr. 22-13904)
Møde den 18. november 2022
Lønforskel skyldtes ikke klagers køn
En kvindelig psykolog klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med fastsættelsen af hendes løn.
Hun henviste til, at en mandlig psykolog, som blev ansat en måned efter klager, i modsætning til hende modtog et kvalifikationstillæg begrundet i kriteriet ”på vej til specialist”. Ved lønforhandlingerne i 2019 og 2020 havde klager fået afslag på et kvalifikationstillæg.
Lønforskellen mellem klager og den mandlige kollega skyldtes kvalifikationstillægget ”på vej til specialist”, som den mandlige kollega havde forhandlet sig til ved sin ansættelse. Klager havde ved sin ansættelse ikke anmodet om et tillæg med denne begrundelse. Nævnet lagde til grund, at hun på ansættelsestidspunktet heller ikke opfyldte betingelserne for at få tillægget.
Da klager ved lønforhandlingen i 2019 anmodede om et løntillæg ud fra kriteriet ”på vej til specialist”, fik hun afslag, fordi indklagede i mellemtiden havde besluttet ikke længere at tildele nye tillæg med denne begrundelse. Lønforhandlingen i 2020 blev udskudt til en egentlig forhandling, fordi klager ved lønforhandlingen havde rejst spørgsmålet om ligeløn. Ved den efterfølgende forhandling nåede parternene ikke til enighed, og klager blev derfor ikke tildelt et tillæg.
Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at den lønmæssige forskel mellem klagers og den mandlige kollegas løn var begrundet i klagers køn.
Klager fik derfor ikke medhold.
Lønforskel skyldtes ikke klagers køn (J.nr. 21-12700)
Kommende far tilkendt godtgørelse for afskedigelse under kærestens graviditet
En mandlig M&A Integration Manager blev afskediget 2½ måned efter, at han havde oplyst den indklagede virksomhed om, at han skulle være far. Han klagede derfor over forskelsbehandling på grund af køn.
Afskedigelsen var begrundet i en omstrukturering af afdelingen, der medførte, at klagers stilling blev nedlagt. Ud over klager var der ansat én anden medarbejder som M&A Integration Manager, som i forbindelse med omstruktureringen blev udnævnt til Head of PMI & Programme Management. Nævnet lagde på baggrund af indklagedes oplysninger til grund, at opgaverne som M&A Integration Manager fortsat bestod i virksomheden.
Tre uger efter afskedigelsen opslog indklagede en ny stilling som Project Manager for Programme Management and PMI. Nævnet lagde på baggrund af klagers oplysninger, som blev understøttet af de fremlagte stillingsopslag, til grund, at opgaverne i den opslåede stilling i væsentligt omfang svarede til indholdet af klagers stilling.
Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var helt eller delvist begrundet i klagers kærestes graviditet og hans ønske om at holde orlov i den forbindelse.
Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 6 måneder løn.
Kommende far tilkendt godtgørelse for afskedigelse under kærestens graviditet (J.nr. 21-16067)
Det var i strid med ligebehandlingsloven, at en kvinde ikke blev forfremmet under sin barselsorlov
En kvinde havde klaget over, at hun ikke var blevet udnævnt fra en stilling som fuldmægtig til specialkonsulent, mens hun var fraværende efter barselsloven.
Det fremgik af en fremlagt transskription af en telefonsamtale mellem kvinden og hendes leder, at lederen oplyste, at beslutninger om udnævnelser hos den indklagede styrelse havde været påvirket af, om vedkommende var fraværende efter blandt andet barselsloven.
Nævnet vurderede herefter, at kvinden har påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hendes fravær efter barselsloven havde haft betydning i forbindelse med, at hun ikke blev udnævnt til specialkonsulent.
Det påhvilede herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Indklagede havde for nævnet oplyst, at årsagen til, at kvinden ikke blev udnævnt til specialkonsulent, skyldes, at hun ud fra en konkret og individuel vurdering på daværende tidspunkt blandt andet ikke blev vurderet klar og egnet. Indklagede havde videre oplyst, at ”konkurrencen blandt de ansatte er hård, hvorved tilstedeværelsen naturligvis spiller en rolle – for de få der vurderes at være egnede til en udnævnelse. ”
Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at kvindens fravær efter barselsloven ikke indgik i beslutningen om ikke at udnævne hende til specialkonsulent.
Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Kvinde afskediget og ikke genansat under barselsorlov
En kvinde blev afskediget fra sin stilling som arkitekt på et tidspunkt, hvor hun var fraværende efter barselsloven. Kvinden blev afskediget den 30. marts 2020 med henvisning til indklagedes arbejdsmangel som følge af COVID-19-epidemien.
Nævnet vurderede, at indklagede havde godtgjort, at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet i hendes fravær efter barselsloven. Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Det fremgik af en oversigt på indklagedes hjemmeside over virksomhedens ansatte pr. 28. september 2020, at flere af de afskedigede medarbejdere fortsat var ansat hos indklagede. Indklagede havde for nævnet oplyst, at kvinden var blandt de medarbejdere, der bedst kunne undværes i virksomheden.
Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at kvindens fravær efter barselsloven ikke havde haft betydning for den manglende genansættelse af kvinden.
Kvinden fik derfor medhold i denne del af klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 50.000 kr.
Kvinde afskediget og ikke genansat under barselsorlov (J.nr. 21-15035)
Klagers lidelse udgjorde ikke et handicap
En kvinde klagede over, at hun var blevet afskediget som følge af handicap efter en faldulykke.
På tidspunktet for afskedigelsen havde kvindens begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Vurderingen af om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, måtte derfor bero på en prognose.
Nævnet vurderede, at der på afskedigelsestidspunktet ikke forelå en tilstrækkelig klar prognose, der medførte, at kvindens begrænsning måtte anses at komme til at have lang varighed.
Kvinden fik derfor ikke medhold.
Klagers lidelse udgjorde ikke et handicap (J.nr. 21-12812)
Ladies Night i fitnesscenter var ikke forskelsbehandling på grund af køn
En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over et fitnesscenter. Han mente, at fitnesscentret havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at centret havde afholdt et arrangement kun for kvinder.
Det følger af § 6 i bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling, der er udstedt i medfør af blandt andet ligestillingsloven, at det er tilladt at etablere hold og undervisning mv. for det ene køn inden for idræt.
Nævnet vurderede, at det afholdte arrangement for kvinder faldt ind under anvendelsesområdet for bestemmelsen i § 6 i bekendtgørelsen, idet der foregik træningsaktiviteter under arrangementet.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Ladies Night i fitnesscenter var ikke forskelsbehandling på grund af køn (J.nr. 22-20520)
Mand havde klaget over afskedigelse på grund af seksuel orientering
En mand mente, at afskedigelsen af ham var begrundet i hans seksuelle orientering. Manden havde for nævnet også oplyst, at han havde været udsat for chikane under sin ansættelse.
Indklagede havde for nævnet oplyst, at manden var blevet afskediget på af flere forhold, herunder blandt andet overtrædelse af virksomhedens retningslinjer for tidsregistrering. Indklagede bestred oplysningen om, at klager under sin ansættelse havde været udsat for chikane.
Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.
Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Nævnet vurderede desuden, at det var nødvendigt for klagen vedrørende chikane, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.
Nævnet kunne derfor ikke behandle denne del af klagen.
Mand havde klaget over afskedigelse på grund af seksuel orientering (J.nr. 21-56402)
Tvivl om hændelsesforløb førte til afvisning af klagen
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med en episode i den indklagede svømmehal, som han besøgte sammen med sine døtre på to og fem år.
Klager oplyste, at personalet i omklædningsrummet bad klager og hans døtre om at vaske sig ordentligt og uden tøj på. Personalet gav i den forbindelse udtryk for, at udlændinge og ”sådan nogen som dem” var beskidte og ikke badede ordentligt. Klager og hans døtre blev til sidst bedt om at forlade svømmehallen.
Indklagede oplyste heroverfor, at personalet tilbød klager og hans døtre at anvende svømmehallens lukkede handicapområde, hvor de kunne bade alene. De bestred klagers beskrivelse af hændelsesforløbet, som personalet ikke kunne genkende.
Der var herefter afgørende tvivl om hændelsesforløbet, der alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Tvivl om hændelsesforløb førte til afvisning af klagen (J.nr. 22-26037)
Formandsafgørelser november 2022
Nævnet kunne ikke tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap og alder i forbindelse med, en kommunes behandling af hans ansøgning om psykoedukation. Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 8. februar 2022.
Nævnet kunne ikke behandle den del af klagen, som omhandlede forskelsbehandling på grund af alder, fordi klagen vedrørte forhold uden for arbejdsmarkedet. Nævnet vurderer endvidere, at klagen vedrørte anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning. Klagen faldt derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Ejendomsmæglers fastsættelse af værdien af en ejendom var ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af hudfarve
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af hudfarve i forbindelse med den indklagede ejendomsmæglers vurdering af værdien af klagers ejendom til brug for en låneanmodning.
Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i sagens øvrige oplysninger var beskrevet forhold, der gav anledning til at formode, at klagers hudfarve var indgået hverken helt eller delvist ved ejendomsmæglerens vurdering af værdien af klagers ejendom.
Det kunne ikke føre til en ændret vurdering heraf, at ejendomsmægleren havde fastsat værdien af ejendommen én mio. kr. lavere end realkreditinstituttets efterfølgende revurdering af ejendommens værdi, eller at ejendomsmægleren havde fastsat ejendommens værdi til det samme beløb som ved en tidligere vurdering foretaget forud for en tilbygning og renovering af ejendommen.
På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold i sin klage.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Ikke chikane at tiltale elev på engelsk
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse i forbindelse med, at en kørelærer på den indklagede uddannelsesinstitution under køreundervisningen tiltalte klager på engelsk, og at klager efter episoden blev bortvist fra uddannelsesinstitutionen.
Nævnet lagde til grund, at kørelæreren tiltalte klager på engelsk, da det var kørelærerens opfattelse, at klager ikke forstod hans hidtidige instruktioner på dansk. Uanset at klager opfattede dette som krænkende, vurderede nævnet, at kørelæreren ikke dermed havde til hensigt at diskriminere klager eller burde have vidst, at hans tiltale af klager på engelsk som alternativ til dansk kunne opfattes som krænkende. Der var derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for chikane.
Der var ikke i klagen eller i sagens øvrige oplysninger beskrevet forhold, der tydede på, at klagers nationale eller etniske oprindelse indgik helt eller delvist ved indklagedes beslutning om at bortvise ham fra uddannelsesinstitutionen.
På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Ikke chikane at tiltale elev på engelsk (J.nr. 22-22782)
Kvinde måtte gerne have både sin almindelige hund og servicehund i sin bolig
En kvinde indbragte en klage, der omhandlede, at det konkret skulle vurderes, om kvinden kunne have både sin almindelige hund og sin servicehund boende i en almen bolig, hvor der kun var tilladelse til ét husdyr.
Nævnet vurderede, at det ikke var i strid med handicapdiskriminationsloven, at det konkret skulle vurderes, hvorvidt kvinden kunne have både sin servicehund og sin almindelige hund boende i en almen bolig.
Kvinden fik derfor ikke medhold.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Kvinde måtte gerne have både sin almindelige hund og servicehund i sin bolig (J.nr. 21-17933)
Telefonisk kontakt til myndighed vedrørte tilgængelighed
En mand, der er ordblind, klagede over sine muligheder for at henvende sig til en specifik statslig institution.
Nævnet vurderede, at klagen angik muligheden for telefonisk og specifik anden kontakt til den indklagede myndighed. Efter oplysningerne i sagen fandt nævnet, at klagen vedrørte tilgængelighed.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Telefonisk kontakt til myndighed vedrørte tilgængelighed (J.nr. 21-29434)
Muligheden for at indgive klage til byret vedrørte tilgængelighed
En mand, der er ordblind, klagede over, at han ikke kunne indgive en mundtlig klage til den indklagede byret. Manden klagede også over, at han modtog post pr. brev, da han var fritaget for elektronisk post.
Nævnet vurderede, at klagen omhandlede tilgængelighed. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Muligheden for at indgive klage til byret vedrørte tilgængelighed (J.nr. 22-39552)
Differentieret aflønning til unge under 18 år lovlig
En far klagede på vegne af sit barn over, at den indklagede virksomhed tilbød en ansættelseskontrakt med differentieret aflønning afhængig af alder.
Nævnet vurderede, at den indklagede virksomhed var dækket af en budoverenskomst, der var indgået mellem en faglig organisation og en arbejdsgiverforening. Der var efter denne overenskomst særlige regler for aflønning af medarbejdere under 18 år.
Virksomheden kunne derfor efter bestemmelsen i forskelsbehandlingslovens § 5a, stk. 4, lovligt aflønne unge under 18 år differentieret efter alder.
Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Differentieret aflønning til unge under 18 år lovlig (J.nr. 22-39766)
Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling. Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse (J.nr. 22-47518)
En ordblind mand var ikke blevet behandlet ringere på grund af manglende oplæsningsfunktion på indchecknings-computer ved en byret
En mand, der er ordblind, klagede til Ligebehandlingsnævnet. Han mente, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap i forbindelse med, at han skulle checke ind på en computer hos en byret.
Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at manden på grund af sit handicap var blevet udsat for en ringere behandling i forbindelse med check ind hos byretten.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet kunne ikke behandle en klage i forbindelse med en anmodning om tilladelse til ekstraordinær anke
En mand med en synshandicap havde klaget over Højesterets behandling af hans anmodning om tilladelse til ekstraordinær anke.
Manden mente, at han ikke havde haft mulighed for at uddybe sin anmodning, og at processen ikke var blevet gjort tilgængelig for ham med tiltag, der kunne imødekomme hans synshandicap.
Nævnet forstod klagen således, at den angik tilgængeligheden i forbindelse med mandens behov for uddybning af sin anmodning.
Handicapdiskriminationsloven indeholder et forbud mod diskrimination på grund af handicap, men indebærer ikke en pligt til tilgængelighed.
Klagen faldt således uden for handicapdiskriminationslovens anvendelsesområde.
Nævnet vurderede på den baggrund, at nævnet ikke kunne behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet kunne ikke tage stilling til kommunes afgørelse om befordring
En dreng klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en kommunes afgørelse om befordring, hvorefter det ikke var muligt at få befordring til begge forældres adresser.
Nævnet vurderer, at klagen vedrørte anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning, og at klagen derved faldt uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet kunne ikke tage stilling til kommunes afgørelse om befordring (J.nr. 22-43536)
Kvinde blev fravalgt til stilling efter oplysning om graviditet
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på sin ansøgning om et barselsvikariat som pædagog.
Klager oplyste, at hun til ansættelsessamtalen blev spurgt til hendes graviditetsplaner, hvortil hun oplyste, at hun var gravid. Indklagede, der indtil da havde virket positive over for at ansætte hende, gav udtryk for, at det var ærgerligt. De oplyste, at de gerne ville kontakte klager efter hendes barsel, da hun ville passe godt ind. Indklagede gentog dette, da de dagen efter meddelte hende afslag på stillingen.
Indklagede erkendte at have spurgt klager til hendes graviditetsplaner under ansættelsessamtalen, ligesom de i øvrigt kunne nikke genkendende til klagers oplysninger.
Nævnet vurderede herefter, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik herefter medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Kvinde blev fravalgt til stilling efter oplysning om graviditet (J.nr. 22-25480)
Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling.
Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse (J.nr. 22-47685)
Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke kom i betragtning til en stilling.
Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Nævnet afviste at behandle en klage over afslag på ansættelse (J.nr. 22-31956)
Tiltrædelse af sekretariats afvisning af klage over forskelsbehandling ved manglende coronapas
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han var blevet afvist fra et fitnesscenter, fordi han ikke kunne fremvise coronapas.
Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 24. juni 2022 afgørelse om afvisning af klagen. Manden klagede herefter til nævnet over sekretariatets afgørelse. Med henvisning til nævnets afgørelse fra det principielle møde den 29. april 2022, j.nr. 21-32899, tiltrådte nævnet sekretariatets afvisning af sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.