Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet marts 2022
Møde den 11. marts 2022
Assurandør havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som assurandør.
Efter en episode under et kundebesøg i slutningen af november 2018 blev assurandøren sygemeldt på grund af angst i omkring en måned fra december 2018 til januar 2019. Hun genoptog herefter arbejdet i en periode, indtil hun i starten af september 2019 blev sygemeldt på ny med angst. Hun blev afskediget i oktober 2019.
Efter episoden havde klager i et uvist antal tilfælde haft behov for følgeskab ved kundebesøg i private hjem. Da indklagede tilbød klager at varetage salgsopgaver fra virksomhedens kontor i en periode, takkede klager dog nej. Efter disse omstændigheder lagde nævnet til grund, at klagers behov for følgeskab ved kundebesøg i private hjem havde et forholdsvist begrænset omfang, der ikke udgjorde en egentlig funktionsbegrænsning i forskelsbehandlingslovens forstand.
Klagers funktionsbegrænsninger som følge af angst i form af sygefravær havde på afskedigelsestidspunktet ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Klager havde ikke på baggrund af de lægelige oplysninger på afskedigelsestidspunktet om prognosen for varigheden heraf godtgjort, at hun havde et handicap i lovens forstand.
Klager fik derfor ikke medhold.
Assurandør havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand (j.nr. 20-20527)
Lærer havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som lærer.
Kvinden havde Leiden Faktor V og var dermed disponeret for blodpropper. Fra januar 2018 til marts 2019 gennemgik hun fire operationer i hjernen som følge af problemer med et indopereret ventilsystem i hjernen til forebyggelse af blodpropper. Hun genoptog arbejdet på fuld tid den 1. juli 2019, og der var ikke efter dette tidspunkt beskrevet konkrete skånehensyn som følge af de gentagne hjerneoperationer.
I august 2019 blev kvinden ramt af en blodprop i lillehjernen. På afskedigelsestidspunktet i november 2019 havde hendes begrænsninger som følge af blodproppen ikke haft en lang varighed. Der forelå ingen lægelige oplysninger, der indikerede, at der fremadrettet ville være varige skånebehov efter blodproppen, og klager genoptog sit arbejde på fuld tid uden skånehensyn i april 2020. Det var derfor ikke godtgjort, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Klager fik derfor ikke medhold.
Lærer havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand (j.nr. 20-28541)
Det var ikke forskelsbehandling på grund af køn, at en nyfødt automatisk fik tildelt morens læge
En far klagede over, at en kommune automatisk tildelte hans nyfødte søn morens læge ved udstedelsen af et sundhedskort til sønnen. Forældrene havde fælles forældremyndighed og fælles bopæl, men hver deres læge.
Da sønnen automatisk blev tildelt morens læge ved udstedelsen af sundhedskortet, var der påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling på grund af køn.
Kommunen oplyste for nævnet, at det umiddelbart efter udstedelsen af sundhedskortet var muligt at ændre lægevalget uden beregning. Klageren fik kort efter klagens indbringelse for nævnet ændret læge for sin søn uden omkostninger ved at rette henvendelse til kommunen.
Nævnet vurderede, at klageren under disse helt konkrete omstændigheder ikke var blevet udsat for ringere behandling på grund af køn. Klager fik derfor ikke medhold.
Kvinde, født som mand, fik afslag på at få foretaget en stemmeoperation
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn. Kvinden, der blev født som mand, ønskede at få foretaget en stemmekorrigerende operation med henblik på at opnå en lysere stemme. Kvinden kontaktede i den forbindelse det indklagede hospital.
Hospitalet meddelte kvinden afslag på at få foretaget en stemmeoperation.
Kvinden oplyste, at den ledende overlæge på afdelingen havde sagt, at kvinden åbenlyst ikke kunne få operationen, fordi hun ikke er en rigtig kvinde.
Hospitalet bestred at have brugt termen ”en rigtig kvinde”, men oplyste, at lægen sandsynligvis havde informeret kvinden om, at man ikke udførte den type operationer i Danmark på transkvinder. Forespurgt om der slet ikke udføres operationer på stemmebånd kunne lægen have svaret, at jo det gør der på ciskvinder.
På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at det faktum, at kvinden blev født som mand, indgik ved beslutningen om at meddele hende afslag på at få en stemmebåndsoperation.
Nævnet vurderede videre, at hospitalet på det foreliggende grundlag ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.
Kvinden fik derfor medhold i klagen.
Kvinde, født som mand, fik afslag på at få foretaget en stemmeoperation (j.nr. 19-8652)
Faglig sekretær havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand
En faglig sekretær blev afskediget kort tid efter, at hun fik konstateret bipolar affektiv lidelse. Ved en sygefraværssamtale inden afskedigelsen havde kvinden oplyst, at hendes læge havde oplyst, at hun ikke kunne komme tilbage på arbejde på fuld tid.
Nævnet vurderede, at der ikke på afskedigelsestidspunktet forelå tilstrækkelige lægelige oplysninger til at fastslå, om den faglige sekretær ville få begrænsninger i sin deltagelse i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, der måtte antages at have en lang varighed.
Den faglige sekretær havde derfor ikke godtgjort, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Hun fik derfor ikke medhold i sin klage.
Faglig sekretær havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand (j.nr. 20-21609)
Socialrådgiver havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand
En socialrådgiver fik i februar 2019 konstateret brystkræft. I marts 2019 fik klager besked om, at kræftsygdommen havde spredt sig til leveren. Den 11. juni 2019 udfyldte klagers læge en mulighedserklæring, hvori denne anførte, at klager kunne vende retur til arbejdet 2 måneder efter med langsom opstart. Den 24. juni 2019 blev klager afskediget som følge af, at hun havde haft 120 sygedage.
Nævnet vurderede, at klager ikke havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at hun som følge af sin sygdom havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Socialrådgiveren fik derfor ikke medhold i sin klage.
Socialrådgiver havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand (j.nr. 20-28507)
Specialkonsulent var ikke længere kompetent, egnet og disponibel
En specialkonsulent led af bipolar lidelse, der medførte, at hun var helt eller delvist sygemeldt fra den 22. maj 2017 til sin afskedigelse den 29. maj 2019. Det fremgik af sagens oplysninger, at den indklagede styrelse løbende iværksatte omfattende skånehensyn herunder nedsættelse af den ugentlige arbejdstid i genoptrapningsplaner, ændring af arbejdsopgaver og personlig assistance. På trods af disse skånehensyn var klager ikke i stand til at varetage sin stilling som specialkonsulent ved den indklagede styrelse.
Ligebehandlingsnævnet vurderede på den baggrund, at klager uanset rimelige tilpasningsforanstaltninger ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stilling som specialkonsulent.
Konsulenten fik derfor ikke medhold i sin klage.
Specialkonsulent var ikke længere kompetent, egnet og disponibel (j.nr. 20-5039)
Socialpædagog var ikke længere kompetent, egnet og disponibel
En kvinde blev i 2013 ansat som socialpædagog. I 2014 fik hun konstateret hoftedysplasi, og blev i 2015 opereret herfor. Efter operationen genoptog kvinden arbejdet, men var udfordret i forhold til opgaverne som socialpædagog. Kvindens arbejdsgiver tilbød hende derfor i 2016 at varetage administrativt arbejde. På grund af stort sygefravær valgte arbejdsgiveren i januar 2019, at kvinden igen skulle varetage opgaver som socialpædagog. I august 2019 blev kvinden afskediget.
Nævnet vurderede, at kvinden havde et handicap. Nævnet vurderede dog, at hun ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at udføre væsentlige funktioner i stillingen som socialpædagog. Nævnet lagde vægt på, at arbejdsgiveren løbende havde iværksat omfattende skånehensyn, men at kvinden på trods af disse skånehensyn ikke var i stand til at varetage stillingen som socialpædagog.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Socialpædagog var ikke længere kompetent, egnet og disponibel (j.nr. 20-33226)
Møde den 14. marts 2022
Kommune søgte en ”ung” kommunikationskonsulent
Det fremgik af et stillingsopslag, at den indklagede kommune søgte en ”ung” kommunikationskonsulent. En mand, der er født i 1960, ansøgte den opslåede stilling, men blev ikke indkaldt til samtale.
Manden påstod sig udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at han ikke var kommet i betragtning til stillingen.
Nævnet vurderede, at brugen af ordet ”ung” må sidestilles med den situation, hvor en virksomhed søger efter en medarbejder med en bestemt alder. Nævnet vurderede herefter, at den indklagede kommune havde handlet i strid med annonceringsbestemmelsen. Manden fik derfor medhold i denne del af klagen
Nævnet vurderede endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen, der tydede på, at mandens alder var årsag til, at han ikke kom i betragtning til stillingen hos indklagede.
Manden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Kommune søgte en ”ung” kommunikationskonsulent (j.nr. 20-26179)
Bortvisning af tandlæge født i 1955 var ikke forskelsbehandling på grund af alder
En kvinde, der er født i 1955, påstod sig udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at hun var blevet bortvist fra sin stilling hos en tandlægeklinik.
Kvinden havde indgivet en stævning mod den indklagede tandlægeklinik samme dag, som klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagen, der verserede ved domstolene, omhandlede krav på efterregulering af løn samt erstatning for uberettiget bortvisning.
Nævnet vurderede, at en afgørelse og en eventuel tilkendt godtgørelse ved domstolene ikke var til hinder for, at nævnet kunne træffe afgørelse og tilkende godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens regler. Nævnet behandlede derfor den del af klagen, der omhandlede påstået forskelsbehandling på grund af alder.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen vurderede nævnet, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at den indklagede tandlægeklinik i forbindelse med bortvisningen af kvinden direkte eller indirekte havde lagt vægt på kvindens alder.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Bortvisning af tandlæge født i 1955 var ikke forskelsbehandling på grund af alder (j.nr. 20-29650)
Kommune havde ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven
En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han fik bevilget et hjælpemiddel, som senere udgik.
Manden havde fået bevilget et hjælpemiddel af sin kommune i form af software til telefon og tablet. Formålet med softwaren var at hjælpe med mandens ordblindhed.
Mandens software udgik i maj 2019 og blev dermed slettet.
Manden gjorde gældende, at det var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap, at kommunen ikke var opmærksom på, at softwaren udgik og tilbød en ny software.
Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Kommune havde ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven (j.nr. 20-38314)
Kvinde fik afslag på behandling med henvisning til, at hun har Aspergers syndrom
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun fik afslag på behandling for seksuelle overgreb hos indklagede med henvisning til, at hun lider af Aspergers syndrom.
Nævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sit handicap.
Indklagede oplyste for nævnet, at baggrunden for afvisningen af kvinden var, at indklagede ikke besidder den fornødne ekspertise til at behandle personer med en autismediagnose. Nævnet vurderede på den baggrund, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål.
Indklagede oplyste, at personer med autisme kan have svært ved at beskrive symptomer for en behandler, og at det ville kræve en specialiseret enhed med dobbeltekspertise inden for senfølgereaktioner og autismespektrum at tilbyde personer med en autismediagnose behandling.
Efter en samlet vurdering vurderede nævnet, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling. Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Kvinden gjorde også gældende, at hun havde været udsat for chikane, da hun var blevet bedt om at fortælle om de seksuelle overgreb, hun havde været udsat for, inden hun blev spurgt til, om hun havde nogle diagnoser, der kunne medføre afslag på behandling.
Nævnet anførte, at kvinden utvivlsomt havde haft en yderst ubehagelig oplevelse, men nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at hun var blevet udsat for chikane i lovens forstand. Kvinden fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.
Kvinde fik afslag på behandling med henvisning til, at hun har Aspergers syndrom (j.nr. 21-25204)
Kvinde fik afslag på at få dækket behandlingsudgifter med henvisning til graviditet
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
På det tidspunkt, hvor kvinden fik afslag på dækning, var det forsikringsselskabets praksis at afvise at dække behandlinger, hvor behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
Nævnet vurderede, at forsikringsselskabets praksis var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at kvinden ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn.
Kvinden fik derfor medhold i klagen. Kvinden blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Kvinde fik afslag på at få dækket behandlingsudgifter med henvisning til graviditet (j.nr. 21-8828)
Afskedigelse under sygemelding på grund af ufrivillig abort var ikke udtryk for forskelsbehandling
En kvinde blev afskediget, mens hun var sygemeldt efter en ufrivillig abort. Hun klagede derfor over forskelsbehandling på grund af køn.
Kvinden var ansat som lærer i en fremtidsklasse på den indklagede friskole. En større del af kvindens arbejde vedrørte den ene af fremtidsklassens to elever. Afskedigelsen, der var begrundet i en nedgang i elevtallet, skete kort tid efter, at fremtidsklassen var blevet nedlagt, fordi begge elevers forløb var blevet opsagt.
Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at afskedigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.
Klager fik derfor ikke medhold.
Kvinde blev afskediget under graviditetsbetinget sygdom
En kvinde havde siden 1. maj 2018 været ansat som salgschef hos en virksomhed.
Kvinden blev sygemeldt med influenzasymptomer den 23. marts 2020. Hun fandt den 7. april 2020 ud af, at hendes sygdom skyldes graviditet, nærmere bestemt tilstanden hyperemesis gravidarum.
Kvinden oplyste sin daværende chef om sin graviditet den 13. april 2020. Hun modtog brev om påtænkt afskedigelse den 22. april 2020 og blev afskediget den 29. april 2020.
Ifølge afskedigelsesbrevet blev kvinden afskediget med henvisning til, at den indklagede virksomhed grundet store økonomiske fald i omsætningen som følge af COVID-19 var nødsaget til at nedlægge hendes stilling.
Da afskedigelsen fandt sted under kvindens graviditet, fandt den omvendte bevisbyrde anvendelse.
Nævnet vurderede, at virksomheden ikke har løftet bevisbyrden for, at kvindens graviditet ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende.
Nævnet lagde særligt vægt på den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem afskedigelsen af kvinden og oplysningen om hendes graviditet. Nævnet lagde også vægt på oplysningerne om virksomhedens situation på tidspunktet for afskedigelsen af kvinden, herunder at beslutningen blev truffet meget kort tid efter COVID-19-nedlukningen.
Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 455.000 kr.
Kvinde blev afskediget under graviditetsbetinget sygdom (j.nr. 20-26626)
Afskedigelse under barselsorlov var ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af køn
En kvinde havde siden 1. juli 2015 været ansat som booking- og administrationsmedarbejder hos den indklagede virksomhed, som hovedsageligt var beskæftiget med udlejning af mobile scener og telte samt salg af lamper. Kvinden gik på barselsorlov den 18. juli 2019.
Der var blevet ansat en barselsvikar i kvindens stilling under hendes fravær, men denne blev afskediget i august/september 2019.
Kvinden blev selv afskediget den 18. februar 2020 med henvisning til besparelser og ændringer i organiseringen af virksomheden.
Da afskedigelsen fandt sted under kvindens fravær efter barselsloven, fandt den omvendte bevisbyrde anvendelse.
Virksomheden havde for nævnet oplyst, at forretningsområdet med udlejning af scener og telte ikke var rentabel. Det var inden for denne del af virksomheden, at kvinden i det væsentlige var beskæftiget, og virksomheden havde forsøgte at afhænde denne del. Ejeren af virksomheden havde selv kunnet varetage kvindens arbejdsopgaver efter barselsvikarens fratrædelse. Der forelå ikke oplysninger i sagen om, at der var sket nyansættelser efter afskedigelsen af kvinden.
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, fandt nævnet, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet i hendes fravær efter barselsloven.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Ikke ulovligt at tilbyde anden stilling efter orlov
En kvinde gik på orlov den 18. december 2017, mens hun var ansat i stillingen ”Head of Permanent Placement”. Kvinden afsluttede sin orlov efter barselsloven den 12. april 2019 og genoptog sit arbejde den 1. august 2019 efter ferie og egen betalt frihed. Den 28. maj 2019 blev kvinden orienteret om, at hun kunne vende retur til en stilling som ”Senior Consultant” på samme ansættelsesmæssige vilkår, som klagers oprindelige stilling.
Nævnet lagde til grund, at beslutningen om at tilbyde kvinden stillingen som Senior Consultant blev truffet efter kvindens tilbagevenden til arbejdet fra orlov efter barselsloven. Den delte bevisbyrde fandt derfor anvendelse, og kvinden skulle påvise faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Kvinden oplyste, at hun havde det fulde ansvar for al rekruttering og personaleansvar for en håndfuld medarbejdere. Indklagede bestred, at kvinden var en del af virksomhedens ledergruppe.
Der var ikke oplysninger i sagen om indholdet af den stilling, som kvinden besad inden sin orlov. Herefter, og henset til sagens øvrig oplysninger, vurderede nævnet, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn ved at blive tilbudt en stilling som Senior Consultant efter sin orlov.
Kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage.
Ikke ulovligt at tilbyde anden stilling efter orlov (j.nr. 20-27988)
Kvinde blev afskediget i prøvetiden på grund af sin graviditet
En kvinde blev ansat som sales consultant den 1. oktober 2019. Hun meddelte den 17. december 2019, at hun var gravid, hvorefter hun samme dag blev afskediget.
Nævnet vurderede, at uanset at kvinden flere gange udeblev fra arbejde uden at orientere sin arbejdsgiver, og at hun tilsyneladende flere gange arbejdede hjemme uden aftale herom, havde virksomheden ikke løftet bevisbyrden for, at kvindens graviditet ikke helt eller delvist indgik i beslutningen om at afskedige hende.
Ved denne vurdering lagde nævnet særlig vægt på den meget tætte tidsmæssige sammenhæng mellem oplysningen om graviditeten og afskedigelsen, og de manglende oplysninger fra virksomheden om dennes forholden til kvindens fortsatte ansættelse.
Kvinden fik derfor medhold i sin klage.
Kvinde blev afskediget i prøvetiden på grund af sin graviditet (j.nr. 20-31708)
Møde den 23. marts 2022
Signifikant overrepræsentation af ældre medarbejdere blandt afskedigede arbejdsmænd
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling som arbejdsmand.
Klager var på afskedigelsestidspunktet 56 år. Afskedigelsen var begrundet i en omstrukturering af arbejdet i klagers afdeling, og også tre andre arbejdsmænd i afdelingen blev samtidig afskediget med samme begrundelse. Disse var henholdsvis 61 år, 57 år og sidst i 40’erne.
Der var for nævnet fremlagt en liste over medarbejdere, hvoraf det fremgik, hvor mange arbejdsmænd, der på afskedigelsestidspunktet var ansat i den samme afdeling som klager, og hvilken alder de havde.
Nævnet vurderede, at der var en sådan signifikant overrepræsentation af ældre medarbejdere blandt de samtidig afskedigede arbejdsmænd i afdelingen, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at alder indgik i vurderingen af, hvem der skulle udvælges til afskedigelse.
Indklagede havde ikke redegjort for, hvorfor netop klager blev udvalgt til afskedigelse.
Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 265.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn.
Signifikant overrepræsentation af ældre medarbejdere blandt afskedigede arbejdsmænd (j.nr. 20-31281)
Signifikant overrepræsentation af ældre medarbejdere blandt afskedigede arbejdsmænd
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling som arbejdsmand.
Klager var på afskedigelsestidspunktet 61 år. Afskedigelsen var begrundet i en omstrukturering af arbejdet i klagers afdeling, og også tre andre arbejdsmænd i afdelingen blev samtidig afskediget med samme begrundelse. Disse var henholdsvis 56 år, 57 år og sidst i 40’erne.
Der var for nævnet fremlagt en liste over medarbejdere, hvoraf det fremgik, hvor mange arbejdsmænd, der på afskedigelsestidspunktet var ansat i den samme afdeling som klager, og hvilken alder de havde.
Nævnet vurderede, at der var en sådan signifikant overrepræsentation af ældre medarbejdere blandt de samtidig afskedigede arbejdsmænd i afdelingen, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at alder indgik i vurderingen af, hvem der skulle udvælges til afskedigelse.
Indklagede havde ikke redegjort for, hvorfor netop klager blev udvalgt til afskedigelse.
Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 255.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn.
Signifikant overrepræsentation af ældre medarbejdere blandt afskedigede arbejdsmænd (j.nr. 20-28531)
Afskedigelse skyldtes ikke klagers graviditet
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget under sin graviditet.
Afskedigelsen var ikke nærmere begrundet og fandt sted 1½ måned efter, at kvinden var blevet graviditetsbetinget sygemeldt.
Uanset dette vurderede nævnet, at den indklagede virksomhed ved de for nævnet fremlagte oplysninger havde godtgjort, at afskedigelsen af klager alene var begrundet i virksomhedens økonomiske problemer, som forud for afskedigelsen af klager havde medført afskedigelse af et større antal medarbejdere.
Indklagede havde herefter godtgjort, at afskedigelsen af klager hverken helt eller delvist skyldtes hendes graviditet.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Afskedigelse skyldtes ikke klagers graviditet (j.nr. 20-31853)
En mand fik ikke svar på sin ansøgning til en stilling som garderobepige i en natklub
En mand søgte en stilling i en natklub. Stillingen var slået op af en person i en Facebook-gruppe, hvor det fremgik, at natklubben søgte ”garderobepiger”. Manden søgte stillingen både via den oplyste mailadresse i stillingsopslaget og via Facebook med en privatbesked til den pågældende person. Manden modtog hverken svar på mail eller fra den pågældende person på Facebook.
Natklubben oplyste for nævnet, at stillingsopslaget ikke var slået op af dem eller af en af deres medarbejdere. Natklubben oplyste også for nævnet, at de kun slog stillingsopslag op på deres officielle Facebook-side.
Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Nævnet lagde vægt på, at det ud fra sagens oplysninger ikke var godtgjort, at stillingsopslaget var slået op af natklubben eller af natklubbens medarbejder.
Der var derfor heller ikke grundlag for at fastslå, at natklubben havde handlet i strid med annonceringsbestemmelsen i ligebehandlingsloven.
Manden fik derfor ikke medhold.
Bestyrer afskediget under afholdelse af fædre- og forældreorlov
En mand, der var ansat som bestyrer og ansvarshavende, gik på fædre- og forældreorlov den 31. oktober 2020, hvorefter han ville genoptage sit arbejde den 1. april 2020. Indklagede modtog den 10. december 2019 en opkrævning fra Gældsstyrelsen med krav om betaling af et skyldigt beløb og varsel om indgivelse af konkursbegæring, såfremt betaling ikke skete.
Den 31. december 2019 blev manden afskediget fra sin stilling, mens ha var fraværende efter barselsloven. Den omvendte bevisbyrde fandt derfor anvendelse. Det påhvilede herefter indklagede at bevise, at den omstændighed, at manden var fraværende efter barselsloven, ikke havde betydning for beslutningen om at afskedige ham.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder at indklagede ikke havde afklaret den bestående tvivl om hændelsesforløbet, vurderede nævnet, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at mandens fravær efter barselsloven ikke helt eller delvist indgik i indklagedes beslutning om at afskedige manden.
Manden fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 260.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn.
Bestyrer afskediget under afholdelse af fædre- og forældreorlov (j.nr. 20-31965)
Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle klage over skriftlighedskrav efter retsplejeloven
En mand, der er ordblind, klagede til Ligebehandlingsnævnet. Han mente, at han var blevet udsat for forskelsbehandling pga. sit handicap i forbindelse med, at han skriftligt skulle indgive sine indsigelser mod et betalingspåkrav til retten.
Da kravet om skriftlighed i forhold til indsigelser mod betalingspåkrav er fastsat ved lov, fandt nævnet, at klagen faldt uden for anvendelsesområdet for lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Kun mulighed for skriftlige henvendelser
En mand, der er ordblind, klagede til Ligebehandlingsnævnet. Han mente, at han var blevet udsat for forskelsbehandling pga. sit handicap, da det ved tekniske problemer med en hjemmeside, kun var muligt at rette henvendelse pr. mail den myndighed, som administrerer hjemmesiden.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen angik et spørgsmål om tilgængelighed. Da handicapdiskriminationsloven ikke indebærer en pligt til tilgængelighed, fandt nævnet, at myndigheden ikke havde handlet i strid med handicapdiskriminationsloven. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Kun mulighed for skriftlige henvendelser (j.nr. 21-20924)
Ordblind mand kunne ikke komme i telefonisk kontakt med ministerium
En mand, der er ordblind, klagede til Ligebehandlingsnævnet. Han mente, at han var blevet udsat for forskelsbehandling pga. sit handicap, da han ikke pr. telefon kunne komme i kontakt med et ministerium, og da han ved fysisk fremmøde ikke fik mulighed for at drøfte en sag inden for i det pågældende ministerium.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen angik et spørgsmål om tilgængelighed. Da handicapdiskriminationsloven ikke indebærer en pligt til tilgængelighed, fandt nævnet, at myndigheden ikke havde handlet i strid med handicapdiskriminationsloven. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Ordblind mand kunne ikke komme i telefonisk kontakt med ministerium (j.nr. 21-30313)
Møde den 28. marts 2022
Afskedigelse af lærer var i strid med ligebehandlingsreglerne
En lærer blev ramt af en blodprop i hjernen, hvorefter hun var helt eller delvist sygemeldt frem til sin afskedigelse. På baggrund af sagens oplysninger vurderede nævnet, at der var tilstrækkelige holdepunkter til at fastslå, at lærerens funktionsbegrænsning på tidspunktet for afskedigelsen var langvarig i forskelsbehandlingslovens forstand.
Nævnet vurderede videre, at den indklagede skole ikke havde løftet bevisbyrden for, at det ikke var muligt at beholde læreren i en stilling som lærer ved en rimelig tilpasning af hendes arbejdsvilkår. Skolen havde heller ikke løftet bevisbyrden for, at relevante tilpasningsforanstaltninger ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde eller, at læreren ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i sin stilling som lærer.
Læreren fik derfor medhold i sin klage.
Afskedigelse af lærer var i strid med ligebehandlingsreglerne (j.nr. 20-21033)
Møde den 31. marts
Afskediget psykolog havde ikke påvist faktiske omstændigheder
En kvinde, der er blind på det ene øje og lider af synsnedsættelse på det andet, blev som følge af ordrenedgang afskediget. Virksomheden fremlagde et skema over de enkelte psykologers kvalifikationer og oplyste i den forbindelse, at kvinden blev udvalgt til afskedigelse efter en nærmere vurdering af virksomhedens fremtidige opgavevaretagelse.
Nævnet vurderede, at virksomheden under kvindens ansættelse havde foretaget de tilpasninger af arbejdsvilkårene, der var nødvendige, for at kvinden kunne udføre sit arbejde som psykolog. Nævnet vurderede herefter, at kvindens faglige kompetenceprofil derfor ikke var påvirket af hendes handicap. Kvinden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder for, at hun havde været udsat for forskelsbehandling.
Kvinden fik herefter ikke medhold i klagen.
Afskediget psykolog havde ikke påvist faktiske omstændigheder (j.nr. 20-33247)
Ikke påvist faktiske omstændigheder, da der var taget højde for skånebehov
En IT-supporter, der led af kronisk træthedssyndrom, blev den 1. december 2010 ansat i et fleksjob på 16 timer om ugen ved den indklagede virksomhed. Nedsat arbejdstid var IT-supporterens eneste skånebehov. Som følge af en omstrukturering af virksomheden blev IT-supporteren afskediget i en afskedigelsesrunde. Virksomheden redegjorde nærmere for de kriterier, der blev anvendt ved afskedigelsen.
Nævnet vurderede, at de kriterier, der dannede grundlag for udvælgelsen af medarbejdere til afskedigelse, og den konkrete anvendelse heraf, ikke i sig selv gav anledning til at formode, at IT-supporterens handicap blev tillagt betydning ved udvælgelsen af ham til afskedigelse. Nævnet lagde vægt på, at virksomheden udførligt redegjorde for, hvordan man ved anvendelse af effektivitetskriteriet tog behørig højde for supporterens skånebehov i form af nedsat tid. ¬Nævnet vurderede herefter, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder i sagen.
IT-supporten fik ikke medhold i sin klage.
Ikke påvist faktiske omstændigheder, da der var taget højde for skånebehov (j.nr. 20-36824)
Ligebehandlingsnævnet tiltrådte sekretariatets afslag på aktindsigt
En borger anmodede om aktindsigt i akterne i sagerne behandlet under sagsnr. 19-43314 og sagsnr. 19-43316.
Sekretariatet havde truffet afgørelse om afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 9 om, at det ville kræve mange ressourcer at behandle anmodningen om aktindsigt.
Borgeren indbragte efterfølgende sekretariatets afgørelse for Ligebehandlingsnævnet.
Nævnet tiltrådte sekretariatets vurdering af, at den manuelle gennemgang af sagernes akter ville tage ikke under 15 minutter pr. akt, og at det samlede tidsforbrug måtte forventes at overstige 25 timer. Nævnet vurderede således, at det ville kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug at behandle anmodningen om aktindsigt.
Ligebehandlingsnævnet tiltrådte derfor sekretariatets afgørelse om afslag på aktindsigt.
Ligebehandlingsnævnet tiltrådte sekretariatets afslag på aktindsigt (j.nr. 22-8034)
Mand afskediget efter varsling af orlov
En mand klagede over at være blevet udsat for forskelsbehandling pga. køn, da han blev afskediget forud for sin varslede forældreorlov.
Manden og arbejdsgiveren var uenige om, hvilke arbejdsopgaver klager varetog under sin ansættelse, herunder om de afveg fra de opgaver, der stod i ansættelseskontrakten, og i så fald i hvilket omfang disse arbejdsopgaver fortsat bestod i virksomheden.
Nævnet vurderede derfor, at mundtlige parts-og vidneforklaringer var nødvendig til afklaring af parternes uenighed. Da en sådan bevisførelse ikke kan foregå ved nævnet, kunne nævnet ikke behandle klagen.
Mand afskediget efter varsling af orlov (j.nr. 20-32891)
Formandsafgørelser marts 2022
Klagen blev afvist på parts- og vidneforklaringer
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse i forbindelse med behandlingen af hende ved et jobcenter. Kvinden oplyste bl.a. at en sagsbehandler ved kommunen havde kaldt hende en ”vestindvandrer”. Den indklagede kommune oplyste, at kvinden var blevet behandlet efter gældende regelsæt, og at kommunen ikke kunne genkende kvindens udlægning af sagen.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at sagens afgørelse forudsatte mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan foretages for Ligebehandlingsnævnet. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandsskab.
Klagen blev afvist på parts- og vidneforklaringer (j.nr. 20-25612)
Kvinde med diabetes kom ikke i betragtning til stilling som smagsdommer
En kvinde, der efter det oplyste har diabetes, klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling i forbindelse med, at hun ikke kom i betragtning til en stilling som smagsdommer.
Nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger i klagen eller i kvindens efterfølgende bemærkninger, der gav anledning til at formode, at hun i forbindelse med, at hun ikke kom i betragtning til stillingen som smagsdommer blev udsat for forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven.
På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Kvinde med diabetes kom ikke i betragtning til stilling som smagsdommer (j.nr. 20-43580)
Mand ikke udsat for forskelsbehandling i forbindelse med kommunens sagsbehandling
En mand, der blandt andet er diagnosticeret med emotionelt ustabil personlighedsstruktur af impulsiv type og lettere mental retardering med væsentlig påvirkning af adfærd, påstod sig udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med den indklagede kommunes sagsbehandling.
Der var ikke oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med det beskrevne forløb havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i klagen.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Mand ikke udsat for forskelsbehandling i forbindelse med kommunens sagsbehandling (j.nr. 20-34743)
Mand med hørevanskeligheder havde ikke godtgjort, at han havde et handicap
En mand, der efter det oplyste har et hørehandicap, kontaktede det indklagede vikar- og rekrutteringsbureau i anledningen af et jobopslag, hvor de søgte medarbejdere til produktionsarbejde.
Det indklagede vikar- og rekrutteringsbureau oplyste klager, at det på grund af hans hørehandicap ville blive svært for dem at finde et job til ham og opfordrede ham til at tage kontakt til jobcenteret.
Manden påstod sig for nævnet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Manden havde for nævnet oplyst, at han havde et hørehandicap, at han bruger høreapparat, og at han måtte opsige sit tidligere arbejde, fordi kommunikation med opkald og storrum ikke var foreneligt med hans hørehandicap.
Der forelå ikke lægelige oplysninger om eventuelle begrænsninger i mandens mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Nævnet vurderede på den baggrund, at manden ikke havde godtgjort, at han på ansøgningstidspunktet havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at han som følge af sin lidelse havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Mand med hørevanskeligheder havde ikke godtgjort, at han havde et handicap (j.nr. 20-40951)
Mand, der havde mistet de to yderste led på fire fingre på venstre hånd, havde ikke et handicap i lovens forstand
En mand, der havde været udsat for en arbejdsskade, hvor han mistede de to yderste led på fire fingre på venstre hånd, blev afskediget fra sin stilling som maskinfører.
Manden havde oplyst, at han kunne arbejde på lige fod med sine kollegaer, og at han ikke havde behov for, at maskinen blev tilrettet ham. Manden havde endvidere oplyst, at hans helbredsmæssige tilstand alene gav ham udfordringer, når han ikke befandt sig i maskinen.
Der forelå ikke lægelige oplysninger, der beskrev eventuelle begrænsninger i mandens mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere som følge af hans helbredsmæssige tilstand.
Nævnet vurderede på den baggrund, at manden ikke havde godtgjort, at han på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at han som følge af sin helbredsmæssige tilstand havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Mulig vurdering af chikane forudsatte parts- og vidneforklaringer
En kvinde oplyste for nævnet, at hun igennem hele sin ansættelse var udsat for mobning og chikane på baggrund af sin nationale, sociale og etniske oprindelse. Den indklagede kommune har for nævnet oplyst, at hverken arbejdspladsen eller kvindens kollegaer kunne genkende kvindens beskrivelse af sin ansættelse.
Efter oplysningerne i sagen vurderede nævnet, at det var nødvendigt for sagens afgørelse, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kunne ikke ske for nævnet, men må ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Mulig vurdering af chikane forudsatte parts- og vidneforklaringer (j.nr. 20-35673)
Nævnet kunne ikke behandle klage over tilgængelighed af klageportal
En mand, der er ordblind, klagede over tilgængeligheden af den indklagede statslige enheds klageportal.
Handicapdiskriminationsloven indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, men indeholder ikke en pligt til tilgængelighed.
Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven bliver stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet kunne ikke behandle klage over tilgængelighed af klageportal (j.nr. 20-44538)
Kvinde havde ikke påvist faktiske omstændigheder
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en samværsaftale indgået mellem kvinden og faren til deres søn.
Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at indklagede havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af handicap.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Kvinde havde ikke påvist faktiske omstændigheder (j.nr. 20-38873)
Kvinde havde udvist retsfortabende passivitet
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun under sin barselsorlov ikke modtog en æske chokolade fra indklagede i anledning af sin runde fødselsdag.
Klager havde i april 2019 haft en korrespondance med indklagede om deres praksis for at give gaver i anledning af runde fødselsdage til medarbejdere, som var fraværende på grund af orlov. Klagen blev indbragt for nævnet i august 2021, hvor der var forløbet mere end 2 år fra afslutningen af korrespondancen. Selve den påståede forskelsbehandling skulle have fundet sted i oktober 2018.
Henset til korrespondancens indhold sammenholdt med den forløbne tid og klagens genstand vurderede nævnet, at klager havde udvist retsfortabende passivitet, og at et eventuelt krav på godtgørelse som følge af påstået forskelsbehandling på grund af køn dermed var bortfaldet.
Klager fik derfor ikke medhold.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Kvinde havde udvist retsfortabende passivitet (j.nr. 21-38108)
Kvinde med PTSD kunne ikke få udleveret ridekort til dyrehave
En kvinde, der er diagnosticeret med PTSD, kunne ikke få udleveret et ridekort til den indklagede dyrehave. Kvinden gjorde for nævnet gældende, at dette var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at det var kvindens diagnose, der var årsag til, at hun ikke kunne få udleveret et ridekort til den indklagede dyrehave.
På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Kvinde med PTSD kunne ikke få udleveret ridekort til dyrehave (j.nr. 20-48178)
Kommunes sagsbehandling var ikke ulovlig
En kvinde klagede over, at den indklagede kommune udsatte kvinden og hendes familie for forskelsbehandling som følge af deres grønlandske oprindelse og datterens handicap. Kvinden fremlagde diverse dokumenter og beskrivelser til underbygning heraf.
Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller sagens oplysninger i øvrigt var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at den indklagede kommune havde udsat kvinden og dennes familie for direkte eller indirekte forskelsbehandling.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Kommunes sagsbehandling var ikke ulovlig (j.nr. 20-32858)
Mekanikerens sag forudsatte parts- og vidneforklaringer
En mekaniker blev afskediget efter længere tids øjensygdom. Mekanikeren havde oplyst, at den indklagede virksomhed var klar over, at han led af en øjensygdom, der medførte visse udfordringer for ham. Virksomheden bestred at have kendskab hertil.
Der var for nævnet tvivl om, hvorvidt virksomheden var bekendt med mekanikerens øjensygdom, og hvorvidt den konkret havde betydning i forhold til mekanikerens udførelse af sine arbejdsopgaver. En vurdering heraf havde afgørende betydning for sagen, og efter nævnets faste praksis ville en afklaring heraf forudsætte bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, der ikke kunne ske for nævnet, men måtte ske med domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Mekanikerens sag forudsatte parts- og vidneforklaringer (j.nr. 20-37692)
Gruppe af rumænske romaer nægtet adgang til campingplads
En gruppe rumænske romaer ønskede i en periode at opholde sig på den indklagede campingplads.
Den indklagede campingplads anførte, at der ikke var plads til gruppen på campingpladsen.
På baggrund af gruppens oplysninger om forløbet omkring afslaget på at kunne bo på campingpladsen var der påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at gruppen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Det påhvilede herefter indklagede at godtgøre, at gruppens etniske oprindelse ikke helt eller delvist havde betydning for beslutningen om at give gruppen afslag på, at de kunne bo på campingpladsen.
Indklagede var trods gentagne opfordringer fra nævnet ikke fremkommet med bemærkninger til sagen.
Indklagede havde ikke herefter løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Gruppe af rumænske romaer nægtet adgang til campingplads (j.nr. 21-36717)
Gruppe af rumænske romaer nægtet adgang til campingplads
En gruppe rumænske romaer ønskede i en periode at opholde sig på den indklagede campingplads.
Den indklagede campingplads anførte, at der ikke var plads til gruppen på campingpladsen.
På baggrund af gruppens oplysninger om forløbet omkring afslaget på at kunne bo på campingpladsen var der påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at gruppen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Det påhvilede herefter indklagede at godtgøre, at gruppens etniske oprindelse ikke helt eller delvist havde betydning for beslutningen om at give gruppen afslag på, at de kunne bo på campingpladsen.
Indklagede var trods gentagne opfordringer fra nævnet ikke fremkommet med bemærkninger til sagen.
Indklagede havde ikke herefter løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Gruppe af rumænske romaer nægtet adgang til campingplads (j.nr. 21-36949)
Det indklagede fitnesscenter havde ikke handlet i strid med ligestillingsloven
En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af køn samt chikane i relation til løn i forbindelse med et hændelsesforløb i et fitnesscenter. Kvinden klagede desuden over påståede ufordelagtige følger i forbindelse med klage over det pågældende hændelsesforløb.
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger vurderede nævnet, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at det indklagede fitnesscenter havde udsat kvinden for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af sit køn. Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Nævnet vurderede også, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at det indklagede fitnesscenter havde udsat kvinden for forskelsbehandling på grund af køn i form af chikane. Kvinden fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.
Nævnet vurderede desuden, at kvinden ikke havde løftet bevisbyrden for, at hun var blevet udsat for ugunstig behandling eller ugunstige følger som reaktion på sin klage. Kvinden fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Det indklagede fitnesscenter havde ikke handlet i strid med ligestillingsloven (j.nr. 21-36315)
Mand, som klagede over forskelsbehandling på grund af sin egen og tredjemands etniske oprindelse, havde ikke påvist faktiske omstændigheder
En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at de indklagede ikke leverede og installerede en opvaskemaskine i hans forældres hjem.
Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i mandens efterfølgende bemærkninger var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med købet af opvaskemaskinen og den efterfølgende leveringsproces.
Det var derfor efter nævnets faste praksis åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Gruppe af rumænske romaer nægtet adgang til campingplads
En gruppe rumænske romaer ønskede i en periode at opholde sig på den indklagede campingplads.
Den indklagede campingplads anførte, at der ikke var plads til gruppen på campingpladsen.
På baggrund af gruppens oplysninger om forløbet omkring afslaget på at kunne bo på campingpladsen var der påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at gruppen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Det påhvilede herefter indklagede at godtgøre, at gruppens etniske oprindelse ikke helt eller delvist havde betydning for beslutningen om at give gruppen afslag på, at de kunne bo på campingpladsen.
Indklagede var trods gentagne opfordringer fra nævnet ikke fremkommet med bemærkninger til sagen.
Indklagede havde ikke herefter løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Gruppe af rumænske romaer nægtet adgang til campingplads (j.nr. 21-36955)
Gruppe af rumænske romaer nægtet adgang til campingplads
En gruppe rumænske romaer ønskede i en periode at opholde sig på den indklagede campingplads.
Den indklagede campingplads anførte, at der ikke var plads til gruppen på campingpladsen.
På baggrund af gruppens oplysninger om forløbet omkring afslaget på at kunne bo på campingpladsen var der påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at gruppen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Det påhvilede herefter indklagede at godtgøre, at gruppens etniske oprindelse ikke helt eller delvist havde betydning for beslutningen om at give gruppen afslag på, at de kunne bo på campingpladsen.
Indklagede var trods gentagne opfordringer fra nævnet ikke fremkommet med bemærkninger til sagen.
Indklagede havde ikke herefter løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Gruppe af rumænske romaer nægtet adgang til campingplads (j.nr. 21-36944)
Gruppe af rumænske romaer nægtet adgang til campingplads
En gruppe rumænske romaer ønskede i en periode at opholde sig på den indklagede campingplads.
Den indklagede campingplads anførte, at der ikke var plads til gruppen på campingpladsen.
På baggrund af gruppens oplysninger om forløbet omkring afslaget på at kunne bo på campingpladsen var der påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at gruppen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Det påhvilede herefter indklagede at godtgøre, at gruppens etniske oprindelse ikke helt eller delvist havde betydning for beslutningen om at give gruppen afslag på, at de kunne bo på campingpladsen.
Indklagede var trods gentagne opfordringer fra nævnet ikke fremkommet med bemærkninger til sagen.
Indklagede havde ikke herefter løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Gruppe af rumænske romaer nægtet adgang til campingplads (j.nr. 21-36945)
Gruppe af rumænske romaer nægtet adgang til campingplads
En gruppe rumænske romaer ønskede i en periode at opholde sig på den indklagede campingplads.
Den indklagede campingplads anførte, at der ikke var plads til gruppen på campingpladsen.
På baggrund af gruppens oplysninger om forløbet omkring afslaget på at kunne bo på campingpladsen var der påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at gruppen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Det påhvilede herefter indklagede at godtgøre, at gruppens etniske oprindelse ikke helt eller delvist havde betydning for beslutningen om at give gruppen afslag på, at de kunne bo på campingpladsen.
Indklagede var trods gentagne opfordringer fra nævnet ikke fremkommet med bemærkninger til sagen.
Indklagede havde ikke herefter løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Gruppe af rumænske romaer nægtet adgang til campingplads (j.nr. 21-36947)
Gruppe af rumænske romaer nægtet adgang til campingplads
En gruppe rumænske romaer ønskede i en periode at opholde sig på den indklagede campingplads.
Den indklagede campingplads anførte, at der ikke var plads til gruppen på campingpladsen.
På baggrund af gruppens oplysninger om forløbet omkring afslaget på at kunne bo på campingpladsen var der påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at gruppen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Det påhvilede herefter indklagede at godtgøre, at gruppens etniske oprindelse ikke helt eller delvist havde betydning for beslutningen om at give gruppen afslag på, at de kunne bo på campingpladsen.
Indklagede var trods gentagne opfordringer fra nævnet ikke fremkommet med bemærkninger til sagen.
Indklagede havde ikke herefter løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Gruppe af rumænske romaer nægtet adgang til campingplads (j.nr. 21-36959)
Ligebehandlingsnævnet havde ikke kompetence til at behandle klagerne
En mand indgav klage til Ligebehandlingsnævnet over med henvisning til, at han blev forskelsbehandlet på grund af handicap i forbindelse med den indklagede styrelses sagsbehandling af mandens sager.
Nævnet vurderede samlet, at klagen over lang sagsbehandlingstid og sagsbehandlingen ikke kunne behandles af nævnet. Nævnet vurderede videre, at der vedrørende de øvrige klagepunkter ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at manden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Klagen blev herefter afvist. Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Ligebehandlingsnævnet havde ikke kompetence til at behandle klagerne (j.nr. 21-51549 + 21-20359)