Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet juli 2022
Møde den 1. juli 2022
Forskel på størrelsen af udbetalingen af pensionsydelse til kvinder og mænd
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn, da hun fik udbetalt en mindre månedlig ydelse fra sit pensionsselskab, end de mandlige medlemmer. Pensionsselskabet havde udregnet de månedlige ydelser til deres kvindelige medlemmer, som var optaget som medlem før den 1. juli 1999, ud fra aktuarmæssige beregninger, hvori indgik, at kvinder havde en længere gennemsnitlig levetid end mænd.
Det følger af reglerne, at de erhvervstilknyttede sikringsordninger som udgangspunkt ikke må indeholde bestemmelser, hvorefter der finder forskelsbehandling sted på grundlag af køn med hensyn til fastsættelse og beregning af bidrag og ydelser.
Der er dog den undtagelsesbestemmelse for medlemmer, der - som kvinden - er optaget før den 1. juli 1999, hvor ydelserne kan være forskellige for mænd og kvinder, i det omfang beregningen baseres på aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn.
På grund af de EU-retlige spørgsmål i sagen, fandt nævnet, at det kunne blive nødvendigt for sagens afgørelse, at disse spørgsmål blev forelagt præjudicielt for EU-domstolen.
Nævnet vurderede på den baggrund, at sagen ikke var egnet til behandling ved Ligebehandlingsnævnet, men i givet fald måtte behandles ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle sagen.
Forskel på størrelsen af udbetalingen af pensionsydelse til kvinder og mænd (j.nr. 20-38833)
Forskel på størrelsen af udbetalingen af pensionsydelse til kvinder og mænd
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn, da hun fik udbetalt en mindre månedlig ydelse fra sit pensionsselskab, end de mandlige medlemmer. Pensionsselskabet havde udregnet de månedlige ydelser til deres kvindelige medlemmer, som var optaget som medlem før den 1. juli 1999, ud fra aktuarmæssige beregninger, hvori indgik, at kvinder havde en længere gennemsnitlig levetid end mænd.
Det følger af reglerne, at de erhvervstilknyttede sikringsordninger som udgangspunkt ikke må indeholde bestemmelser, hvorefter der finder forskelsbehandling sted på grundlag af køn med hensyn til fastsættelse og beregning af bidrag og ydelser.
Der er dog den undtagelsesbestemmelse for medlemmer, der - som kvinden - er optaget før den 1. juli 1999, hvor ydelserne kan være forskellige for mænd og kvinder, i det omfang beregningen baseres på aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn.
På grund af de EU-retlige spørgsmål i sagen, fandt nævnet, at det kunne blive nødvendigt for sagens afgørelse, at disse spørgsmål blev forelagt præjudicielt for EU-domstolen.
Nævnet vurderede på den baggrund, at sagen ikke var egnet til behandling ved Ligebehandlingsnævnet, men i givet fald måtte behandles ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle sagen.
Forskel på størrelsen af udbetalingen af pensionsydelse til kvinder og mænd (j.nr. 20-39030)
Forskel på størrelsen af udbetalingen af pensionsydelse til kvinder og mænd
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn, da hun fik udbetalt en mindre månedlig ydelse fra sit pensionsselskab, end de mandlige medlemmer. Pensionsselskabet havde udregnet de månedlige ydelser til deres kvindelige medlemmer, som var optaget som medlem før den 1. juli 1999, ud fra aktuarmæssige beregninger, hvori indgik, at kvinder havde en længere gennemsnitlig levetid end mænd.
Det følger af reglerne, at de erhvervstilknyttede sikringsordninger som udgangspunkt ikke må indeholde bestemmelser, hvorefter der finder forskelsbehandling sted på grundlag af køn med hensyn til fastsættelse og beregning af bidrag og ydelser.
Der er dog den undtagelsesbestemmelse for medlemmer, der - som kvinden - er optaget før den 1. juli 1999, hvor ydelserne kan være forskellige for mænd og kvinder, i det omfang beregningen baseres på aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn.
På grund af de EU-retlige spørgsmål i sagen, fandt nævnet, at det kunne blive nødvendigt for sagens afgørelse, at disse spørgsmål blev forelagt præjudicielt for EU-domstolen.
Nævnet vurderede på den baggrund, at sagen ikke var egnet til behandling ved Ligebehandlingsnævnet, men i givet fald måtte behandles ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle sagen.
Forskel på størrelsen af udbetalingen af pensionsydelse til kvinder og mænd (j.nr. 20-39033)
Forskel på størrelsen af udbetalingen af pensionsydelse til kvinder og mænd
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn, da hun fik udbetalt en mindre månedlig ydelse fra sit pensionsselskab, end de mandlige medlemmer. Pensionsselskabet havde udregnet de månedlige ydelser til deres kvindelige medlemmer, som var optaget som medlem før den 1. juli 1999, ud fra aktuarmæssige beregninger, hvori indgik, at kvinder havde en længere gennemsnitlig levetid end mænd.
Det følger af reglerne, at de erhvervstilknyttede sikringsordninger som udgangspunkt ikke må indeholde bestemmelser, hvorefter der finder forskelsbehandling sted på grundlag af køn med hensyn til fastsættelse og beregning af bidrag og ydelser.
Der er dog den undtagelsesbestemmelse for medlemmer, der - som kvinden - er optaget før den 1. juli 1999, hvor ydelserne kan være forskellige for mænd og kvinder, i det omfang beregningen baseres på aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn.
På grund af de EU-retlige spørgsmål i sagen, fandt nævnet, at det kunne blive nødvendigt for sagens afgørelse, at disse spørgsmål blev forelagt præjudicielt for EU-domstolen.
Nævnet vurderede på den baggrund, at sagen ikke var egnet til behandling ved Ligebehandlingsnævnet, men i givet fald måtte behandles ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle sagen.
Forskel på størrelsen af udbetalingen af pensionsydelse til kvinder og mænd (j.nr. 20-39036)
Forskel på størrelsen af udbetalingen af pensionsydelse til kvinder og mænd
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn, da hun fik udbetalt en mindre månedlig ydelse fra sit pensionsselskab, end de mandlige medlemmer. Pensionsselskabet havde udregnet de månedlige ydelser til deres kvindelige medlemmer, som var optaget som medlem før den 1. juli 1999, ud fra aktuarmæssige beregninger, hvori indgik, at kvinder havde en længere gennemsnitlig levetid end mænd.
Det følger af reglerne, at de erhvervstilknyttede sikringsordninger som udgangspunkt ikke må indeholde bestemmelser, hvorefter der finder forskelsbehandling sted på grundlag af køn med hensyn til fastsættelse og beregning af bidrag og ydelser.
Der er dog den undtagelsesbestemmelse for medlemmer, der - som kvinden - er optaget før den 1. juli 1999, hvor ydelserne kan være forskellige for mænd og kvinder, i det omfang beregningen baseres på aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn.
På grund af de EU-retlige spørgsmål i sagen, fandt nævnet, at det kunne blive nødvendigt for sagens afgørelse, at disse spørgsmål blev forelagt præjudicielt for EU-domstolen.
Nævnet vurderede på den baggrund, at sagen ikke var egnet til behandling ved Ligebehandlingsnævnet, men i givet fald måtte behandles ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle sagen.
Forskel på størrelsen af udbetalingen af pensionsydelse til kvinder og mænd (j.nr. 20-39039)
Forskel på størrelsen af udbetalingen af pensionsydelse til kvinder og mænd
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn, da hun fik udbetalt en mindre månedlig ydelse fra sit pensionsselskab, end de mandlige medlemmer. Pensionsselskabet havde udregnet de månedlige ydelser til deres kvindelige medlemmer, som var optaget som medlem før den 1. juli 1999, ud fra aktuarmæssige beregninger, hvori indgik, at kvinder havde en længere gennemsnitlig levetid end mænd.
Det følger af reglerne, at de erhvervstilknyttede sikringsordninger som udgangspunkt ikke må indeholde bestemmelser, hvorefter der finder forskelsbehandling sted på grundlag af køn med hensyn til fastsættelse og beregning af bidrag og ydelser.
Der er dog den undtagelsesbestemmelse for medlemmer, der - som kvinden - er optaget før den 1. juli 1999, hvor ydelserne kan være forskellige for mænd og kvinder, i det omfang beregningen baseres på aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn.
På grund af de EU-retlige spørgsmål i sagen, fandt nævnet, at det kunne blive nødvendigt for sagens afgørelse, at disse spørgsmål blev forelagt præjudicielt for EU-domstolen.
Nævnet vurderede på den baggrund, at sagen ikke var egnet til behandling ved Ligebehandlingsnævnet, men i givet fald måtte behandles ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle sagen.
Forskel på størrelsen af udbetalingen af pensionsydelse til kvinder og mænd (j.nr. 20-39042)
Mulighed for telefonisk kontakt er et spørgsmål om tilgængelighed og derfor ikke omfattet af handicapdiskriminationsloven
En mand, der er ordblind, mente, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap, fordi han ikke kunne kontakte en myndighed telefonisk. Myndigheden havde ved en fejl havde blokeret mandens telefonnummer.
Nævnets flertal vurderede, at klagen angik et spørgsmål om tilgængelighed. Da handicapdiskriminationsloven ikke indebærer pligt til tilgængelighed, fandt flertallet, at klagen ikke kunne behandles af nævnet.
Det var ikke ulovlig forskelsbehandling på grund af alder, at kvindes tjenestemandspension blev fradraget i løn
En kvinde, der var ansat som tjenestemand, blev i 2017 pensioneret fra sin stilling som økonomimedarbejder hos en kommune. Samme dato blev kvinden ansat på deltid med vilkår gældende for HK-ansatte.
Det fremgik af en individuel aftale vedrørende ansættelsesforholdet, at lønnen blev fastsat med udgangspunktet i forskellen mellem kvindens tidligere løn og tjenestemandspensionen, såkaldt ”forskelsløn”. Kvinden gjorde gældende, at dette var udtryk for forskelsbehandling på grund af alder.
Nævnet anførte blandt andet, at kvinden efter eget ønske havde valgt at aktivere sin tjenestemandspension og kombinere denne med den individuelle kontrakt. Denne mulighed har kvindens yngre kolleger ikke, da de ikke har opnået en alder, hvor de kan anmode om udbetaling af tjenestemandspension.
Såfremt kvinden havde krav på at få udbetalt fuld tjenestemandspension samtidig med, at hun opnåede ansættelse på overenskomstvilkår med løn på det hidtidige aflønningsniveau, ville hun opnå en retsstilling, som ingen af hendes kolleger under 60 år har.
Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden ikke var blevet udsat for ringere behandling end sine yngre kolleger. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Godtgørelse på 40.000 kr. for afslag på ansættelse
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun fik afslag på en stilling som jurist.
Kvinden led af medfødt alvorlig blodmangel, der medførte behov for blodtransfusion hver tredje uge. Hun havde en § 56-aftale som følge af lidelsen. Med sit behov for fravær fra arbejdet hver tredje uge som følge af behandlingen af den kroniske lidelse havde klager et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Afslaget blev givet 14 dage efter, at klager havde oplyst om sin kroniske sygdom og blev begrundet med en ændring af indklagedes strategi, der betød, at der ikke var så mange juriststillinger til besættelse som først forudsat. Alligevel opslog indklagede kort tid efter et stillingsopslag, hvor de søgte jurister til den samme enhed. Nævnet fandt, at afslaget på ansættelse var i strid med forskelsbehandlingsloven.
Klager blev tilkendt en godtgørelse på 40.000 kr. Ved fastsættelse af godtgørelsen blev der lagt vægt på, at afslaget blev givet sent i ansættelsesprocessen, hvor klager havde deltaget i flere samtalerunder.
Godtgørelse på 40.000 kr. for afslag på ansættelse (j.nr. 20-40919)
Møde den 13. juli 2022
Det var ikke forskelsbehandling, at mand med udenlandskklingende navn ikke kom i betragtning til en stilling
En mand med et udenlandskklingende navn klagede over, at han ikke kom i betragtning til en stilling som byggeleder hos den indklagede virksomhed. Indklagedes salgschef havde i en mail til manden begrundet afslaget med, at virksomheden ikke havde behov for flere medarbejdere. Manden blev efterfølgende bekendt med, at indklagede havde indrykket et jobopslag på Jobindex.dk, hvor indklagede søgte en byggeleder. Manden gjorde derfor gældende, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse.
Indklagede gjorde gældende, at salgschefen ikke vidste, at virksomheden havde genoptaget søgning efter yderligere medarbejdere. Det fremgik af sagens oplysninger, at to ansøgere med danskklingende navne havde søgt samme stilling, som manden havde søgt. Begge ansøgere fik afslag med samme begrundelse af salgschefen, som manden havde fået. Nævnet vurderede på den baggrund, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Mand mente sig udsat for forskelsbehandling af sin fagforening
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en fagforenings vejledning og repræsentation af ham.
Nævnet vurderede, at manden, som har diagnoserne Aspergers syndrom og ADHD, har et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven.
Manden oplyste blandt andet for nævnet, at hans tillidsrepræsentant havde bedt ham frafalde en ansøgning om fastansættelse. Tillidsrepræsentanten ville desuden ikke forhandle på mandens vegne, og tillidsrepræsentanten afviste, at manden havde krav på udvidet hensyn som følge af sit handicap.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen vurderede nævnet, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at fagforeningen havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af handicap.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Mand mente sig udsat for forskelsbehandling af sin fagforening (j.nr. 20-55757)
Nævnet kunne ikke tage stilling til om der var sket forskelsbehandling, da der var væsentlig uenighed om fakta mellem parterne
En mand klagede over en række forhold over en længere periode i forbindelse med ophold på et kollegie. Manden gjorde i den forbindelse gældende, at han blev udsat for direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane og repressalier i strid med handicapdiskriminationsloven.
Nævnet vurderede, at sagen omfattede en meget betydelig mængde faktiske oplysninger, og at parterne i ikke uvæsentligt omfang var uenige om faktum. Dette ville kun kunne afklares med parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kunne ikke ske for nævnet, men måtte i givet fald ske for domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Indkaldt til tjenstlig samtale efter oplysning til ledelsen om mulig sexchikane
En kvinde orienterede sin ledelse om, at flere af hendes kvindelige kollegaer oplevede sig udsat for sexchikane fra en mandlig leder. 11 dage senere blev kvinden indkaldt til en tjenstlig samtale og fritaget for tjenesten.
Klager gjorde gældende, at indkaldelsen til den tjenstlige samtale og tjenestefritagelsen var begrundet i, at hun havde fremsat krav om ligebehandling i form af et chikanefrit arbejdsmiljø, og at hun derfor havde været udsat for repressalier. Heroverfor gjorde indklagede gældende, at klagers adfærd efter samtalen om mulig sexchikane var årsagen til den tjenstlige samtale og beslutningen om at fritage hende for tjeneste.
Uanset den nære tidsmæssige sammenhæng mellem kvindens oplysning til ledelsen om mulig sexchikane og indkaldelsen til den tjenstlige samtale var der for nævnet tvivl om, hvad der var baggrunden for den tjenstlige samtale og tjenestefritagelsen af klager. Dette spørgsmål havde betydning for nævnets vurdering af, om der var årsagssammenhæng mellem klagers krav om ligebehandling og den ufordelagtige behandling af klager. Spørgsmålet kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Indkaldt til tjenstlig samtale efter oplysning til ledelsen om mulig sexchikane (j.nr. 20-51705)
Kvinde havde ikke retlig interesse i klage over udformning af sprogværktøj
En kvinde klagede over, at et sprogvurderingsværktøj for børn på 3-6 år, som udbydes af Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, anvender kønsspecifikke normer.
Kvinden anførte blandt andet, at piger på den baggrund stilles ringere end drenge i forhold til at opnå et godt resultat i testen. Som konsekvens var hendes to døtre blevet undervurderet ved testning i børnehaveklassen, hvilket havde betydning for den undervisning, de modtog. Kvinden ønskede dog ikke at klage over døtrenes skole.
Nævnet vurderede, at klagers døtre ikke i forbindelse med styrelsens udformning af værktøjet havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at kvinden havde retlig interesse i klagen. Det indgik ved vurderingen, at et eventuelt krav om godtgørelse for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med den konkrete anvendelse af sprogværktøjet ville skulle rettes mod døtrenes skole, hvis skolen måtte have anvendt testen på en måde, der udgjorde ringere behandling af døtrene.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Kvinde havde ikke retlig interesse i klage over udformning af sprogværktøj (j.nr. 21-25177)
Mand udelukket fra at deltage i pensionsordning, fordi han modtager alderspension
En mand blev i 2017 ansat som afdelingslæge hos en kommune.
Det fremgik af lægens ansættelseskontrakt, at ansættelsesvilkårene svarede til bestemmelserne i en overenskomst, hvoraf det blandt andet fremgår, at den ansatte ikke er berettiget til indbetaling af pensionsbidrag, såfremt den ansatte modtager pension fra en arbejdsgiverbetalt pensionsordning.
Det fremgår desuden af overenskomsten, at overenskomsten ikke omfatter ansatte, der får egenpension fra en pensionsordning, som en offentlig arbejdsgiver har bidraget til.
Lægen modtog livsvarig alderspension.
Lægen gjorde gældende, at det faktum, at han var udelukket fra at deltage i pensionsordningen, som følge af, at han fik udbetalt sin livsvarige alderspension, var udtryk for forskelsbehandling på grund af alder.
Nævnet vurderede, at forholdene i sagen i al væsentlighed var identiske med forholdene i en sag, som Højesteret havde taget stilling til. Højesteret vurderede, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling, da den ansatte ikke havde været udsat for ringere behandling end sine yngre kolleger.
Nævnet vurderede på den baggrund, at lægen ikke var blevet udsat for ringere behandling i forskelsbehandlingslovens forstand. Lægen fik derfor ikke medhold i klagen.
Mand udelukket fra at deltage i pensionsordning, fordi han modtager alderspension (j.nr. 19-32165)
Nævnet kunne ikke behandle klage over forskelsbehandling på grund af handicap og alder
En kvinde havde klaget til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap og alder i forbindelse med en afgørelse om afslag på Seniorpension.
Kvinden havde oplyst, at hun ikke havde valgt at udnytte sin klageadgang.
Det fremgår af lov om ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 1, at nævnet ikke kan behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen over forskelsbehandling på grund af handicap.
I forhold til klagen over forskelsbehandling på grund af alder vurderede nævnet, at førtidspension udgør en social sikringsordning, der falder uden for beskæftigelsesdirektivets og dermed forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
Nævnet kunne derfor heller ikke behandle denne del af klagen.
Nævnet kunne ikke behandle klage over forskelsbehandling på grund af handicap og alder
En kvinde havde klaget til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap og alder i forbindelse med en afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt førtidspension.
Kvinden havde oplyst, at hun ikke havde valgt at udnytte sin klageadgang.
Det fremgår af lov om ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 1, at nævnet ikke kan behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen over forskelsbehandling på grund af handicap.
I forhold til klagen over forskelsbehandling på grund af alder vurderede nævnet, at førtidspension udgør en social sikringsordning, der falder uden for beskæftigelsesdirektivets og dermed forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
Nævnet kunne derfor heller ikke behandle denne del af klagen.
Ligebehandlingsnævnet kunne ikke indbringe sag for domstolene
Den 7. maj 2021 traf Ligebehandlingsnævnet afgørelse i sag nr.: 20-38861, hvori klager fik medhold og blev tilkendt en godtgørelse.
Det fremgår af Lov om Ligebehandlingsnævnets § 12, stk. 2, at såfremt nævnets afgørelse ikke bliver efterlevet skal nævnet – efter anmodning fra klager – indbringe sagen for domstolene.
Nævnets afgørelse af 7. maj 2021 blev ikke efterlevet. Klager ønskede derfor, at nævnet anlagde sag personligt mod direktøren i det indklagede selskab, der ved nævnets afgørelse blev pålagt at betale godtgørelse, men som derefter var taget under konkursbehandling.
Nævnet vurderede, at § 12, stk. 2 ikke omfattede denne situation, hvorfor sagen ikke blev indbragt for domstolene.
Ligebehandlingsnævnet kunne ikke indbringe sag for domstolene (j.nr. 22-24655)
Anmodning om indbringelse af sager for domstolene blev afvist
Den 15. september 2021 traf Ligebehandlingsnævnet afgørelse i sagerne med nr.: 20-13509 og 20-22239, hvori klagerne fik medhold og blev tilkendt en godtgørelse.
Det fremgår af Lov om Ligebehandlingsnævnets § 12, stk. 2, at såfremt nævnets afgørelse ikke bliver efterlevet skal nævnet – efter anmodning fra klager – indbringe sagen for domstolene.
De to klagere oplyste, at nævnets afgørelse af 15. september 2021 ikke blev efterlevet.
Nævnet vurderede, at sagerne ikke skulle indbringes for domstolene, idet den indklagede virksomhed oplyste, at virksomheden ville efterkomme nævnets afgørelse for så vidt, som det var muligt, dog ville der maksimalt blive udbetalt 5 procent i dividende, da virksomheden var under rekonstruktion. Der var ikke udsigt til, at klagerne, hvis sagerne blev indbragt for domstolene, ville kunne få udbetalt en højere godtgørelse.
Sagerne blev herefter ikke indbragt for domstolene.
Anmodning om indbringelse af sager for domstolene blev afvist (j.nr. 22-25089 + 22-25091)
Formandsafgørelser juli 2022
Nævnet afviste at behandle en klage over et kontanthjælpsforløb
En mand havde klaget til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med hans bopælskommunes behandling af ham under et forløb om kontanthjælp.
Der var ikke oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med det beskrevne forløb i kommunen og/eller i forbindelse med kommunens behandling af ham efter den 1. juli 2018, hvor handicapdiskriminationsloven trådte i kraft, havde været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Nævnet afviste at behandle en klage over et kontanthjælpsforløb (j.nr. 22-8301)
Klage over forskelsbehandling på grund af alder og handicap i forbindelse med en afgørelse om førtidspension
En kvinde havde klaget til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap og alder i forbindelse med en afgørelse fra hendes bopælskommune om afslag på forhøjet førtidspension samt kommunens vejledning af hende.
Efter det, der var anført af kvinden, vedrørte klagen over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med kommunens afgørelse om handicap anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning.
Denne del af klagen faldt derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven, og nævnet afviste derfor at behandle denne del.
I forhold til klagen over forskelsbehandling på grund af alder vurderede nævnet, at førtidspension udgør en social sikringsordning, der falder uden for beskæftigelsesdirektivets og dermed forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
Nævnet kunne derfor heller ikke behandle denne del af klagen.
For så vidt angik kommunens vejledning om sygedagpenge, vurderede nævnet, at der ikke oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at kvinden i forbindelse med det beskrevne forløb i kommunen og/eller i forbindelse med kommunens vejledning af hende havde været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.
Det var derfor efter nævnets faste praksis åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i denne del af klagen, og nævnet afviste derfor også at behandle denne del.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Afslag på HPV-test til mand var ikke forskelsbehandling på grund af køn
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hans egen læge afslog at give ham en HPV-test forud for en eventuel HPV-vaccination.
Lægehuset oplyste, at de ikke foretog HPV-test forud for vaccination af hverken mænd eller kvinder, og at en positiv HPV-test heller ikke ville betyde, at de ville fraråde vaccination.
Klager havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af køn. Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sagen.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Afslag på HPV-test til mand var ikke forskelsbehandling på grund af køn (j.nr. 22-3060)
Nævnet afviste at behandle en klage over en rabatordning
En kvinde, der havde oplyst, at hun er født blind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev udelukket fra at opnå rabat hos den indklagede butikskæde, fordi hun ikke havde butikskædens app. Kvinden havde oplyst, at hendes telefon ikke havde mulighed for at downloade apps.
Der var for nævnet ikke forelagt oplysninger om, at indklagedes app ikke kunne anvendes af en person med et synshandicap, og nævnet måtte ud fra de foreliggende oplysninger lægge til grund, at den omstændighed, at kvinden var udelukket fra indklagedes rabatordning skyldes hendes valg af egen telefon.
Der var herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at indklagede ved afvisningen af at give kvinden rabat havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af handicap. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste at behandle en klage over en rabatordning (j.nr. 22-17952)
Nævnet afviste at behandle en klage over en rabatordning
En kvinde, der havde oplyst, at hun er født blind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev udelukket fra at opnå rabat hos den indklagede butikskæde, fordi hun ikke havde butikskædens app. Kvinden havde oplyst, at hendes telefon ikke havde mulighed for at downloade apps.
Der var for nævnet ikke forelagt oplysninger om, at indklagedes app ikke kunne anvendes af en person med et synshandicap, og nævnet måtte ud fra de foreliggende oplysninger lægge til grund, at den omstændighed, at kvinden var udelukket fra indklagedes rabatordning skyldes hendes valg af egen telefon.
Der var herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at indklagede ved afvisningen af at give kvinden rabat havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af handicap. På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste at behandle en klage over en rabatordning (j.nr. 22-31496)