Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet januar 2022
Møde den 19. januar 2022
Mand klagede over forskelsbehandling på grund af usande rygter om nazisme
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse i forbindelse med lønvilkår og chikane under sin ansættelse i et ministerium samt ministeriets sagsbehandling af hans henvendelser efter sin fratræden.
Klager gjorde gældende, at usande rygter om nazisme var årsag til, at han først sent i sin ansættelse var blevet opnormeret til specialkonsulent, og at han aldrig var blevet opnormeret til chefkonsulent. Han gjorde også gældende, at rygterne var årsag til chikane under ansættelsen.
Nævnet kunne ikke behandle den del af klagen, som vedrørte den angiveligt sene opnormering af klager til specialkonsulent i 2008, da forholdet var forældet.
Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at rygterne om nazisme var årsag til, at klager ikke blev udnævnt som chefkonsulent.
Nævnet afviste at behandle den del af klagen, som vedrørte chikane, da en afgørelse af dette spørgsmål krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.
Nævnet kunne ikke tage stilling til klagepunktet om forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse i forbindelse med ministeriets sagsbehandling af klagers henvendelser om blandt andet aktindsigt efter sin fratræden, da forholdet faldt uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
Mand klagede over forskelsbehandling på grund af usande rygter om nazisme (j.nr. 20-3973)
Klage over forskelsbehandling på grund af alder ved tegning af lønsikring faldt uden for nævnets kompetence
En 58-årig mand klagede over forskelsbehandling på grund af alder, fordi han som følge af sin alder ikke havde mulighed for at tilkøbe en lønsikring via sin A-kasse.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at lønsikringen havde karakter af en social sikringsordning, som faldt uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Nævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Mand med udenlandsk klingende navn kom ikke i betragtning til stilling
Den indklagede rekrutteringsvirksomhed modtog et CV fra en mand med et udenlandsk klingende navn i forbindelse med, at rekrutteringsvirksomheden skulle finde kandidater til ansættelse som International Business Manager hos en kunde.
Manden blev indkaldt til første ansættelsessamtale hos rekrutteringsvirksomheden, men fik efterfølgende afslag på at komme til anden ansættelsessamtale hos ansættelsesvirksomheden.
Manden gjorde for nævnet gældende, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse, og at medarbejderen hos rekrutteringsvirksomheden havde set overrasket ud, da han så manden til ansættelsessamtalen. Manden gjorde endvidere gældende, at medarbejderen fra rekrutteringsvirksomheden blandt andet udtalte, at ”sorte mennesker” ikke kan tjene 70.000 kr. om måneden i Danmark, og at medarbejderen fortalte en vittighed, som manden fandt krænkende.
Den indklagede rekrutteringsvirksomhed bestred ikke, at medarbejderen havde fortalt en vittighed. Virksomheden bestred dog, at medarbejderen skulle have udtalt, at ”sorte mennesker” ikke kan tjene 70.000 kr. om måneden i Danmark.
Efter oplysningerne i sagen var parterne ikke enige om forløbet af samtalen ved ansættelsessamtalen samt det efterfølgende hændelsesforløb.
Nævnet vurderede, at indholdet af samtalen samt det efterfølgende hændelsesforløb, som var af afgørende betydning for afgørelsen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.
Nævnet afviste derfor at behandle sagen.
Mand med udenlandsk klingende navn kom ikke i betragtning til stilling (j.nr. 19-48190)
Pædagog med funktionsforstyrrelser afskediget
En pædagog klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun var blevet afskediget fra sin stilling.
Pædagogen havde kroniske funktionsforstyrrelser i muskler og led og hendes arbejdstid var varigt nedsat til 26 timer ugentligt. Nævnet vurderede på den baggrund, at pædagogen havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Indklagede havde et ønske om at forøge pædagogens arbejdstid, hvorfor pædagogen blev indkaldt til samtale herom. Dagen efter samtalen blev klager sygemeldt med stress. Nævnet vurderede, at der ikke forelå tilstrækkelige lægelige oplysninger om pædagogens stressbetingede sygdom til, at pædagogen havde godtgjort, at den stressbetingede sygdom udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Indklagede accepterede, at pædagogens arbejdstid ikke kunne forøges på grund af hendes kroniske funktionsforstyrrelser i muskler og led. Pædagogen kunne herefter fortsætte sit arbejde hos indklagede med 26 timer ugentligt fordelt over tre arbejdsdage. Hun ville dog ikke længere være fast tilknyttet en bestemt stue.
Da pædagogen blev afskediget den 30. juli 2018 var hun fortsat sygemeldt.
Afskedigelsen af pædagogen var begrundet i hendes sygefravær, som skyldtes stress, og ikke i pædagogens handicap i form af kroniske funktionsforstyrrelser i muskler og led. Der var ikke under sagen fremkommet oplysninger om, at pædagogens stress var udløst af hendes kroniske funktionsforstyrrelser.
Nævnet vurderede herefter, at pædagogen ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at afskedigelsen af hende var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.
Pædagogen fik derfor ikke medhold i klagen.
Pædagog med funktionsforstyrrelser afskediget (j.nr. 20-7695)
Afskedigelse af en socialpædagog med psykiske gener
En socialpædagog blev i juni 2017 truet med en kniv af en beboer på det bosted, hvor socialpædagogen arbejdede. Der var ikke oplysninger om, at socialpædagogen efter hændelsen havde haft psykiske gener, der hindrede hende i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.
Socialpædagogen var den 2. maj 2018 alene med en udadreagerende beboer, der gjorde tegn til, at han ville tage kvælertag på hende. Socialpædagogen blev sygemeldt den 11. maj 2018 og frem til afskedigelsen af hende den 11. oktober 2018.
På tidspunktet for afskedigelsen havde socialpædagogens begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang.
Der blev udfærdiget en varighedserklæring den 4. oktober 2018, hvoraf det fremgik, at det ikke muligt for socialpædagogens læge at fastsætte varigheden af sygemeldingen, da hendes tilstand ikke tillod raskmelding.
Vurderingen af, om sygdommen på afskedigelsestidspunktet medførte en begrænsning af lang varighed, måtte derfor bero på en prognose.
Nævnet vurderede, at socialpædagogen ikke havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at hun som følge af sine psykiske gener havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Hun fik derfor ikke medhold i klagen.
Afskedigelse af en socialpædagog med psykiske gener (j.nr. 19-20220)
Formandsafgørelser januar 2022
Nævnet afviste at behandle klage over anvendelse og fortolkning af reglerne i serviceloven
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at den indklagede myndighed havde givet hende afslag på bevilling af socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 til at skrive partshøringssvar og klager over kommunale afgørelser.
Efter forarbejderne til handicapdiskriminationsloven finder loven ikke anvendelse på det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget. For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet derfor tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.
Nævnet vurderede, at klagen vedrørte anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning, og at klagen derfor faldt uden for handicapdiskriminationslovens anvendelsesområde.
Ligebehandlingsnævnet afviste på den baggrund at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Aldersgrænsen i autorisationsloven er ikke forskelsbehandling
En læge, der havde arbejdet som selvstædig med autorisation siden 1979, indbragte en klage for Ligebehandlingsnævnet over Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen havde oplyst lægen om, at hendes ret til at udøve selvstædig faglig virksomhed ville bortfalde, når hun fyldte 75 år.
Nævnet havde i en tidligere afgørelse vurderet, at aldersgrænsen i autorisationsloven ikke er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, da aldersgrænsen er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, og da midlerne til at opfylde formålet er hensigtsmæssige og nødvendige.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det efter nævnets faste praksis var åbenbart, at lægen ikke kunne få medhold i sin klage. Afgørelsen blev truffet af nævnets næstformand.
Aldersgrænsen i autorisationsloven er ikke forskelsbehandling (j.nr. 21-38153)
Kommunes afslag på modersmålsundervisning
En mand havde henvendt sig til sin bopælskommune med spørgsmål omkring modersmålsundervisning til sine børn. Kommunen havde oplyst, at der alene blev tilbudt modersmålsundervisning til børn af statsborgere fra EU/EØS-lande. Manden indbragte derefter en klage til Ligebehandlingsnævnet, hvor han gjorde gældende, at kommunen udsatte hans børn blev udsat for forskelsbehandling på grund af deres etniske oprindelse.
Nævnet vurderede, at der ved den manglede mulighed for modersmålsundervisning med henvisning til børnenes forældres statsborgerskab ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Nævnet vurderer desuden, at der heller ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at der var sket indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, da afslaget på modersmålsundervisning ikke stillede personer af en bestemt etnisk oprindelse særligt ufordelagtigt i forhold til andre personer.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets næstformand.
Kommunes afslag på modersmålsundervisning (j.nr. 19-56597)
Mand afvist ved indgang til natklub
En mand påstod sig udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at han blev afvist ved indgangen til en natklub. Manden blev afvist den 25. januar 2020. Klagen blev først indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 8. februar 2021.
Under disse omstændigheder vurderede nævnet, at manden havde udvist retsfortabende passivitet, og at han dermed havde fortabt retten til at gøre eventuelle godtgørelseskrav gældende som følge af forskelsbehandling på grund af køn.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets næstformand.
Mand afvist ved indgang til natklub (j.nr. 21-8466)
Formandsafgørelse truffet den 7. december 2021
Nævnet kunne ikke behandle klage over myndigheds telefontider
En mand, der er ordblind, klagede over, at han ikke har mulighed for at benytte en digital kontaktformular på den indklagede myndigheds hjemmeside.
Manden oplyste, at han er nødt til at ringe til myndigheden for at indgive klager mundtligt, hvilket medfører, at han ikke kan indgive klager på det tidspunkt, han selv ønsker det.
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til tilgængelighed, herunder adgang til kommunikation via telefonisk henvendelse.
Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven bliver stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed mv., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt.
Nævnet vurderede på den baggrund, at nævnet ikke kunne behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Nævnet kunne ikke behandle klage over myndigheds telefontider (j.nr. 21-33086)