Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet august 2022
Møde den 22. august 2022
Kostpolitik om ikke at spise svinekød var ikke ulovlig forskelsbehandling
En mand, der var ateist, blev afskediget fra sin arbejdsplads, da han ikke ville efterkomme stedets kostpolitik. Den indklagede arbejdsplads var et bosted, der havde en kostpolitik om ikke at spise svinekød. Kostpolitikken var begrundet i sikkerheds- og behandlingsmæssige hensyn.
Nævnet vurderede, at der ikke var en sådan nær sammenhæng mellem ateisme og retten til at spise svinekød, at forholdet var omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling.
Manden fik derfor ikke medhold i sin klage.
Kostpolitik om ikke at spise svinekød var ikke ulovlig forskelsbehandling (j.nr. 20-51832)
En kvinde blev forskelsbehandlet, da hun fik afslag på ansøgning på grund af sit tørklæde
En kvinde fik afslag på en uopfordret ansøgning som elev på en skønhedssalon under henvisning til, at hun bærer tørklæde.
Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin religion i forbindelse med afslag på ansættelse. Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Ved fastsættelsen af godtgørelsen blev det ikke tillagt betydning, at der var tale om en uopfordret ansøgning.
Tilladt at efterspørge dokumentation på servicehund
En kvinde med en certificeret servicehund ønskede at handle på den indklagede tankstation. Da kvinden trådte ind blev hun mødt af en medarbejder, der ønskede at se billedlegitimation på servicehunden. En sådan billedlegitimation er ikke lovpligtig. Efter lidt tid accepterede medarbejdere dokumentation i form af et mærkat på hundens vest.
Nævnet vurderede, at kvinden – på trods af den for kvinden ubehagelige oplevelse – ikke havde været udsat for ringere behandling på grund af handicap.
Kvinden fik derfor ikke medhold.
Tilladt at efterspørge dokumentation på servicehund (j.nr. 20-52661)
Mand, der ikke kunne fremvise corona-pas var ikke omfattet af beskyttelsen i handicapdiskriminationsloven
En mand klagede over, at han var blevet afvist fra et hospital, fordi han ikke kunne fremvise coronapas. Manden oplyste, at han af helbredsmæssige årsager var fritaget for coronapas. Manden blev afvist på et tidspunkt, hvor der, som en midlertidige restriktion på grund af COVID-19 pandemien, var indført krav om fremvisning af coronapas.
Nævnet vurderede på den baggrund, at barriereren i form af kravet om fremvisning af coronapas ikke havde en tilstrækkelig lang varighed til at være omfattet af beskyttelsen i handicapdiskriminationsloven.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Skolelærer afskediget efter længere årrække med tilpasninger
En skolelærer led af gener efter en hjernerystelse bl.a. i form af tinnitus, hovedpine, nervesmerter og udtrættethed. Den indklagede kommune havde løbende foretaget tilpasninger under ansættelsen herunder f.eks. fritagelse fra opgaver, hviletid, særlig skematilrettelæggelse osv.
Under et møde foreslog skolelæreren, at hun kunne blive ansat på særlige vilkår på 48 % af sin arbejdstid tidsbegrænset til 1 år. Kommunen tilbød skolelæreren en permanent stilling på ordinære vilkår på 48 % af skolelærerens arbejdstid. Skolelæreren tog ikke imod tilbuddet, hvorefter hun blev afskediget.
Nævnet vurderede, at kommunen i en årrække løbende havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Nævnet vurderede videre, at skolelæreren på afskedigelsestidspunktet ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i sin stilling som lærer.
Skolelæreren fik derfor ikke medhold.
Skolelærer afskediget efter længere årrække med tilpasninger (j.nr. 20-55786)
Sag om afskedigelse på grund af handicap afvist på mundtlige parts- og vidneforklaringer
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelse.
Manden pådrog sig i august 2018 en hjernerystelse og udviklede efterfølgende epilepsi. Efter ulykken havde han omfattende sygefravær, og i januar 2020 blev han afskediget under henvisning til de fraværssamtaler, som han og indklagede havde holdt.
Det var uklart, i hvilket omfang klagers fravær havde sammenhæng med hans hjernerystelse og epilepsi, og om hans helbredsmæssige forhold også medførte andre funktionsbegrænsninger ved udførelsen af arbejdet. Det var også uklart, om afskedigelsen reelt var begrundet i klagers fravær eller hans adfærd i den forbindelse, samt hvilke konkrete tilpasninger den indklagede virksomhed havde foretaget forud for afskedigelsen.
Disse spørgsmål kunne kun afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Skolepædagog fik medhold i klage over afskedigelse på grund af handicap
En skolepædagog pådrog sig en hjernerystelse, hvorefter han var helt eller delvist sygemeldt frem til sin afskedigelse. På baggrund af sagens oplysninger vurderede nævnet, at der var tilstrækkelige holdepunkter til at fastslå, at skolepædagogens funktionsbegrænsning på tidspunktet for afskedigelsen var langvarig i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet vurderede videre, at den indklagede kommune ikke havde løftet bevisbyrden for, at det ikke var muligt at beholde skolepædagogen i en stilling som skolepædagog ved en rimelig tilpasning af hans arbejdsvilkår. Kommunen havde heller ikke løftet bevisbyrden for, at relevante tilpasningsforanstaltninger ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde eller, at skolepædagogen ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i sin stilling som skolepædagog. Skolepædagogen fik derfor medhold i sin klage.
Skolepædagog fik medhold i klage over afskedigelse på grund af handicap (j.nr. 21-10297)
Det var forskelsbehandling på grund af køn, da ansættelsesaftale ophævet efter oplysning om forældreorlov
En kvinde blev ansat i en bank med aftalt tiltræden den 1. januar 2021. Da hun den 9. oktober 2020 oplyste indklagede, at hun som følge af forældreorlov først kunne tiltræde den 1. juli 2021, ophævede indklagede ansættelsesaftalen under henvisning til, at de havde behov for, at hun varetog opgaverne i stillingen allerede fra den 1. januar 2021. Kvinden klagede derfor over forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet vurderede, at ophævelsen af ansættelsesaftalen havde karakter af en afskedigelse. Da ophævelsen af ansættelsesaftalen var direkte begrundet i klagers fravær som følge af forældreorlov, havde indklagede ikke løftet bevisbyrden for, at klagers forældreorlov ikke indgik ved beslutningen om at afskedige hende.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at klager forud for ansættelsesaftalens indgåelse ikke havde oplyst indklagede om, at hun var på barselsorlov og ønskede at holde forældreorlov i forlængelse heraf, jf. EU-Domstolens dom af 4. oktober 2001 i sag C-109/00.
Klager fik herefter medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 6 måneders løn.
En gravid kvinde blev afskediget i forbindelse med nedskæringer på grund af covid-19
En kvinde blev afskediget fordi virksomheden, som hun var ansat ved, så sig nødsaget til at foretage nedskæringer pga. covid-19 nedlukning. Kvinden havde kort tid forinden afskedigelsen oplyst sin arbejdsgiver om, at hun var gravid.
Arbejdsgiveren kunne dog overfor nævnet dokumentere, at beslutningen om at afskedige kvinden var truffet på baggrund af en vurdering af samtlige medarbejdere i virksomheden, som var foretaget forud for oplysningerne om, at kvinden var gravid.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
En gravid kvinde blev afskediget i forbindelse med nedskæringer på grund af covid-19 (j.nr. 21-2723)
En kvinde blev forskelsbehandlet, da hun blev udsat for sexchikane af sin leder og siden blev afskediget
En kvinde blev udsat for sexchikane på sit arbejde i forbindelse med, at virksomhedens administrerende direktør bukkede kvinden forover og klappede hende bagi. Den fysiske berøring blev begået af kvindens leder, der også var virksomhedsejer, og blev overværet af kvindens mandlige kollega.
Omkring en måned efter episoden blev kvinden afskediget fra sin stilling med henvisning til sine tilkendegivelser om, at hun ikke ønskede at fortsætte samarbejdet med virksomheden efter episoden på arbejdspladsen.
Afskedigelsen af kvinden havde direkte sammenhæng med episoden omkring en måned tidligere. Kvinden blev således afskediget som følge af episoden, hvor hun blev udsat for sexchikane.
Kvinden fik derfor medhold i, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn i form af sexchikane og i, at hun i forbindelse med afskedigelsen blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Kvinden blev tilkendt en godtgørelse på 40.000 kr. for forskelsbehandling på grund af sexchikane. Hun blev også tilkendt en godtgørelse for forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelsen svarende til ni måneders løn.
Ordet ”ung” i et stillingsopslag var i strid med annonceringsbestemmelsen i forskelsbehandlingsloven
En kvinde født i 1963 klagede over et stillingsopslag, hvor der blev søgt efter en ”ung” medarbejder. Kvinden klagede alene over stillingsopslaget, og ikke det forhold, at hun ikke kom i betragtning til stillingen. Brug af ordene ”ung” og ”yngre” i stillingsopslag sidestilles med den situation, hvor en virksomhed søger efter en medarbejder med en bestemt alder. Virksomheden havde derfor handlet i strid med annonceringsbestemmelsen. Kvinden fik derfor medhold i klagen.
Formandsafgørelser august 2022
Mand blev ikke forskelsbehandlet på grund af køn ved adgangen til at redigere på Aula
En mand klagede over, at det alene var hans hustru, som kunne redigere i deres fælles børns profiler på Aula, ligesom det alene var hustruen, som blev bedt om at svare på konkrete spørgsmål om samtykke vedrørende deres datter. Manden mente sig derfor udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Indklagede oplyste, at alle forældremyndighedsindehavere har adgang til at redigere i oplysninger om fælles børn på Aula. Ved oprettelse af nye samtykker vedrørende et barn er det den forælder, som først logger ind, som bliver bedt om at besvare spørgsmål om samtykke vedrørende barnet. Svaret bliver efterfølgende tilgængeligt for og kan redigeres af alle forældremyndighedsindehavere. At klagers hustru blev bedt om at besvare spørgsmål om samtykke for datteren skyldtes alene, at hun loggede ind på Aula før klager. Hvis klager havde logget ind først, var han i stedet blevet bedt om at tage stilling til spørgsmålene om samtykke for datteren.
Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af køn. På baggrund af nævnets faste praksis var det derfor åbenbart, at der ikke kunne gives medhold i klagen, og nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Klage over integrationskrav i udlændingeloven kunne ikke behandles i nævnet
En kvinde klagede over forskelsbehandling pga. handicap i forbindelse med, at hun havde fået afslag på familiesammenføring. Afslaget blev givet med den begrundelse, at hendes ægtefælle ikke havde bestået en danskprøve, som var en del af integrationskravet i udlændingeloven.
Da klagen alene vedrørte anvendelsen og fortolkningen af regler i udlændingeloven, kunne nævnet ikke behandle klagen.
Afgørelsen er truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Klage over integrationskrav i udlændingeloven kunne ikke behandles i nævnet (j.nr. 21-39008)
Kvinde fik afslag på genoptagelse
En kvinde anmodede om genoptagelse af sin sag om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelse.
I den tidligere sag havde nævnet vurderet, at klager ikke havde godtgjort, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Hun havde derfor ikke fået medhold i sagen.
Der var ikke i forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Der forelå heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kunne begrunde en genoptagelse.
Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Kvinde fik afslag på genoptagelse (j.nr. 22-32507)
Nævnet afviste at indbringe sagen for domstolene
En mand fik ved nævnets afgørelse af 7. maj 2021 medhold i sin klage, hvorefter han blev tilkendt en godtgørelse. Afgørelsen blev ikke efterlevet, hvorefter manden anmodede nævnet om at indbringe sagen for domstolene med de tre bestyrelsesmedlemmer som sagsøgte, idet det indklagede selskab var gået konkurs.
Nævnet fandt ikke, at lov om ligebehandlingsnævnets § 12, stk. 2 omfattede den situation, at klager ønskede at anlægge sag personligt mod bestyrelsesmedlemmerne, andre medlemmer af ledelsen eller øvrige personer tilknyttet et selskab, der ved nævnets afgørelse var pålagt at betale godtgørelse, og som efterfølgende blev taget under konkursbehandling.
Manden fik derfor ikke medhold. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet afviste at indbringe sagen for domstolene (j.nr. 22-34974)
Nævnet afviste klage på grund af forældelse
En mand klagede over, at den indklagede politimyndighed havde udsat ham for forskelsbehandling i forbindelse med, at han ophørte på et lægedansk kursus i august 2004. Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 8. februar 2022.
Nævnet vurderede, at et eventuelt krav på godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven var forældet. Nævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det efter nævnets faste praksis var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af ligebehandlingsnævnets formandskab.
Nævnet afviste klage på grund af forældelse (j.nr. 22-23761)
Mand blev ikke forskelsbehandlet ved Statsministeriets svar
En mand klagede over, at det indklagede ministerie havde udsat ham for forskelsbehandling i forbindelse med, at ministeriet havde besvaret hans henvendelse.
Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 20. marts 2022.
Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Mand blev ikke forskelsbehandlet ved Statsministeriets svar (j.nr. 22-35393)
En mands overvægt var ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap som følge af overvægt i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i en stilling som klinisk diætist. Manden havde oplyst, at han ikke anså sin fysiske tilstand, herunder vægt, som en hindring. Manden havde endvidere oplyst, at han tidligere havde varetaget lignende stillinger som den ansøgte stilling.
Det fremgik af mandens lægelige oplysninger, at hans overvægt ikke var arbejdsmæssigt diskvalificerende, og at han ville kunne yde samme arbejdsindsat som andre kost- og ernæringseksperter.
Nævnet vurderede på den baggrund, at manden ikke havde godtgjort, at han på ansøgningstidspunktet havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at han som følge af sin overvægt havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
En mands overvægt var ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand (j.nr. 22-3021)
Nævnet kunne ikke behandle klage over tilgængelighed
En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med webtilgængelighed og i forbindelse med hans mulighed for at få telefonisk hjælp af den indklagede myndighed.
Handicapdiskriminationsloven indeholder et forbud mod diskrimination på grund af handicap, men indebærer ikke en pligt til tilgængelighed, herunder adgang til kommunikation via telefonisk henvendelse.
Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven bliver stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning.
Nævnet kunne på den baggrund ikke behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Nævnet kunne ikke behandle klage over tilgængelighed (j.nr. 21-34918)