Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet april 2022
Møde den 4. april 2022
Nævnet kunne ikke behandle klage over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med skolestart
Et forældrepar klagede på vegne af deres 6-årige søn over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med den indklagede kommunes tilrettelæggelse af et SFO-tilbud som brobygning forud for klagers skolestart i juni 2020 samt tilrettelæggelse af undervisningen ved hans opstart i 0. klasse i august 2020.
Klagen angik spørgsmålet om, hvorvidt kommunen i tilstrækkelig grad sikrede, at klager, som var hørehæmmet og svært nærsynet, kunne opnå samme udbytte som andre elever i SFO-tilbuddet som brobygning og undervisningen i 0. klasse.
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed. Dog gælder der efter lovens § 9 a en ret til individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og i folkeskolen, således at børn og unge kan opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn og unge og undgå forskelsbehandling. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 2021.
Nævnet vurderede, at klagen i det hele angik spørgsmålet om rimelig individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og folkeskolen, som på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling ikke var en del af nævnets kompetence, da lovens § 9 a endnu ikke var trådt i kraft.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Det var forskelsbehandling, at jurist blev afskediget under barselsorlov som led i afskedigelsesrunde
En kvindelig jurist klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget under sin barselsorlov. Afskedigelsen af klager fandt sted som led i en afskedigelsesrunde, hvor i alt 26 medarbejdere blev afskediget.
I klagers afdeling var der efter afskedigelserne to jurister tilbage. Nævnet kunne ikke ud fra oplysningerne i sagen konstatere, at der var sådanne kvalifikationsmæssige forskelle mellem klager og de tilbageværende jurister i afdelingen, at dette kunne begrunde, at netop klager skulle afskediges.
Indklagede havde ikke overvejet at omplacere klager til en ny stilling som cand.jur., som blev opslået inden udgangen af klagers opsigelsesperiode.
Nævnet fandt, at indklagede efter en samlet vurdering ikke havde godtgjort, at klagers orlov ikke indgik helt eller delvist ved beslutningen om at afskedige hende.
Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 245.000 kr., svarende til omkring 9 måneders løn.
Det var ikke forskelsbehandling, at en konsulent blev afskediget under sin forældreorlov
En konsulent havde klaget over, at hun var blevet afskediget fra sin stilling på et tidspunkt, hvor hun var på forældreorlov.
Nævnet lagde i deres vurdering af sagen til grund, at konsulenten blev afskediget samtidig med de øvrige medarbejdere fra den afdeling, som klager fortrinsvist var tilknyttet, og at ingen af de øvrige medarbejdere blev tilbudt omplacering til en anden stilling. Nævnet lagde også vægt på, at konsulentens arbejdsopgaver hovedsageligt bestod af afklaringsopgaver, og at den indklagede virksomhed på tidspunktet for afskedigelsen ikke varetog denne type opgave i virksomhedens anden afdeling, hvor der kun var én ansat.
På denne baggrund var det nævnets vurdering, at den indklagede virksomhed havde godtgjort, at afskedigelsen af konsulenten ikke helt eller delvist var begrundet i hendes afholdelse af orlov efter barselsloven.
Konsulenten fik derfor ikke medhold i klagen.
En kommunes afslag på at gennemgå klagers sager sammen med ham var ikke ulovlig forskelsbehandling
En mand, der er ordblind, anmodede om indsigt i alle personoplysninger, som den indklagede kommune behandlede om ham. Manden fik udleveret 3.998 dokumenter og ønskede, at en sagsbehandler fra kommunen skulle gennemgå dokumenterne med ham. Kommunen gav afslag på at gennemgå dokumenterne med manden. Manden mente, at dette var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet vurderede, at kommunens afslag var objektivt begrundet i saglige formål, herunder den anseelige mængde ressourcer og tid det ville tage at gennemgå og oplæse 3.998 dokumenter med manden, og at kommunens praksis måtte anses for nødvendig for at opnå disse formål, idet der var et rimeligt forhold mellem ressourceanvendelsen, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for manden.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at klager ikke måtte medbringe sin servicehund hos en lægeklinik
En kvinde, som var diagnosticeret med PTSD, havde klaget til Ligebehandlingsnævnet over, at hun ikke længere måtte medbringe sin servicehund hos sin læge. Kvinden havde desuden klaget over, at lægeklinikken havde udsat hende for at chikane i forbindelse med udlevering af hendes journal.
Nævnet vurderede, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at kvinden ved afslaget om at medbringe sin servicehund i klinikken blev udsat for direkte forskelsbehandling.
Nævnet vurderede, at lægeklinikken ikke havde løftet bevisbyrden for, at det ikke var sundhedsmæssigt muligt at indrette sig således, at der var mulighed for at betjene både kvinden og patienter med allergi i lægeklinikken.
Indklagede havde heller ikke løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at kræve, at kvinden selv skulle afhente sin journal fysisk i klinikken uden at medbringe sin servicehund.
Kvinden fik derfor medhold i denne del af klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.
Nævnet vurderede derudover, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling i form af chikane i forbindelse med forløbet omkring udlevering af hendes journal. Hun fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
En ordblind mand modtog sin post senere, fordi han ikke var tilmeldt digital post
En mand, der er ordblind, klagede til Ligebehandlingsnævnet. Han mente, at han var blevet udsat for forskelsbehandling pga. sit handicap, fordi han ikke modtog digital post, og derved modtog sin post senere. Han mente også, at det var udtryk for forskelsbehandling pga. handicap, at han skulle bruge en smartphone til skærmoplæsning.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der i de to klager ikke var oplysninger, der medførte, at manden på grund af sit handicap var ringere stillet end andre borgere.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
En ordblind mand modtog sin post senere, fordi han ikke var tilmeldt digital post (j.nr. 19-53912)
Det var ikke forskelsbehandling, at kommune sendte breve til ordblind borger
En mand, der er ordblind, klagede til Ligebehandlingsnævnet. Han mente, at han var blevet udsat for forskelsbehandling pga. sit handicap, fordi han modtog breve fra en kommune, selvom han havde gjort kommunen opmærksom på, at han er ordblind.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke var oplysninger i sagen, der tydede på, at manden var blevet behandlet ringere på grund af sit handicap.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Det var ikke forskelsbehandling, at kommune sendte breve til ordblind borger (j.nr. 21-30115)
Klage over kommunes afgørelse om hjemmevejledning
En mand, der er ordblind, klagede til Ligebehandlingsnævnet. Han mente, at han var blevet udsat for forskelsbehandling pga. sit handicap, da det ved tekniske problemer med en hjemmeside, kun var muligt at rette henvendelse pr. mail den myndighed, som administrerer hjemmesiden.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen alene angik indholdet af kommunens afgørelse om hjemmevejledning. Nævnet kunne på den baggrund ikke behandle klagen.
Klage over kommunes afgørelse om hjemmevejledning (j.nr. 21-30069)
Klage over trafikselskabs skilte kunne ikke behandles
En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke kan læse det indklagede trafikselskabs skilte. Manden klagede desuden over trafikselskabets hjemmeside.
Nævnet vurderede, at klagen handlede om manglende tilgængelighed.
Handicapdiskriminationsloven indeholder et forbud mod diskrimination på grund af handicap, men indebærer ikke en pligt til tilgængelighed.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Klage over trafikselskabs skilte kunne ikke behandles (j.nr. 20-28238)
Det var forskelsbehandling, at kvinde blev afskediget under graviditet
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun den 11. september 2020 blev afskediget under sin graviditet.
Afskedigelsen var begrundet i, at virksomheden havde et stigende behov for fagligt personale, og at kvinden to gange havde takket nej til at videreuddanne sig til social- og sundhedshjælper.
Der var ikke oplysninger om, at kvinden i forbindelse med sin tiltræden den 4. december 2019 eller senere var blevet orienteret om, at videreuddannelse var en forudsætning for fortsat ansættelse.
Kvinden var den første af 17 ufaglærte medarbejdere som blev afskediget. Herefter blev yderligere to ufaglærte medarbejdere afskediget. Tre ufaglærte medarbejdere meddelte i en efterfølgende periode deres egne opsigelser. Der forelå ikke oplysninger om, hvorfor kvinden blev afskediget før de øvrige to afskedigede medarbejdere. Der forelå heller ikke oplysninger om, hvorfor valget faldt på kvinden frem for de tilsyneladende 11 tilbageværende ufaglærte medarbejdere. Endelig forelå der ikke oplysninger om ansættelsessituationen for de tilbageværende ufaglærte medarbejdere.
Nævnet vurderede efter en samlet vurdering af disse oplysninger, at virksomheden ikke havde godtgjort, at afskedigelsen af kvinden ikke helt eller delvist var begrundet i hendes graviditet.
Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 185.000 kr.
Det var forskelsbehandling, at kvinde blev afskediget under graviditet (j.nr. 20-51895)
Møde den 20. april 2022
Afskedigelse af fængselsbetjent
En fængselsbetjent blev sygemeldt som følge af en skulderskade. I en friattest anbefalede betjentens læge, at betjenten ikke havde arbejdsfunktioner med fysisk magtanvendelse, og at han ville være varigt funktionspåvirket af sin skulderskade. Fængselsbetjenten blev efterfølgende afskediget. Fængselsbetjenten oplyste, at han ikke blev tilbudt andet arbejde f.eks. i en afdeling med sagsbehandlingsmæssige opgaver. Den indklagede myndighed oplyste, at betjenten selv havde afslået sådanne opgaver.
Der var for nævnet tvivl om, hvorvidt fængselsbetjenten blev tilbudt at arbejde med sagsbehandlingsmæssige opgaver, og hvorvidt han selv afslog dette. Nævnet vurderede derfor, at det var nødvendigt for sagens afgørelse, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Dette kunne ikke ske for nævnet, men måtte ske ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afskedigelse af fængselsbetjent (j.nr. 20-34769)
Det var forskelsbehandling at en kok blev afskediget under sin forældreorlov
En kvinde blev under sin forældreorlov afskediget fra sin stilling som kok. Hun klagede derfor over forskelsbehandling på grund af køn.
Afskedigelsen var begrundet i, at den indklagede virksomhed, som leverede frokostordninger til andre virksomheder, som følge af COVID-19 havde oplevet et stort fald i omsætningen og antallet af kunder.
Nævnet lagde til grund, at i alt fem medarbejdere blev afskediget med samme begrundelse, og at der på afskedigelsestidspunktet fortsat var to tilbageværende stillinger med produktion af frokost, som fremadrettet skulle varetages af to ufaglærte medarbejdere.
Klager blev ikke tilbudt omplacering til en af de to tilbageværende stillinger. Indklagede havde om baggrunden herfor alene oplyst, at en sådan omplacering ville have medført, at indklagede skulle afskedige en af de to ufaglærte medarbejdere for at beholde klager.
Nævnet vurderede herefter, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at klagers orlov ikke indgik helt eller delvist ved beslutningen om, at netop klager blev udvalgt som en af de medarbejdere, der skulle afskediges.
Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.
Det var forskelsbehandling at en kok blev afskediget under sin forældreorlov (j.nr. 20-35670)
Gravid kvinde blev forskelsbehandlet ved afskedigelse
En gravid kvinde blev afskediget fra sin stilling som Business Researcher. Hun klagede derfor over forskelsbehandling på grund af køn.
Afskedigelsen var begrundet i, at klagers stilling bortfaldt som følge af en omsætningsnedgang.
Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde godtgjort, at virksomhedens samlede økonomiske situation på afskedigelsestidspunktet nødvendiggjorde afskedigelsen af klager.
Herefter, og henset til det samlede forløb, vurderede nævnet, at indklagede ikke havde godtgjort, at klagers graviditet ikke indgik helt eller delvist ved beslutningen om af afskedige hende.
Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.
Gravid kvinde blev forskelsbehandlet ved afskedigelse (j.nr. 20-37657)
Kvinde i risikogruppen for et alvorligt forløb med COVID-19 havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap.
Kvinden var ansat i en tidsbegrænset stilling som lærer på en skole i den indklagede kommune frem til den 30. juni 2020. Det var planlagt, at hun også i det efterfølgende skoleår skulle arbejde på skolen som lærer.
Den 26. maj 2020 orienterede ledelsen hende imidlertid om, at skolen havde ansat en anden lærer til at varetage den funktion som lærer, som det hidtil havde været planlagt, at hun skulle varetage i det kommende skoleår. Beslutningen var begrundet i, at klager som følge af en mavetarmsygdom var i risikogruppen for at få et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, og at tilstedeværelse på skolen var nødvendig i stillingen.
Klagers mavetarmsygdom påvirkede under normale omstændigheder ikke hendes arbejde, og havde heller ikke medført sygefravær på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling.
Som følge af klagers tilhørsforhold til risikogruppen i forhold til COVID-19 anbefalede klagers læge, at hun ikke varetog jobfunktioner, hvor sundhedsmyndighedernes råd til risikogrupper ikke kunne overholdes.
Nævnet vurderede, at klager den 26. maj 2020 ikke havde haft langvarige begrænsninger som følge af sin sygdom, ligesom der heller ikke forelå en lægelig prognose om, at sygdommen ville medføre begrænsninger af lang varighed. Klager havde derfor ikke på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Klager fik derfor ikke medhold.
Nævnet kunne ikke behandle klage over afslag på familiesammenføring
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap og etnisk oprindelse i forbindelse med afslag på familiesammenføring.
Klagers hustru havde søgt Udlændingestyrelsen om familiesammenføring med klager. Udlændingestyrelsen meddelte klagers hustru afslag med henvisning til, at klager ikke havde stillet økonomisk sikkerhed.
I forhold til handicap vurderede nævnet, at klagen alene angik anvendelse og fortolkning af regler i udlændingeloven. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
I forhold til etnisk oprindelse vurderede nævnet, at udlændingestyrelsens afgørelse om familiesammenføring, der blev truffet efter reglerne i udlændingeloven, ikke var omfattet af anvendelsesområde for lov om etnisk ligebehandling. Nævnet kunne derfor heller ikke behandle denne del af klagen.
Nævnet kunne ikke behandle klage over afslag på familiesammenføring (j.nr. 20-25617)
Ligebehandlingsnævnet havde ikke kompetence til at behandle en klage over et ankenævn
En mand, som led af et psykisk handicap, havde klaget til Ligebehandlingsnævnet over en afgørelse fra en ankenævn.
Nævnet vurderede, at klagen i sin helhed vedrørte anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning end den, der er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetence.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afskedigelse af mand i varslingsperioden efter barselsloven
En mand, der var ansat som Senior Advisor, blev afskediget på et tidspunkt, hvor han havde varslet forældreorlov. Da afskedigelsen af ham fandt sted i en varslingsperiode efter barselslovens § 16, stk. 2, fandt den omvendte bevisbyrde anvendelse.
Nævnet vurderede, at en afgørelse i sagen forudsatte en nærmere afklaring af en række forhold, og det var derfor nødvendigt, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afskedigelse af mand i varslingsperioden efter barselsloven (j.nr. 20-34797)
Det var ikke forskelsbehandling, at et flyselskab ikke ville sælge en flybillet til en mand
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et flyselskab ikke ville sælge en flybillet til ham, fordi han var en mand.
Flyselskabet havde oplyst, at deres fly var vægtbegrænsede, og at de derfor på hver flyvning foretog en beregning, som bestemte, hvilken vægt flyet kunne fyldes med. Flyselskabet oplyste, at de i den forbindelse anvendte standardmasseværdier for passagerne i overensstemmelse med Trafikstyrelsens Bestemmelser for Civil Luftfart.
Nævnet lagde vægt på, at flyselskabet efter reglerne på luftfartsområdet havde valget mellem at anvende den faktiske vejede masse for hver person eller de standardmasseværdier, som angivet i Trafikstyrelsens Bestemmelser for Civil Luftfart (BL 5-5) og i forordning nr. 859/2008 af 20. august 2008. Flyselskabets praksis var begrundet i hensynet til luftfartssikkerheden. Nævnet fandt på den baggrund, at flyselskabets praksis var begrundet i et legitimt mål, og at de midler, som flyselskabet brugte for at opnå dette mål, ikke gik ud over, hvad der var hensigtsmæssigt og nødvendigt.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Gravid kvinde blev forskelsbehandlet i forbindelse med afskedigelse
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget under sin graviditet. Da kvinden var gravid på afskedigelsestidspunktet påhvilede det den indklagede virksomhed at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Afskedigelsen var begrundet i virksomhedens behov for personalereduktion. Udvælgelsen af klager til opsigelse skete på baggrund af en samlet vurdering af klagers kompetencer.
Nævnet vurderede efter en samlet vurdering ikke, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at klagers graviditet ikke indgik helt eller delvist i beslutningen om at afskedige klager. Nævnet havde herved navnlig lagt vægt på, at kvinden ikke havde modtaget skriftlige advarsler eller påtaler for sin arbejdsindsats, og at det ikke kunne anses for dokumenteret, at det forud for afskedigelsen var blevet drøftet internt eller tilkendegivet over for klager, at hun udførte sit arbejde mangelfuldt.
Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 270.000 kr.
Gravid kvinde blev forskelsbehandlet i forbindelse med afskedigelse (j.nr. J.nr. 20-54410)
Møde den 29. april 2022
Afvisning i frisørsalon på grund af manglede coronapas var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven
En kvinde, som havde flere psykiske lidelser, klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun var blevet afvist fra en frisørsalon, da hun ikke kunne fremvise coronapas.
Kvinden blev afvist fra frisørsalonen på et tidspunkt, hvor Erhvervsministeriet havde udstedt retningslinjer om krav om coronapas blandt andet hos frisørsaloner.
Kravet om fremvisning af coronapas hos frisørsaloner blev indført som midlertidige restriktioner på grund af COVID-19 pandemien.
Nævnet vurderede på den baggrund, at barriereren i form af kravet om fremvisning af coronapas ikke havde haft tilstrækkelig lang varighed til at være omfattet af beskyttelsen i handicapdiskriminationsloven.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Afvisning i lægeklinik på grund af manglende brug af mundbind var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven
En kvinde, der havde PTSD og angst, klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun var blevet afvist fra en lægeklinik, da hun ikke bar mundbind.
Kvinden blev afvist fra lægeklinikken på et tidspunkt, hvor der var indført krav om brug af mundbind i blandt andet sundhedssektoren. Kravet om brug af mundbind blev indført som en midlertidige restriktion på grund af covid-19 pandemien.
Nævnet vurderede på den baggrund, at barriereren i form af kravet om brug af mundbind ikke havde en tilstrækkelig lang varighed til at være omfattet af beskyttelsen i handicapdiskriminationsloven.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Afvisning i forbindelse med behandling på grund af manglende brug af mundbind var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven
En kvinde, der havde PTSD og angst, klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun var blevet oplyst om, at hun skulle bære mundbind i forbindelse med behandling.
Behandlingsstedet stillede krav om, at kvinden skulle bruge mundbind på et tidspunkt, hvor der var indført krav om brug af mundbind i blandt andet sundhedssektoren. Kravet om brug af mundbind blev indført som en midlertidige restriktion på grund af covid-19 pandemien.
Nævnet vurderede på den baggrund, at barriereren i form af kravet om brug af mundbind ikke havde en tilstrækkelig lang varighed til at være omfattet af beskyttelsen i handicapdiskriminationsloven.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Det var ikke forskelsbehandling på grund af handicap, at kvinde fik afslag på et tegne forsikring på grund af højt BMI
En kvinde fik afslag på at tegne en livsforsikring og en forsikring mod tab af erhvervsevne i tilknytning til en pensionsordning under henvisning til, at hun havde et BMI på 37,5. Hun klagede derfor over forskelsbehandling på grund af handicap.
Ved vurderingen af, om klager havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand, måtte nævnet foretage en vurdering af, om klagers overvægt konkret havde medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at hun var forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.
Der var i de lægelige oplysninger ikke beskrevet sygdomme som følge af klagers overvægt, og hun modtog heller ikke behandling i anledning af denne. Klager oplyste, at hun gik 8 km om dagen og ofte cyklede, ligesom hun havde meget få sygedage.
Nævnet vurderede på den baggrund, at klager ikke havde godtgjort, at hun havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.
Klager fik derfor ikke medhold.
Anvendelse af digitalt profilafklaringsværktøj
Institut for Menneskerettigheder har indbragt en klage for nævnet, der angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anvendte kriteriet ”ikke-vestlig herkomst” i et digitalt profilafklaringsværktøj.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at begrebet ”herkomst”, som dette var anvendt i profilafklaringsværktøjet, ikke fortalte noget om etnisk oprindelse. Det anvendte begreb var dermed ikke omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Nævnet henviste i den forbindelse til EU-domstolens afgørelse i Jyske Finans A/S-sagen (C-668/15).
Institut for Menneskerettigheder fik derfor ikke medhold i sin klage.
Anvendelse af digitalt profilafklaringsværktøj (j.nr. 20-25601)
Formandsafgørelser 2022
Det var ikke godtgjort, at grå stær var et handicap
En mand, der led af grå stær, startede den 9. oktober 2019 i en tidsbegrænset stilling som AR Accountant CBS Finance ved den indklagede virksomhed. Den 19. december 2019 blev manden undersøgt forud for operation i øjnene. Manden blev afskediget den 29. januar 2020 som følge af, at hans arbejde ikke levede op til forventningerne.
På tidspunktet for afskedigelsen havde manden ikke haft begrænsninger, der kunne betegnes som lange. Vurderingen af om lidelsen medførte en begrænsning af lang varighed måtte derfor bero på en prognose. Nævnet vurderede, at der på afskedigelsestidspunktet ikke forelå tilstrækkelige lægelige oplysninger til at fastslå, om manden ville få begrænsninger i sin deltagelse i arbejdslivet, der måtte anses at have en lang varighed. Nævnet vurderede herefter, at manden ikke havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Manden fik derfor ikke medhold i sin klage. Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Det var ikke godtgjort, at grå stær var et handicap (j.nr. 20-38855)
Kvinde med servicehund blev ikke udsat for ringere behandling
En kvinde, der led af PTSD, ønskede at medbringe sin servicehund til en tid ved sin tandlæge. Efter at have oplyst tandlægen om servicehundens funktion fik kvinden mulighed for at bestille tid ved tandlægen. Kvinden mente, at hun var udsat for forskelsbehandling, da hun skulle vente længere på en tid end andre som følge af, at servicehunden skulle med.
Nævnet lagde til grund, at der kunne forekomme ventetid ved bestilling af tid til tandlægebesøg. Nævnet vurderede herefter, at kvinden ikke havde været udsat for ringere behandling end andre personer blev. Nævnet lagde vægt på, at kvinden blev tilbudt en tandlægetid, og at kvindens servicehund ikke blev nægtet adgang.
Kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage.
Kvinde med servicehund blev ikke udsat for ringere behandling (j.nr. 21-13830)
Det var forskelsbehandling, at kvinde i fleksjob kunne ikke blive mystery shopper
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at den indklagede virksomhed oplyste hende, at hun som fleksjobber ikke kunne komme i betragtning som mystery shopper.
Nævnet vurderede, at freelance stillingen som mystery shopper udgjorde et ansættelsesforhold omfattet af forskelsbehandlingsloven.
Klager havde som følge af afslagets ordlyd påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med ansættelse.
Da indklagede som begrundelse for afslaget udtrykkeligt havde henvist til fleksjobordningen, som var begrundet i klagers handicap, havde de ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold.
Da klager ikke havde søgt stillingen, var der ikke grundlag for at fastslå, at hun som ansøger til en ledig stilling skulle tildeles en godtgørelse.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Det var forskelsbehandling, at kvinde i fleksjob kunne ikke blive mystery shopper (j.nr. 21-32870)
En kvinde, som måtte opgive at gennemføre AMU-kursus i erhvervsbefordring blev ikke forskelsbehandlet på grund af handicap
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med forløbet af et kursus i erhvervsbefordring hos et AMU-center.
Som følge af sit niveau i køreundervisningen måtte kvinden tage ekstra køretimer. Hun måtte til sidst opgive at gennemføre kurset, da hun ikke havde opnået et tilstrækkeligt niveau.
Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at kvinden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med kurset i erhvervsbefordring, herunder ved kravet om ekstraundervisning og tilrettelæggelsen heraf. Det var derfor åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.
Klagen blev derfor afvist.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Kvinde blev nægtet ydelsen ”herreklip” og blev tilkendt godtgørelse
En kvinde ønskede en ”herreklip” ved den indklagede frisør. Frisøren nægtede, at udføre denne ydelse.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at frisøren havde overtrådt ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling ved at udelukke kvinden fra ydelsen ”herreklip”. Kvinden fik derfor medhold i sin klage. Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Kvinde blev nægtet ydelsen ”herreklip” og blev tilkendt godtgørelse (j.nr. 21-16075)
Det var ikke forskelsbehandling, at ordblind mand ikke blev tilbudt stilling
En mand, der lider af ordblindhed, søgte en stilling som jurist ved den indklagede myndighed. Manden blev ikke tilbudt en af de tolv ledige stillinger. Myndigheden oplyste, at man havde valgt en anden mere kvalificeret ansøger end manden.
Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder for, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Det forhold, at manden ikke blev tilbudt en af de ledige stillinger var ikke tilstrækkeligt til at påvise faktiske omstændigheder for, at han var blevet udsat for forskelsbehandling.
Manden fik ikke medhold i sin klage. Afgørelsen blev truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Det var ikke forskelsbehandling, at ordblind mand ikke blev tilbudt stilling (j.nr. 21-15312)
Havde ikke retlig interesse i klage over Fødevarestyrelsens vejledning om servicehunde
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med Fødevarestyrelsens vejledning om servicehunde samt omtale af klagers servicehund.
Manden gjorde gældende, at han som følge af indholdet af Fødevarestyrelsens hjemmeside og styrelsens telefoniske vejledning til fødevarevirksomheder oplevede at blive afvist fra restaurationer og butikker med sin servicehund.
Selvom manden havde en servicehund som hjælpemiddel, vurderede nævnet, at han ikke i forbindelse med indholdet af hjemmesiden eller styrelsens vejledning til virksomheder i øvrigt havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde en individuel og aktuel interesse i sagen. Som følge af manglende retlig interesse kunne nævnet derfor ikke behandle denne del af klagen.
Manden gjorde også gældende, at det var udtryk for chikane, at Fødevarestyrelsen i en mail til ham havde omtalt hans servicehund som et ”husdyr” i forbindelse med en beskrivelse af fødevareforordningens regler.
Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at indklagede ved sin beskrivelse af gældende regler på fødevareområdet havde udsat klager for chikane.
Da det herefter var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage, afviste nævnet at behandle denne del af klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.