Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet september 2021
Møde den 15. september 2021
Nævnet afviste af behandle klage over Familieretshuset
En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med et hændelsesforløb forud for et møde i en forældreansvarssag i Familieretshuset.
Manden gjorde blandt andet gældende, at mødelederne ved Familieretshuset udtalte, at ”fædre er jo ikke så vigtige”, at de var ligeglade, og at de ikke gad at høre på ham.
Familieretshuset bestred klagers udlægning af, hvad der blev sagt forud for mødet hos Familieretshuset.
Herefter var der for nævnet betydelig tvivl om hændelsesforløbet forud for mødet hos Familieretshuset, herunder om mødelederne hos Familieretshuset udtalte som forklaret af manden. En afklaring af, om manden forud for mødet hos Familieretshuset blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn, forudsætter bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke ske for Ligebehandlingsnævnet, men må ske ved domstolene.
Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.
Nævnet afviste af behandle klage over Familieretshuset (j.nr. 20-48234)
Et eventuelt krav som følge af forskelsbehandling på grund af køn var forældet
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab havde meddelt hende afslag på dækning af udgifter til udredning af mavesmerter med den begrundelse, at kvindens behandlingsbehov var opstået i forbindelse med en graviditet.
Det fremgik af forsikringsbetingelserne, at den omhandlede sundhedsforsikring ikke dækkede udgifter til behandling som følge af graviditet og fødsel.
Afslaget var meddelt kvinden i 2013/2014. Klagen blev indgivet til nævnet den 18. oktober 2020.
Nævnet vurderede, at kvindens ret til at gøre et krav gældende for nævnet var forældet.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Et eventuelt krav som følge af forskelsbehandling på grund af køn var forældet (j.nr. 20-46153)
Et eventuelt krav som følge af forskelsbehandling på grund af køn var forældet
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab havde meddelt hende afslag på dækning af udgifter til fysioterapibehandling med den begrundelse, at fysioterapibehandling kun kunne bevilges for lidelser i bevægeapparatet.
Kvinden gjorde gældende, at afslaget var begrundet i graviditet og fødsel, og at hun derfor havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn.
Kvinden blev meddelt afslag i 2015. Klagen blev indbragt for nævnet den 18. november 2020.
Nævnet vurderede, at kvindens ret til at gøre et krav gældende for nævnet var forældet.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Et eventuelt krav som følge af forskelsbehandling på grund af køn var forældet (j.nr. 20-51870)
Klage over chikane og forskelsbehandling i forbindelse med grænsepolitiets kontrol
En mand, som er født i Afghanistan, blev, i løbet af en periode på to måneder, flere gange udtaget til kontrol ved den danske grænse af dansk politi. Manden kørte i en personbil, som var indregistreret i nabolandet.
Manden mente, at han af grænsepolitiet var blevet chikaneret og forskelsbehandlet på grund af sin race og/eller etniske oprindelse. Manden havde oplyst, at en betjent havde bekræftet over for manden, at politiet foretog en ”farvesortering”, og at de primært stoppede udlændinge i forhold til danske statsborgere. Manden mente også, at han af grænsepolitiet var blevet uberettiget tilbageholdt op til flere gange i længere tid end højst nødvendigt. Manden havde til støtte for sin påstand henvist til lydfiler, som han trods opfodringer hertil ikke havde forelagt for nævnet.
Politikredsen havde for nævnet oplyst, at der var retningslinjer for kontrolarbejdet ved grænsen, og at en af opgaverne var at finde personer, som ikke havde et lovligt opholdsgrundlag i Danmark. I den forbindelse spillede hudfarve ingen rolle for, hvem der hyppigst blev udtaget til kontrol. Politikredsen forklarede desuden, at politiets sagsbehandling til tider kan trække ud af mange forskellige årsager.
Nævnet vurderede på den baggrund, at det var nødvendigt for sagens afgørelse, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Klage over chikane og forskelsbehandling i forbindelse med grænsepolitiets kontrol (j.nr.20-13752)
Afskedigelsesrunde med flest kvinder og en medarbejder i fertilitetsbehandling
En kvinde blev afskediget som led i en afskedigelsesrunde. Kvinden havde forinden afskedigelsen meddelt sin arbejdsgiver, at hun var i fertilitetsbehandling. Kvinden gjorde derved gældende, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingslovens § 9. Derudover gjorde kvinden gældende, at arbejdsgiveren havde handlet i strid med § 4 i ligebehandlingsloven, da hun oplyste, at størstedelen af de afskedigede var kvinder.
Kvinden havde fremlagt dokumentation for, at hun skulle påbegynde fertilitetsbehandling, men det var for nævnet uklart, om kvinden havde været i fertilitetsbehandling på afskedigelsestidspunktet. Derudover var parterne uenige om en række væsentlige punkter i sagen, herunder om medarbejdersammensætningen og kønsfordelingen ved afskedigelsesrunden.
På baggrund af parternes uenighed om sagens faktum, fandt nævnet, at sagen måtte afklares ved bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afskedigelsesrunde med flest kvinder og en medarbejder i fertilitetsbehandling (j.nr. 19-59922)
Kvinde og handicapledsager fik ikke bistand af flyselskab i forbindelse med indcheckning
Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en kvinde, der var i selskab med en handicapledsager, ikke fik bistand af et flyselskab i forbindelse med indcheckning, hvilket førte til, at kvinden og hendes ledsager efterfølgende blev afvist ved indcheckning.
Kvinden er kronisk smertepatient og har som følge af lidelsen nedsat mobilitet. Nævnet vurderede, at det var godtgjort, at kvinden har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.
Nævnet vurderede desuden, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at kvinden og ledsageren ved den manglende bistand blev udsat for direkte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.
Flyselskabet, der ikke havde besvaret nævnets henvendelser, havde ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.
Kvinden og ledsageren fik derfor medhold i klagen. De blev begge tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Kvinde og handicapledsager fik ikke bistand af flyselskab i forbindelse med indcheckning
Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en kvinde, der var i selskab med en handicapledsager, ikke fik bistand af et flyselskab i forbindelse med indcheckning, hvilket førte til, at kvinden og hendes ledsager efterfølgende blev afvist ved indcheckning.
Kvinden er kronisk smertepatient og har som følge af lidelsen nedsat mobilitet. Nævnet vurderede, at det var godtgjort, at kvinden har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.
Nævnet vurderede desuden, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at kvinden og ledsageren ved den manglende bistand blev udsat for direkte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.
Flyselskabet, der ikke havde besvaret nævnets henvendelser, havde ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.
Kvinden og ledsageren fik derfor medhold i klagen. De blev begge tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Møde den 27. september 2021
Gravid socialpædagog afskediget
En kvinde var ansat som socialpædagog hos et kommunalt botilbud. Det fremgik af kvindens ansættelsesbrev, at hun var ansat i en begivenhedsbestemt ansættelse med opgaver primært omkring en bestemt beboer, som var tilknyttet et bestemt bo- og beskæftigelsesprojekt. Det var timer knyttet til bo- og beskæftigelsesprojektet, der var årsag til ansættelsen af kvinden.
I november 2019 blev der varslet besparelser på det kommunale botilbud. Besparelserne ville medføre reduktion af personalestaben med én person. Kvinden modtog herefter meddelelse om ophør af hendes ansættelsesforhold.
Da kvinden var gravid på tidspunktet for afskedigelsen fandt den omvendte bevisbyrde anvendelse. Det påhvilede herefter den indklagede kommune at godtgøre, at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet i hendes graviditet.
Nævnet lagde til grund, at afdelingen, som det kommunale botilbud hørte under, blev pålagt økonomiske besparelser, der bl.a. resulterede i, at afdelingen udtrådte af bo- og beskæftigelsesprojektet, og at projektet pr. 1. januar 2020 overgik til en anden afdeling.
Nævnet lagde endvidere til grund, at der forelå en delvis afklaring omkring opgaver knyttet til den beboer, som klager var ansat til primært at beskæftige sig med.
Nævnet vurderede på den baggrund, og da der ikke i øvrigt var oplysninger, der pegede i retning af kønsdiskrimination, at den indklagede kommune havde løftet bevisbyrden for, at ophøret af kvindens ansættelsesforhold hverken helt eller delvist var begrundet i hendes graviditet.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Gravid socialpædagog afskediget (j.nr. 20-3945)
Kommende forældrepar fik tilbudt tidligt graviditetsbesøg
Et kommende forældrepar blev tilbudt et tidligt graviditetsbesøg af Sundhedstjenesten i den indklagede kommune. I tilbuddet om det tidlige graviditetsbesøg stod, at jordemoderen efter afholdelse af et møde med den kommende mor, havde orienteret Sundhedstjenesten om udfordringer, der kunne have betydning ved familiedannelsen. Den kommende far er af marokkansk oprindelse, mens den kommende mor er adopteret fra Sri Lanka, og kom til Danmark, da hun var fire måneder. Den kommende mor har desuden en stofskiftesygdom.
Det kommende forældrepar gjorde overfor nævnet gældende, at beslutningen om at tilbyde forældreparret et tidligt graviditetsbesøg var begrundet i deres race og etniske oprindelse. Den indklagede kommune anerkendte, at formuleringen i deres standardbrev med tilbuddet om et tidligt graviditetsbesøg indeholdt en uhensigtsmæssig formulering.
Den indklagede kommune gjorde gældende, at der var tale om et frivilligt tilbud, der havde til formål at afklare, om det kommende forældrepar måtte have eventuelle udfordringer ved familiedannelse. Det kommende forældrepar takkede nej til tilbuddet om det tidlige graviditetsbesøg.
Nævnet vurderede, at tilbuddet om et tidligt graviditetsbesøg var begrundet i flere forhold, herunder at den kommende mor har en stofskiftesygdom, at hun er adopteret og ikke har kendskab til sit biologiske ophav, og at den kommende far stammer fra Marokko. Det kommende forældrepar havde herefter påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.
Det påhvilede herefter den indklagede kommune at bevise, at princippet om ligebehandling ikke var blevet tilsidesat.
Nævnet vurderede, at denne bevisbyrde var løftet. Ved vurderingen heraf lagde nævnet særlig vægt på, at der på baggrund af de kortfattede oplysninger fra jordemoderen alene var tale om en indledende screening med henblik på at vurdere, om klagerne tilhørte den gruppe, der skulle have tilbuddet om et tidligt og frivilligt graviditetsbesøg. Det kommende forældrepar var således ikke blev behandlet ringere end andre i en tilsvarende situation.
Det kommende forældrepar fik derfor ikke medhold i klagen.
Kommende forældrepar fik tilbudt tidligt graviditetsbesøg (j.nr. 20-56389)
Person med synshandicap fik afslag på ansøgning om dansk indfødsret
En kvinde, som for nævnet havde oplyst, at hun er blind, havde i forbindelse med sin ansøgning om dansk indfødsret følt sig forskelsbehandlet på grund af sit handicap. Kvindens klage omhandlede Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsbehandling samt deres afslag på kvindens ansøgning om dansk indfødsret.
Kvinden havde oplyst, at hun havde følt sig krænket, ydmyget og latterliggjort under behandlingen af sin ansøgning om dansk indfødsret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet havde over for kvinden beklaget, at hun havde følt sig respektløst behandlet i forbindelse med sagsbehandlingen.
Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af handicap under Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsbehandling af hendes ansøgning.
Kvinden havde desuden ikke påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet forskelsbehandlet i form af chikane.
Klager fik dermed ikke medhold i denne del af klagen.
Klager mente også, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke havde respekteret, at hun har et handicap i forbindelse med deres afslag på hendes ansøgning om dansk indfødsret.
Nævnet vurderede, at Udlændinge- og Integrationsministeriets afslag på kvindens ansøgning om dansk indfødsret kunne sidestilles med en afgørelse truffet af den offentlige forvaltning. Denne del af klagen vedrørte dermed anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning og faldt derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.
Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.
Endelig mente kvinden, at Udlændinge- og Integrationsministeriets indfødsretsprøve ikke stiller handicappede lige med andre, men at et handicap bør medføre en særlig bedømmelse.
Det fremgik af sagens oplysninger, at den skriftlige indfødsretsprøve blev oplæst for kvinden under hendes prøvetagning.
Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af handicap i forbindelse med indfødsretsprøven.
Klager fik dermed heller ikke medhold i denne del af klagen.
Person med synshandicap fik afslag på ansøgning om dansk indfødsret (j.nr. 19-32626)
Kvinde afskediget under fravær efter barselsloven
En kvinde var fra den 1. september 2019 fraværende efter barselsloven fra sin stilling i marketingsafdelingen hos den indklagede virksomhed. Kvinden modtog fra den 1. september 2019 løn under barsel. Ifølge arbejdsgiveren overgik kvinden den 22. februar 2020 til afholdelse af 30 dages ferie, inden hun skulle søge om dagpenge for resten af sin orlov. Kvinden gjorde gældende, at hendes løn under barsel strakte sig frem til den 29. februar 2020. Kvinden blev opsagt den 28. februar 2020 som en del af en afskedigelsesrunde.
Arbejdsgiveren havde på trods af opfordring hertil ikke nærmere oplyst, hvornår beslutningen om at afskedige kvinden blev truffet.
Nævnet lagde til grund, at beslutningen om afskedigelse af kvinden blev truffet, mens hun afholdt forældreorlov. Det påhvilede derfor arbejdsgiveren at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Arbejdsgiveren havde anført en række kriterier, som vurderingen af, hvem der skulle afskediges, beroede på. Arbejdsgiveren havde oplyst, at kvinden på baggrund af sine opgaver var den medarbejder i marketingsafdeling, der bedst kunne undværes.
Det var nævnets vurdering, at arbejdsgiveren ikke alene med disse oplysninger, der i det væsentlige var fremkommet efter afskedigelsen, havde løftet sin bevisbyrde for, at kvindens fravær efter barselsloven ikke helt eller delvist indgik i beslutningen om at afskedige hende.
Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 9 måneders løn.
Kvinde afskediget under fravær efter barselsloven (j.nr. 20-32864)
Maler afskediget under kærestes graviditet
En mand, der var ansat i en stilling som maler, blev afskediget en måned efter, han havde meddelt sin arbejdsgiver, at hans kæreste var gravid. Af afskedigelsesbrevet fremgik, at årsagen til afskedigelsen var ”tilpasning af arbejdsstyrken”. Arbejdsgiveren oplyste efterfølgende, at det desuden indgik i vurderingen, at manden havde handlet i strid med arbejdsgiverens adfærdskodeks.
Nævnet vurderede, at manden var omfattet af reglerne om omvendt bevisbyrde pga. kærestens graviditet. Nævnet vurderede derefter, at arbejdsgiveren ikke havde bevist, at oplysningerne om, at mandens kæreste var gravid, ikke havde indgået i beslutningen om at afskedige ham. Ved vurderingen lagde nævnet vægt på, at arbejdsgiveren ikke var fremkommet med reelle, underbyggede oplysninger om, hvorfor netop manden var den maler, der bedst kunne undværes.
Nævnet lagde derudover vægt på den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem oplysningerne om graviditet og afskedigelsen, samt at manden var den eneste af i alt 55 malere, der blev afskediget.
Klager fik derfor medhold i sin klage og en godtgørelse svarende til 6 måneders løn.
Maler afskediget under kærestes graviditet (j.nr. 20-11508)
Formandsafgørelser september 2021
Mand med udenlandsk klingende navn, der blev afvist ved indgangen til bar havde udvist retsfortabende passivitet
En mand med et udenlandsk klingende navn blev sammen med nogle af sine venner afvist ved indgangen til en bar den 19. november 2019. Manden klagede til Ligebehandlingsnævnet den 9. februar 2021 over påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med afvisningen ved indgangen til baren. Manden henviste til Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sagsnr. 20-1130, og oplyste, at der var tale om samme episode.
På baggrund af den tid, der gik fra afvisningen ved indgangen til baren, vurderede nævnet, at manden ved først at indgive sin klage den 9. februar 2021 havde udvist en sådan passivitet, at han havde fortabt sin ret til at gøre et eventuelt krav gældende.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Far havde ikke adgang til oplysninger om sine børns COVID-19 prøvesvar
En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at han ikke havde adgang til oplysninger om sine børns COVID-19 prøvesvar i appen ”MinSundhed”.
Nævnet vurderede, at der ikke var fremlagt oplysninger, der tydede på, at mandens køn var årsag til, at han ikke havde adgang til oplysninger om sine børns COVID-19 prøvesvar i ”MinSundhed”-appen.
Herefter var det på baggrund af nævnets faste praksis åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen, da det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Far havde ikke adgang til oplysninger om sine børns COVID-19 prøvesvar (j.nr. 20-56398)
Nævnet kunne ikke behandle klage om webtilgængelighed
En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med tilgængeligheden af en hjemmeside tilhørende en myndighed.
Nævnet vurderede, at mandens ordblindhed udgør et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.
Der bliver ikke efter handicapdiskriminationsloven stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning. Det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed m.v., skal behandles efter den pågældende sektors regelsæt.
En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed, må derfor indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.
Webtilgængelighed er reguleret af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Nævnet kunne ikke behandle klage om webtilgængelighed (j.nr. 20-35675)
Nævnet afviste at behandle klage over forskelsbehandling i forbindelse med optagelse på uddannelse
En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med optagelsesprocessen på en uddannelse under det indklagede ministerium.
Manden oplyste for nævnet, at han havde modtaget flere breve fra uddannelsesinstitutionen vedrørende samtaler, og at brevene var blev sendt med almindelig fysisk post, fordi han er fritaget fra Digital Post. Brevene indeholdt blandt andet vejledninger om, hvilke dokumenter han skulle medbringe til samtalerne.
Manden gjorde gældende, at han ikke havde samme frist til at forberede sig til samtalerne som alle andre som følge af, at han modtog brevene med almindelig fysisk post.
Nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger i sagen, som gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med optagelsesprocessen havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
På baggrund af nævnets faste praksis, var det derfor åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.