Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet oktober 2021
Møde den 15. oktober 2021
Nævnet kunne ikke behandle klage vedrørende angivelse af fødested i pas
En mand, der blev født i Gaza, Palæstina, i 1945 ønskede, at fødestedet i hans pas skulle angives som ”Palæstina”. Manden havde kontaktet sin bopælskommune i forbindelse med fornyelse af sit pas, men kommunen oplyste, at hverken Gaza eller Palæstina fandtes som landekoder i systemet, og at han kunne vælge mellem enten ”Israel” eller ”Mellemøsten”.
Manden klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med angivelsen af fødested i passet.
Nævnet fandt, at angivelse af fødested i pas ikke er omfattet af anvendelsesområdet for lov om etnisk ligebehandling.
Nævnet lagde herved vægt på, at de pasudstedende myndigheder ikke kunne anses for at yde social beskyttelse, sociale goder eller uddannelse. De pasudstedende myndigheder kunne heller ikke anses for at levere varer og/eller tjenesteydelser, idet udstedelse af pas er et led i udøvelse af offentlig myndighed.
Nævnet kunne herefter ikke behandle klagen.
Nævnet kunne ikke behandle klage vedrørende angivelse af fødested i pas (j.nr.20-11543)
Kvindelig lokomotivførerelev blev ikke tildelt kvalifikationstillæg
En kvinde og fem mænd blev ansat som lokomotivførerelever på samme tid. De fem mænd blev hver især tildelt et individuelt kvalifikationstillæg, mens kvinden ikke blev tildelt et kvalifikationstillæg. Dette medførte, at den kvindelige lokomotivførerelevs månedsløn var lavere end de fem mandlige lokomotivførerelevers månedsløn.
Kvinden gjorde over for nævnet gældende, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, fordi hun var den eneste af de nyansatte lokomotivførerelever, der ikke blev tildelt et individuelt kvalifikationstillæg. Kvinden gjorde blandt andet gældende, at hun havde relevant erhvervserfaring på lige fod med de fem mandlige lokomotivførerelever, og at det dermed ikke var de fem lokomotivførerelevers erhvervserfaring, der var årsagen til, at de hver især blev tildelt et individuelt kvalifikationstillæg.
Nævnet vurderede, at kvinden, i modsætning til de øvrige mandlige lokomotivførerelever, ikke havde en faglig uddannelse eller betydelig erhvervserfaring, der kunne begrunde et kvalifikationstillæg.
Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at den lønmæssige forskel mellem kvindens løn og de fem mandlige lokomotivførerelevers løn var begrundet i kvindens køn.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Kvindelig lokomotivførerelev blev ikke tildelt kvalifikationstillæg (j.nr. 20-41301)
En mand blev afskedige, da han havde varslet, at han ønskede at afholde forældreorlov
En mand, der var ansat i en stilling som Head of Business Development, blev afskediget efter, han havde meddelt sin arbejdsgiver, at han ønskede at afholde forældreorlov.
Arbejdsgiveren begrundede afskedigelsen med, at manden også arbejdede for et andet selskab, og at dette arbejde var uforeneligt med ansættelsen i stilingen som Head of Business Development. Manden bestred arbejdsgiverens oplysninger.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at parternes uenighed om sagens faktum kun kunne afklares ved bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Kvinde var ikke berettiget til yderligere godtgørelse end den af forsikringsselskabet allerede betalte godtgørelse
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab havde meddelt hende afslag på dækning af udgifter til psykologbehandling med den begrundelse, at kvindens behandlingsbehov var opstået i forbindelse med en graviditet.
Det fremgik af forsikringsbetingelserne, at den omhandlede sundhedsforsikring ikke dækkede udgifter til behandling i forbindelse med gener relateret til graviditet.
Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at kvinden ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn.
Det indklagede forsikringsselskab havde udbetalt en godtgørelse til kvinden på 5.000, hvorfor nævnet ikke fandt grundlag for at fastsætte en yderligere godtgørelse. Nævnet lagde ved vurdering heraf vægt på, at klager ikke havde fremlagt fornøden dokumentation, fx i form af en lægerklæring for de følger, som afslaget indebar for hende.
Afskedigelse af kvinde på barselsorlov efter virksomhedsoverdragelse
En kvinde havde siden 2016 været ansat som kosmetiker i en virksomhed, X, ejet af A. Kvinden fødte et barn i januar 2019 og var forud herfor samt efterfølgende fraværende efter barselsloven.
Det fremgik af sagens oplysninger, at virksomheden X blev overdraget til den indklagede virksomhed, Y, den 1. april 2019. Kvinden havde den 13. marts 2019, mens hun var fraværende efter barselsloven, modtaget et tilbud om ændring af sin lønsammensætning fra B, ejeren af Y.
Der var ikke enighed mellem parterne om, hvorvidt kvinden forud for afskedigelsen af hende den 6. oktober 2019 havde afslået den af B tilbudte lønmodel.
Nævnet vurderede, at det var nødvendigt for sagens afgørelse, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle sagen.
Afskedigelse af kvinde på barselsorlov efter virksomhedsoverdragelse (j.nr.20-23109)
Møde den 28. oktober 2021
Pædagog med handicap afskediget fra sin stilling
En pædagog var ansat i fleksjob med skånehensyn hos et kommunalt aktivitets- og plejecenter. Pædagogens skånehensyn var, at hun arbejdede på nedsat tid, og at hendes arbejdsopgaver skulle være strukturerede og varierende, hun skulle have forudsigelighed, ligesom der skulle være opmærksomhed på hendes udfordringer med pauser og sociale sammenhænge i øvrigt.
Nævnet vurderede, at pædagogen havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at hun som følge af sine lidelser havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Pædagogen blev, som led i en større besparelse, afskediget den 30. oktober 2019. Aktivitets- og plejecenteret ansatte med virkning fra den 1. november 2019 en social- og sundhedsassistent i en 30-timers stilling.
Nævnet vurderede, at pædagogen havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Det var herefter op til aktivitets- og plejecenteret at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Efter de foreliggende oplysninger var der for nævnet særlig tvivl om, hvorvidt den nyansatte social- og sundhedsassistent skulle varetage andre arbejdsopgaver end de opgaver, som pædagogen fortrinsvis varetog på aktivitets- og plejecenteret.
En afgørelse heraf forudsatte bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Pædagog med handicap afskediget fra sin stilling (j.nr. 20-8041)
Mand fik afslag på ansættelse som smitteopsporer
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at han havde fået afslag på ansættelse som smitteopsporer ved en selvejende institution. Den indklagede institution havde ved et stillingsopslag søgt 700 medarbejdere til smitteopsporing. Manden fik afslag uden at være blevet indkaldt til et telefoninterview om ansættelse. Manden fremlagde en oversigt over kønsfordelingen på ansøgere og ansatte i stillingerne.
Henset til det modtagne antal ansøgninger til de 700 opslåede stillinger fordelt på køn vurderede nævnet, at der ikke var en sådan statistisk signifikant overvægt af kvinder, der blev ansat i stillingerne, at der alene herved var skabt en formodning for forskelsbehandling på grund af køn.
Der var heller ikke i øvrigt oplyst om forhold, der pegede på kønsdiskrimination i forbindelse med afslaget.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Mand fik afslag på ansættelse som smitteopsporer (j.nr.21-12689)
Forenings krav til medlem om mærkning af ”psyk” på vest til servicehund var i strid med handicapdiskriminationsloven
Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med en forenings krav om mærkning af ordet ”psyk” på et medlems servicehunds vest.
Nævnet lagde vægt på, at helbredsoplysninger er af meget privat karakter, og at det så vidt muligt skal være op til den enkelte, hvorvidt man ønsker at dele helbredsoplysninger offentligt. Der var herefter påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at medlemmet var blevet udsat for direkte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.
Nævnet vurderede, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål om blandt andet udbredelse af kendskabet til psykisk sygdom og servicehunde. Foreningen havde dog ikke løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt og rimeligt at fastholde kravet over for medlemmet for at opnå det ønskede formål. Medlemmet fik derfor medhold i denne del af klagen.
Klagen angik desuden, om medlemmet blev udsat for repressalier i forbindelse med en efterfølgende mail sendt fra foreningens ledelse til alle medlemmer med kritik af klagen. Nævnet vurderede, at medlemmet ved mailens indhold blev udsat for ufordelagtig behandling som følge af sin klage til Ligebehandlingsnævnet. Medlemmet fik derfor også medhold i denne del af klagen.
Medlemmet blev tilkendt en samlet godtgørelse på 10.000 kr.
Forsikringsselskabs afslag var ulovlig forskelsbehandling på grund af køn
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
På det tidspunkt, hvor kvinden fik afslag på dækning, fremgik det af forsikringsselskabets forsikringsbetingelser, at kvindens sundhedsforsikring ikke dækkede behandling relateret til graviditet.
Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at kvinden ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn.
Det indklagede forsikringsselskab havde pr. kulance udbetalt en godtgørelse til kvinden på 5.000. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastsætte en yderligere godtgørelse til kvinden.
Forsikringsselskabs afslag var ulovlig forskelsbehandling på grund af køn (j.nr.20-52709)
Afskedigelse af kvinde, som følte sig udsat for sexchikane
En kvinde havde haft et forhold til en tidligere kollega og følte sig efterfølgende seksuelt chikaneret af kollegaen under dennes ansættelse. Da kvinden blev opmærksom på, at kollegaen var blevet genansat, henvendte hun sig til sin leder og udtrykte bekymring med henvisning til sexchikanen. Efter et møde med kollegaen oplyste arbejdsgiveren kvinden om, at kollegaen ikke kunne genkende kvindens påstand.
Kvinden blev kort herefter afskediget med den begrundelse, at hun ikke levede op til arbejdspladsens faglige krav.
Parterne var uenige om, hvorvidt kvinden på et tidligere tidspunkt havde gjort arbejdsgiveren opmærksom på sexchikanen. Parterne var også uenige om kvindens kompetencer i forhold til stillingen samt hendes arbejdsindsat i månederne op til afskedigelsen.
Nævnet vurderede, at en afgørelse af sagen forudsatte en nærmere afklaring af, om kvinden blev udsat for chikane, hvad arbejdsgiveren nærmere vidste herom, herunder hvad arbejdsgiveren havde gjort for at sikre kvinden mod chikane. Der var derfor nødvendigt, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afskedigelse af kvinde, som følte sig udsat for sexchikane (j.nr.20-7729)
Kvinde klagede over, at arbejdsgiveren ikke havde opfyldt sin forpligtelse til at sikre hende mod sexchikane
En kvinde klagede over, at hendes arbejdsgiver ikke havde opfyldt sin forpligtelse til at sikre hende mod sexchikane under ansættelsen. Kvinden oplyste, at hun under sin ansættelse gentagne gange var blevet udsat for seksuel chikane af en kollega. Kvinde oplyste også, at hun flere gange havde oplyst sin arbejdsgiver herom.
Arbejdsgiveren oplyste blandt andet, at den pågældende medarbejder ikke havde været på arbejde i virksomheden på tidspunkter, hvor chikanen skulle have foregået.
Der var desuden uenighed mellem parterne om en række af sagen øvrige faktiske omstændigheder.
Nævnet vurderede, at en afgørelse af sagen forudsatte en nærmere afklaring af, om kvinden var blevet udsat for seksuel chikane, og hvad arbejdsgiveren havde gjort for at sikre hende mod chikane. Der var derfor nødvendigt, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske for nævnet, men må ske ved domstolene, afviste nævnet at behandle klagen.
Formandsafgørelser oktober 2021
Nævnet afviste at behandle klage om dårlige karakterer på grund af ordblindhed
En mand, der er ordblind, klagede over, at han havde modtaget afslag på optagelse på flere uddannelser, fordi han havde for dårligere karakterer.
Manden gjorde gældende, at han havde fået dårlige karakterer under sin skolegang som følge af sin ordblindhed.
Nævnet vurderede, at det på baggrund af nævnets faste praksis var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Nævnet afviste at behandle klage om dårlige karakterer på grund af ordblindhed (j.nr. 21-26385)
Der var ikke grundlag for at genoptage sag om en computer til ordblind
En mand anmodede om genoptagelse af Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sagsnr. 19-58798. Klagen vedrørte en principafgørelse, som forhindrer, at klager får offentlig støtte til erhvervelse af en computer, idet principafgørelsen fastslår, at en computer er sædvanligt indbo.
Nævnet havde afvist at behandle klagen, da klager ikke havde retlig interesse, og da klagen efter det anførte alene vedrørte anvendelse og fortolkning af reglerne i lov om sociale service.
Manden havde tidligere anmodet om genoptagelse af Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 26. marts 2020. Nævnet havde herefter vurderet, at der ikke var grundlag for at genoptage sagen.
Nævnet vurderede, at der i mandens anmodning om genoptagelse ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og at der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages. Efter nævnets faste praksis, var der ikke grundlag for at genoptage sagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Der var ikke grundlag for at genoptage sag om en computer til ordblind (j.nr.21-36433)
Nævnet afviste at behandle klage om indskrænket telefontid
En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en statslig enhed havde indskrænket telefontid under COVID-19-nedlukningen.
Manden gjorde gældende, at den statslige enhed indskrænkede mulighederne for ordblinde.
Nævnet vurderede, at det på baggrund af nævnets faste praksis var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Nævnet afviste at behandle klage om indskrænket telefontid (j.nr.20-53104)
Nævnet kunne ikke behandle klage om webtilgængelighed
En mand, der er ordblind, klagede over, at den indklagede myndighed ikke har en skærmoplæser på sin hjemmeside.
Nævnet vurderede, at mandens ordblindhed udgør et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.
Der bliver ikke efter handicapdiskriminationsloven stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning. Det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed m.v., skal behandles efter den pågældende sektors regelsæt.
Webtilgængelighed er reguleret af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Nævnet kunne ikke behandle klage om webtilgængelighed (j.nr.21-29020)