Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet november 2021
Møde den 12. november 2021
En borger med handicap blev anset for arbejdsgiver
Sagen handler om forskelsbehandling på grund af køn. En kvinde havde søgt en stilling som BPA-medhjælper hos en borger. Under ansættelsessamtalen tilkendegav borgeren, at hun gerne ville ansætte kvinden. En uge senere, efter kvinden havde haft en prøvevagt, meddelte borgeren imidlertid kvinden, at hun alligevel ikke kunne bruge kvindens arbejdskraft på grund af forventet fravær som følge af kvindens igangværende fertilitetsbehandling.
Nævnet havde i forbindelse med en tidligere behandling af sagen vurderet, at borgeren havde indgået en aftale om ansættelse af kvinden på vegne af en virksomhed, der varetog arbejdsgiveransvaret i forhold til borgerens BPA-hjælpere. Ved nævnets afgørelse blev virksomheden tilpligtet at betale en godtgørelse til kvinden på 50.000 kroner.
Østre Landsret afsagde dom i sagen den 5. juli 2021. Det fremgik af landsrettens begrundelse, at der ikke var grundlag for at rette et krav om overtrædelse af ligebehandlingslovens § 9 mod virksomheden. På baggrund af landsrettens dom genoptog Ligebehandlingsnævnet sagen af egen drift.
Nævnet vurderede, at borgeren den 5. juni 2016 havde indgået en aftale om ansættelse af kvinden på prøve, og at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet vurderede desuden, at borgeren ikke havde godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, idet borgeren udtrykkeligt havde henvist til fertilitetsbehandlingen som årsag til afskedigelsen.
Kvinden fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 40.000 kr.
En borger med handicap blev anset for arbejdsgiver (j.nr. 21-35188)
Virksomhed søgte efter en kvindelig handicaphjælper på vegne af borger
En handicappet borger søgte en hjælper efter servicelovens regler om BPA-ordning. Borgeren havde indgået en aftale med en privat virksomhed, som skulle fungere som arbejdsgiver over for hjælperen.
Af stillingsopslaget fremgik det, at borgeren ønskede en kvinde til stillingen. På baggrund heraf klagede en mand til Ligebehandlingsnævnet, da han var interesseret i jobbet, og følte sig forskelsbehandlet på grund af sit køn.
Ligebehandlingsnævnet fandt, at virksomheden, som borgeren havde indgået aftale med, var pligtsubjekt i sagen.
Da Social- og Integrationsministeriet havde givet dispensation til, at det ved stillingsopslag til BPA-hjælpere kan søges personer af et bestemt køn, fik manden ikke medhold i sin klage.
Virksomhed søgte efter en kvindelig handicaphjælper på vegne af borger (j.nr. 20-13737)
Virksomhed oplyste, at de kun søgte kvindelige handicaphjælpere
En mand kontaktede en virksomhed med spørgsmål til et stillingsopslag, hvor virksomheden søgte efter en BPA-hjælper. En ansat i virksomheden oplyste telefonisk til klager, at stillingen ikke var relevant for manden, fordi de alene søgte kvinder til den pågældende stilling.
Nævnet lagde vægt på, at der ved annoncering ikke må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn. Hvis det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelse er afgørende, at udøveren er af et bestemt køn, og kravet herom står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet, kan vedkommende minister fravige bestemmelserne om forskelsbehandling i forbindelse med annoncering.
Nævnet lagde også vægt på, at Social- og Integrationsministeriet ved afgørelse af 29. oktober 2012 har givet dispensation til, at det ved stillingsopslag til BPA-hjælper kan angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn.
Nævnet fandt, at angivelsen af, at det alene var kvinder, der blev søgt til stillingen, faldt ind under den givne dispensation. Det forhold, at dette først blev oplyst under mandens telefoniske henvendelse til virksomheden, havde ikke betydning for sagens resultat.
Klager fik derfor ikke medhold.
Virksomhed oplyste, at de kun søgte kvindelige handicaphjælpere (j.nr. 20-22194)
Møde den 22. november 2021
Afslag på at medbringe servicehund på sygehus
En mand, der er diagnosticeret med kronisk PTSD, ankom med sin 6-årige søn til akutmodtagelsen på et sygehus. Manden var ledsaget af sin servicehund. Manden oplevede flere gange at få afslag på at medbringe sin servicehund på akutmodtagelsen på sygehuset.
Nævnet vurderede, at sygehusets praksis om ikke at tillade hunde på sygehuset, der tilsyneladende var neutral, stillede klager, der på grund af sit handicap har behov for servicehund, ringere end andre. Der var herefter påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at manden ved afslaget om at medbringe sin servicehund på sygehuset blev udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Det påhvilede herefter sygehuset at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.
Sygehuset beklagede hændelsen, og fremkom ikke i øvrigt med oplysninger, der talte imod ulovlig forskelsbehandling af manden.
Sygehuset havde således ikke godtgjort, at forskelsbehandlingen af klager ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.
Manden fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Afslag på at medbringe servicehund på sygehus (j.nr. 21-34)
65-årig lektor afskediget fra sin stilling
En kvinde, der er født i 1953, blev afskediget fra sin stilling som lektor hos et gymnasium den 28. november 2018. Kvinden påstod sig udsat for forskelsbehandling på grund af alder.
Nævnet lagde til grund, at det indklagede gymnasium på grund af besparelser skulle foretage personalemæssige reduktioner i skoleåret 2019-2020. Kvinden var på afskedigelsestidspunktet 65 år. Ud over kvinden blev en medarbejder på 40 år og en medarbejder på 59 år tillige afskediget. Af sagens oplysninger fremgik, at aldersspredningen blandt de ansatte i 2018 var mellem 30 og 69 år, og at 21 procent af de fastansatte lærere på det indklagede gymnasium i 2018 var mellem 55 og 69 år.
Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at gymnasiet i forbindelse med afskedigelsen af kvinden lagde direkte eller indirekte vægt på kvindens alder. Der var heller ikke øvrige oplysninger i sagen, der tydede på, at alder var indgået i gymnasiets vurdering af, hvilke medarbejdere, der skulle udvælges til afskedigelse, herunder beslutningen om at afskedige kvinden.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
65-årig lektor afskediget fra sin stilling (j.nr. 20-16053)
Forsikringsselskabs afslag var ulovlig forskelsbehandling på grund af køn
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes forsikringsselskab havde meddelt hende afslag på dækning af behandlingsudgifter med henvisning til, at behandlingsbehovet havde relation til graviditet.
På det tidspunkt, hvor kvinden fik afslag på dækning, fremgik det af forsikringsselskabets forsikringsbetingelser, at kvindens sundhedsforsikring ikke dækkede behandling relateret til graviditet.
Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at kvinden ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn. Kvinden fik således medhold i klagen.
Det indklagede forsikringsselskab havde udbetalt en godtgørelse til kvinden på 5.000. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastsætte en yderligere godtgørelse til kvinden.
Forsikringsselskabs afslag var ulovlig forskelsbehandling på grund af køn (j.nr. 21-21904)
Afslag på at tegne forsikring mod tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og død var forskelsbehandling på grund af køn
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun havde modtaget afslag på at tegne en forsikring mod tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og død hos det indklagede forsikringsselskab.
Forsikringsselskabet begrundede afslaget med, at der var oplysninger om, at kvinden var hormonelt psykisk påvirket med lav motivation og energi og havde depressive følelser samt delvise sygemeldinger i forbindelse med graviditet.
Nævnet vurderede, at forsikringsselskabets praksis var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at kvinden ved afslaget blev udsat for ringere behandling på grund af sit køn.
Forsikringsselskabet havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Kvinden fik derfor medhold i klagen. Kvinden blev tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.
Formandsafgørelser november 2021
Klage over forskelsbehandling i Civilstyrelsen på grund af race og etnisk oprindelse
En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse, fordi han skulle ansøge om Civilstyrelsens tilladelse til erhvervelse af sekundærbolig i Danmark.
Civilstyrelsen oplyste, at manden ved at anvende den korrekte erklæring over for Tinglysningsretten ikke ville have behov for tilladelse fra styrelsen for at kunne erhverve en sekundærbolig i Danmark. Civilstyrelsen oplyste endvidere, at manden havde været i kontakt med en medarbejder fra Civilstyrelsen, og at han havde aftalt med denne, at sagen hos styrelsen kunne lukkes.
Nævnet vurderede på den baggrund, at det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Klage over forskelsbehandling i Civilstyrelsen på grund af race og etnisk oprindelse (j.nr. 21-765)
Mand som fik afslag på ansøgning til uddannelsen som sprogofficer havde udvist retsfortabende passivitet
En mand, der er født i 1971, sendte en ansøgning til uddannelsen som sprogofficer den 6. januar 2019. Manden fik efter det oplyste afslag på sin ansøgning. Manden klagede over forskelsbehandling på grund af alder til Ligebehandlingsnævnet den 14. marts 2021.
Efter det oplyste havde manden ikke i den mellemliggende periode henvendt sig til indklagede i anledning af afslaget, herunder med krav efter forskelsbehandlingsloven.
Nævnet vurderede, at manden havde udvist retsfortabende passivitet, og at hans eventuelle krav på godtgørelse som følge af påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at han fik afslag på sin ansøgning, var bortfaldet.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Kvindecirkel i træningscenter var ikke i strid med ligestillingsloven
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede træningscenter havde én cirkel til cirkeltræning forbeholdt kvinder, og én cirkel for både mænd og kvinder. Som mand kunne klager derfor kun lave cirkeltræning i den fælles cirkel.
Efter § 6 i bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling er det tilladt at etablere hold og undervisning mv. for det ene køn inden for idræt. Nævnet vurderede, at indklagedes opdeling i en fælles cirkel og en cirkel kun for kvinder, faldt inden for anvendelsesområdet af bestemmelsen.
Indklagede havde derfor ikke handlet i strid med ligestillingsloven.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Kvindecirkel i træningscenter var ikke i strid med ligestillingsloven (j.nr. 21-41861)
Manager i butik holdt øje med mand
I februar 2020 besøgte en mand, der har et udenlandsk klingende navn, en butik. Manden fremlagde for nævnet en video af en episode i butikken, hvor han talte med butikkens manager. Manden gjorde gældende, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse blandt andet, fordi manageren fulgte efter ham inde i butikken og forsøgte at smide ham ud af butikken.
Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger fandt nævnet, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hændelsen var begrundet i mandens race eller etniske oprindelse.
På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.