Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet marts 2021

Ligebehandlingsnævnet har i marts afgjort 21 sager. Du kan i nyhedsbrevet læse et resumé af sagerne.

Møde den 17. marts 2021

Kvinde med handicap blev forskelsbehandlet ved afskedigelse i forbindelse med personalereduktion

En kvinde blev afskediget fra sin stilling hos en region på grund af personalereduktion. Ved afskedigelsen havde regionen blandt andet henvist til sine personalepolitiske principper hvoraf det fremgik, at der ved afskedigelse kunne tages hensyn til blandt andet kapacitet og fleksibilitet.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden som følge af sin ryglidelse havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet lagde her vægt på, at de tilsyneladende neutrale kriterier som kapacitet og fleksibilitet stillede kvinden ringere som følge af hendes funktionsbegrænsninger og de heraf følgende skånehensyn.

Tre nævnsmedlemmer vurderede, at regionen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de ville blive pålagt en uforholdsmæssig stor byrde ved fortsat at tilgodese kvindens skånehensyn og at regionen ikke havde godtgjort, at kvinden – uanset tilpasningsforanstaltninger – ikke ville være kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende fremtidige stilling efter personalereduktionen.

To nævnsmedlemmer vurderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte regionens vurdering af, at det ville indebære en uforholdsmæssig stor byrde fortsat at tilgodese kvindens skånehensyn efter personalereduktionen. Efter en samlet vurdering, vurderede disse nævnsmedlemmer herefter, at regionen havde godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket ved udvælgelsen af kvinden til afskedigelse.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, og kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Kvinde med handicap blev forskelsbehandlet ved afskedigelse i forbindelse med personalereduktion (j.nr. 19-24020)

Møde den 22. marts 2021

Det var ikke forskelsbehandling, at en mand fik afslag på at deltage i en mødregruppe

En mand klagede over, at en forening havde givet ham afslag på at deltage i en mødregruppe med den begrundelse, at gruppen var for mødre og deres spædbørn.

Nævnet vurderede, at der ved afslag på deltagelse med henvisning til mandens køn var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket direkte forskelsbehandling på grund af køn.

Foreningens afslag på deltagelse var begrundet i hensynet til at skabe den nødvendige tryghed og fortrolighed i mødregruppen. Nævnet vurderede, at ønsket om at skabe fortrolighed i mødregruppen var et legitimt formål, og det, at gruppen er forbeholdt kvinder, var hensigtsmæssigt og nødvendigt for at opfylde dette formål.

Manden fik derfor ikke medhold.

Det var ikke forskelsbehandling, at en mand fik afslag på at deltage i en mødregruppe (j.nr. 20-21753)

Afslag på at medbringe servicehund i restaurant

En kvinde fik i forbindelse med en telefonsamtale afslag på at tage sin servicehund med i en restaurant, hvor hun skulle have deltaget i en julefrokost.

Nævnet vurderede, at det var godtgjort, at kvinden havde et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven. Kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun ved afslaget på at tage sin servicehund med i restauranten blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Nævnet vurderede, at restauranten ikke var fremkommet med oplysninger, der kunne bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at restauranten ikke kendte til reglerne om servicehunde.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Afslag på at medbringe servicehund i restaurant (j.nr. 19-59726)

Nævnet kunne ikke behandle klage over byråds vedtagelse af generelle ændringer på specialundervisningsområdet

En kvinde indbragte en klage for nævnet på vegne af sin datter diagnosticeret med infantil autisme. Klagen angik, at en kommunes byråd havde vedtaget flere generelle ændringer inden for specialundervisningsområdet.

Der forelå ikke i forhold til datteren en konkret afgørelse, der fastsatte betydningen af disse ændringer for hende, herunder om ændringerne ville medføre forskelsbehandling af hende på grund af hendes handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Allerede af denne grund kunne nævnet ikke behandle klagen.

Nævnet kunne ikke behandle klage over byråds vedtagelse af generelle ændringer på specialundervisningsområdet (j.nr. 19-32191)

Afskedigelse af folkeskolelærer på grund af sygdom 

En folkeskolelærer, der led af ADHD og Asperger, blev afskediget som følge af sit sygefravær og de deraf følgende driftsmæssige forstyrrelser for skolen.

Den indklagede kommune afprøvede løbende under ansættelsen af skolelæreren forskellige skånehensyn. Under en rundbordssamtale oplyste folkeskolelæreren, at hun maksimalt kunne arbejde på 50 % af en fuldtidsstilling. Kommunen tilbød herefter folkeskolelæreren at gå ned i tid til 50 % af en fuldtidsstilling. Folkeskolelæreren afslog dette tilbud.

Ligebehandlingsnævnet vurderede herefter, at kommunen havde tilbudt hensigtsmæssige foranstaltninger, der ville kunne afhjælpe lærerens konkrete skånebehov.

Nævnet vurderede på den baggrund, at kommunen havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2a. Nævnet vurderede tillige, at kommunen havde godtgjort, at folkeskolelæreren ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i den pågældende fuldtidsstilling.

Skolelæreren fik herefter ikke medhold.

Afskedigelse af folkeskolelærer på grund af sygdom (j.nr. 19-46936)

Ejerforening gav afslag på at opstille en nummerpladetavle på en handicapparkeringsplads 

En ejerlejlighedsejer med et handicap var tildelt en fast handicapparkeringsplads på ejerforeningens private fællesvej. Parkeringspladsen var markeret med registreringsnummeret på ejerlejlighedsejerens bil påmalet asfalten.

Ejerlejlighedsejeren fik afslag på sin ansøgning om at opstille en nummerpladetavle ved handicapparkeringspladsen. Ingen af de andre handicapparkeringspladser i foreningen var markeret med en nummerpladetavle, og det var ved det bevaringsværdige byggeri ikke tilladt at opsætte privat skiltning.

To nævnsmedlemmer vurderede, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at ejerlejlighedsejeren ved afslaget blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven. Nævnsmedlemmerne vurderede også, at ejerforeningens afslag på ansøgningen om en nummerpladetavle var objektivt begrundet i et sagligt formål og nødvendigt for at opnå formålet i forhold til det bevaringsværdige byggeri. Ejerforeningen havde også løftet bevisbyrden for, at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede saglige formål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager. Med denne begrundelse stemte de to nævnsmedlemmer for, at ejerlejlighedsejeren ikke skulle have medhold i klagen.

Et nævnsmedlem vurderede, at ejerforeningen ikke havde pligt til at markere ejerlejlighedsejerens handicapparkeringsplads med en nummerpladetavle. Allerede af denne grund stemte dette nævnsmedlem for, at ejerlejlighedsejeren ikke skulle have medhold i klagen.

Ejerlejlighedsejeren fik derfor ikke medhold i klagen.

Ejerforening gav afslag på at opstille en nummerpladetavle på en handicapparkeringsplads (j.nr. 20-6700)

En arbejdsgiver indførte restriktioner for en blind medarbejders brug af sin førerhund på arbejdspladsen 

En arbejdsgiver indførte restriktioner rettet mod en blind medarbejders brug af sin førerhund på arbejdspladsen i forbindelse med medarbejderens rokering til et andet kontor.

Restriktionerne blev indført med henvisning til, at en kollega led af hundeallergi. Restriktionerne udgjorde bestemmelser, der stillede (syns)handicappede ringere end andre personer. Restriktionerne gjorde det vanskeligere for medarbejderen at udføre sit erhverv hos arbejdsgiveren på lige fod med de øvrige medarbejdere, og medarbejderen valgte i sidste ende at opsige sin stilling. Nævnet vurderede, at der på den baggrund var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren i forbindelse med rokeringsrunden ikke i tilstrækkelig grad undersøgte eller afprøvede, om medarbejderen med hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kunne fortsætte med at udøve beskæftigelse på samme vilkår som før rokeringsrunden, for eksempel ved at undersøge, om der var et kontor uden hundeallergikere, som medarbejderen kunne rokere til.

Det var nævnets samlede vurdering, at arbejdsgiveren ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt, hvilke foranstaltninger der ville være hensigtsmæssige i forhold til at opfylde medarbejderens behov for at have sin førerhund ved sin side, så hun på lige fod med de øvrige medarbejdere kunne udføre sin beskæftigelse.

Nævnet fandt tillige, at arbejdsgiveren ikke ved henvisningen til sine driftsmæssige forhold havde godtgjort, at nogle af de af medarbejderen foreslåede foranstaltninger eller andre foranstaltninger ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde. I denne vurdering indgik blandt andet, at arbejdsgiveren er en stor arbejdsplads med mange medarbejdere med samme uddannelsesmæssige baggrund som medarbejderen.

Medarbejderen fik herefter medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til cirka 6 måneders løn.

En arbejdsgiver indførte restriktioner for en blind medarbejders brug af sin førerhund på arbejdspladsen (j.nr. 20-14541)

Nævnet kunne ikke behandle klage fra gravid ansøger, som ikke blev indkaldt til jobsamtale 

En gravid kvinde sendte en uopfordret ansøgning til en virksomhed, hvori hun oplyste om sin graviditet.

Direktøren hos virksomheden kontaktede efterfølgende kvinden telefonisk. Kvinden har oplyst, at direktøren kontaktede hende for at kalde hende til samtale, men at samtalen sluttede, da hun nævnte sin graviditet. Virksomheden har oplyst, at direktøren ikke længere er beskæftiget i virksomheden og har i øvrigt bestridt det oplyste indhold af telefonsamtalen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at en nærmere afklaring af omstændighederne i forbindelse med telefonsamtalen kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Nævnet kunne ikke behandle klage fra gravid ansøger, som ikke blev indkaldt til jobsamtale (j.nr. 20-3934)

Møde den 25. marts 2021

Forsikringsselskab ville ikke dække udgifter til behandling som følge af graviditet og fødsel 

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab havde meddelt hende afslag på dækning af udgifter til fysioterapibehandling med den begrundelse, at kvindens behandlingsbehov var opstået i forbindelse med graviditet og fødsel.

Det fremgik af forsikringsbetingelserne, at den omhandlede sundhedsforsikring ikke dækkede behandling i forbindelse med blandt andet seksualitet og graviditet, samt følger heraf, herunder ”Undersøgelse og kontrol under graviditet og ”Fødsel og efterbehandling.”

Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at klager ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn.

Endelig vurderede nævnet, at forsikringsselskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Forsikringsselskab ville ikke dække udgifter til behandling som følge af graviditet og fødsel (j.nr. 19-58038)

Afslag på yderligere ansættelse efter graviditetsbetinget sygdom 

En sygeplejerske var fra den 1. november 2018 til den 30. april 2019 ansat i en tidsbegrænset stilling hos en kommune. Den 6. december 2018 fik sygeplejersken oplyst, at hendes leder ville finde ud af noget vedrørende en fremtidig ansættelse, hvis det fortsat gik godt. Efterfølgende blev sygeplejersken gravid og graviditetsbetinget sygemeldt. Hun fik herefter oplyst, at kommunen ikke kunne tilbyde yderligere ansættelse som følge af hendes ustabile arbejdsindsats.

Nævnet skulle indledningsvist vurdere, om sagen skulle behandles efter ligebehandlingslovens § 2 eller § 9. Efter oplysningerne i sagen kunne det ikke lægges til grund, at parterne havde aftalt at ændre udløbsdatoen for vikariatet. Der var derfor tale om et afslag på yderligere ansættelse, der var omfattet af ligebehandlingslovens § 2.

Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at kommunen ikke havde bevist, at sygeplejerskens graviditet og graviditetsbetingede sygdom ikke blev tillagt vægt ved beslutningen om ikke at tilbyde hende yderligere ansættelse efter vikariatets udløb. Nævnet lagde vægt på den tidsmæssige sammenhæng mellem sygeplejerskens graviditetsbetingede sygemelding samt afslaget på yderligere ansættelse.

Sygeplejersken fik herefter medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Afslag på yderligere ansættelse efter graviditetsbetinget sygdom (j.nr. 19-27194)

Formandsafgørelser marts 2021

Manglende dokumentation for handicap i forbindelse med krav om mundbind i område med spisesteder

En kvinde ønskede at opholde sig i det indklagede område med spisesteder, men blev nægtet dette, da hun ikke ville tage et mundbind på. Mundbindskravet var indført som følge af den globale COVID-19 pandemi.

Kvinden er efter det oplyste undtaget fra kravet om at bære mundbind som følge af angst og vejrtrækningsbesvær. På trods af flere opfordringer fra Ligebehandlingsnævnet indsendte kvinden ikke dokumentation for sit handicap.

Kvinden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet afviste at behandle klagen, da det var åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Manglende dokumentation for handicap i forbindelse med krav om mundbind i område med spisesteder (j.nr. 20-48196)

Nævnet kunne ikke behandle spørgsmålet om tilgængelighed af et biblioteks hjemmeside 

En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med tilgængeligheden af en hjemmeside tilhørende et bibliotek.

Nævnet vurderede, at mandens ordblindhed udgør et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Der bliver ikke efter handicapdiskriminationsloven stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning. Det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed m.v., skal behandles efter den pågældende sektors regelsæt. En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed, må derfor indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor. Webtilgængelighed er reguleret af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Nævnet kunne ikke behandle spørgsmålet om tilgængelighed af et biblioteks hjemmeside (j.nr. 20-29509)

Spørgsmålet om tilgængelighed af en myndigheds hjemmeside kunne ikke behandles af nævnet 

En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med tilgængeligheden af en hjemmeside tilhørende en offentlig myndighed.

Nævnet vurderede, at mandens ordblindhed udgør et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Der bliver ikke efter handicapdiskriminationsloven stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning. Det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed m.v., skal behandles efter den pågældende sektors regelsæt. En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed, må derfor indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor. Webtilgængelighed er reguleret af lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Spørgsmålet om tilgængelighed af en myndigheds hjemmeside kunne ikke behandles af nævnet (j.nr. 20-28243)

Manglende dokumentation for handicap i forbindelse med krav om mundbind i et legeland

En mand ønskede at opholde sig i det indklagede legeland, men blev nægtet dette, da han ikke ville tage et mundbind på. Mundbindskravet var indført som følge af den globale Covid-19 pandemi.

Manden er efter det oplyste undtaget fra kravet om at bære mundbind. På trods af flere opfordringer fra Ligebehandlingsnævnet indsendte manden ikke dokumentation for sit handicap.

Manden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet afviste at behandle klagen, da det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Manglende dokumentation for handicap i forbindelse med krav om mundbind i et legeland (j.nr. 20-53524)

Manglende dokumentation for handicap i forbindelse med krav om mundbind hos en bager

En kvinde ønskede at handle ind i den indklagede bager, men blev nægtet dette, da hun ikke ville tage et mundbind på. Mundbindskravet var indført som følge af den globale Covid-19 pandemi.

Kvinden er efter det oplyste undtaget fra kravet om at bære mundbind bl.a. som følge af vejrtrækningsbesvær. På trods af flere opfordringer fra Ligebehandlingsnævnet indsendte kvinden ikke dokumentation for sit handicap.

Kvinden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet afviste at behandle klagen, da det var åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Manglende dokumentation for handicap i forbindelse med krav om mundbind hos en bager (j.nr. 21-148)

Manglende dokumentation for handicap i forbindelse med krav om mundbind på en vinbar

En mand ønskede at opholde sig i den indklagede vinbar, men blev nægtet dette, da han ikke ville tage et mundbind på. Mundbindskravet var indført som følge af den globale Covid-19 pandemi.

Manden er efter det oplyste undtaget fra kravet om at bære mundbind. På trods af flere opfordringer fra Ligebehandlingsnævnet indsendte manden ikke dokumentation for sit handicap. Manden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet afviste at behandle klagen, da det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Manglende dokumentation for handicap i forbindelse med krav om mundbind på en vinbar (j.nr. 20-51965)

Manglende dokumentation for handicap i forbindelse med krav om mundbind på en vinbar

En kvinde ønskede at opholde sig i den indklagede vinbar, men blev nægtet dette, da hun ikke ville tage et mundbind på. Mundbindskravet var indført som følge af den globale Covid-19 pandemi.

Kvinden er efter det oplyste undtaget fra kravet om at bære mundbind. På trods af flere opfordringer fra Ligebehandlingsnævnet indsendte kvinden ikke dokumentation for sit handicap. Kvinden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet afviste at behandle klagen, da det var åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Manglende dokumentation for handicap i forbindelse med krav om mundbind på en vinbar (j.nr. 20-51970)

Manglende dokumentation for handicap i forbindelse med krav om mundbind på en vinbar

En mand ønskede at opholde sig i den indklagede vinbar, men blev nægtet dette, da han ikke ville tage et mundbind på. Mundbindskravet var indført som følge af den globale Covid-19 pandemi.

Manden er efter det oplyste undtaget fra kravet om at bære mundbind. På trods af flere opfordringer fra Ligebehandlingsnævnet indsendte manden ikke dokumentation for sit handicap. Manden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet afviste at behandle klagen, da det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Manglende dokumentation for handicap i forbindelse med krav om mundbind på en vinbar (j.nr. 20-51840)

En mand blev ikke forskelsbehandlet på grund af køn i retssystemet

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med et sagsforløb i retssystemet. Det fremgår af klagen, at manden gennem forløbet i fogedretten, byretten og landsretten blev diskrimineret af kvinder.

Nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med det beskrevne forløb i retssystemet var udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.

Manden fik herefter ikke medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

En mand blev ikke forskelsbehandlet på grund af køn i retssystemet (j.nr. 20-54483)

En mand blev ikke forskelsbehandlet på grund af køn hos en myndighed

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med et forløb hos en myndighed. Det fremgår af klagen, at manden blev diskrimineret af kvinder ansat i myndigheden.

 Nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med det beskrevne forløb i myndigheden var udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.

Manden fik herefter ikke medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

En mand blev ikke forskelsbehandlet på grund af køn hos en myndighed (j.nr. 21-2314)

En mand blev ikke forskelsbehandlet på grund af køn ved en telefonisk henvendelse til en myndighed

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en telefonisk henvendelse til en myndighed. Det fremgå af klagen at den kvindelige sagsbehandler i myndigheden var forudindtaget på grund af mandens køn.

Nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med den beskrevne telefoniske henvendelse var udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.

Manden fik herefter ikke medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand. 

En mand blev ikke forskelsbehandlet på grund af køn ved en telefonisk henvendelse til en myndighed (j.nr. 21-2318)

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 13.04.2021

Sidst opdateret 13.04.2021

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring