Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet juni 2021
Møde den 7. juni 2021
Afskediget parkeringsvagt klagede over forskelsbehandling på grund af religion eller tro
En parkeringsvagt blev afskediget med henvisning til sin adfærd og sine handlinger over for kolleger og borgere. Parkeringsvagten gjorde gældende, at han var blevet afskediget på grund af sin religion.
Nævnet vurderede, at parkeringsvagten ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling på grund af religion eller tro.
Parkeringsvagten fik derfor ikke medhold i klagen.
Supermarked annoncerede efter ”en sød frisk og smilende demo pige”
Et supermarked annoncerede efter ”en sød frisk og smilende demo pige”. En mand født i 2001 klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn. Manden havde ikke søgt den opslåede stilling.
Supermarkedet søgte efter en medarbejder under 18 år i henhold til butiksoverenskomsten. Nævnet vurderede, at manden ikke havde retlig interesse i sagen, idet han var over 18 år på tidspunktet for annonceringen.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Supermarked annoncerede efter ”en sød frisk og smilende demo pige” (j.nr. 20-2049)
Jordemoder afskediget som følge af eksemlidelse
En nyuddannet jordemoder havde været ansat på en fødeafdeling på et hospital i få måneder, da hun fik eksem på hænderne. Under udredningen af eksemlidelsen blev hun omplaceret til administrativt arbejde. Jordemoderens eksemlidelse var kronisk og udløst af erhvervsmæssige påvirkninger i form af håndvask, sprit og handsker. Lidelsen medførte blandt andet, at hun ikke kunne bære handsker under sit arbejde.
Jordemoderen blev afskediget som følge af sin kroniske eksemlidelse, og de udfordringer den medførte i stillingen som jordemoder. Hun havde derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Det påhvilede herefter den indklagede region at bevise, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning var opfyldt.
Nævnet lagde vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, hvordan jordemoderen var kommet igennem sin uddannelse, og dermed hvordan hun havde levet op til kravene om hygiejne under uddannelsen. Der forelå desuden meget sparsomme oplysninger fra regionen omkring bredden af opgaverne som klinisk jordemoder, herunder om det var muligt at sammensætte en stilling for jordemoderen inden for de opgaver, hun var uddannet til.
Nævnet vurderede på den baggrund, at det var nødvendigt for sagens afgørelse, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer for at afklare, om regionen havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Jordemoder afskediget som følge af eksemlidelse (j.nr. 19-16668)
Professorat ikke oprettet til overlæge
En 72-årig mand var ansat som overlæge ved et universitetshospital på en kardiologisk afdeling og var desuden ansat i en tidsbegrænset stilling som klinisk lektor ved et universitet. Manden havde i samråd med den ledende overlæge på universitetshospitalets kardiologiske afdeling besluttet, at han skulle søge et tidsbegrænset professorat.
Der var efterfølgende blevet afholdt et møde, hvor universitetets dekan deltog sammen med en forskningschef, en klinikchef og den overlæge, som var ledende overlæge på kardiologisk afdeling. Manden, der ønskede at søge professoratet, deltog ikke i mødet, men blev efterfølgende oplyst, at hans alder var blevet omtalt på mødet som begrundelsen for, at professoratet ikke blev oprettet. Manden deltog i et efterfølgende møde med den ledende overlæge og forskningschefen, hvor hans alder igen blev omtalt.
Det indklagede universitet havde for nævnet oplyst, at der ikke forelå en ledig stilling som klinisk professor ved Kardiologisk afdeling, og at universitetet ikke havde planer om at oprette en ny professorstilling. Såfremt manden alder var blevet nævnt på et møde, var det på forespørgsel fra ham selv.
Der var for nævnet tvivl om, hvor tæt universitetet faktisk var på at oprette det omhandlede professorat, om mandens alder havde haft betydning for den manglende oprettelse af professoratet, herunder hvad der nærmere blev sagt omkring hans alder.
Nævnet vurderede derfor, at det var nødvendigt for sagens afgørelse, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Professorat ikke oprettet til overlæge (j.nr. 20-39337)
Myndighed henviste ordblind mand til at henvende sig skriftligt
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med udformningen af den indklagede myndigheds hjemmeside og i forbindelse med myndighedens håndtering af hans telefoniske henvendelse.
Manden er ordblind, og nævnet vurderede indledende, at mandens ordblindhed udgør et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.
I forhold til udformningen af myndighedens hjemmeside vurderede nævnet, at en klage måtte indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor. Nævnet henviste til, at der med handicapdiskriminationsloven ikke bliver stillet yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der gælder efter anden lovgivning. Nævnet kunne derfor ikke behandle denne del af klagen.
Nævnet vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han ved sin telefoniske henvendelse til myndigheden blev udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven. Medarbejderen hos myndigheden havde ved mandens henvendelse sagt til ham, at han skulle henvende sig skriftligt, og han da måtte have en ven, som kunne hjælpe ham med at skrive.
Nævnet vurderede videre, at myndigheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.
Manden fik derfor medhold i klagen.
Nævnet vurderede, at der ikke skulle fastsættes en godtgørelse til manden.
Myndighed henviste ordblind mand til at henvende sig skriftligt (j.nr. 21-8416)
Pizzeria ændrede bestilling på grund af kundens navn
En mand med et udenlandsk klingende navn påstod sig udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at et pizzeria ændrede hans bestilling på baggrund af hans navn. Pizzeriaets ejer antog på baggrund af mandens navn, at han var muslim og derfor ikke ønskede at få kød på sin mad, der stammede fra et dyr, der ikke var halalslagtet. Ejeren undlod derfor at putte pølser på den pizza, manden havde bestilt.
Nævnet vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. Pizzeriaet havde om baggrunden for at ændre mandens bestilling blandt andet oplyst, at ejeren handlede i god tro og ikke ville støde manden. Nævnet vurderede, at pizzeriaet ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Manden fik derfor medhold i klagen. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder vurderede nævnet, at pizzeriaets overtrædelse ikke havde haft en sådan konkret grovhed over for manden, at der var grundlag for at tilkende ham en godtgørelse.
Pizzeria ændrede bestilling på grund af kundens navn (j.nr. 20-38848)
Møde den 17. juni 2021
Forsikringsselskab meddelte afslag på dækning med henvisning til kvindes graviditet og fødsel
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab havde meddelt hende afslag på dækning af udgifter til fysioterapibehandling med den begrundelse, at kvindens behandlingsbehov var opstået i forbindelse med graviditet og fødsel.
Det fremgik af forsikringsbetingelserne, at den omhandlede sundhedsforsikring ikke dækkede udgifter til behandling som følge af graviditet og fødsel.
Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at klager ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn.
Endelig vurderede nævnet, at forsikringsselskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Det var i strid med loven, at kommune bortviste handicappet barn på grund af uro
En mor klagede over forskelsbehandling på grund af handicap på vegne af sin cirka treårige søn.
Sønnen var, sammen med sin mor, tilmeldt musikalsk legestue i den indklagede kommune.
Efter mor og søn havde deltaget i undervisningen tre gange, modtog moderen en e-mail fra underviseren på holdet. I e-mailen skrev underviseren, at mor og søn gav for meget uro på holdet, og at indklagede derfor havde besluttet, at mor og søn skulle stoppe på holdet.
Nævnet vurderede, at sønnen havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand. Nævnet lagde ved vurderingen heraf blandt andet vægt på en pædagogisk psykologisk vurdering foretaget da sønnen var 34 måneder. Af vurderingen fremgik det blandt andet, at sønnens ekspressive sprog svarede til et barn på 18 måneder, samt at sønnen var indstillet til psykolog, tale- hørelærer og fysioterapeut.
Nævnet vurderede videre, at der var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at sønnen var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sit handicap, fordi den omtalte uro blev påført bevidst fra moderens side som en konsekvens af de teknikker, som hun, efter drøftelse med fagpersonerne omkring sønnen, skulle anvende.
Nævnet vurderede, at beslutningen om at bortvise sønnen var objektivt begrundet i et sagligt formål om at opretholde ro under undervisningen. Nævnet vurderede dog, at det ikke var nødvendigt at bortvise sønnen for at opretholde ro på holdet. Nævnet lagde ved vurderingen heraf vægt på, at kommunen ikke forsøgte at finde en løsning på problemet, efter de havde fået kendskab til, at uroen var en følge af sønnens handicap.
Sønnen fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Det var i strid med loven, at kommune bortviste handicappet barn på grund af uro (j.nr. 19-16769)
Forskelsbehandling på grund af hudfarve under demonstration
I juni 2020 deltog en mand i en demonstration arrangeret af en forening. Manden har oplyst, at han og alle ”ikke-sorte” demonstranter skulle stille sig bagerst i demonstrationen og ikke måtte udtale sig under demonstrationen. Manden havde ikke fremlagt nærmere oplysninger om den konkrete behandling af ham, herunder hvem der havde begrænset hans deltagelse i demonstrationen. Der forelå ligeledes ikke oplysninger om de omstændigheder, hvorunder demonstrationen blev afholdt.
Ligebehandlingsnævnet vurderede herefter, at en afgørelse af, om manden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin hudfarve, krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Forskelsbehandling på grund af hudfarve under demonstration (j.nr. 20-26689)
Det var ikke forskelsbehandling, at kvinder gjorde rent i mændenes omklædningsrum
En mand klagede over, at kvindelige ansatte gjorde rent i mændenes omklædningsrum i et fitnesscenter. Det indklagede fitnesscenter har oplyst, at der skiltes med de tidsrum, hvor der gøres rent i omklædningsrummene.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for ringede behandling i forbindelse med rengøringen af mændenes omklædningsrum. Nævnet lagde vægt på rengøringsbehovet i fitnesscentret. Nævnet lagde desuden vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at tilstedeværelsen af fitnesscentrets medarbejdere i kønsopdelte omklædningsrum ved behov for rengøring, var et udtryk for chikane eller sexchikane.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Det var ikke forskelsbehandling, at kvinder gjorde rent i mændenes omklædningsrum (j.nr. 20-43562)
Nedsættende udtalelser om en lønmodtagers kønsskifte under firmajulefrokost
En lønmodtager mente sig udsat for forskelsbehandling til en firmajulefrokost og i forbindelse med den efterfølgende afskedigelse af lønmodtageren, hvor en leder udtalte sig nedsættende om hans kønsskifte fra kvinde til mand. Der blev afsagt dom mellem parterne i november 2020 om usaglig afskedigelse efter funktionærlovens regler.
Da sagen ved domstolene ikke angik en påstand om forskelsbehandling i strid med ligebehandlingsloven, var den ikke til hinder for, at Ligebehandlingsnævnet kunne træffe afgørelse i sagen. Nævnet behandlede derfor klagen.
Nævnet vurderede, at lønmodtageren havde påvist faktiske omstændigheder for, at han var blevet udsat for chikane til firmajulefrokosten. Nævnet vurderede videre, at der ikke var grundlag for at fastslå, at virksomheden havde tilsidesat sin forpligtelse til i rimeligt omfang at sikre lønmodtageren mod chikane. Nævnet lagde her vægt på, at virksomheden reagerede straks efter de blev opmærksomme på hændelsen til firmajulefrokosten og tilbød blandt andet lønmodtageren mediation med lederen. Lederen fik desuden en skriftlig advarsel for sin opførsel. Nævnet vurderede videre, at lønmodtageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder for, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelsen.
Lønmodtageren fik derfor ikke medhold i klagen.
Nedsættende udtalelser om en lønmodtagers kønsskifte under firmajulefrokost (j.nr. 19-27215)
Det var forskelsbehandling, at en døv mand ikke kom i betragtning til en stilling på en byggeplads gennem en rekrutteringsvirksomhed
En mand, der er døv, var blevet kontaktet via mail af en rekrutteringsvirksomhed på baggrund af hans profil på Jobnet.dk med spørgsmål om, hvorvidt han var ledig. Manden svarede via mail, at han er døv, og at hans telefonnummer derfor ikke fremgik af Jobnet.dk. I mailen spurgte han desuden ind til stillingen. Efter 8 dage skrev manden igen til rekrutteringsvirksomheden og spurgte, om der var en særlig grund til, at han ikke havde fået svar. Rekrutteringsvirksomheden svarede efter 6 dage, at de havde talt med kunden igen, og at kunden var usikker på klagers sikkerhed på byggepladsen, og at kunden derfor ikke turde tage ansvaret. Manden bad rekrutteringsvirksomheden oplyse kundens navn. Dette ville rekrutteringsvirksomheden ikke.
Nævnet vurderede, at rekrutteringsvirksomheden havde handlet på vegne af kunden, og derfor i denne situation kunne sidestilles med en arbejdsgiver i forskelsbehandlingslovens forstand, jf. § 2.
Efter indholdet af rekrutteringsvirksomhedens mail til manden vurderede nævnet, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sit handicap.
Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at rekrutteringsvirksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at tilpasningsforpligtelsen var opfyldt eller for, at manden ikke med passende tilpasningsforanstaltninger ville være kompetent, egnet eller disponibel til at varetage stillingen.
Manden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Det var forskelsbehandling, at en døv mand ikke kom i betragtning til en stilling som murer gennem et vikar- og rekrutteringsbureau
En mand, der er døv, kontaktede et vikar- og rekrutteringsbureau med spørgsmål til et jobopslag på Jobnet.dk. En konsulent ansat i vikar- og rekrutteringsbureauet svarede, at manden var velkommen til at ringe til hende angående stillingen. Manden svarede konsulenten på mail, hvori han oplyste, at han er døv, og at han derfor håbede, at de kunne tage det indledende på mail. Kort herefter svarede konsulenten, at hun havde talt med kunden om muligheden for at ansætte manden i virksomheden, men at kunden mente, at dette ikke ville blive aktuelt for manden i denne omgang. Manden bad konsulenten om at uddybe årsagen til dette, og konsulenten svarede, at det, som hun mente, var, at stillingen allerede var besat til anden side.
Nævnet vurderede, at vikar- og rekrutteringsbureauet havde handlet på vegne af kunden, og derfor i denne situation kunne sidestilles med en arbejdsgiver i forskelsbehandlingslovens forstand, jf. § 2.
Nævnet lagde til grund, at vikar- og rekrutteringsbureauet på baggrund af mandens henvendelse kontaktede en konkret mester, som meddelte afslag på at tage manden i betragtning til en stilling. Manden havde derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sit handicap.
Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at vikar- og rekrutteringsbureauet ikke havde løftet bevisbyrden for, at tilpasningsforpligtelsen var opfyldt eller for, at manden ikke med passende tilpasningsforanstaltninger ville være kompetent, egnet eller disponibel til at varetage stillingen.
Manden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Det var forskelsbehandling, at en døv mand ikke kom i betragtning til en stilling som murer gennem et vikar- og rekrutteringsbureau (j.nr. 20-43703)
Formandsafgørelser juni 2021
Forening var ikke beskyttelsessubjekt efter ligestillingsloven
En forening, der ifølge sine vedtægter arbejder for at sikre god balance mellem piger, drenge, kvinder og mænd, klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med indklagedes avisannoncer.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at en forening ikke er beskyttelsessubjekt efter ligestillingsloven, og at klagen på den baggrund faldt uden for nævnets kompetence. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Forening var ikke beskyttelsessubjekt efter ligestillingsloven (j.nr. 21-21728 )
Ægtefæller blev ikke udsat for forskelsbehandling af praktiserende læge
En mand og hans hustru klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at manden havde været til konsultation hos sin praktiserende læge. Mandens hustru havde været med til konsultationen hos lægen, som mandens ledsager.
Der var ikke i klagen eller i mandens og hustruens efterfølgende bemærkninger oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden og hustruen i forbindelse med konsultationen hos den praktiserende læge var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Det var herefter, på baggrund af nævnets faste praksis, åbenbart, at manden og hustruen ikke kunne få medhold i klagen. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Ægtefæller blev ikke udsat for forskelsbehandling af praktiserende læge (j.nr. 20-41407)
Mand med udenlandsk klingende navn kunne ikke returnere en vare
En mand klagede til Ligebehandlingsnævnt over påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at han ikke kunne returnere en vare i den indklagede tøjforretning. Manden har et udenlandsk klingende navn, og har for nævnet oplyst, at han ikke ligner en person, der er af etnisk dansk oprindelse, og at han heller ikke taler dansk.
Der var ikke oplysninger i klagen, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.
På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.
Mand med udenlandsk klingende navn kunne ikke returnere en vare (j.nr. 20-54383)
Nævnet kunne ikke behandle en klage over, at børne- og ungeydelsen blev udbetalt til moderen
En far, der boede sammen med sin hustru og deres fælles børn, havde ikke adgang til oplysninger om udbetaling af børne- og ungeydelsen.
Det faldt uden for nævnets kompetence at tage stilling til spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af køn, i forbindelse med udbetaling af udbetaling af børne- og ungeydelsen til barnets mor efter den nugældende lovs § 4, 1. pkt. Det faldt desuden uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om faren skulle betragtes som part i sagen om udbetaling af børne- og ungeydelsen. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Mand med udenlandsk klingende navn fik afslag på ansøgning om at lease bil
En mand, der har et udenlandsk klingende navn, klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at han havde fået afslag på sin ansøgning om at lease en bil hos den indklagede leasingvirksomhed.
Nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger i klagen, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afslaget på at lease en bil hos indklagede var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Det var derfor efter nævnets faste praksis åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Mand med udenlandsk klingende navn fik afslag på ansøgning om at lease bil (j.nr. 20-54505)
Manglende udbetaling af ungeydelsen var ikke forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse
En dreng klagede over, at han ikke modtog ungeydelse på lige fod med andre unge i Danmark. Han var dansk statsborger og boede hos sine bedsteforældre. Hans forældre boede i USA.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke var oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at han i forbindelse med den manglende udbetaling af ungeydelsen blev udsat for forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandling. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at ungeydelsen, efter lov om en børne- og ungeydelse, som udgangspunkt udbetales til barnets moder, såfremt betingelserne for retten til ydelsen er opfyldt.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen, da det var åbenbart, at drengen ikke kunne få medhold i sin klage.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Mænd havde ikke adgang til forening
En kvinde klagede over, at hun ikke kunne oprette en borgerlig borgergruppe i den indklagede forening, samt over at mænd ikke havde adgang til foreningen.
Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde retlig interesse i den konkrete sag. Det lå uden for nævnets kompetence at behandle spørgsmål om forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse uden for arbejdsmarkedet.
Nævnet tiltrådte derfor ved afgørelse af 25. juni 2021 sekretariatets afgørelse om, at afvise klagen fra kvinden.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Mænd havde ikke adgang til forening (j.nr. 21-26541)
Behandling af skilsmisse ved en række offentlige myndigheder
En mand klagede over flere offentlige myndigheder i forbindelse med behandlingen af hans skilsmisse. Manden gjorde gældende, at han gennem hele processen vedrørende sin skilsmisse ved en række offentlige myndigheder og af en række advokater var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Der var ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med det beskrevne forløb ved de pågældende myndigheder havde været udsat for forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven.
Nævnet afviste at behandle klagen, da det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Behandling af skilsmisse ved en række offentlige myndigheder (j.nr. 21-8510)
En studerende, født i 1963, fik afslag på ansættelse som studenterunderviser
En fysioterapeutstuderende, født i 1963, påstod sig udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Den studerende havde fået afslag på ansættelse i en stilling som studenterunderviser på fysioterapeutuddannelsen på en uddannelsesinstitution.
Der var ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der gav anledning til at formode, at den studerende i forbindelse med afslaget på ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.
Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at den studerende havde oplyst, at han under samtalen hos uddannelsesinstitutionen blev spurgt om, hvordan han ville håndtere, at han var ældre end de øvrige studenterundervisere.
Nævnet afviste at behandle klagen, da det var åbenbart, at den studerende ikke kunne få medhold i klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
En studerende, født i 1963, fik afslag på ansættelse som studenterunderviser (j.nr. 20-39353)