Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet februar 2021
Møde den 25. februar 2021
Målrettet visning af annoncering efter arbejdskraft på Facebook
En virksomheds annonce efter arbejdskraft på Facebook blev alene vist på de profiler, der tilførte mandlige Facebookbrugere mellem 20 og 43 år. Virksomheden havde tillige annonceret jobbet på virksomhedens hjemmeside og Facebookside. Endvidere havde virksomheden opfordret Facebookbrugerne til at dele opslaget.
Nævnet vurderede, at der under disse omstændigheder ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at den indklagede virksomhed havde handlet i strid med annonceringsforbuddene i ligebehandlingsloven og i forskelsbehandlingsloven.
Indstillingen for visningen af annoncen alene for mandlige Facebookbrugere mellem 20 og 43 år skabte en formodning for, at kvinder og personer uden for denne aldersgruppe ikke havde samme mulighed for at komme i betragtning til stillingerne. Der var herefter påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at virksomheden handlede i strid med forbuddene mod direkte forskelsbehandling på grund af køn og alder. Den indklagede virksomhed havde trods flere opfordringer ikke besvaret nævnets henvendelser i sagen.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen havde virksomheden herefter ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Institut for Menneskerettigheder fik derfor medhold i klagen.
Målrettet visning af annoncering efter arbejdskraft på Facebook (j.nr. 20-13523)
Målrettet visning af annoncering efter arbejdskraft på Facebook
En virksomheds annonce efter arbejdskraft på Facebook blev alene vist på de profiler, der tilhørte Facebookbrugere mellem 20 og 50 år. Virksomheden havde tillige annonceret jobbet via andre kanaler, herunder på virksomhedens hjemmeside og Linked In company page. Endvidere havde virksomheden opfordret Facebookbrugerne til at dele jobopslaget.
Nævnet vurderede, at der under disse omstændigheder ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at den indklagede virksomhed havde handlet i strid med annonceringsforbuddet i forskelsbehandlingsloven.
Indstillingen for visningen af annoncen alene for Facebookbrugere mellem 20 og 50 år skabte en formodning for, at personer uden for denne aldersgruppe ikke havde samme mulighed for at komme i betragtning til stillingen. Der var herefter påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at virksomheden handlede i strid med forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af alder.
Nævnet lagde til grund, at virksomheden annoncerede stillingen bredt, at virksomheden opfordrede Facebookbrugere til at dele opslaget, og at virksomheden ansatte en ansøger, der var ældre end 50 år i stillingen. Efter en samlet vurdering havde virksomheden under disse konkrete omstændigheder løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Institut for Menneskerettigheder fik derfor ikke medhold i klagen.
Målrettet visning af annoncering efter arbejdskraft på Facebook (j.nr. 20-13527)
Møde den 26. februar 2021
Kørestolsbruger afvist fra at køre med busser
En kvinde, der har en muskelsygdom og bruger kørestol, indbragte en klage over, at hun var blevet afvist fra at køre med to busser.
Der var tvivl om årsagen til og forløbet i forbindelse med, at kvinden først blev afvist fra at køre med den ene bus og senere – tilsyneladende efter først at være afvist – alligevel kom med den anden bus. Der var herunder uklarhed om forståelsen og indholdet af den kommunikation, der havde været mellem kvinden og chaufførerne.
Det var på den baggrund nævnets vurdering, at denne uklarhed krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Kørestolsbruger afvist fra at køre med busser (j.nr. 19-37011)
Det var ikke ulovligt at afskedige skolelærer grundet sproglige kompetencer
En skolelærer, der var født og opvokset i Polen, blev afskediget fra sin stilling som skolelærer bl.a. under henvisning til sine sproglige danskkundskaber. Nævnet vurderede, at skolelæreren dermed havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Kravene til skolelærerens sprog var begrundet i læringsmæssige hensyn hos eleverne. Nævnet vurderede på den baggrund, at sprogkravet var objektivt begrundet i et sagligt formål. Endvidere var sprogkravet hensigtsmæssigt og nødvendigt for at opnå det saglige formål.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skolens vurdering af skolelærerens sproglige kompetencer i forhold til undervisning af eleverne i 1. klasse.
Skolelæreren fik derfor ikke medhold i sin klage.
Det var ikke ulovligt at afskedige skolelærer grundet sproglige kompetencer (j.nr. 19-34549)
Charcotfod var ikke et handicap i lovens forstand
En Station Manager fik, efter en operation i sin fod, i juni 2018 konstateret charcotfod. Efter operationen i juni 2018 var manageren deltidssygemeldt frem til afskedigelsen den 18. januar 2019.
På tidspunktet for afskedigelsen havde managerens begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Vurderingen af om managerens begrænsning havde lang varighed måtte derfor bero på en prognose. I en sygehusjournal, der tidsmæssigt lå efter afskedigelsen, blev det generelt angivet, at charcotfødder sjældent varede mindre end 3-4 måneder og jævnligt et halv til et helt år.
Nævnet vurderede, at der ikke forelå tilstrækkelige lægelige oplysninger om managerens prognose til, at han havde godtgjort, at han på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at han som følge af sine fysiske gener havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Manageren fik derfor ikke medhold i sin klage.
Charcotfod var ikke et handicap i lovens forstand (j.nr. 19-18133)
Ansøger blev ikke taget i betragtning til opslået stilling på grund af alder
En mand, der blev født i 1999, søgte en opslået stilling hos den indklagede fastfood-kæde. Manden blev ikke taget i betragtning til stillingen med henvisning til, at han ikke aldersmæssigt var det, som den indklagede fastfood-kæde søgte.
Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder finder ikke anvendelse for lønmodtagere under 18 år, hvis ansættelse er omfattet af en kollektiv overenskomst, der indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år.
Fastfood-kæden var omfattet af overenskomst indgået mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat, Service, Hotel og Restauration, hvorefter der gælder særlige regler for aflønning af medarbejdere under 18 år. Den indklagede fastfood-kæde kunne derfor lovligt foretrække at ansætte unge under 18 år frem for andre over 18 år.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Ansøger blev ikke taget i betragtning til opslået stilling på grund af alder (j.nr. 20-33763)
Kørestolsbruger nægtet adgang til at spise inden for på restaurant på travle tidspunkter
En 10-årig pige, der er kørestolsbruger, blev ved en telefonsamtale nægtet adgang til at spise inden for på en restaurant på travle tidspunkter. Pigens forældres blev ved telefonsamtalen med restauranten indledningsvist oplyst om, at restauranten ikke tog imod kørestolsbrugere, da der var to trin op til restauranten. Da pigens forældre oplyste, at de selv kunne bære både pigen og kørestolen op ad trinene, blev de oplyst om, at de i så fald gerne måtte spise inden for på restauranten – men kun uden for travle tidspunkter.
Nævnet vurderede, at pigen herved blev stillet ringere end andre, og at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun ved afvisningen blev udsat for direkte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.
Restauranten havde beklaget hændelsen, og havde ikke givet oplysninger, der talte imod en ulovlig forskelsbehandling af pigen.
Pigen fik derfor medhold i klagen. Hun blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Udflugt egnede sig ikke for gangbesværede
En mand gjorde gældende, at han, af sin kommune, var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Kommunen havde delt et opslag på Facebook vedrørende en julebustur til kommunens venskabsby i Tyskland. Af opslaget fremgik det, at turen ikke egnede sig for gangbesværede. Manden, som var gangbesværet, oplyste for nævnet, at han var ked af, at han ikke kunne deltage i julebusturen.
Nævnet vurderede, at manden har et i handicap i handicapdiskriminationslovens forstand. Nævnet vurderede videre, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit handicap. Nævnet lagde ved vurderingen heraf vægt på, at det ikke var udelukket for gangbesværede personer at deltage i julebusturen.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Udflugt egnede sig ikke for gangbesværede (j.nr. 19-52326)
Formandsafgørelser februar 2021
Manglende dokumentation på indhold af jobopslag på Facebook
En mand klagede over, at en virksomhed ifølge manden havde søgt piger til et lagerjob i et jobopslag på Facebook. Manden havde trods opfordring ikke fremlagt skærmprint af det citerede jobopslag eller fremlagt nærmere oplysninger om sin oplyste ansøgning til stillingen.
Efter nævnets faste praksis afviste nævnet at behandle klagen, idet der ikke i klagen var oplysninger, der gav anledning til at formode, at virksomheden havde handlet i strid med annonceringsbestemmelsen i ligebehandlingsloven, eller at manden i øvrigt var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Manglende dokumentation på indhold af jobopslag på Facebook (j.nr. 20-33231)
Mand klagede over nedlukning af biblioteker som følge af corona
En mand klagede over, at han ikke havde adgang til offentlige computere efter samfundets nedlukning under udbruddet med coronavirus. Manden henviste til, at der var lukket på biblioteket, og at han derfor ikke kunne besvare post, få adgang til nyheder og lignende.
Der var ikke oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at den indklagede kommune havde udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det efter nævnets faste praksis var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Mand klagede over nedlukning af biblioteker som følge af corona (j.nr. 20-26170)
Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at en mand blev bedt om at oplyse sin fødselsdato
En mand, der er født i 1955, klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at han under en samtale med den indklagede rekrutteringsvirksomhed blev bedt om at oplyse sin fødselsdato.
Der er ikke bestemmelser i forskelsbehandlingsloven, der medfører, at en arbejdsgiver ikke må spørge til en ansøgers alder i forbindelse med en ansøgningsprocedure. Forskelsbehandlingslovens § 4 omfatter ikke alder, og derfor er det ikke i strid med ligebehandlingsreglerne at spørge til en ansøgers alder.
Nævnet vurderede, at der efter oplysningerne i sagen ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Reservelæge blev ikke afskediget fra sin stilling på grund af etnisk oprindelse
En reservelæge klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling.
Der var ikke i klagen, i reservelægens efterfølgende bemærkninger eller i sagen i øvrigt oplysninger, der gav anledning til at formode, at reservelægen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse. Ligebehandlingsnævnet afviste herefter at behandle klagen med henvisning til, at det på baggrund af nævnets faste praksis var åbenbart, at reservelægen ikke kunne få medhold i klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Reservelæge blev ikke afskediget fra sin stilling på grund af etnisk oprindelse (j.nr. 20-48214)