Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet august 2021
Møde den 12. august 2021
Spejderforening kun for piger og kvinder
En mand ønskede at blive medlem af en spejderforening. Manden søgte også om ansættelse i den samme spejderforening. Manden fik afslag både på medlemskab af og ansættelse i spejderforeningen. Manden klagede herefter til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet fandt, at manden ikke havde godtgjort, at han havde en individuel og aktuel interesse i at søge medlemskab i netop den konkret indklagede spejderforening. Nævnet fandt derfor ikke, at manden havde retlig interesse i denne del af klagen. Nævnet afviste derfor denne del af klagen.
Nævnet fandt desuden efter en samlet vurdering, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at han fik afslag på ansættelse i den indklagede spejderforening.
Manden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Spejderforening kun for piger og kvinder (j.nr. 20-28030)
Gravid kvinde blev forskelsbehandlet i forbindelse med jobsamtale
En kvinde var indkaldt til en jobsamtale vedrørende en stilling som pædagog på et botilbud hos en kommune. Under samtalen spurgte lederen fra botilbuddet, hvornår kvinden kunne starte i stillingen. Kvinden oplyste, at hun kunne starte med det samme, men at hun var gravid. Lederen svarede, at kvinden på den baggrund kun kunne nå at være på arbejdspladsen i en måned, inden hun skulle gå fra, da hun på grund af corona-restriktioner ikke måtte være på arbejdspladsen i 3. trimester. Herefter afsluttede parterne samtalen.
Kommunen havde for nævnet oplyst, at det ville skabe en høj risiko for konflikter og udadreagerende adfærd, såfremt borgerne på botilbuddet skulle introduceres for et nyt menneske i så kort tid. Kommunen oplyste desuden, at der var enighed i ansættelsesudvalget om, at kvinden ikke var det rette match til stillingen.
Nævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet vurderede desuden, at kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for, at kvindens graviditet var uden betydning for, at hun ikke kom i betragtning til stillingen som pædagog, idet der blev henvist direkte til kvindens graviditet som baggrund for, at hun fik afslag på den søgte stilling.
Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Gravid kvinde blev forskelsbehandlet i forbindelse med jobsamtale (j.nr. 20-43616)
Rederis varsling af lønnedgang over for højestlønnede
En skibsofficer af dansk national og etnisk oprindelse påstod sig udsat for forskelsbehandling på grund af national og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at han blev varslet en lønnedgang. Det indklagede rederi havde ved udvælgelsen af medarbejdere til lønnedgang anvendt kriteriet højestlønnede. Det var således de søfarende med den højeste hyre, der modtog varsel om lønnedgang.
Der var for nævnet tvivl om, hvorvidt det alene var søfarende med dansk national oprindelse, der var blevet varslet en lønnedgang, eller om et stort antal søfarende omfattet af overenskomster med filippinske forbund, også blev berørt af hyrereduktioner. Nævnet vurderede på blandt andet den baggrund, at mundtlige parts- og vidneforklaringer var nødvendige for sagens afgørelse.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Rederis varsling af lønnedgang over for højestlønnede (j.nr. 19-33769)
Krav i stillingsopslag om, at medarbejder skulle være kristen
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at en fond i et stillingsopslag stillede krav om, at en veteranmedarbejder skulle være kristen.
Nævnet vurderede, at arbejdet som veteranmedarbejder i fonden indebar arbejde, som lå inden for fondens kerneområde, og at medarbejderens religiøse overbevisning var af betydning for fondens virksomhed. Kravet om, at medarbejderen var af den kristne tro, var således ikke er i strid med forskelsbehandlingsloven.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Krav i stillingsopslag om, at medarbejder skulle være kristen (j.nr. 20-31946)
Møde den 23. august 2021
Frisør havde forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip” og afslog at give gratis elevklipning til kvinde
En frisørelev søgte ved opslag på Facebook efter en person, der kunne være herremodel for sig. En kvinde kontaktede frisøreleven og oplyste, at hun gerne ville sidde model for frisøreleven. Frisøreleven afslog kvindens tilbud med henvisning til, at han lige var kommet i gang med at lære at klippe mænd. Kvinden klagede til Ligebehandlingsnævnet over afslaget på den gratis elevklipning. Kvinden klagede desuden over, at den indklagede frisørsalon annoncerede med forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip”.
Til trods for nævnets opfordringer uddybede kvinden ikke sin opfattelse om, at hun skulle betale ”kvindepris” for at få klippet sin korte frisure hos den indklagede frisørsalon. Kvinden havde herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun i forbindelse med indklagedes prissætning var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Nævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun i forbindelse med afslaget på at modtage en gratis elevklipning blev udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Det påhvilede herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Indklagede havde begrundet afslaget til klager på at sidde model for frisøreleven med, at eleven endnu ikke havde lært at klippe kvinder. Indklagede vurderede på baggrund af et foto, som klager sendte til frisørsalonen, at kvinden så ud til at blive klippet med en mere avanceret teknik end den teknik, som frisøreleven skulle øve sig i.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes oplysninger. Indklagede havde på den baggrund løftet bevisbyrden for, at afslaget hverken helt eller delvist var begrundet i kvindens køn.
Kvinden fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.
Placeringen af computere på et bibliotek var ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap
En mand, der er ordblind, klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med det indklagede bibliotekets fysiske placering af fire computere med adgang til et ordblindeprogram. Han klagede desuden over, at han under kurser på biblioteket ikke havde adgang til en computer med et ordblindeprogram.
¬Nævnet vurderede, at mandens ordblindhed udgør et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.
Nævnet vurderede desuden, at der ikke var oplysninger i sagen, der tydede på, at manden som følge af den fysiske placering af bibliotekets computere med ordblindeprogram var blevet stillet ringere end andre personer.
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at biblioteket ikke havde foretaget særlige indretningsmæssige foranstaltninger for at sikre privatlivets fred, for så vidt angik de øvrige computere.
Nævnet vurderede endvidere, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med hans mulighed for at deltage i kurser på biblioteket.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Forsikringsselskab meddelte afslag på dækning med henvisning til kvindes fødsel
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede forsikringsselskab havde meddelt hende afslag på dækning af udgifter til fysioterapibehandling med den begrundelse, at kvindens behandlingsbehov var opstået i forbindelse med en fødsel.
Det fremgik af forsikringsbetingelserne, at den omhandlede sundhedsforsikring ikke dækkede udgifter til behandling i forbindelse med fysiske gener relateret til en fødsel
Nævnet vurderede, at forsikringsbetingelserne var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn, og at kvinden ved afslaget var blevet udsat for ringere behandling på grund af sit køn.
Det indklagede forsikringsselskab havde pr. kulance udbetalt en godtgørelse til kvinden på 5.000, hvorfor nævnet ikke fandt grundlag for at fastsætte en yderligere godtgørelse.
Forsikringsselskab meddelte afslag på dækning med henvisning til kvindes fødsel (j.nr. 20-44072)
Klage modtaget i Ligebehandlingsnævnet cirka tre år efter påstået krænkelse
En mand påstod sig udsat for forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at han blev sanktioneret af en kommune, da han i september 2017 forlod aktivering. Manden havde oplyst, at han på praktikpladsen ikke gav hånd til en kvindelig medarbejder, og at han forlod praktikstedet, fordi der var mad, som ikke var halal.
Klagen blev indbragt for nævnet den 29. januar 2021. Nævnet vurderede, at manden ved at indgive klagen så lang tid efter den påståede forskelsbehandling havde udvist retsfortabende passivitet. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Klage modtaget i Ligebehandlingsnævnet cirka tre år efter påstået krænkelse (j.nr. 21-5381)
Frisør havde forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip”
En kvinde påstod sig udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en frisør havde forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip”.
Det er ikke i strid med ligestillingsloven at annoncere med forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip”.
Da kvinden ikke havde kontaktet frisøren om muligheden for at få en ”herreklipning”, var der derfor ikke anledning til at tage stilling til, om hun kunne have fået en "herreklipning" til 385 kr., i det omfang hun måtte have ønsket det.
Nævnet vurderede, at kvinden herefter ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun i forbindelse med frisørens prissætning var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Frisør havde forskellige priser for ”dameklip” og ”herreklip” (j.nr. 20-56213)
Afskedigelse før orlov var ikke i strid med ligebehandlingsloven
En mand arbejdede som Facility Manager på et helårs gademarked.
Manden havde for nævnet oplyst, at han i december 2018 og igen i marts 2019 oplyste sin daværende chef om, at hans samlever var gravid.
Indklagede havde for nævnet oplyst, at det i december 2018 blev besluttet at lukke mandens arbejdssted. Den 16. april 2019 besluttede indklagede at nedlægge mandens stilling, og den 30. april 2019 blev manden afskediget.
Da mandens samlever var gravid på afskedigelsestidspunktet, påhvilede det den indklagede virksomhed at bevise, at graviditeten og/eller mandens forventede orlov ikke indgik i beslutningen om at afskedige ham.
Nævnet lagde til grund, at manden havde oplyst sin chef om sit ønske om at holde fædreorlov på et tidspunkt mellem den 24. og 26. april 2019.
Nævnet vurderede, at den indklagede virksomhed havde løftet sin bevisbyrde for, at mandens samlevers graviditet, samt mandens ønske om at afholde fædre- og forældreorlov ikke indgik i beslutningen om at afskedige ham.
Manden fik derfor ikke medhold i sin klage.
Afskedigelse før orlov var ikke i strid med ligebehandlingsloven (j.nr. 19-41026)
En pædagog i fleksjob blev afskediget som følge af budgetbesparelser
En kvinde var ansat som pædagog i fleksjob ved en kommunal institution. På grund af det vedtagne budget skulle kommunen reducere omkostningerne. Det var derfor nødvendigt at gennemføre en større afskedigelsesrunde, hvor ca. 25 medarbejdere skulle afskediges. Ved afskedigelsen blev klager i lighed med de øvrige medarbejdere vurderet efter en række kriterier, herunder fleksibilitet.
Nævnet vurderede, at kommunen frem til afskedigelsen løbende havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse over for klager. Det var dog afgørende for sagens udfald, hvorvidt kommunen på afskedigelsestidspunktet overholdt sin tilpasningsforpligtelse under hensyn til de pålagte besparelser. Kommunen havde ikke dokumenteret, at der ved vurderingen i forbindelse med afskedigelsen af kvinden blev taget hensyn til hendes skånehensyn. Kommunen havde heller ikke dokumenteret, at kvinden – uanset at der var blevet taget hensyn til hendes skånehensyn f.eks. ved vurderingen af fleksibilitet – under alle omstændigheder ville være blevet udvalgt til afskedigelse.
Nævnet fandt herefter, at kommunen ikke havde godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Kvinden fik derfor medhold i klagen, og en godtgørelse svarende til ca. 12 måneders løn.
En pædagog i fleksjob blev afskediget som følge af budgetbesparelser (j.nr. 19-47260)
Formandsafgørelser august 2021
Det var ikke forskelsbehandling, at vikar for bioanalytiker blev afskediget
En kvinde, der er født i Albanien, klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af flere forhold i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som vikar for bioanalytiker.
Nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger i klagen eller i kvindens efterfølgende bemærkninger, der gav anledning til at formode, at kvinden i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling blev udsat for forskelsbehandling. Det var derfor efter nævnets faste praksis åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Det var ikke forskelsbehandling, at vikar for bioanalytiker blev afskediget (j.nr. 21-3742)
Nævnet afviste at behandle klage over forskelsbehandling på grund af handicap og national oprindelse
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap og national oprindelse i forbindelse med sagsbehandlingen hos de to indklagede.
De to indklagede havde meddelt mandens hustru afslag på opholdstilladelse. Manden gjorde gældende, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap og national oprindelse.
Ligebehandlingsnævnet er ikke tillagt kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse uden for arbejdsmarkedet. Nævnet kunne derfor ikke behandle denne del af klagen.
Der var ikke oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at manden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.
Det var derfor efter nævnets faste praksis åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.