Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet april 2021
Møde den 7. april 2021
Tilpasningsforpligtelsen var opfyldt ved tilbud om nedsat tid
En socialpædagog, der led af Morbus Chron og leddegigt, blev afskediget fra sin stilling i en kommune med baggrund i sit sygefravær og de deraf følgende driftsmæssige konsekvenser for kommunen. Inden afskedigelsen havde kommunen tilbudt socialpædagogen at gå ned i tid og/eller at få ændret sine arbejdsfunktioner, så der kunne blive taget hensyn til socialpædagogens lidelser. Socialpædagogen havde afslået begge tilbud, da hun ønskede at arbejde i sin normale arbejdsplan.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kommunen ved tilbuddet om ændringen af socialpædagogens arbejdstid og arbejdsfunktion havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Nævnet vurderede også, at socialpædagogens helbredsmæssige forhold medførte, at hun ikke var disponibel til at varetage den stilling, som hun ønskede at opretholde.
Socialpædagogen fik derfor ikke medhold i sin klage.
Tilpasningsforpligtelsen var opfyldt ved tilbud om nedsat tid (j.nr 19-49320)
Styrelse søgte efter medarbejder, der var nyuddannet eller med få års erfaring
En mand på 44 år med 18 års erhvervserfaring søgte en opslået stilling hos en styrelse, hvor der blev søgt efter en medarbejder, der var ”nyuddannet eller med få års erfaring”. Manden kom ikke i betragtning til stillingen som følge af den anciennitetsbaserede højere løn, han var berettiget til.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at stillingsopslaget ikke var i strid med forskelsbehandlingslovens annonceringsforbud. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at der i opslaget også blev lagt vægt på kompetencer, der indikerede, at også erfarne ansøgere kunne komme i betragtning til stillingen.
Ligebehandlingsnævnet vurderede også, at der ikke var oplysninger i sagen, der tydede på, at det var mandens alder, der var årsag til, at han ikke kom i betragtning til stillingen hos styrelsen.
Manden fik derfor ikke medhold i sin klage.
Styrelse søgte efter medarbejder, der var nyuddannet eller med få års erfaring (j.nr. 19-53591)
Virksomhed afslog at ansætte kvinde, fordi hun er tyrker
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med, at hun fik afslag på ansættelse hos en virksomhed. Virksomheden søgte ved et stillingsopslag på Facebook efter en servicemedarbejder. Det fremgik blandt andet af stillingsopslaget, at man skulle være en dansktalende moden pige. Kvinden, som har et udenlandskklingende navn, skrev en besked til virksomheden i anledning af stillingsopslaget. Virksomheden takkede for kvindens henvendelse og spurgte, hvilket land hun er fra. Kvinden svarede, at hun er tyrker. Kvinden spurgte desuden, om det havde en betydning for jobbet. Virksomheden skrev: ”ja desværre”. Virksomheden skrev efterfølgende til kvinden, at de har mange faste udenlandske kunder, som ikke vil komme, hvis de har en tyrkisk dame ansat.
Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin nationale oprindelse. Nævnet vurderede desuden, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling af kvinden.
Kvinden fik derfor medhold i klagen og blev tildelt en godtgørelse på 25.000 kr.
Virksomhed afslog at ansætte kvinde, fordi hun er tyrker (j.nr. 19-27225)
Mand med hørenedsættelse ønskede at bestille et rejsekort
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke kunne bestille et rejsekort online eller på en banegård. Manden lider af en stærk hørenedsættelse og oplyste for nævnet, at han ikke kan høre, hvad der bliver sagt på banegarden, fordi der er for meget støj.
Nævnet vurderede, at mandens hørenedsættelse udgør et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.
For så vidt angår mandens adgang til at bestille et rejsekort online, vurderede nævnet, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Nævnet lagde ved vurderingen heraf vægt på, at det godt kunne lade sig gøre for manden at bestille et rejsekort online. Manden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Nævnet vurderede desuden, at den del af klagen der angik mandens adgang til at bestille et rejsekort på en banegård ikke kunne behandles af nævnet. Det forhold, at en virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed m.v. skal behandles i den pågældende sektors regelsæt. Tilgængelighed på banegårde for personer med handicap er reguleret af EU-rettens regelsæt. Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.
Mand med hørenedsættelse ønskede at bestille et rejsekort (j.nr. 19-13552)
Adgangsbegrænsning til koncert på grund af køn var forskelsbehandling
En mand klagede over, at det på tyrkisk fremgik af en koncertplakat på Facebook, at mænd kunne deltage i et koncertarrangement, hvis de var ledsaget af en kvinde. Manden havde forud for koncerten henvendt sig til koncertarrangøren med spørgsmål om, hvorvidt han som mand kunne deltage uden at være ledsaget af en kvinde. Koncertarrangøren havde svaret, at hvis manden kendte en kvinde, som han kunne tage med til koncerten, ville der ikke være et problem.
Koncertarrangøren havde for nævnet oplyst, at koncerten blev afholdt på valentinsdag, og at målgruppen var par, der kunne opleve en mindre, intim koncert på en særlig dag. Koncerten var efter det oplyste ikke begrænset til kun kvinder eller mænd, og ingen blev nægtet adgang til arrangementet. Koncertarrangøren oplyste samtidig, at adgangsbegrænsningen var sat som et forsøg på at fremme kvinders mulighed for at deltage, da kvinders og unge pigers mulighed for at deltage i kulturelle tyrkiske arrangementer ifølge koncertarrangøren kunne være begrænsede, hvis der var en stor overvægt af mænd til arrangementerne.
Nævnet vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet vurderede desuden, at koncertarrangørens oplysninger om, at hensigten med adgangsbegrænsningen var at få flere kvinder til at deltage, ikke kunne bevirke, at forholdet var omfattet af ligestillingslovens § 3 a. Koncertarrangøren havde dermed ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Manden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr.
Adgangsbegrænsning til koncert på grund af køn var forskelsbehandling (j.nr. 20-9054)
Mand med synshandicap blev nægtet adgang til galleri med førerhund
En mand med et synshandicap blev afvist ved indgangen til et galleri, da han var i følgeskab med sin førerhund. Afvisningen blev begrundet i, at hans førerhund ikke var tilladt på galleriet.
Nævnet vurderede, at afvisningen, der tilsyneladende var neutral, stillede manden, der på grund af sit handicap havde behov for en førerhund, ringere end andre. Manden havde herefter påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han ved afvisningen blev udsat for indirekte forskelsbehandling.
Galleriet, der ikke havde besvaret nævnets henvendelser, havde ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.
Manden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Mand med synshandicap blev nægtet adgang til galleri med førerhund (j.nr. 20-38823)
Møde den 21. april 2021
Relevant tilpasning blev først tilbudt i afskedigelsesbrev
En skolelærer blev ramt af en blodprop i hjertet med efterfølgende hjertesvigt. Som følge heraf var skolelærerens funktionsniveau varigt nedsat, og der ville være behov for skånehensyn. Den indklagede kommune samarbejdede løbende med skolelæreren for at tilpasse hendes arbejdsforhold i et forsøg på at beholde hende i beskæftigelse.
Det fremgik af en mulighedserklæring, at skolelæreren kunne arbejde på nedsat tid med 50 %, og at hun skulle have nogle bestemte arbejdsforhold. Skolelæreren blev herefter afskediget som følge af, at der ikke var udsigt til, at hun kunne vende tilbage til sin stilling i fuldt omfang. I afskedigelsesbrevet var indført en klausul, der medførte, at såfremt skolelæreren kunne arbejde fuldt, helt og stabilt i en deltidsstilling i opsigelsesperioden, ville hun blive tilbudt denne stilling. Parterne var enige om, at deltidsstillingen opfyldte skolelærerens skånebehov.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kommunen ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at det ville have udgjort en uforholdsmæssig stor byrde for kommunen at tilbyde relevante skåneforanstaltninger inden afskedigelsen, eller at skolelæreren ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i stillingen.
Skolelæreren fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 12 måneders løn.
Relevant tilpasning blev først tilbudt i afskedigelsesbrev (j.nr. 19-58047)
Afskedigelse af CSR-konsulent på orlov
En CSR-konsulent blev afskediget, imens hun var på orlov efter barselsloven. Virksomheden skulle derfor bevise, at konsulentens orlov ikke havde betydning for beslutningen om at afskedige hende.
Virksomheden begrundede afskedigelsen med, at stillingen som CSR-konsulent var blevet nedlagt, da der ikke længere var tilstrækkeligt med CSR-opgaver til at kunne forsvare opretholdelsen af en selvstændig stilling.
Ligebehandlingsnævnet anførte, at nedgangen i CSR-opgaver ikke var nærmere dokumenteret, og at konsulenten havde bestridt, at der var sket en nedgang i CSR-opgaver. Nævnet fandt herefter ikke, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at konsulentens orlov efter barselsloven ikke spillede en rolle ved beslutningen om at afskedige netop hende.
Konsulenten fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 9 måneders løn.
Afskedigelse af CSR-konsulent på orlov (j.nr. 19-59736)
Nævnet afviste at behandle en klage over påstået forskelsbehandling i forbindelse med en ansættelsessamtale
En kvinde kontaktede en medarbejder fra et pizzeria vedrørende et stillingsopslag, som medarbejderen havde slået op på Facebook. Det fremgik af stillingsopslaget, at pizzeriaet søgte to pizzabagere til weekendarbejde, og at der ikke var krav om særlige kvalifikationer til stillingen. Kvinden aftalte med medarbejderen at komme forbi pizzeriaet til en samtale.
Kvinden havde for nævnet forklaret, at hun ankom til pizzeriaet og fik oplyst af køkkenchefen, at han ikke kunne ansætte en kvinde, fordi jobbet fysisk var for svært for en kvinde. Køkkenchefen spurgte ikke ind til kvindens færdigheder og kendte heller ikke til hendes erfaring.
Ejeren af pizzeriaet havde bestridt kvindens forklaring over for nævnet. Ejeren afviste, at køkkenchefen gav kvinden afslag på ansættelse med henvisning til hendes køn. Ifølge ejeren sluttede samtalen mellem kvinden og køkkenchefen med, at kvinden blev opfordret til at sende sin ansøgning og sit CV.
Nævnet vurderede, at spørgsmålet om, hvad der nærmere blev sagt under samtalen, herunder om der blev henvist til kvindes køn i forbindelse med afslaget, havde afgørende betydning for sagens afgørelse. Det nærmere indhold af samtalen kunne alene belyses ved mundtlige parts- og/eller vidneforklaringer
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Elselskab afviste at afgive et skriftligt tilbud til mand, der er døv
Et elselskab afviste at afgive et skriftligt tilbud til en mand, der er døv, i forbindelse med et telemarketingopkald. Elselskabet afviste mandens anmodning med henvisning til, at de kun afgav tilbud telefonisk.
Nævnet vurderede, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at manden ved afvisningen blev udsat for indirekte forskelsbehandling. Det påhvilede derfor elselskabet at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.
Nævnet vurderede, at elselskabets afvisning af mandens anmodning med henvisning til deres faste praksis, var objektivt begrundet i et sagligt formål om at mindske deres ressourceforbrug.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen vurderede nævnet imidlertid, at elselskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at afvise mandens anmodning om et skriftligt tilbud for at opnå formålet om at mindske deres ressourceforbrug.
Manden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Elselskab afviste at afgive et skriftligt tilbud til mand, der er døv (j.nr. 19-49331)
Mand mente sig forskelsbehandlet på grund af køn under familiemæglingsmøde
En mand deltog i et familiemæglingsmøde hos den indklagede myndighed sammen med sin ex-kone. Mødet blev afholdt med en børnesagkyndig psykolog som mødeleder. Manden oplyste for nævnet, at mødelederen under mødet havde sagt til ham: ”lad være med at spilde din og min tid. Du har ikke en chance”. Manden havde herefter svaret, at dette var fordi, at han er en mand, hvorefter mødelederen, efter klagers forklaring, havde nikket.
Den indklagede myndighed bestred mandens forklaring.
Der var derfor for nævnet tvivl om, hvad der hændte under mødet, herunder om mødelederen havde sagt og gjort som forklaret af manden. Nævnet vurderede derfor, at mundtlige parts- og vidneforklaringer var nødvendige for sagens afgørelse.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Mand mente sig forskelsbehandlet på grund af køn under familiemæglingsmøde (j.nr. 20-10540)
Beboerklagenævn afviste at hjælpe ordblind mand med at formulere en klage på skrift
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at Beboerklagenævnet i den indklagede kommune havde afvist at hjælpe ham med at formulere en skriftlig klage.
Manden er ordblind og havde derfor ikke mulighed for selv at formulere en skriftlig klage til Beboerklagenævnet.
Nævnet vurderede, at mandens ordblindhed udgør et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.
Nævnet vurderede videre, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for ringere behandling i forbindelse med Beboerklagenævnets afvisning af at hjælpe ham med at formulere en klage på skrift.
Nævnet lagde ved vurderingen heraf vægt på Beboerklagenævnets oplysning om, at de ikke lovligt kunne yde en borger hjælp til at formulere en klage på skrift. Nævnet lagde desuden vægt på, at Beboerklagenævnet som en service havde henvist manden til at søge hjælp hos Borgerrådgiveren i den indklagede kommune, som kunne hjælpe ham med at formulere en klage på skrift.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Beboerklagenævn afviste at hjælpe ordblind mand med at formulere en klage på skrift (j.nr. 20-26710)
Formandsafgørelser april 2021
Krav om anvendelse af mundbind på køreskole
En kvinde ønskede at erhverve sig et kørekørt ved den indklagede køreskole, men blev nægtet dette, da hun ikke ville tage et mundbind på. Mundbindskravet var indført som følge af den globale Covid-19 pandemi.
Kvinden er efter det oplyste undtaget fra kravet om at bære mundbind. På trods af flere opfordringer fra Ligebehandlingsnævnet indsendte kvinden ikke dokumentation for sit handicap. Kvinden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet afviste at behandle klagen, da det var åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Krav om anvendelse af mundbind på køreskole (j.nr. 20-55779)
Manglende dokumentation for krav om mundbind i bus
En mand ønskede at benytte en bus fra det indklagede busselskab, men blev efter det oplyste verbalt overfaldet, da han ikke ville tage et mundbind på. Mundbindskravet var indført som følge af den globale Covid-19 pandemi.
Manden er efter det oplyste undtaget fra kravet om at bære mundbind. På trods af flere opfordringer fra Ligebehandlingsnævnet indsendte manden ikke dokumentation for sit handicap. Manden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet afviste at behandle klagen, da det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Manglende dokumentation for krav om mundbind i bus (j.nr. 20-52651)
Krav om mundbind i bus
En mand ønskede at anvende en bus i det indklagede busselskab, men blev nægtet dette, da han ikke ville tage et mundbind på. Mundbindskravet var indført som følge af den globale Covid-19 pandemi.
Manden er efter det oplyste undtaget fra kravet om at bære mundbind. På trods af flere opfordringer fra Ligebehandlingsnævnet indsendte manden ikke dokumentation for sit handicap. Manden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet afviste at behandle klagen, da det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Krav om mundbind i bus (j.nr. 20-55847)
Manglende dokumentation for handicap i forbindelse med krav om mundbind i købmand
En kvinde ønskede at hente en pakke i den indklagede købmand, men blev nægtet dette, da hun ikke ville tage et mundbind på. Mundbindskravet var indført som følge af den globale Covid-19 pandemi.
Kvinden er efter det oplyste undtaget fra kravet om at bære mundbind. På trods af flere opfordringer fra Ligebehandlingsnævnet indsendte kvinden ikke dokumentation for sit handicap. Kvinden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet afviste at behandle klagen, da det var åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Manglende dokumentation for handicap i forbindelse med krav om mundbind i købmand (j.nr. 20-54460)