Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet september 2020

Ligebehandlingsnævnet har i september afgjort 31 sager. Du kan i nyhedsbrevet læse et resumé af sagerne.

Møde den 3. september 2020

Behandling af person med handicap under ferie samt repressalier

En kvinde var medlem af den indklagede forening, der var en frivillig forening for handicappede.

Kvinden deltog i en udlandstur gennem den indklagede forening. Under turen fik kvinden hjælp af to frivillige. Klager beskrev for nævnet episoder, hvor hun følte sig dårligt behandlet.

Nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at episoderne i udlandet var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det fremgik videre af klagen, at foreningen efterfølgende ændrede vilkårene for kvindes fremtidige deltagelse i arrangementer. Kvinden skulle herefter have egen hjælper med og hun blev ikke tilmeldt automatisk.

Nævnet lagde efter oplysningerne fra den indklagede forening til grund, at foreningens retningslinjer var ens for alle medlemmer. Hvis foreningens frivillige hjælpere ikke kunne levere den hjælp, som et medlem havde behov for, var det således for alle medlemmer en forudsætning for at kunne deltage, at medlemmet selv havde en hjælper med. Alle medlemmer kunne tilmelde sig foreningens arrangementer og ture enten ved tilmelding til de enkelte arrangementer eller ved en forhåndstilmelding til alle arrangementer.

Efter en samlet vurdering lagde nævnet herefter til grund, at de ændrede vilkår for klager var begrundet i hendes behov hjælp i forbindelse med arrangementer.

Foreningens ændring af klagers vilkår var således ikke begrundet i det forhold, at hun havde fremsat krav om ligebehandling.

Kvinden fik ikke medhold.

Behandling af person med handicap under ferie samt repressalier (j.nr. 19-27211)

Afskedigelse under graviditet

En kvinde tiltrådte den 5. februar 2018 en fuldtidsstilling som jurist i en virksomhed.

I starten af år 2019 blev kvinden gravid med termin den 28. november 2019. Ved brev af 22. maj 2019 blev hun afskediget som følge af omstruktureringer i virksomhedens juridiske afdeling.

Kvinden oplyste, at virksomheden inden afskedigelsen var gjort mundtligt bekendt med hendes graviditet.

Virksomheden oplyste, at virksomheden først ved mødet om afskedigelsen den 22. maj 2019 blev gjort bekendt med, at klager var gravid.

Der forelå ikke oplysninger i sagen, der med den fornødne sikkerhed kunne fastslå, hvornår virksomheden blev bekendt med kvindens graviditet.

Nævnet vurderede på den baggrund, at det var nødvendigt for sagens afgørelse, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Afskedigelse under graviditet (j.nr. 19-37831)

Afskedigelse under graviditet

En kvinde blev pr. 1. marts 2019 ansat som kontorassistent i en virksomhed.

Den 8.  marts 2019 orienterede kvinden virksomheden om, at hun var gravid. Ved møder den 20. marts 2019 og 16. april 2019 udtrykte virksomheden utilfredshed med kvindens håndtering af hendes arbejdsopgaver. Efterfølgende blev kvinden sygemeldt med belastningsrelaterede stresssymptomer med risiko for fostret.

Kvinden blev afskediget den 31. maj 2019. Afskedigelsen var begrundet i kvindens manglende kompetencer og overblik i stillingen samt generel ordrenedgang i virksomheden.

Efter oplysningerne i sagen vurderede nævnet, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at kvindens graviditet ikke blev tillagt vægt ved beslutningen om at afskedige hende.

Nævnet lagde vægt på, at afskedigelsen var begrundet i kvindens manglende kompetencer til at bestride stillingen og i økonomiske forhold hos virksomheden. Det var endvidere dokumenteret, at virksomheden inden afskedigelsen mundtligt og skriftligt havde udtryk utilfredshed med kvindens arbejde.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Afskedigelse under graviditet (j.nr. 19-51532)

Afskedigelse under hustrus graviditet

En mand tiltrådte den 1. november 2018 en stilling som økonomiassistent hos en forening. Manden var ansat i foreningens erhvervsteam.

I sommeren 2019 oplyste manden foreningen om, at hans hustru var gravid, og at han ønskede at afholde fædreorlov i 14 dage fra den 13. november 2019.

Ved brev af 22. august 2019 blev manden afskediget under henvisning til, at erhvervsteamet ikke havde oplevet den planlagte ordretilgang. Foreningen afskedigede i alt fem medarbejdere. Foreningen oplyste, at man ved afskedigelserne lagde vægt på omsætning, kvalitet og anciennitet. Manden scorede lavt på alle parametre. Disse oplysninger blev ikke bestridt af manden.

Da mandens hustru var gravid på afskedigelsestidspunktet, påhvilede det foreningen at bevise, at graviditeten og den ønskede orlov ikke havde betydning for beslutningen om at afskedige manden.

Nævnet vurderede, at foreningen havde løftet sin bevisbyrde for, at mandens hustrus graviditet og ønsket om at afholde fædreorlov ikke indgik i beslutningen om at afskedige ham.

Manden fik derfor ikke medhold.

Afskedigelse under hustrus graviditet (j.nr. 19-48275)

En mor og hendes datter, der har et handicap, blev nægtet adgang til en café

En kvinde oplyste i forbindelse med en telefonisk bordbestilling, at hendes datter sad i en specialklapvogn som følge af sit handicap. Medarbejderen på caféen oplyste, at der ville blive fundet en løsning i relation til datteren i klapvogn.

Moren og datteren blev imidlertid afvist ved indgangen til caféen med henvisning til, at caféen ikke tillod klapvogne indenfor.

Afvisningen skete i strid med caféens egne retningslinjer, hvorefter hjælpemidler for personer med handicap i form af klapvogne og kørestole var tilladt indenfor på caféen. Der var herefter påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at moren og datteren ved afvisningen blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Navnlig under henvisning til telefonsamtalen om bordbestilling vurderede nævnet, at den forskelsbehandling, som moren og datteren var udsat for ved afvisning ved caféen, ikke var objektivt begrundet i et sagligt formål, men derimod i manglende overholdelse af caféens egne retningslinjer.

Caféen havde derfor ikke godtgjort, at afvisning af moren og datteren ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Klagerne fik derfor medhold i klagen. De blev begge tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

En mor og hendes datter, der har et handicap, blev nægtet adgang til en café (j.nr. 19-27138)

En mor med et barn med et handicap blev nægtet adgang til en café

En kvinde og hendes familie, deriblandt kvindens datter, der har et handicap, blev afvist ved indgangen til en café med henvisning til, at caféen ikke tillod klapvogne indenfor.

Der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at moren og hendes datter ved afvisningen blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Nævnet vurderede, at den indirekte forskelsbehandling af moren og hendes datter, der sad i en klapvogn, var objektivt begrundet i et sagligt formål om sikkerhed i forbindelse med eventuel brand.

Medarbejderen i caféen fastholdt afvisningen, selvom familien oplyste, at datteren har et handicap, og at klapvognen tjener som kørestol for datteren.

Caféen forsøgte ikke at indgå i dialog med moren og familien om deres adgang til caféen med datteren i klapvogn, og caféen undersøgte heller ikke, om klapvognen kunne placeres et sted i restauranten, uden at reglerne for brandsikkerhed ville blive tilsidesat. Morens oplysning om, at der var masser af ledige pladser i caféen, var ikke bestridt af caféen.

Nævnet vurderede, at caféen ikke havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at afvise moren og hendes datter for at opnå formålet om sikkerhed i forbindelse med eventuel brand.

Klager fik derfor medhold i klagen. Hun blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

En mor med et barn med et handicap blev nægtet adgang til en café (j.nr. 19-27136)

En far blev afskediget fire uger efter fødslen

En advokatfuldmægtig blev afskediget omkring fire uger efter, at han var blevet far. Manden blev således afskediget inden udløbet af fristen på 8 uger efter fødslen for varsling af forældreorlov.

Parterne var uenige om omfanget af løn under mandens forældreorlov. Manden havde dog – uanset denne uenighed – ret til forældreorlov efter barselslovens § 9. Bestemmelsen om omvendt bevisbyrde fandt derfor anvendelse.

Afskedigelsen af manden skete med henvisning til parternes forudgående dialog og var begrundet med, at det var blevet klart for virksomheden, at manden ikke kunne eller ville indgå i de rammer, som virksomheden satte for ansættelsen.

To nævnsmedlemmer vurderede, at virksomheden havde løftet sin bevisbyrde for, at afskedigelsen ikke var begrundet i mandens afholdelse af fædreorlov og/eller hans ønske om afholdelse af forældreorlov.

Det tidsmæssige sammenfald mellem parternes uenighed om mandens barselsvilkår og parternes uenighed om hans udførelse af arbejdet og forventningerne til hinanden i den forbindelse kunne efter en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke føre til en anden vurdering. Disse nævnsmedlemmer stemte derfor for, at manden ikke fik medhold i sin klage.

Et nævnsmedlem udtalte, at der var usikkerhed om, hvorvidt mandens adfærd og/eller udførelse af arbejdet forud for parternes uenighed om hans orlovsvilkår og de efterfølgende drøftelser herom havde givet anledning til mundtlige påtaler, og om manden havde modtaget sådanne mundtlige påtaler.

Dette nævnsmedlem vurderede, at det var nødvendigt for sagens afgørelse, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Dette medlem stemte derfor for at afvise sagen.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

En far blev afskediget fire uger efter fødslen (j.nr. 19-21218)

Møde den 9. september 2020

Afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven

En kvinde tiltrådte den 1. oktober 2007 en stilling som pædagog ved en kommune.

Den 2. januar 2018 anførte en gigtlæge, at kvinden led af rygsøjlegigt og leddegigt. Den 6. september 2018 blev kvinden sygemeldt.

Ved brev af 31. januar 2019 blev kvinden afskediget som følge af, at kommunen vurderede, at kvindens skånebehov ikke var forenelige med et job som pædagog, idet dette var fysisk betinget.

Den seneste mulighedserklæring af 3. januar 2019 angav, at kvinden kunne starte på arbejde på nedsat tid, såfremt der blev iværksat relevante skånehensyn for at aflaste kroppens led.

Kommunen oplyste, at de havde undersøgt mulighederne for at fastholde kvinden med de relevante skånehensyn, men at dette ikke kunne lade sig gøre, da kvinden ikke var kompetent, egnet og disponibel.

Nævnet vurderede, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at kvinden ikke var kompetent, egnet og disponibel eller, at det ikke var muligt at beholde kvinden i en stilling som pædagog i kommunen ved en rimelig tilpasning af hendes arbejdsvilkår.

Kommunen undersøgte eller afprøvede således ikke konkret, om kvinden fortsat kunne varetage arbejdsfunktioner som pædagog med relevante tilpasningsforanstaltninger, inden hun blev afskediget. Kommunen afprøvede heller ikke tiltag, som anbefalet af kvindens læge i mulighedserklæringen af 3. januar 2019.

Kvinden fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 12 måneders løn.

Afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven (j.nr. 19-39361)

Ansøger mødte ikke op til ansættelsessamtale

En mand, der er døv, ansøgte den 9. september 2019 en stilling som chauffør hos en virksomhed. Efter at være blevet inviteret til jobsamtale skrev manden den 12. september 2019 en e-mail til virksomheden for at anmode om en ny dato for samtalen, idet han havde behov for at have en tegnsprogstolk med.

Virksomheden svarede ikke på mandens e-mail af 12. september 2019, hvorfor manden ikke mødte frem til ansættelsessamtalen.

Uanset om manden måtte have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, vurderede nævnet, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling.

Nævnet lagde vægt på, at manden uden forudgående kontakt til virksomheden valgte ikke at møde op til den i øvrigt gennemførte ansættelsesrunde.

Manden fik herefter ikke medhold.

Ansøger mødte ikke op til ansættelsessamtale (j.nr. 19-48333)

En skoleelev fik en påtale for at udeblive fra idrætstime

En pige med et udenlandsk klingende navn fik en påtale for at være udeblevet fra en idrætstime sammen med nogle veninder.

Pigens far mente, at pigen alene fik påtalen på grund af hendes etnicitet, idet etnisk danske elever, der også udeblev fra idrætstimen, ikke fik en påtale.

Nævnet lagde på baggrund af oplysninger fra den indklagede skole til grund, at de elever, der ikke fik en påtale, var lovligt fritaget fra idrætstimen af forskellige årsager, herunder en brækket arm. Pigen var derimod ikke fritaget fra undervisningstimen.

Nævnet vurderede derfor, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at skolens irettesættelse af pigen var udtryk for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race og/eller etnicitet.

Pigen fik derfor ikke medhold.

En skoleelev fik en påtale for at udeblive fra idrætstime (j.nr. 19-49325)

En tandtekniker født i 1948 blev afskediget

En tandtekniker født i 1948 blev afskediget fra sin stilling med henvisning til svigtende ordretilgang.

Afskedigelsen fandt sted i forbindelse med en samtale. Tandteknikeren oplyste, at det under mødet blev oplyst, at ingen ved et eventuelt salg af virksomheden ville overtage en medarbejder med tandteknikerens alder og høje anciennitet.

Virksomheden bestred at have henvist til tandteknikerens alder i forbindelse med afskedigelsen.

Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle klagen, idet parternes uenighed om væsentlige dele sagens faktum for så vidt angik forløbet omkring afskedigelsen kun kunne afklares ved bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke ske for Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet kunne derfor ikke behandle sagen.

En tandtekniker født i 1948 blev afskediget (j.nr. 19-13205)

Fratrædelsesaftale til fuld og endelig afgørelse

En kontorassistent på orlov efter barselsloven modtog et udkast til en fratrædelsesaftale. Kontorassistenten indgik herefter en fratrædelsesaftale med virksomheden til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav mellem parterne, som måtte udspringe af ansættelsesforholdet, herunder krav i henhold til bl.a. ligebehandlingsloven.

Den endelige aftale var tilblevet efter forhandling mellem parterne, hvorunder kontorassistenten blev bistået af sin faglige organisation og over for indklagede var kommet med krav til indholdet, som indklagede havde imødekommet.

Kontorassistenten blev fritstillet i fratrædelsesperioden og fik en fratrædelsesgodtgørelse svarende til to måneders løn.

Forud for aftalens indgåelse tilbød indklagede, at klager kunne vende tilbage til sin stilling, hvis hun ønskede det.

Under disse omstændigheder fandt nævnet efter en samlet vurdering, at kontorassistenten var afskåret fra at rejse krav mod indklagede om godtgørelse efter ligebehandlingsloven.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen. 

Fratrædelsesaftale til fuld og endelig afgørelse (j.nr. 19-27135)

Kvinde afskediget under graviditetsbetinget sygemelding

En kvinde blev ansat som Sales Associate i en IT-virksomhed den 1. april 2019. Der var aftalt en prøvetid på tre måneder.

Den 2. maj 2019 oplyste kvinden virksomheden om, at hun var gravid. Kvinden blev sygemeldt samme dag. Kvinden var stort set fuldtidssygemeldt fra denne dato.

Af en lægerklæring af 25. maj 2019 fremgår det, at kvinden skulle være sygemeldt i fire uger på grund af graviditetsbetinget sygdom. Kvinden sendte lægeerklæringen til virksomheden den 28. maj 2019.

Den 3. juni 2019 blev kvinden afskediget. Der fremgik ikke en begrundelse af afskedigelsen. Virksomheden oplyste for nævnet, at kvinden ikke havde levet op til de forventninger, de havde til hende, og at hun havde afvist coaching og øvrige forslag om tiltag, der skulle forbedre hendes performance.

Nævnet vurderede, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at kvindens graviditet ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende.

Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring seks måneders løn.

Kvinde afskediget under graviditetsbetinget sygemelding (j.nr. 19-53605)

Kvinder havde ikke mulighed for at handle personligt i et fængsels købmandsbutik

En kvindelig indsat indgav en klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn og handicap i forbindelse med flere forhold under hendes varetægtsfængsling.

De mandlige indsatte på arrestafdelingen havde mulighed for at handle personligt i fængslets købmandsbutik, mens dette ikke var en mulighed for kvinderne.

Nævnet vurderede, at den kvindelige indsatte havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for direkte forskelsbehandling på grund af køn.

Det påhvilede herefter Kriminalforsorgen at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Kriminalforsorgen havde oplyst, at de kvindelige indsatte var afskærmet fra de mandlige indsatte i forbindelse med placering af celler af ordens- og sikkerhedsmæssige årsager, og at det tidligere var blevet besluttet, at kvinderne skulle handle via bestillingsseddel af hensyn til sikkerhed og orden.

Nævnet vurderede, at hensynet til den generelle sikkerhed for ansatte og indsatte udgjorde et legitimt mål. Kriminalforsorgen havde imidlertid hverken redegjort nærmere for hensigtsmæssigheden eller nødvendigheden af at afskære kvinder i arresten fra at handle i fængslets købmandsbutik. Kriminalforsorgen havde herefter ikke løftet bevisbyrden for, at det valgte middel var både hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Klager fik derfor medhold i denne del af klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Den indsatte havde oplyst, at hun har type 1-diabetes, og at hun har brug for sund mad seks til syv gange om dagen, hvilket hun ikke modtog i fængslet. P

å trods af nævnets opfordring hertil, havde den indsatte ikke dokumenteret sin sygdom og de begrænsninger, den medfører, og havde herefter ikke godtgjort, at hun på tidspunktet for forskelsbehandlingsloven havde et handicap i lovens forstand.

Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Kvinder havde ikke mulighed for at handle personligt i et fængsels købmandsbutik (j.nr. 19-4522)

Afskedigelse af pædagog i fleksjob

Den 1. november 2005 tiltrådte en pædagog i fleksjob hos en kommune i et dagtilbud. Fleksjobbet var begrundet i, at pædagogen havde epilepsi, der blev påvirket af stressede situationer.

Det fremgik af pædagogens stillingsbeskrivelse, at hun, som følge af epilepsien, havde en række skånehensyn, herunder at hun ikke kunne have det overordnede ansvar for forældrekontakten, og at arbejdsopgaverne skulle være forudsigelige.

Fra den 1. oktober 2018 skulle pædagogen deltage i varetagelsen af opgaverne omkring et støttekrævende barn. Pædagogen gjorde gældende, at opgaverne ikke passede med hendes skånehensyn.

Hun blev afskediget den 30. november 2018.

Det fremgik af afskedigelsesbrevet, at begrundelsen for afskedigelsen var, at hun ikke så sig i stand til at varetage den tilbudte opgave med det støttekrævende barn, og der ikke var andre opgaver i dagtilbuddet, der matchede hendes skånehensyn.

Nævnet vurderede at pædagogen havde et handicap. Opgaven med det støttekrævende barn indeholdt en vis uforudsigelighed, som var en af pædagogens skånehensyn.

Nævnet vurderede på den baggrund, at pædagogen havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. 

Kommunen havde løbende under klagers ansættelse imødekommet hendes skånehensyn. På grund af reduktion af børnetallet og personalenormering samt bortfald af støttetimer, var det nødvendigt for kommunen at ændre i opgavefordelingen i dagtilbuddet.

Nævnet vurderede, at der var tale om saglige hensyn. På den baggrund var pædagogen ikke længere kompetent, egnet og disponibel i stillingen.

Pædagogen fik derfor ikke medhold i klagen.

Afskedigelse af pædagog i fleksjob (j.nr. 19-29493)

Afskedigelse af kommunikationsansvarlig efter abort

Den 1. marts 2018 tiltrådte en medarbejder i en stilling hos en virksomhed.

Medarbejderen blev gravid i slutningen af april 2018, men aborterede den 7. juni 2018. Hun blev efterfølgende sygemeldt graviditetsbetinget fra den 4. juni 2018 frem til den 2. juli 2018.

Ved lægeerklæring af den 6. juli 2018 blev hendes sygemelding forlænget. Der fremgik ikke en begrundelse for forlængelsen.

Den 25. oktober 2018 fremsendte kommunen et partshøringsbrev til virksomheden og medarbejderen i forbindelse med sygedagpenge. Heraf fremgik det, at medarbejderen alene var uarbejdsdygtig på den pågældende arbejdsplads og ikke på det brede arbejdsmarked.

Det fremgik af en ny lægeerklæring dateret den 26. oktober 2018, at medarbejderen fortsat var sygemeldt frem til den 30. november 2018. Det fremgik desuden, at medarbejderen første gang søgte hjælp for lidelsen den 4. juni 2018.

Medarbejderen blev afskediget den 30. oktober 2018 på grund af hendes længerevarende sygdomsfravær. Da det var ubestridt, at sygefraværet i perioden 4. juni 2018 til 2. juli 2018 var graviditetsbetinget, og medarbejderen blev afskediget på grund af længerevarende sygefravær, vurderede nævnet, at medarbejderen havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at afskedigelsen var begrundet i hendes sygefravær som følge af sin abort.

Nævnet vurderede også, at virksomheden ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at afskedigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i medarbejderes sygefravær som følge af aborten.

Medarbejderen fik derfor medhold i klagen og blev tildelt en godtgørelse.

Afskedigelse af kommunikationsansvarlig efter abort (j.nr. 19-18131)

Møde den 17. september 2020

Afskedigelse af servicemedarbejder under graviditet

En gravid servicemedarbejder blev afskediget ved brev af 20. januar 2019. Afskedigelsen var begrundet i misligholdelse, herunder at kvinden ofte kom for sent og ikke meldte fravær, når hun var syg.

Kvinden oplyste for nævnet, at virksomheden var bekendt med hendes graviditet på tidspunktet for afskedigelsen.

Virksomheden bestred, at de forud for afskedigelsen havde kendskab til, at kvinden var gravid.

Virksomheden fremlagde for nævnet en sms-korrespondance mellem kvinden og virksomheden forud for afskedigelsen. Det fremgik blandt andet af korrespondancen, at kvinden den 4. januar 2019 ikke var mødt på arbejde. Kvinden skrev til virksomheden, at hendes svigersøn havde konstateret, at stedet var rengjort.

Nævnet vurderede, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at kvindens graviditet ikke indgik ved beslutningen om at afskedige hende.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Afskedigelse af servicemedarbejder under graviditet (j.nr. 19-21643)

Afskedigelse af pædagog i fleksjob

En kvinde, der led af nedsat lungefunktion og kronisk bihulebetændelse, tiltrådte den 1. maj 2017 en fleksjobstilling som pædagog til varetagelse af bostøtteopgaver efter servicelovens § 85 på en skole. Arbejdstiden var 10 timer om ugen.

Ved brev af 16. januar 2019 blev kvinden afskediget, idet skolens opgaver efter servicelovens § 85 bortfaldt.

Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet lagde vægt på, at kvinden var ansat til at varetage bestemte opgaver efter servicelovens § 85, og da disse ophørte, blev kvinden og en kollega, der arbejdede med de samme opgaver, afskediget.

Kvinden fik derfor ikke medhold.

Afskedigelse af pædagog i fleksjob (j.nr. 19-46919)

En mand af anden etnisk oprindelse end dansk blev bedt om at forlade forretning

En mand med et udenlandsk klingende navn indgav en klage over påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at han blev bedt om at forlade en forretning.

Manden havde oplyst, at butikschefen i forretningen sagde til ham, at han lignende en tyv, og at hun derfor holdt øje med ham.

Manden havde oplyst, at butikschefen senere sagde til ham, at hun ikke ville have ham i forretningen, og at han skulle forlade den omgående. Manden havde oplyst, at han var af den klare opfattelse, at han blev bedt om at forlade forretningen på grund af sin baggrund og hudfarve.

Forretningen havde bestridt, at butikschefen skulle have sagt noget om tyveri til manden. Forretningen havde oplyst, at butikschefen bad manden om at forlade forretningen, da han blev vred og fortsatte med at diskutere med butikschefen.

Uanset mandens oplevelse af at blive bedt om at forlade forretningen på grund af sin baggrund og hudfarve var der for nævnet efter de foreliggende oplysninger ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at episoden var begrundet i mandens race eller etniske oprindelse.

Allerede derfor fik klager ikke medhold i klagen.

En mand af anden etnisk oprindelse end dansk blev bedt om at forlade forretning (j.nr. 20-3926)

Afskedigelse af teknikker

En mand anmodede om genoptagelse af nævnets afgørelse truffet den 27. marts 2019 under sagsnr. 18-6342.

Manden var blevet afskediget fra sin stilling i den indklagede virksomhed den 26. august 2015. Der var efterfølgende drøftelser mellem manden og virksomheden frem til den 23. oktober 2015. Manden indbragte klagen for nævnet den 18. januar 2018.

Nævnet vurderede i 18-6342, at manden havde udvist retsfortabende passivitet, da han efter det oplyste ikke havde henvendt sig til virksomheden i anledning af afskedigelsen fra den 23. oktober 2015 og frem til indbringelsen af klagen for nævnet.

I forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremlagde manden korrespondance mellem ham og virksomheden frem til den 2. oktober 2017. Nævnet besluttede på den baggrund at genoptage sagen og at behandle klagen.

Nævnet vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode at hans handicap, og hans fravær som følge af handicappet, blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige ham.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at virksomheden havde begrundet afskedigelsen med, at de så sig nødsaget til at finde en alternativ fuldtidsarbejdskraft for at få arbejdsopgaverne udfyldt på tilfredsstillende vis.

Nævnet vurderede endvidere, at virksomheden havde bevist, at manden på afskedigelsestidspunktet ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling, og at virksomheden som led i sin tilpasningsforpligtelse ikke havde pligt til at afvente yderligere afklaring af mandens helbredsmæssige situation.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Afskedigelse af teknikker (j.nr. 19-49667)

Afskedigelse af socialrådgiver

En kvinde tiltrådte den 20. august 2018 en fuldtidsstilling som socialrådgiver ved en virksomhed.

Kvinden led af en kronisk ryglidelse. Ved brev af 13. juni 2019 fik kvinden en advarsel for forhøjet fravær.

Den 30. august 2019 blev kvinden afskediget som følge af for meget fravær.

Der var for nævnet tvivl om karakteren af kvindens funktionsnedsættelse og dennes betydning for udførelsen af arbejdsopgaverne i ansættelsesforholdet som socialrådgiver. Det var således uklart om kvindens funktionsnedsættelse udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Parterne var uenige om, hvorvidt virksomheden var gjort bekendt med kvindens mulige handicap forud for advarslen begrundet i sygefravær og i øvrigt. Disse spørgsmål var af væsentlig betydning for sagens afgørelse og krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Afskedigelse af socialrådgiver (j.nr. 19-43347)

Møde den 30. september 2020

Afskedigelse under afvikling af virksomhed

En kvinde blev den 24. maj 2016 ansat som personlig assistent for ledelsen i en andelskasse.

Den 27. november 2017 blev andelskassens direktør orienteret om, at kvinden var gravid.

Den 10. maj 2018 gik kvinden på orlov efter barselsloven. Herefter blev andelskassens CEO og CFO bortvist, og andelskassen blev overtaget af den indklagede virksomhed med det ene formål at sikre en hensigtsmæssig og kontrolleret afvikling af andelskassen.

Ved brev af 27. september 2018 blev kvinden afskediget, da hendes stilling blev nedlagt, og det ikke var muligt at omplacere hende til en anden stilling.

Parterne var uenige om, hvilke arbejdsopgaver kvinden varetog under sin ansættelse, herunder om de afveg fra de opgaver, der stod i ansættelseskontrakten.

Parternes uenighed om sagens faktum kunne kun afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke ske ved nævnet.

Nævnet kunne derfor ikke behandle sagen.

Afskedigelse under afvikling af virksomhed (j.nr. 19-53921)

Afskedigelse under orlov

En kvinde blev den 1. september 2016 ansat i en virksomhed. Den 12. juli 2018 blev virksomheden oplyst om, at kvinden var gravid.

Under kvindens orlov blev hun ved brev af 29. oktober 2019 afskediget som følge af omstruktureringer, der medførte, at hendes stilling blev nedlagt.

Idet kvinden var på orlov under afskedigelsen, påhvilede det virksomheden at godtgøre, at hendes graviditet og orlov ikke havde betydning for afskedigelsen.

Nævnet lagde til grund, at virksomheden gik fra 100 til syv medarbejdere, og at kvindens opgaver hovedsageligt bestod af kundeservicerelaterede opgaver, der på tidspunktet for afskedigelsen var stærkt reduceret.

Nævnet lagde også til grund, at virksomheden inden afskedigelsen forgæves undersøgte muligheden for at kvinden kunne varetage andre opgaver i virksomheden.

Nævnet vurderede derfor, at virksomheden havde godtgjort, at kvinden ikke var blevet forskelsbehandlet på grund af køn.

Kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage.

Afskedigelse under orlov (j.nr. 19-58785)

Socialtilsyn angav medarbejders alder i tilsynsrapport

En mand, der er født i 1936, var ansat som borgerrelateret personale på et opholdssted.

Manden gjorde gældende, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder af socialtilsynet i den indklagede kommune i forbindelse med angivelse af hans alder i tilsynsrapporter vedrørende opholdsstedet.

Nævnet vurderede indledningsvist, at socialtilsynets virksomhed var omfattet af forskelsbehandlingsloven, da det førte tilsyn, godkendte budgetter m.v. for opholdsstedet, der udgjorde en selvejende institution.

Nævnet fandt, at socialtilsynets angivelse af medarbejderens alder gjorde, at han havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for indirekte forskelsbehandling.

Kommunen oplyste, at årsagen til, at socialtilsynet valgte at nævne alderen i tilsynsrapporten, skyldtes hensynet til, at et anbragt barn skal sikres mulighed for anbringelse barndommen ud.

Nævnet fandt på denne baggrund, at angivelsen af mandens alder i tilsynsrapporten var objektivt begrundet i et sagligt formål.

Angivelsen af alder var begrænset til det fagligt relevante sted i tilsynsrapporten. Angivelsen var således hensigtsmæssig og gik ikke videre end nødvendigt for at opnå det saglige formål. Socialtilsynet i den indklagede kommune havde således bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Socialtilsyn angav medarbejders alder i tilsynsrapport (j.nr. 19-46001)

Vikar- og rekrutteringsbureau handlede ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

En ansøger kom ikke i betragtning til en stilling som eksamensvagt igennem et vikar- og rekrutteringsbureau.

Ansøgeren, der er født i 1961 og uddannet folkeskolelærer, påstod sig udsat for forskelsbehandling på grund af social oprindelse og alder.

Nævnet vurderede, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingslovens annonceringsforbud, at bureauet søgte en medarbejder til at blive en del af et ”ungt team”, hvor det det var en fordel, at en ansøger var studerende på en videregående uddannelse.

Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Det forhold, at ansøgeren havde en baggrund som uddannet folkeskolelærer, og således ikke var studerende, som det i stillingopslaget var angivet ville være en fordel, vurderede nævnet ikke at være omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af social oprindelse.

Der var ikke oplysninger i sagen, der tydede på, at det var ansøgerens alder, der var årsag til, at han ikke kom i betragtning til stillingen igennem bureauet. Ansøgeren havde således ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af alder.

Klager fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Vikar- og rekrutteringsbureau handlede ikke i strid med forskelsbehandlingsloven (j.nr. 19-62638)

Stillingsopslag i strid med annonceringsforbuddet

En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at en butik i et stillingsopslag søgte efter ”piger/kvinder”.

Nævnet vurderede, at den indklagede butik ved i sit stillingsopslag at tilkendegive, at de søgte piger eller kvinder til den ledige stilling, havde handlet i strid med forbuddet mod annoncering efter personer med et bestemt køn.

Da manden ikke havde søgt stillingen, var han ikke som ansøger til en ledig stilling blevet forskelsbehandlet på grund af køn.

Manden var derfor ikke berettiget til en godtgørelse.

Stillingsopslag i strid med annonceringsforbuddet (j.nr. 20-5200)

En læge med et handicap blev afskediget og tilbudt genansættelse på nedsat tid

En læge født i 1957 indbragte en klage for Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af alder og handicap.

Lægen, der havde følger efter en blodprop i hjernen, og en sekretær var blevet afskediget med samtidigt tilbud om genansættelse på nedsat tid i den indklagede kommune. Afskedigelserne skyldtes besparelser og omprioriteringer.

Lægen afslog tilbuddet om genansættelse på nedsat tid 22 timer om ugen.

Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at lægen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Som følge af sit handicap havde lægen varetaget deltidsarbejde på 20,5 timer om ugen i en periode op til afskedigelsen i november 2018. Muligheden for arbejde på nedsat tid var blevet drøftet siden 2015, og fra 2018 var også muligheden for fastholdelsesfleksjob løbende blevet drøftet.

Ved udvælgelsen af lægen til afskedigelse var der blevet lagt vægt på bl.a. produktivitet, fleksibilitet og forandringsvillighed.

Kriterierne effektivitet, produktivitet og fleksibilitet er neutrale kriterier, som lægen på grund af sit handicap havde sværere ved at opfylde end andre personer uden handicap.

Sådanne tilsyneladende neutrale kriterier er dog ikke udtryk for forskelsbehandling, hvis arbejdsgiveren har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.

Nævnet fandt, at kommunen navnlig ved at tilbyde lægen fortsat arbejde på 22 timer om ugen havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.

Ved kommunens anvendelse af udvælgelseskriterierne, blev lægen derfor ikke udsat for forskelsbehandling i strid med ligebehandlingsprincippet i forskelsbehandlingsloven.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

En læge med et handicap blev afskediget og tilbudt genansættelse på nedsat tid (j.nr. 19-8667)

Afskedigelse af handicappet pædagogmedhjælper i strid med forskelsbehandlingsloven

Den 1. november 2011 tiltrådte en pædagogmedhjælper en stilling hos en kommune.

Den 9. marts 2017 indgik pædagogmedhjælperen og kommunen en § 56 aftale, da pædagogmedhjælperen led af hortons hovedpine.

Den 27. april 2017 blev hun sygemeldt med stress og depression, som kunne have en uheldig effekt på hortons lidelse.

Det fremgår af statusattesten af den 31. oktober 2017, at der var tale om en stationær og varig lidelse, samt af pædagogmedhjælperen ikke kunne raskmeldes fuldt ud grundet de mange hovedpineanfald.

Pædagogmedhjælperen blev afskediget den 28. februar 2018.

På tidspunktet for afskedigelsen var hun deltidssygemeldt med 18 timer om ugen.

Nævnet vurderede, at pædagogmedhjælperen havde et handicap.

Det fremgår af afskedigelsesbrevet, at hun blev afskediget på grund af længerevarende sygefravær uden udsigt til at komme tilbage på fuld tid. Nævnet vurderede på den baggrund, at pædagogmedhjælperen havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. 

Kommunen havde oplyst, at det ville have været muligt at omplacere pædagogmedhjælperen til en 18 timers stilling. Kommunen undersøgte ikke konkret denne mulighed eller indgik i dialog med pædagogmedhjælperen om eventuelt nedsat tid på 18 timer ugentligt, som hendes læge anså for passende.

Nævnet vurderede på den baggrund, at kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de havde levet op til deres tilpasningsforpligtelse.

Pædagogmedhjælperen fik derfor medhold i klagen og blev tildelt en godtgørelse på 190.000 kr.

Afskedigelse af handicappet pædagogmedhjælper i strid med forskelsbehandlingsloven (j.nr. 19-34996)

Institution opfordrede unge mænd til at søge stilling som pædagogmedhjælper

En privat institution søgte ved stillingsannonce en pædagogmedhjælper.

Det fremgik af stillingsannoncen, at institutionen var en lille velfungerende institution med 8-9 voksne i alle aldersgrupper, herunder både mænd og kvinder. Det fremgik desuden, at institutionen gerne ville beholde deres blandede personalegruppe, hvorfor de også opfordrede unge mænd til at søge stillingen.

En kvinde, født i 1960, søgte stillingen. Kvinden fik afslag på ansættelse.

Kvinden gjorde gældende, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn og alder.

Institutionen oplyste for nævnet, at de endte med at ansætte en mand på 20 år.

Nævnet vurderede, at institutionen havde handlet i strid med forbuddet mod annoncering efter personer af et bestemt køn og en bestemt alder.

Kvinden fik derfor medhold i denne del af klagen.

Nævnet vurderede desuden, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at køn og alder indgik i beslutningsgrundlaget, da kvinden ikke blev indkaldt til samtale.

 Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Institution opfordrede unge mænd til at søge stilling som pædagogmedhjælper (j.nr. 19-61903)

Formandsafgørelser september 2020

Klage over forskelsbehandling på grund race og etnisk oprindelse

En kvinde, der er adopteret fra Korea, klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med hendes korrespondance med den indklagede forening om frivilligt arbejde.

Nævnet vurderede, at der ikke i klagen eller i kvindens efterfølgende bemærkninger var oplysninger, der gav anledning til at formode, at kvinden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med korrespondancen med den indklagede forening.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klage over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse (j.nr. 20-9731)

Klage over forskelsbehandling på grund af handicap

En mand klagede til nævnet over forskelsbehandling på grund af handicap.

Manden oplyste, at han i sin kontakt med indklagede, som er en offentlig myndighed, havde oplevet forskelsbehandling i form af mobning og besynderlige forklaringer som svar på, hvorfor hans klager blev overset eller sendt tilbage til den instans, der var klaget over.

Nævnet afviste at behandle klagen med henvisning til, at det efter nævnets faste praksis var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i klagen.

Nævnet lagde vægt på, at manden trods opfordringer fra nævnet ikke havde indsendt oplysninger til dokumentation for sit handicap.

Nævnet lagde desuden vægt på, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at den offentlige myndighed havde udsat manden for forskelsbehandling på grund af handicap.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klage over forskelsbehandling på grund af handicap (j.nr. 20-9725)

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 17/11 2020

Sidst opdateret 17/11 2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring