Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet oktober 2020

Ligebehandlingsnævnet har i oktober afgjort 18 sager. Du kan i nyhedsbrevet læse et resumé af sagerne.

Møde den 21. oktober 2020 

Kvinde var iklædt en burkini med hovedbeklædning under svømning

En kvinde var i juni 2019 gæst hos et svømmeanlæg.

Kvinden var under svømning iklædt en burkini med hovedbeklædning.

Kvinden oplyste for nævnet, at en livredder hos svømmeanlægget havde råbt af hende, at kvinder, som kommer fra klagers land, ikke måtte bade i burkini i svømmeanlægget. Livredderen havde desuden sagt til kvinden, at hun ikke måtte befinde sig i svømmeanlægget, og at hun skulle gå med det samme.

Kvinden gjorde for nævnet gældende, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn og etnisk oprindelse.

Svømmeanlægget bestred kvindens gengivelse af hændelsesforløbet.

Nævnet vurderede på den baggrund, at det var nødvendigt for sagens afgørelse, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Nævnet afviste derfor sagen.

Kvinde var iklædt en burkini med hovedbeklædning under svømning (j.nr. 20-11499)

Afskedigelse af gravid ”allround assistent”

En kvinde blev i maj 2018 ansat som ”allround assistent” hos en cafe.

Kvinden blev afskediget cirka en måned efter ansættelsen. På tidspunktet for afskedigelsen var kvinden gravid.

Kvinden blev afskediget blandt andet med henvisning til, at hun var kommet for sent på arbejde, og at hun havde medbragt et barn på arbejde.

Nævnet vurderede på den baggrund, at caféen havde løftet bevisbyrden for, at kvindens graviditet ikke indgik ved beslutningen om at afskedige hende.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Afskedigelse af gravid ”allround assistent” (j.nr. 20-1376)

Påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med betaling af bøde

En kvinde påstod sig udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med betaling af en færdselsbøde udstedt af Rigspolitiet.

Kvinden gjorde gældende, at beløbet på bøden var et udtryk for forskelsbehandling af kvinder og mænd, idet kvinders gennemsnitsløn er lavere end mænds.

Nævnet vurderede, at der ikke var noget i de fremlagte oplysninger, der tydede på, at kvinden i forbindelse med bødetilkendegivelsen var blevet behandlet ringere på grund af sit køn.

Rigspolitiets bødetakstsystem rammer som udgangspunkt personer med lavere indkomst forholdsmæssigt hårdere end personer med en højere indkomst.

Da forskelle i indkomst ikke er en diskriminationsgrund, der er omfattet af nævnets kompetence, kunne nævnet ikke behandle klagen.

Påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med betaling af bøde (j.nr. 19-21607)

Jobcenters anvendelse af oplysning om borgers etniske oprindelse

En mand med et udenlandsk klingende navn klagede over en kommunes jobcenter. Manden gjorde gældende, at kommunen i sin sagsbehandling havde anvendt oplysningen om, at han er efterkommer af ikke-vestlig indvandrer.

Kommunen bestred ikke anvendelsen, hvorfor nævnet lagde dette til grund. Oplysningen havde kommunen fået leveret fra Jobnet.dk.

Manden havde imidlertid - trods opfordringer fra nævnet - ikke oplyst, hvordan kommunens anvendelse af oplysningen om hans herkomst havde medført, at han på grund af sin etniske oprindelse konkret var blevet behandlet ringere.

Nævnet vurderede derfor, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han i forbindelse med sagsbehandlingen var blevet stillet ringere på grund af sin etniske oprindelse.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Jobcenters anvendelse af oplysning om borgers etniske oprindelse (j.nr. 19-49797)

Socialpædagog havde ikke et en begrænsning af lang varighed

En kvinde var ansat i en deltidsstilling som socialpædagog i den indklagede kommune. Som følge af en kronisk ryglidelse blev kvinden sygemeldt. Under sygemeldingen blev hun afskediget med henvisning til de driftsmæssige problemer, hendes sygefravær gav, samt det manglende tidsperspektiv for tilbagevenden i fuldt og normalt omfang.

På afskedigelsestidspunktet havde socialpædagogens lidelse ikke medført en begrænsning af lang varighed, og hun kunne, ifølge en lægeerklæring, genoptage arbejdet på ordinære vilkår i løbet af 6 måneder.

Nævnet vurderede herefter, at hun ikke havde sådanne langvarige begrænsninger i sin mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at hun som følge af sin ryglidelse havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Socialpædagogen fik derfor ikke medhold i klagen.

Socialpædagog havde ikke et en begrænsning af lang varighed (j.nr. 19-32620)

Uklart om en virksomhed var bekendt med en mands ønske om afholdelse af orlov efter barselsloven

En mand var sælger hos en virksomhed. Der var enighed mellem manden og virksomheden om, at virksomheden havde kendskab til, at mandens kæreste var gravid. Manden har oplyst, at han inden en ledelsesevalueringssamtale oplyste sin leder om, at han ønskede at afholde orlov efter barselsloven, hvorefter han blev afskediget.

Virksomheden har oplyst, at de ikke havde kendskab til ønsket om at afholde orlov efter barselsloven, og at manden blev afskediget som følge af dårlig performance.

To medlemmer af Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der var tvivl om virksomhedens kendskab til mandens ønsker om orlov, samt tvivl om mandens kendskab til virksomhedens vurdering af hans performance. Medlemmerne vurderede, at det var nødvendigt for sagens afgørelse med parts- og vidneforklaringer, der ikke kunne ske for nævnet.

Et medlem vurderede, at virksomhedens manglende dokumentation af den påberåbte dårlige performance som følge af den omvendte bevisbyrde betød, at manden skulle have medhold i sin klage.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet og nævnet afviste herefter at behandle sagen.

Uklart om en virksomhed var bekendt med en mands ønske om afholdelse af orlov efter barselsloven (j.nr. 19-53306)

En lærer i fleksjob blev afskediget som følge af nedskæringer

En kvinde var ansat som skolelærer i fleksjob ved en efterskole. Som følge af et markant fald i indtægter og årselever blev kvinden afskediget. Efterskolen lagde ved afskedigelsen vægt på fagfordelingen og skemalægningen.

Kvinden afgik ved døden under sagens behandling ved Ligebehandlingsnævnet. Dødsboet efter kvinden ønskede at videreføre sagen.

Nævnet vurderede sig kompetent til at behandle klagen på trods af kvindens død.

Nævnet vurderede herefter, at et kriterium om skemalægning under hensyntagen til kvindens skånehensyn var et tilsyneladende neutralt kriterium, som imidlertid stillede kvinden ringere som følge af hendes handicap.

Efterskolen havde dog bevist, at anvendelsen af kriteriet var begrundet i et sagligt formål om hensynet til den bedst mulige varetagelse af opgaveløsningen efter gennemførelsen af nødvendige besparelser. Anvendelsen af kriteriet var endvidere et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel for at opnå formålet.

Kvinden fik herefter ikke medhold i klagen.

En lærer i fleksjob blev afskediget som følge af nedskæringer (j.nr. 19-32209)

Ulovligt at afskedige sælger efter afholdelse af orlov

En kvinde var administrativ reservedelssælger hos den indklagede virksomhed. Inden kvindens afholdelse af orlov fastansatte virksomheden en ny medarbejder til at udføre kvindens arbejde i hendes fravær. Denne medarbejder blev fastansat, idet virksomheden ønskede at udvide sit reservedelssalg.

Efter afholdelse af orlov og to ugers ferie vendte kvinden retur til virksomheden den 16. januar 2019. Efterfølgende blev virksomhedens skattepligtige indkomst ændret ved en afgørelse fra Skattestyrelsen, hvilket medførte en ekstra skattebetaling på ca. 12. mio. kr. Virksomheden skulle herefter reducere medarbejderstaben, hvorefter klager blev afskediget.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling, idet den medarbejder, der blev ansat inden kvinden gik på orlov til varetagelse af hendes opgaver, ikke blev udvalgt til afskedigelse.

Nævnet vurderede herefter, at virksomheden ikke havde godtgjort, at der ikke helt eller delvist var lagt vægt på kvindens graviditet og barsel ved beslutningen om at afskedige hende.

Kvinden fik en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Ulovligt at afskedige sælger efter afholdelse af orlov (j.nr. 19-41850)

Møde den 22. oktober 2020

Uklart om en mand havde fremsat ønske om at afholde orlov efter barselsloven

En mand var ansat som servicemedarbejder hos en togoperatør. Manden har oplyst, at han fortalte sin teamkoordinator, at hans kæreste var gravid, og at han i den forbindelse ønskede at afholde orlov efter barselsloven. Togoperatøren har oplyst, at de ikke havde kendskab til mandens kærestes graviditet eller hans ønske om at afholde orlov. Efterfølgende fratrådte manden.

Parterne var uenige om forløbet op til fratrædelsen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der var tvivl om forløbet op til mandens fratræden, herunder togoperatørens viden om graviditeten, samt de nærmere omstændigheder ved hans fratræden. Disse spørgsmål kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, der måtte ske for domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Uklart om en mand havde fremsat ønske om at afholde orlov efter barselsloven (j.nr. 20-1121)

En mand, der havde været udsat for en arbejdsulykke, havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand

En mand var som produktionsmedarbejder ude for en arbejdsulykke, hvor han fik en alvorlig skade i sit fodled. Manden blev herefter fuldtidssygemeldt.

Cirka 11 måneder efter arbejdsulykken blev han afskediget som følge af sit sygefravær.

Manden skulle for nævnet godtgøre, at han havde et handicap i lovens forstand.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden på tidspunktet for afskedigelsen ikke havde haft begrænsninger af lang varighed. Vurderingen af om mandens begrænsninger måtte anses for at have lang varighed måtte herefter bero på en prognose.

Nævnet vurderede, at der på afskedigelsestidspunktet ikke forelå tilstrækkelige lægelige oplysninger til at fastslå, om manden ville få begrænsninger, der måtte anses at have en lang varighed. Manden havde derfor ikke godtgjort, at han på tidspunktet for afskedigelsen havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Manden fik herefter ikke medhold i klagen.

En mand, der havde været udsat for en arbejdsulykke, havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand (j.nr. 20-7970)

Ikke ulovligt at ændre arbejdsstedet for en person i fleksjob

En kvinde blev i 2008 ansat i et fleksjob som bogholder i den indklagede virksomhed. Kvinden var som den eneste ansat i by1.

Virksomheden havde to direktører, der var bosat og arbejdede i henholdsvis by1 og by2. Som følge af den ene direktørs overtagelse af virksomheden i foråret 2017 blev kvindens arbejdssted varslet ændret til by2.

Kvinden ønskede ikke at ændre arbejdssted, hvorefter hun kunne betragte sig som afskediget.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet lagde vægt på, at kvindens handicap ikke havde indgået i virksomhedens driftsmæssige beslutning om at varsle hendes arbejdssted ændret samt det forhold, at virksomheden inden kvindens afvisning af ændringen lagde op til en nærmere dialog om hendes arbejdsforhold.

Kvinden fik herefter ikke medhold i klagen.

Ikke ulovligt at ændre arbejdsstedet for en person i fleksjob (j.nr. 19-17116)

Ergoterapeut født i 1952 afskediget

En ergoterapeut klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling hos en kommune.

Ergoterapeuten, der er født i 1952, var ansat til at arbejde 24 timer ugentligt fordelt på tre arbejdsdage.

Foruden ergoterapeuten var der ansat to øvrige medarbejdere i teamet. De er født i 1956 og 1955, og arbejdede henholdsvis 37 timer og 32 timer om ugen.

Ergoterapeuten gjorde gældende, at kommunen ved afskedigelsen af hende indirekte lagde vægt på hendes alder ved udelukkende at udvælge hende på grund af hendes arbejdstid.

Nævnet lagde til grund, at kommunen på grund af budgetmæssige besparelser skulle reducere lønudgiften i det team, som ergoterapeuten var en del af.

Kommunen oplyste, at det af hensyn til driften var uhensigtsmæssigt at varsle alle tre medarbejdere i teamet ned i arbejdstid for at opnå den ønskede besparelse, og at kommunen valgte at afskedige ergoterapeuten, der havde den korteste ugentlige arbejdstid.

Nævnet vurderede, at ergoterapeuten ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hendes alder indgik ved kommunens beslutning om at afskedige hende.

Ergoterapeuten fik derfor ikke medhold i klagen.

Ergoterapeut født i 1952 afskediget (j.nr. 19-11396)

Gravid regnskabsmedarbejders arbejdssted blev ændret fra Sjælland til Jylland

En kvinde blev i 2016 ansat som regnskabsmedarbejder i den indklagede virksomhed.

Den 19. august 2019 blev kvinden, mens hun var gravid, varslet om en ændring af hendes arbejdssted fra Sjælland til Jylland. Kvinden accepterede ikke ændringen og anså sig derfor som afskediget pr. 31. august 2019.

Idet varslingen af ændringen af arbejdsstedet og den efterfølgende afskedigelse skete mens kvinden var gravid var det den omvendte bevisbyrde, der var gældende.

Virksomheden skulle derfor bevise, at virksomheden ikke havde lagt vægt på kvindens graviditet eller nært forestående orlov.

Ligebehandlingsnævnets vurderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte virksomhedens vurdering af, at det var driftsmæssigt begrundet at flytte hovedkontoret.

Kvindens graviditet og nærtstående orlov havde ikke betydning for denne beslutning.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Gravid regnskabsmedarbejders arbejdssted blev ændret fra Sjælland til Jylland (j.nr. 19-41038)

Mand af anden etnisk oprindelse og udseende afvist på natklub ”bare fordi det ikke bliver i dag”

En mand af afrikansk oprindelse blev afvist ved indgangen til en natklub med begrundelsen: ”Det bliver ikke i aften”. Før og efter afvisningen blev der lukket flere gæster ind af etnisk dansk oprindelse eller udseende.

Manden havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for, at han ved afvisningen blev udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse.

Natklubben havde ikke med sine generelle oplysninger om baggrunden for afvisning af gæster og om natklubbens virke i øvrigt løftet sin bevisbyrde for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.  

Mand af anden etnisk oprindelse og udseende afvist på natklub ”bare fordi det ikke bliver i dag” (j.nr. 20-859)

Afskedigelse af rengøringsassistent med borderline og ADHD

En mand blev i juli 2018 ansat som rengøringsassistent i en fleksjobstilling hos en kommune.

Rengøringsassistenten blev afskediget i september 2018 med begrundelsen, at prøvetiden ikke var forløbet tilfredsstillende.

Rengøringsassistenten havde som følge af sine borderline og ADHD diagnoser et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Af kommunens interne mails fremgik, at rengøringsassistentens helbred nødvendiggjorde, at der blev fundet en anden plads til ham.

Rengøringsassistenten havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede, at kommunen havde løftet bevisbyrden for, at rengøringsassistenten, uanset tilpasninger, ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i stillingen.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at rengøringsassistenten var blevet tildelt enkle og overskuelige rengøringsopgaver, at han i det daglige havde haft mulighed for at få hjælp fra en kollega på stedet, og at han flere gange kontaktede sin overordnede både i og uden for arbejdstiden.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Afskedigelse af rengøringsassistent med borderline og ADHD (j.nr. 19-27213)

En kvindelig tjener havde ikke været udsat for forskelsbehandling på grund af køn

En kvindelig tjener, der havde fungeret som personalechef, indbragte en klage for Ligebehandlingsnævnet med påstand om forskelsbehandling på grund af køn og påstand om lønmæssig forskelsbehandling.

Tjeneren gjorde gældende, at hun ikke blev respekteret på arbejdspladsen.

Nævnet vurderede, at der ikke var oplysninger, der gav anledning til at formode, at tjeneren under sin ansættelse havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Til støtte for påstanden om lønmæssig forskelsbehandling gjorde tjeneren gældende, at hun som personalechef havde haft en lavere løn end en mandlig personalechef.

Nævnet vurderede, at tjeneren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hendes køn spillede en rolle i relation til hendes løn, og at hun derfor skulle have været udsat for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn.

Tjeneren fik derfor ikke medhold i klagen.

En kvindelig tjener havde ikke været udsat for forskelsbehandling på grund af køn (j.nr. 19-35897)

Formandsafgørelser oktober 2020

Mand følte sig udsat for chikane af lederen af sin søns børnehave

En mand mente, at han i en periode var blevet udsat for chikane på grund af køn af lederen af sin søns børnehave.

Efter nævnets faste praksis afviste nævnet at behandle klagen, idet der ikke i klagen, i mandens efterfølgende bemærkninger eller i sagens oplysninger i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med det beskrevne forløb og/eller i forbindelse med kommunens behandling af ham havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Mand følte sig udsat for chikane af lederen af sin søns børnehave (j.nr. 19-53620)

Krav om bopæl eller hjemsted i Danmark

En mand, som har bopæl i Sverige, mente sig forskelsbehandlet af indklagede på grund af etnisk oprindelse.

Indklagede havde siden 2016 udbetalt en bonus til sine medlemmer svarende til en andel af forsikringspræmien hos et forsikringsselskab, som manden var forsikringstager hos. Det var et krav for at modtage bonussen, at forsikringstageren var dansk. Indklagede betragtede en forsikringstager som dansk, hvis personen havde fast bopæl eller hjemsted i Danmark.

Nævnet vurderede, at der reelt var tale om et bopælskriterium, som ikke er omfattet af lovens definition af etnisk oprindelse.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Krav om bopæl eller hjemsted i Danmark (j.nr. 19-32625)

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 15.12.2020

Sidst opdateret 15.12.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring