Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet november 2020
Møde den 4. november 2020
Ikke ulovligt at afskedige jobkonsulent, der ikke kunne deltage i et udviklingsforløb
En kvinde var ansat som jobkonsulent i en kommune.
Som følge af et knivdrab på en kollega fik jobkonsulenten konstateret PTSD. Hun kunne herefter arbejde 37 timer om ugen under iagttagelse af skånehensyn om struktur, tryghed, forudsigelighed og at undgå situationer, der kunne minde hende om knivhændelsen.
I 2019 iværksatte kommunen et obligatorisk udviklingsforløb for medarbejderne bl.a. med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet. Jobkonsulentens indledende deltagelse i udviklingsforløbet med en ekstern konsulent mindede hende om knivhændelsen, hvorefter hun blev sygemeldt.
I en mulighedserklæring anførte jobkonsulentens læge, at det var helt centralt, at hun fik meget trygge rammer i et velkendt miljø med velkendte kollegaer, arbejdsopgaver og fagligt indhold. Sygemeldingen ville vare minimum et år, såfremt de rette vilkår var til stede. Jobkonsulenten blev herefter afskediget.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at jobkonsulenten på afskedigelsestidspunktet ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling, og at dette ikke ville ændre sig inden for rimelig tid.
Jobkonsulenten fik derfor ikke medhold i sin klage.
Nævnet kunne ikke afgøre, om der var sket ulovlig forskelsbehandling i forbindelse med et stillingsopslag
En 32-årig kvinde søgte i november 2019 en stilling som kontorelev hos en virksomhed.
Kvinden oplyste for nævnet, at der i stillingsopslaget var en aldersbegrænsning, og at ansøgerne skulle være mellem 19-23 år. Kvinden fremlagde stillingsopslaget for nævnet.
Virksomheden oplyste, at virksomheden ved i fejl i 10-20 minutter havde et jobopslag med en aldersbegrænsning.
Virksomheden oplyste, at fejlen skete i februar 2020, og at der ikke var en aldersbegrænsning på opslaget i november 2019. Virksomheden fremlagde stillingsopslagene for nævnet.
Der var herefter for nævnet tvivl om, hvorvidt virksomheden i november 2019, hvor kvinden ansøgte om stillingen som elev, ønskede at ansætte en elev, der var yngre end kvinden.
Det var herefter nødvendigt for sagens afgørelse, at der blev ført bevis i form af mundtlig parts- og vidneforklaringer.
Nævnet afviste derfor kvindens klage.
Ikke ulovligt at afskedige lektor som følge af besparelser
En kvinde, der er født i 1963, var lektor på et uddannelsessted.
Uddannelsesstedet blev pålagt en besparelse på 6,5 mio. kr. Som følge heraf blev bl.a. lektoren og fem andre kvinder afskediget. Lektoren fremlagde statistisk materiale, som ifølge hende, tydeliggjorde, at der var sket alders- og kønsdiskrimination ved afskedigelserne.
Nævnet vurderede, at lektoren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun var blevet forskelsbehandlet hverken på grund af køn eller alder.
Lektoren fik herefter ikke medhold i klagen.
Ikke ulovligt at afskedige lektor som følge af besparelser (j.nr. 19-37835)
Nævnet kunne ikke behandle en sag om modregning i efterløn af udenlandsk pension
En hollandsk statsborger har været bosat i Danmark siden 1987. Han havde optjent ret til både hollandsk og dansk pension.
Den danske pensionsudbetaling blev modregnet med 55 % i udbetalingen af efterløn, mens den hollandske pensionsudbetaling blev modregnet med 100 % i udbetalingen af efterløn.
Ligebehandlingsnævnet vurderede bl.a. på baggrund af Højesterets dom af 19. januar 2015 i sag 308/2012 (U.2015.1303H), at medlemskab af en arbejdsløshedskasse og den deraf medfølgende mulighed for udbetaling af ydelser var en social sikringsordning, der faldt uden for forskelsbehandlingslovens og beskæftigelsesdirektivets anvendelsesområde.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Nævnet kunne ikke behandle en sag om modregning i efterløn af udenlandsk pension (j.nr. 20-26481)
Kvinde varslet om ophør af pensionsordning
En kvinde blev ansat hos en kosmetologskole. I forbindelse med ansættelsen blev der lavet en pensionsordning.
I oktober 2018 blev der afholdt et personalemøde. Kvinden var på dette tidspunkt gravid. Kosmetologskolen var bekendt hermed. Kvindens pensionsordning blev drøftet på mødet.
Kosmetologskolen oplyste for nævnet, at der blandt de øvrige ansatte blev fremsat et ultimatum om, at enten skulle alle eller ingen have pension. Kosmetologskolen oplyste desuden, at kvinden under mødet blev varslet om, at kvindens pensionsordning ville ophøre, når hun vendte tilbage fra barsel.
Under kvindens barsel modtog kvinden en mail fra kosmetologskolen om, at pensionsordningen ville bortfalde med tre måneders varsel. Kvinden betragtede sig som afskediget som følge af stillingsændringen.
Kvinden bestred, at der på personalemødet var blevet fremsat et ultimatum fra de øvrige medarbejdere, og at hun var blevet varslet om stillingsændringen allerede på mødet.
Nævnet vurderede, at uenigheden mellem parterne om, hvad der hændte på personalemødet var af væsentlig betydning for, om kosmetologskolen havde løftet sin bevisbyrde.
Nævnet vurderede videre, at tvivlen kun kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Kvinde varslet om ophør af pensionsordning (j.nr. 19-59724)
Kvinde havde udvist retsfortabende passivitet
En kvinde af anden etnisk oprindelse end dansk blev pr. 1. december 2015 ansat som projektleder hos en virksomhed. Efter ansættelsessamtalen blev kvinden bedt om dokumentation på, at hun havde et dansk pas.
Kvinden forlod stillingen den 30. juni 2016.
Kvinden gjorde for nævnet gældende, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af national og/eller etnisk oprindelse. Klagen blev indbragt for nævnet den 20. oktober 2019.
Nævnet vurderede indledende, at kvindens eventuelle krav udsprang af ansættelsesforholdet, hvorfor kravet ikke var forældet. Nævnet vurderede dog, at kvinden havde udvist retsfortabende passivitet, og at et eventuelt krav på godtgørelse som følge af forskelsbehandling i 2015 var bortfaldet.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Kvinde havde udvist retsfortabende passivitet (j.nr.19-51188)
Gravid cater blev afskediget kort efter tiltræden af tilbudt stilling
En cater blev tilbudt en stilling hos en restaurant efter udløbet af sin elevaftale i foråret 2019.
Cateren blev afskediget, mens hun var gravid. Afskedigelsen skete en måned efter, hun havde tiltrådt stillingen. Idet afskedigelsen skete mens cateren var gravid, var det den omvendte bevisbyrde, der var gældende.
Direktøren på restauranten havde kendskab til klagers ønske om børn. Direktøren havde lagt mærke til, at cateren ikke drak vin til et arrangement i foråret 2019 og havde spurgt cateren, om hun var gravid. Cateren havde benægtet dette.
Direktøren redegjorde ikke nærmere for valget om at afskedige klager eller årsagen til det oplyste forventede fald i omsætningen.
Ligebehandlingsnævnet vurderede på den baggrund, at restauranten ikke havde løftet bevisbyrden for, at caterens graviditet ikke indgik i beslutningen om at afskedigede hende.
Cateren fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.
Gravid cater blev afskediget kort efter tiltræden af tilbudt stilling (j.nr. 19-58690)
Møde den 18. november 2020
Afskedigelse af webudvikler
En webudvikler blev afskediget med henvisning til manglende resultater inden for sit område. Webudvikleren gjorde gældende, at afskedigelsen var begrundet i hans religion eller tro.
Webudvikleren oplyste blandt andet for nævnet, at han i forbindelse med bøn blev spurgt, om han ikke ville bede i et lukket lokale. I forbindelse med frokost på arbejdspladsen blev han desuden spurgt om, hvorfor han ikke spiser svinekød.
Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hans religion eller tro havde en betydning for, at han blev afskediget.
Webudvikleren fik derfor ikke medhold i klage.
Afskedigelse af webudvikler (j.nr. 19-46914)
Tandlægeklinik stillede krav om erhvervserfaring fra Danmark
En tandlægeklinik søgte ved et stillingsopslag tandplejere til en nystartet klinik. En kvinde søgte ved mail stillingen. Kvinden vedlagde sit CV, hvoraf det fremgik, at hun havde taget sin bachelorgrad i tandpleje i Norge, og at hun havde erhvervserfaring fra Norge. Kvinden vedlagde desuden et billede. Kvinden, som er bulgarsk, oplyste for nævnet, at hun har et ikke-vestligt udseende.
Tandlægeklinikken afviste kvinden med henvisning til, at klinikken ikke havde ressourcerne til at give kvinden den oplæring, hun måtte behøve, idet kvinden ikke havde arbejdet i Danmark før.
Nævnet vurderede, at klinikkens kriterie om, at kandidaten skulle have erhvervserfaring fra Danmark, ikke stillede personer af en bestemt national og/eller etnisk oprindelse ringere i lovens forstand.
Nævnet vurderede desuden, at der ikke var fremlagt oplysninger, der tydede på, at kvindens nationale og/eller etniske oprindelse havde betydning for afslaget på ansættelse.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Tandlægeklinik stillede krav om erhvervserfaring fra Danmark (j.nr. 19-34291)
Uklart om foreneligt med arbejde hos behandlingsinstitution, at kvinde skulle bede
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at et behandlingshjem ikke ønskede at ansætte hende, efter hun havde oplyst, at hun er islam-konvertit og beder fem gange om dagen.
Forholdet var beskyttet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro.
På en telefonsvarerbesked havde lederen af behandlingshjemmet oplyst, at de ikke ønskede at ansætte kvinden, da de var nervøse for, at hun ikke kunne være 100 % opmærksom på arbejdet pga. hendes bøn.
Det var imidlertid uklart, hvad der nærmere blev oplyst og drøftet under en forudgående telefonsamtale, og hvorvidt det var foreneligt med arbejdet hos behandlingsinstitutionen, at kvinden skulle bede.
Nævnet vurderede, at det var nødvendigt for sagens afgørelse, at der blev ført bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaring.
Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Uklart om foreneligt med arbejde hos behandlingsinstitution, at kvinde skulle bede (j.nr. 19-51543)
Afslag på at medbringe servicehund i supermarked
En mand rettede henvendelse til et supermarkeds kundeservice og fik afslag på at medbringe sin psykiatriske servicehund i supermarkedet.
Nævnet vurderede, at manden havde et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven. Manden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han ved afslaget blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.
Supermarkedet havde en praksis om ikke at tillade hunde inden for i sine butikker, men tillod, at førerhunde og servicehunde kunne komme med inden for så længe det skete på en måde, så fødevaresikkerheden og -hygiejnen i butikken kunne opretholdes.
Medarbejderen, som manden talte med, var af den opfattelse, at hunden, der var under træning, ikke var en egentlig servicehund.
Supermarkedet har som arbejdsgiver et ansvar for at sørge for tilstrækkelig instruktion af sit personale, herunder i relation til håndhævelse af dets praksis om, at førerhunde og servicehunde kunne tillades inden for i butikken.
Supermarkedet havde herefter ikke godtgjort, at den forskelsbehandling, som manden var udsat for, ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap. Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Afslag på at medbringe servicehund i supermarked (j.nr. 19-62214)
Ikke ulovligt at kommende far ikke modtog orienteringer i e-boks om graviditet m.v.
En kommende far klagede over, at han ikke modtog orienteringer m.v. under sin hustrus graviditetsforløb.
Regionen oplyste, at den gravide kvinde efter sundhedsloven blev anset som patient. En patient har ret til fortrolighed.
Nævnet vurderede, at regionens praksis, hvorefter udgangspunktet var, at ingen pårørende til en patient orienteres om patientens helbredsoplysninger, var en tilsyneladende kønsneutral praksis.
I den konkrete situation modtog den gravide kvinde også et brev, hvoraf hun blev henvist til at læse mere om sine patientrettigheder, herunder om afgivelse af samtykke til deling af helbredsoplysninger.
I den konkrete situation var den kommende far derfor ikke blevet udsat for en ringere behandling i ligestillingslovens forstand på grund af sit køn.
Den kommende far fik ikke medhold i klagen.
Ikke ulovligt at kommende far ikke modtog orienteringer i e-boks om graviditet m.v. (j.nr. 20-13761)
Ulovligt at afvise en ansøger alene som følge af alder
En kvinde, der er født i 1991, søgte en stilling som kontorelev.
Kvinden fik efterfølgende en e-mail, hvori virksomheden anførte, at alle ansøgere over 25 år blev frasorteret.
Virksomheden var for nævnet enig med kvinden i, at hun var blevet uretmæssigt frasorteret på grund af alder.
Kvinden fik herefter medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Ulovligt at afvise en ansøger alene som følge af alder (j.nr. 19-58060)
Mænd med anden etnisk oprindelse end dansk afvist i døren til en bar
En mand med et tyrkisk klingende navn og hans venner ønskede at besøge en bar.
Gruppen bestod af 10 mænd, hvoraf syv af mændene var af dansk oprindelse, mens tre af mændene var af henholdsvis somalisk, afroamerikansk og tyrkisk oprindelse.
Seks ud af de syv mænd af dansk oprindelse blev først lukket ind på baren, og efter yderligere ventetid blev den syvende mand af dansk oprindelse også lukket ind på baren. Manden med tyrkisk klingende navn og de to andre mænd med anden etnisk oprindelse end dansk blev afvist ved indgangen til baren med den begrundelse, at dørmændene følte sig utrygge ved mændene på baggrund af en mavefornemmelse.
Manden henviste yderligere til, at der blev lukket gæster ind på baren, der modsat ham selv og hans venner, havde en højtråbende adfærd.
Nævnet vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse.
Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Manden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Mænd med anden etnisk oprindelse end dansk afvist i døren til en bar (j.nr. 20-1130)
Afskediget og bortvist efter oplysning om fertilitetsbehandling
En advokat oplyste sin arbejdsgiver om, at han og hans kæreste var i fertilitetsbehandling. Han oplyste desuden, at han i relation til fertilitetsbehandlingen skulle gennemgå en operation, som ville medføre sygefravær fra arbejdet. Få timer efter blev advokaten afskediget med henvisning til parternes uforenelige syn på og forventninger til rollen som advokat.
Afskedigelsen var omfattet af ligebehandlingslovens § 9.
Da advokatens kæreste ikke var gravid på afskedigelsestidspunktet, fandt ligebehandlingslovens regel om delt bevisbyrde anvendelse.
Nævnet vurderede, at advokaten havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte forskelsbehandling.
Nævnet vurderede også, at advokatvirksomheden ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at fertilitetsbehandlingen ikke indgik i beslutningen om at afskedige advokaten.
Advokaten fik derfor medhold i denne del af klagen.
Advokaten blev bortvist fra sin stilling omkring en uge efter, at hans faglige organisation havde gjort gældende, at afskedigelsen var i strid med ligebehandlingsloven.
Ansættelsesforholdet blev ophævet bl.a. som følge af, at advokatens fravær var udokumenteret.
En del af advokatens sygefravær var begrundet i fertilitetsbehandlingen.
Samme dag, som advokatvirksomheden havde anmodet om dokumentation for sygefraværet, havde advokaten oplyst, at han som følge af fertilitetsbehandlingen ikke havde mulighed for at konsultere læge før den efterfølgende uge. Han blev opereret dagen efter, hvilket indklagede havde været orienteret om i omkring en uge.
Advokaten fik derfor også medhold i, at han blev udsat for ufordelagtig behandling eller følge, fordi der var fremsat krav om ligebehandling.
Advokaten blev tilkendt en godtgørelse for afskedigelsen svarende til omkring 6 måneders løn. For bortvisningen blev han tilkendt en godtgørelse på 75.000 kr.
Afskediget og bortvist efter oplysning om fertilitetsbehandling (j.nr. 19-41592)
Formandsafgørelser november 2020
Mand med ledsagerkort ønskede at benytte tilbud om rejsepas
En mand med autisme rettede henvendelse til DSB, idet han ønskede at benytte sig af DSB’s særlige tilbud om rejsepas i sommeren 2020. Manden havde som følge af sin autisme et ledsagerkort.
DSB oplyste manden, at han kunne rejse på et rejsepas til barn, men at ledsageren skulle købe et rejsepas efter ledsagerens aktuelle alder. DSB oplyste ligeledes manden, at der var udsolgt af rejsepas.
Nævnet vurderede, at manden havde et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.
Manden gjorde gældende, at han på grund af sit handicap og sit behov for en ledsager, ville skulle have betalt en højere pris for rejsepas end en person uden dette behov. Da rejsepas allerede var udsolgt ved mandens henvendelse, havde han ikke en reel mulighed for at købe et rejsepas.
Nævnet vurderede herefter, at manden konkret ikke blev udsat for ringere behandling på grund af sit handicap.
På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage. Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Nævnet tog ved behandlingen af klagen ikke stilling til, hvorvidt DSB’s prissætning af rejsepas for personer med behov for ledsagere var i strid med handicapdiskriminationsloven.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Mand med ledsagerkort ønskede at benytte tilbud om rejsepas (j.nr. 20-31934)