Møde den 4. marts 2020

Mand afskediget før varslet orlov efter barselsloven

En Account Consultant blev far den 12. juni 2017. Manden havde varslet orlov efter barselsloven til afholdelse fra den 5. februar 2018 til den 25. marts 2018 og igen fra den 9. april 2018 til den 15. april 2018. Manden havde varslet ferie imellem de to orlovsperioder.

Manden blev afskediget den 14. december 2017 med henvisning til omstruktureringer i den indklagede virksomhed.

Da afskedigelsen fandt sted på et tidspunkt, hvor barnets mor afholdt orlov efter barselsloven, og inden manden havde afviklet sin planlagte orlov i umiddelbar forlængelse deraf, fandt den omvendte bevisbyrde anvendelse.

Nævnet vurderede, at den indklagede virksomhed ikke havde dokumenteret, hvorfor det netop var manden, som på afskedigelsestidspunktet var omfattet af beskyttelsen i ligebehandlingslovens § 9, der skulle afskediges.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Mand afskediget før varslet orlov efter barselsloven (j.nr. 19-7617)

Kommune sendte ikke brev om pladsanvisning til barnets far

En mand klagede over, at en kommune ikke sendte brev om pladsanvisning til ham som barnets far, men alene til barnets mor.

Manden var samlevende med barnets mor, og parret havde fælles forældremyndighed over barnet.

Kommunen oplyste for nævnet, at det var forældrene selv, der afgjorde, hvem der ansøgte om institutionspladsen og dermed blev sagsperson i kommunens system. Det var kun muligt at have en sagsperson i kommunens system. Opskrivningen til institutionspladsen var sket fra morens NemID, hvorfor hun blev sagsperson.

Kommunen oplyste endvidere, at forældrene kunne bede om at få skiftet rolle i systemet, så det var den anden forældre, der blev sagsperson.

Nævnet vurderede, at kommunens praksis i forbindelse med pladsanvisning ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, idet forældrene selv kunne bestemme, hvilken forældre der ville opskrive barnet til dagtilbud og dermed blev sagsperson.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Kommune sendte ikke brev om pladsanvisning til barnets far (j.nr. 19-50047) 

Kvindelig Store Manager modtog lavere månedsløn end mandlig kollega

En kvinde klagede over, at hun fik en lavere månedsløn end sin mandlige kollega.

Kvinden blev ansat som Sales Assistant hos den indklagede virksomhed den 1. juli 2015. På tidspunktet for ansættelsen havde hun alene arbejdet i en tøjbutik i fire måneder, og hun havde ingen ledelseserfaring.

I 2017 blev kvinden forfremmet til Store Manager. Den 1. juli 2018 blev kvindens månedsløn forhøjet til 34.000 kr.

Den indklagede virksomhed ansatte den 1. april 2018 en mandlig Store Manager, hvis månedsløn udgjorde 42.500 kr. Den mandlige Store Manager havde 20 års butikserfaring.

Nævnet vurderede på den baggrund, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af kvindens køn.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen

Kvindelig Store Manager modtog lavere månedsløn end mandlig kollega (j.nr. 19-17158)

Fødevareingeniør med et handicap blev afskediget efter uenighed om § 56-aftale

En fødevareingeniør modtog den 10. august 2016 afslag på ansættelse hos den indklagede virksomhed med henvisning til hendes ryglidelse.

I juni 2017 startede fødevareingeniøren i virksomhedspraktik hos den indklagede virksomhed i en anden stilling, hvorefter hun den 1. juli 2017 tiltrådte i ordinær beskæftigelse.

Hun blev afskediget den 12. juli 2017 efter en længere korrespondance om, at ansættelsen af hende var betinget af, at kommunen godkendte en aftale efter sygedagpengelovens § 56.

Ligebehandlingsnævnet modtog klagen den 17. februar 2019. Fødevareingeniørens begrænsninger som følge af ryglidelsen udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet vurderede, at klager i relation til afslaget på ansættelse i 2016 havde udvist retsfortabende passivitet, og at hendes eventuelle krav på godtgørelse som følge af forskelsbehandling på grund af handicap i 2016 var bortfaldet. 

Nævnet lagde til grund, at afskedigelsen af klager i 2017 udsprang af parternes uenighed omkring indgåelsen og betydningen af en § 56-aftale.

Nævnede vurderede herefter, at indklagedes forudsætning om indgåelsen af en § 56-aftale var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at kravet var hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Fødevareingeniør med et handicap blev afskediget efter uenighed om § 56-aftale (j.nr. 19-9913)

Formandsafgørelser marts 2020

En psykolog klagede over afslag på ansættelse

En psykolog indbragte en klage over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, alder og national oprindelse i forbindelse med, at hun havde fået afslag på ansættelse.

Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at psykologen i forbindelse med afslag på ansættelse var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, alder eller national oprindelse.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det efter nævnets faste praksis var åbenbart, at psykologen ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

En psykolog klagede over afslag på ansættelse (j.nr. 19-52312)

Afslag på genoptagelse

En virksomhed anmodede om genoptagelse af Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sagsnr. 18-59567.

I sagen havde nævnet vurderet, at det var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, at virksomheden havde afskediget en marketingsassistent under hendes graviditet. Marketingsassistenten var blevet tilkendt en godtgørelse på 140.000 kr. svarende til omkring 6 måneders løn.

Nævnet vurderede, at der i virksomhedens anmodning om genoptagelse ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og at der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages.

Efter nævnets faste praksis var der derfor ikke grundlag for at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Afslag på genoptagelse (j.nr. 20-4692)

Mand havde ikke angivet dato for påstået afvisning til natklub

En mand med et udenlandsk klingende navn klagede over, at han blev nægtet adgang til en natklub på grund af race og etnisk oprindelse.

Manden havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse.

Nævnet lagde herved vægt på, at det ikke havde været muligt for natklubben at forholde sig nærmere til klagen, da manden blandt andet ikke havde oplyst, hvornår den påståede afvisning fandt sted.

Manden havde trods opfordret hertil ikke besvaret nævnets henvendelser.

Efter nævnets faste praksis fik klager herefter ikke medhold i klagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Mand havde ikke angivet dato for påstået afvisning til natklub (j.nr. 19-21224)

Afslag på genoptagelse

En psykolog anmodede om genoptagelse af en sag, hvor nævnet havde afvist at behandle en klage over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, alder og national oprindelse.

Nævnet havde i afgørelsen vurderet, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at psykologen i forbindelse med afslag på ansættelse var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, alder eller national oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelsen den 2. marts 2020 under sagsnr. 19-52312.

Nævnet genoptog ikke sagen. Nævnet vurderede, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Nævnet vurderede også, at der ikke var sket sagsbehandlingsfejl.

Da der heller ikke i øvrigt forelå omstændigheder, der kunne føre til, at særlige grunde talte for, at sagen skulle genoptages, var der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Afslag på genoptagelse (j.nr. 20-13406)

Gruppesamtale og afslag på ansættelse

En kvinde, der er født i Canada og bor i Danmark, indbragte en klage over forskelsbehandling på grund af alder og etnisk oprindelse.

Kvinden havde søgt en stilling som telefoninterviewer. Hun havde deltaget i en gruppesamtale og efterfølgende fået afslag på ansættelse.

Der var ikke i klagen oplysninger, der gav anledning til at formode, at kvinden i forbindelse med rekrutteringsprocessen eller ved besættelse af den ledige stilling var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder eller etnisk oprindelse.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det efter nævnets faste praksis var åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Gruppesamtale og afslag på ansættelse (j.nr. 20-11511)