Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet januar 2020

Ligebehandlingsnævnet har i januar afgjort 12 sager. Du kan i nyhedsbrevet læse et resumé af sagerne.

Møde den 29. januar 2020 

Afslag på aktindsigt i navnet på en indklaget kommune

En journalist anmodede om aktindsigt i navnet på den indklagede kommune i sagen behandlet under sagsnr. 19-15829.

Den offentliggjorte, anonymiserede afgørelse i denne sag indeholdt oplysninger om klagerens helbredsforhold og omstændighederne i forbindelse med kommunens afslag på et engangstillæg til klager. Aktindsigt i navnet på den indklagede kommune ville – sammenholdt med oplysningerne i den offentliggjorte afgørelse – kunne føre til identifikation af klager i en videre kreds.

Nævnet gav derfor afslag på aktindsigt i navnet på den indklagede kommune.

Afslag på aktindsigt i navnet på en indklaget kommune (j.nr. 19-56147)

 

Afslag på aktindsigt i navnet på en indklaget kommune

En journalist anmodede om aktindsigt i navnet på den indklagede kommune i sagen behandlet under sagsnr. 19-21685.

Den offentliggjorte, anonymiserede afgørelse indeholdt oplysninger om klagerens private forhold, herunder helbredsmæssige oplysninger og oplysning om en politianmeldelse. Aktindsigt i navnet på den indklagede kommune sammenholdt med oplysninger i den offentliggjorte, anonymiserede afgørelse kunne føre til, at klager, der var næstformand i kommunens Handicapråd, kunne identificeres i en videre kreds. 

Nævnet imødekom derfor ikke journalistens anmodning om aktindsigt i navnet på den indklagede kommune.

Møde den 22. januar 2020

Afskediget inden der var indledt fertilitetsbehandling

En optiker med sygdommen endometriose indbragte en klage over forskelsbehandling på grund af handicap og køn.

Optikeren var blevet afskediget med henvisning til virksomhedens økonomiske situation. Under forhandlinger med optikerens faglige organisation oplyste arbejdsgiveren, at afskedigelsen af optikeren beroede på en vurdering af effektivitet.

Optikeren havde ikke godtgjort, at hun som følge af endometriose havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Optikeren, der var henvist til fertilitetsbehandling, havde konsulteret en fertilitetsklinik, men der var på afskedigelsestidspunktet ikke indledt en egentlig behandling. Optikeren var under disse omstændigheder ikke omfattet af ligebehandlingsloven § 9, og hun skulle derfor påvise faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling på grund af køn. Optikeren havde påvist sådanne faktiske omstændigheder. Der var en tæt tidsmæssig sammenhæng mellem optikerens oplysninger om fertilitetsbehandling og afskedigelsen, og arbejdsgiveren havde ikke oplyst om optikerens kvalifikationer i forhold til de øvrige medarbejdere.

Arbejdsgiveren havde ikke løftet bevisbyrden for, at optikerens køn ikke indgik i beslutningen om at afskedige hende.

Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring ni måneders løn.

Afskediget inden der var indledt fertilitetsbehandling (j.nr. 18-68528)

 

Sagsbehandler født i 1957 blev afskediget

En sagsbehandler født i 1957 indbragte en klage over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at hun var blevet afskediget fra sin stilling i en A-kasse.

Sagsbehandleren henviste bl.a. til alderen blandt medarbejderne og til grundlaget for sin egen afskedigelse.

Der var ikke med disse oplysninger påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at sagsbehandleren havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelsen.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Sagsbehandler født i 1957 blev afskediget (j.nr. 19-13187)


Virksomhed måtte ikke ansætte medarbejdere over 36 år uden godkendelse

En mand, som er født i 1956, ansøgte en stilling som projektleder hos en virksomhed. Klager blev indkaldt til jobsamtale og senere indkaldt til 2. samtale. Klager fik efterfølgende afslag på ansættelse hos virksomheden.

I maj 2019 udkom en artikel, hvoraf det fremgik, at virksomheden ifølge virksomhedens ansættelsesregler ikke måtte ansætte medarbejdere over 36 år, medmindre der var særlige grunde hertil, og at disse grunde blev godkendt af enten den administrerende direktør eller økonomidirektøren.

Nævnet vurderede, at manden, der på ansøgningstidspunktet var 61 år, på baggrund af indholdet af retningslinjerne, som var gengivet i artiklen og den indklagede virksomheds udtalelser i artiklen, havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at manden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Det påhvilede herefter den indklagede virksomhed at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Nævnet vurderede, at den indklagede virksomhed ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Manden fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Virksomhed måtte ikke ansætte medarbejdere over 36 år uden godkendelse (j.nr. 19-24597)


Virksomhed ansatte ikke medarbejder født i 1964

En mand, som er født i 1964, ansøgte flere stillinger hos en virksomhed, der beskæftiger sig med at drive IT- og softwarevirksomhed.  

I maj 2019 udkom en artikel, hvoraf det fremgik, at virksomheden ifølge virksomhedens ansættelsesregler ikke måtte ansætte medarbejdere over 36 år, medmindre der var særlige grunde hertil, og at disse grunde blev godkendt af enten den administrerende direktør eller økonomidirektøren.

Nævnet vurderede, at manden, der på ansøgningstidspunktet var 54 år, på baggrund af indholdet af retningslinjerne som var gengivet i artiklen og den indklagede virksomheds udtalelser i artiklen, havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at manden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Det påhvilede herefter den indklagede virksomhed at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Nævnet vurderede, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at mandens alder ikke indgik i beslutningen om at meddele ham afslag på én af de ansøgte stillinger.

Manden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

For så vidt angår de to andre stillinger krævede en afklaring af stillingernes indhold og virksomhedens vurdering af mandens kvalifikationer i forhold til disse stillinger bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle denne del af klagen.

Virksomhed ansatte ikke medarbejder født i 1964 (j.nr. 19-27126)

 

Afskediget under graviditet og omkring ni måneder efter et fremsat krav om aktieoptioner

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn. Kvinden var blevet varslet om en væsentlig stillingsændring af sin arbejdsgiver. Kvinden havde takket nej til stillingsændringen, hvilket resulterede i, at hun dagen efter blev afskediget. Kvinden var på tidspunktet for afskedigelsen gravid.

Nævnet vurderede, at kvindens arbejdsgiver ikke havde løftet bevisbyrden for, at graviditeten ikke havde indgået i beslutningen om at afskedige kvinden. Nævnet lagde ved vurderingen blandt andet vægt på, at kvinden efter en indledt performance improvement plan kun havde haft kort tid til at forbedre sig blandt andet grundet graviditetsbetinget sygefravær.

Klager fik derfor medhold i denne del af klagen og blev tildelt en godtgørelse svarende til ni måneders løn.

Kvinden havde omkring ni måneder før afskedigelsen fremsat et krav over for sin arbejdsgiver om tildeling af en portion aktieoptioner, idet hun gjorde gældende, at hun havde været udsat for diskrimination i strid med ligebehandlingsloven og ligelønsloven i relation til tildeling af aktieoptioner under en tidligere barselsorlov.

Kvinden gjorde derfor også gældende for nævnet, at hun i forbindelse med afskedigelsen blev udsat for repressalier.

Nævnet vurderede dog, at der ikke var noget der tydede på, at der var en sammenhæng mellem klagers fremsatte krav og afskedigelsen.

Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Afskediget under graviditet og omkring ni måneder efter et fremsat krav om aktieoptioner (j.nr. 18-21258)


Sagsbehandler blev efter orlov omplaceret til callcenter

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun på sin arbejdsplads blev omplaceret efter fravær efter barselsloven.

Kvinden var ansat som medlemskonsulent i en a-kasse og var forinden sin orlov placeret i et sagsbehandlingsteam. Da kvinden vendte tilbage efter endt orlov, blev hun placeret i a-kassens callcenter.

Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde tilsidesat kvindens ret til efter barsel at vende tilbage til et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke var mindre gunstige. Nævnet lagde herved vægt på vilkårene i kvindens ansættelseskontrakt og oplysningerne om opgaverne i de to afdelinger. Nævnet lagde endvidere vægt på, at arbejdsgiveren havde oplyst, at baggrunden for omplaceringen af kvinden var, at a-kassen havde foretaget en omstrukturering, og flere af a-kassens opgaver derefter kunne løses i callcenteret.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Sagsbehandler blev efter orlov omplaceret til callcenter (j.nr. 18-61766)


Medarbejder måtte ikke være tal- og/eller ordblind

Et vikar- og rekrutteringsbureau annoncerede efter en medarbejder, der ikke måtte være tal- og/eller ordblind. En kvinde, der oplyste, at hun er ordblind, klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at stillingsopslaget var et udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.

Kvinden havde afholdt sig fra at søge stillingen som truckfører på baggrund af stillingsopslagets formulering. Personer med tal- og/eller ordblindhed kan efter omstændighederne have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet vurderede, at vikar- og rekrutteringsbureauet ved i sit stillingsopslag på forhånd at tilkendegive, at personer, der enten var tal- og/eller ordblinde, ikke levede op til kravene til stillingen, havde handlet i strid med forbuddet mod annoncering efter personer, der ikke har et handicap.

Klager fik derfor medhold i klagen.

Da kvinden ikke havde søgt stillingen, var der ikke grundlag for at fastslå, om hun som ansøger til en ledig stilling var blevet forskelsbehandlet på grund af et eventuelt handicap.

Medarbejder måtte ikke være tal- og/eller ordblind (j.nr. 19-7566)

 

Møde den 8. januar 2020

Alment gymnasium var omfattet af forskelsbehandlingsloven

En kvindelig elev på et alment gymnasium afviste som følge af sin religiøse overbevisning at deltage i undervisningen i les lanciers i en idrætstime. Selskabsdansen les lanciers danses i en quadrille med fire par og indebærer blandt andet, at man under dansen holder i hånd med sin partner og de andre deltagere af det modsatte køn.

Kvinden, som var muslim, praktiserede et forbud mod fysisk kontakt med det modsatte køn og ønskede derfor ikke at deltage i dansen og dermed holde i hånd med det modsatte køn. Under en drøftelse med idrætslæreren herom fik hun grund til at forvente, at hendes manglende deltagelse i undervisningen i les lanciers kunne få konsekvenser for hendes skolegang.

Nævnet vurderede, at et alment gymnasium er pligtsubjekt efter forskelsbehandlingsloven, og at forholdet var omfattet af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Nævnets flertal vurderede dog, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun var blevet behandlet ringere på grund af sin religion. Idrætslæreren havde ikke tilkendegivet, at kvindens manglende deltagelse med sikkerhed ville få konsekvenser for hendes skolegang, og kvinden valgte at flytte gymnasium, inden konsekvenserne af hendes manglende deltagelse var afklarede. Et mindretal ville derimod give kvinden medhold.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, og klager fik derfor ikke medhold. 

Alment gymnasium var omfattet af forskelsbehandlingsloven (j.nr. 18-71243)

 

Formandsafgørelser januar 2020 

Afslag på genoptagelse

En mand anmodede om genoptagelse af en sag, hvor nævnet havde afvist at behandle mandens klage over et forløb, hvor han havde kontakt med en advokat og med politiet.

Nævnet havde vurderet, at der ikke var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelsen den 28. oktober 2019 under sagsnr. 19-43358.

Nævnet vurderede, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og at der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages.

Efter nævnets faste praksis var der derfor ikke grundlag for at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Afslag på genoptagelse (j.nr. 19-56539) 



Klage over forskelsbehandling på grund af national oprindelse

En kvinde af dansk oprindelse klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling.

Nævnet vurderede ikke, at der var oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at kvinden i forbindelse med afskedigelsen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af national oprindelse.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det på baggrund af nævnets faste praksis var åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i klagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klage over forskelsbehandling på grund af national oprindelse (j.nr. 19-41048)


Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 17/02 2020

Sidst opdateret 17/02 2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring