Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet februar 2020
Møde den 20. februar 2020
Mand i fleksjob kom ikke i betragtning til stilling som pædagog på skole
En mand, som havde været udsat for en arbejdsskade, og som var bevilget løntilskud til fleksjob, ansøgte en stilling som pædagog på en skole.
Manden kom ikke i betragtning til stillingen med henvisning til, at lederen af skolefritidsordningen ikke havde mulighed for at ansætte medarbejdere i fleksjob.
Nævnet vurderede, at manden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet vurderede endvidere, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet vurderede ikke, at den indklagede skole havde bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Nævnet lagde herved vægt på, at skolen som begrundelse for, at klager ikke kunne komme i betragtning til stillingen, udtrykkeligt henviste til fleksjobordningen, som var begrundet i klagers handicap.
Manden fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kunne fastsættes til 12.500 kr.
Mand i fleksjob kom ikke i betragtning til stilling som pædagog på skole (j.nr. 19-41760)
Vikarbureau ringede flere gange vedrørende beskæftigelse til mand, der er døv
En mand, der er døv, blev ringet op af et vikarbureau vedrørende et vikariat. Efter vikarbureauets ubesvarede opkald til manden modtog vikarbureauet senere samme dag en SMS-besked fra ham med oplysning om, at han er døv. Vikarbureauet ringede til manden igen dagen efter vedrørende et vikariat.
Da manden ikke kunne besvare telefonopkaldene mundtligt kom han ikke i betragtning til de aktuelle vikariater.
Nævnet lagde efter oplysningerne fra vikarbureauet til grund, at vikarbureauets praksis er således, at vikarbureauet ringer til mulige vikarer, indtil én besvarer opkaldet og påtager sig ordren.
Nævnet lagde til grund, at vikarbureauet kunne have kontaktet manden skriftligt f.eks. via SMS. Nævnet vurderede, at det ikke var bevist, at det ville have udgjort en uforholdsmæssig stor byrde for vikarbureauet at fravige sin sædvanlige praksis for at give manden mulighed for at komme i betragtning til beskæftigelse som vikar i de omhandlede stillinger.
Klager fik medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 12.500 kr.
Vikarbureau ringede flere gange vedrørende beskæftigelse til mand, der er døv (j.nr. 19-4508)
Virksomhed undersøgte ikke forud for afslag, om en mand, der er døv, ville kunne varetage stilling
En mand, der er døv, fik afslag på ansættelse i en stilling som murer med begrundelsen, at telefon var en nødvendighed, da de i bygge- og entreprenørvirksomheden flere gange dagligt kommunikerer på denne måde.
Efter indholdet af virksomhedens kortfattede afslag vurderede nævnet, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sit handicap.
Virksomheden undersøgte ikke forud for afslaget, om manden med rimelige tilpasninger - for eksempel med hjælpemidler eller ændring af arbejdsmønstre - ville kunne varetage en stilling som murer hos indklagede.
Virksomheden indgik heller ikke i en dialog med manden om muligheden for, at han, eventuelt med rimelige tilpasningsforanstaltninger, ville kunne varetage stillingen.
Nævnet vurderede derfor, at virksomheden ikke havde bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.
Klager fik medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 15.000 kr.
Butiksassistent blev afskediget under orlov efter barselsloven
En butiksassistent var ansat hos en virksomhed, der havde flere afdelinger.
Af butiksassistentens seneste ansættelseskontrakt, fremgik det, at hun skulle udføre sit arbejde i butik 1. Butiksassistenten blev afskediget på et tidspunkt, hvor hun afholdt orlov efter barselsloven. Afskedigelsen fandt sted som følge af, at virksomheden lukkede butik 1, da butikken ikke var økonomisk rentabel. Alle fire fastansatte i butikken blev afskediget eller var planlagt afskediget, bortset fra den fungerende butikschef.
Nævnet lagde efter oplysningerne i sagen til grund, at virksomheden ikke havde mulighed for at omplacere medarbejderne i butik 1 til andre butikker, og at der ikke var ledige stillinger at tilbyde disse medarbejdere.
Nævnet vurderede herefter, at virksomheden havde godtgjort, at afskedigelsen ikke var helt eller delvist begrundet i, at butiksassistenten afholdt barselsorlov.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Butiksassistent blev afskediget under orlov efter barselsloven (j.nr. 18-71756)
IT-supporter med et handicap skulle ”tilbage på fuld kraft igen” og give sig selv “120 %”
En IT-supporter med gener som følge af en kronisk lidelse havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
IT-supporteren blev afskediget fra sin stilling to uger efter, at han havde modtaget en skriftlig advarsel. Advarslen blev givet på et tidspunkt, hvor IT-supporteren efter aftale med arbejdsgiveren skulle være deltidssygemeldt og henviste til en samtale, der var blevet afholdt, mens IT-supporteren var deltidssygemeldt. Det fremgik af advarslen, at arbejdsgiveren 10 dage efter samtalen måtte konstatere, at IT-supporteren ikke levede op til arbejdsgiverens forventning om, at han var mere til stede, og at han kunne give sig selv ”120 %”. I en mail under sygemeldingen havde arbejdsgiveren udtrykt forventning om, at IT-supporteren skulle ”tilbage på fuld kraft igen”.
Arbejdsgiveren oplyste over for nævnet, at de havde fremhævet over for IT-supporteren, at han skulle restituere under deltidssygemeldingen, så han kunne komme tilbage og arbejde på fuld tid igen. IT-supporteren havde ikke tidligere modtaget advarsler eller påtaler i forbindelse med sit arbejde.
Op til afskedigelsen havde IT-supporteren varetaget sit arbejde med fleksible arbejdstider i overensstemmelse med parternes aftale herom. Ca. en uge inden afskedigelsen havde jobcentret godkendt en § 56-aftale for fravær relateret til den kroniske sygdom.
Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde bevist, at det ville have udgjort en uforholdsmæssig stor byrde fortsat at tilbyde relevante skåneforanstaltninger for IT-supporteren, eller at IT-supporteren uanset rimelige tilpasninger ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i stillingen.
Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til ni måneders løn.
Tilgængelighed for kørestolsbruger
En lejer af en lejlighed i et nyopført ejendomskompleks klagede over adgangsforhold til lejeboligen i forhold til underlaget på en udendørs sti og bredden på hoveddøren til lejerens bolig.
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til tilgængelighed. Det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed m.v., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt.
En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed m.v. må indgives til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor. Adgangsforhold i form af krav til underlaget frem til bygninger og hoveddøres bredde er reguleret af byggesektorens regelsæt.
Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Tilgængelighed for kørestolsbruger (j.nr. 19-48334)
Sangere i et koncertkor skulle kunne stå op under koncerter og generalprøver
En kvinde kunne som følge af sit handicap ikke stå op uden støtte i længere tid ad gangen.
Det koncertkor, som kvinden sang i, indførte en betingelse om, at sangere skulle kunne stå op under koncerter og generalprøver. Kvinden kunne som konsekvens af betingelsen ikke længere deltage i koncerter og generalprøver.
Nævnet vurderede, at forskelsbehandlingen af kvinden var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre korets sanglige kvalitet.
Nævnet vurderede også, at foreningen havde løftet bevisbyrden for, at betingelsen om, at sangere skulle kunne stå op under koncerter, var nødvendigt for at opnå formålet om at sikre korets sanglige kvalitet. Der var endvidere et rimeligt forhold mellem det ønskede mål om sanglig kvalitet, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for kvinden.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Sangere i et koncertkor skulle kunne stå op under koncerter og generalprøver (j.nr. 19-9870)
Formandsafgørelser februar 2020
En virksomhed ønskede ikke at ansætte en medarbejder i fleksjob
En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun ikke kom i betragtning til en stilling hos en virksomhed.
Virksomheden havde i afslaget til klager henvist til, at de tidligere havde haft en medarbejder ansat på fleksjobordningen, og dette ønskede de ikke igen.
Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling. Til trods for at være blevet opfordret hertil, fremsendte kvinden ikke dokumentation for sit handicap.
Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
En virksomhed ønskede ikke at ansætte en medarbejder i fleksjob (j.nr. 19-18582)