Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet december 2020
Møde den 2. december 2020
Region tillagde en læges sprogkundskaber betydning
En læge deltog i en samtale i et vikarbureau om en stilling på en nyoprettet nærklinik. Lægen er dansk statsborger og bosat i Sverige. Han er født og har sine rødder uden for Danmark. Lægens sprogkundskaber indgik i regionens vurdering af, om han kunne varetage én af de ledige stillinger i lægeklinikken. Derved havde lægen påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket indirekte forskelsbehandling.
Regionen ønskede at sikre bedst mulig patientbehandling på nærklinikken, ikke kun i forhold til lægefaglige kompetencer, men også i forhold til kommunikationen med patienter i klinikken.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at sprogkravet var objektivt begrundet i et sagligt formål. Sprogkravet gik ikke videre end nødvendigt, idet det var begrænset til stillinger i nærklinikken i byen, hvor sprogkravet efter det oplyste var vigtigt. Det var således nævnets vurdering, at regionen havde godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Lægen fik derfor ikke medhold i klagen.
Region tillagde en læges sprogkundskaber betydning (j.nr. 20-9044)
Kvinde mente sig forskelsbehandlet på grund af etnisk oprindelse
En kvinde, som er af anden etnisk oprindelse end dansk, klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med lønvilkår og afskedigelse.
Kvinden blev i 2018 opmærksom på, at hun ikke modtog samme kvalifikationstillæg og erfaringstillæg som sine kollegaer, herunder en bestemt kollega, som er etnisk dansk.
I oktober 2018 blev kvinden og den samme kollega oplyst om, at der skulle gennemføres besparelser i deres afdeling, hvilket betød, at enten kvinden eller kollegaen ville blive afskediget. Kvinden blev afskediget. Kvinden gjorde blandt andet gældende for nævnet, at hun overgik sin kollega på samtlige af de parametre, som arbejdsgiveren havde oplyst, at de blev målt på.
Nævnet vurderede, at kvinden ikke med det fremlagte eller i øvrigt havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hendes etniske oprindelse havde betydning i relation til lønforskellen mellem kvinden og kollegaen eller i relation til afskedigelsen.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Kvinde mente sig forskelsbehandlet på grund af etnisk oprindelse (j.nr. 19-41581)
Afdelingsleder annoncerede efter en frisk kvinde
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en afdelingsleder hos en kommune søgte efter vikarer via et stillingsopslag på Facebook. Det fremgik af stillingsopslaget, at kommunen søgte efter en frisk kvinde.
Nævnet vurderede indledende, at afdelingslederen ved Facebook-opslaget handlede på vegne af kommunen.
Nævnet vurderede videre, at kommunen ved stillingsopslaget havde handlet i strid med forbuddet mod annoncering efter personer af et bestemt køn.
Manden fik derfor medhold i klagen.
Afdelingsleder annoncerede efter en frisk kvinde (j.nr. 20-3966)
Klage over forskelsbehandling på grund af religion og tro
En mand klagede over, at en organisation i et stillingsopslag stillede krav om, at en medarbejder til socialt arbejde skulle være medlem af den danske folkekirke, og at medarbejderen skulle kunne arbejde ud fra organisationens kristne menneskesyn.
Manden var efter det oplyste ikke selv medlem af den danske folkekirke og havde ikke søgt den opslåede stilling.
Forbuddet mod ved annoncering at forskelsbehandle på grund af religion eller tro gælder ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens religiøse overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for virksomheden.
Nævnet vurderede, at den opslåede stilling indebar arbejde, som ligger inden for organisationens kerneområde, og at kravet om medlemskab af den danske folkekirke i forhold til denne stilling ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Klage over forskelsbehandling på grund af religion og tro (j.nr. 20-6503)
Bodega uddelte alene gratis shots til kvinder
En bodega havde på Facebook en begivenhed omkring afholdelse af ”ladies night”, hvor der ville blive afholdt en quiz og uddelt gratis shots til alle kvinder over 18 år.
Ifølge beskrivelsen af begivenheden måtte mænd gerne deltage i quizzen, men de ville ikke modtage gratis shots. En mand deltog i quizzen, men modtog ikke gratis shots. Manden klagede over forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.
Bodegaen oplyste for nævnet, at der blev uddelt gratis shots til både mandlige og kvindelige gæster den pågældende aften. Bodegaen oplyste desuden, at ingen af bodegaens medarbejdere mente, at manden var til stede den pågældende aften.
Nævnet vurderede, at bodegaen ikke havde løftet bevisbyrden. Manden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr.
Bodega uddelte alene gratis shots til kvinder (j.nr. 20-5090)
Ulovlig bortvisning af læge
En reservelæge blev den 22. november 2018 bortvist fra sin stilling ved en region. På bortvisningstidspunktet var reservelægen gravid og graviditetsbetinget sygemeldt. Det fremgik af lægeerklæringen, at hun befandt sig i Indien, og at hun tidligst kunne rejse hjem i 12. graviditetsuge.
Bortvisningen af lægen var begrundet i, at hun var udeblevet fra statusmøder, samt at hun ikke havde gjort det muligt at afholde et fysisk statusmøde.
Efter de foreliggende oplysninger havde reservelægens manglende deltagelse i et fysisk statusmøde sammenhæng med, at hun var graviditetsbetinget sygemeldt, og at hendes læge på grund af graviditetskomplikationerne anbefalede hende ikke at rejse hjem fra Indien før slutningen af november 2018.
Reservelægen havde foreslået, at statusmøder kunne afholdes via telefon eller Skype, eller at hendes mand kunne deltage på vegne af hende. På denne baggrund vurderede nævnet, at regionen ikke havde løftet bevisbyrden for, at reservelægens graviditet var uden betydning for bortvisningen af hende.
Reservelægen fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 9 måneders løn.
Ulovlig bortvisning af læge (j.nr. 19-27218)
Greenfee for mænd men ikke for kvinder
Et mandligt medlem af en golfklub klagede over, at han som mand skulle betale greenfee til en velgørenhedsturnering i en anden golfklub, mens de kvindelige medlemmer af samme klub ikke skulle betale greenfee. Velgørenhedsturneringen blev afholdt til fordel for kvinder og kampen mod brystkræft.
Ligestillingsloven er ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis forholdet er omfattet af Bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling eller af ligestillingslovens § 3 a.
Nævnet vurderede, at forskelsbehandlingen i form af prisforskellen ved deltagelse i velgørenhedsturneringen ikke faldt inden for området af nogen af de nævnte undtagelser.
Det mandlige medlem fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr.
Greenfee for mænd men ikke for kvinder (j.nr. 19-37456)
Møde den 16. december 2020
Selskab blev bedt om at forlade restaurant
En mand af anden etnisk oprindelse end dansk klagede over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse. Manden var i selskab med 13 andre personer af anden etnisk oprindelse end dansk og fejrede polterabend på en restaurant, som hen på aftenen blev omdannet til en bar.
Det fremgik af videoovervågning, at flere personer fra selskabet blev standset i hovedindgangen, efter at de havde været ude at ryge, hvorefter de havde en diskussion med dørvagten. Adskillige andre gæster blev lukket ind, uden at dørvagten først henvendte sig til disse.
Nævnet vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at dørvagtens standsning af selskabet var begrundet i deres etniske oprindelse.
Senere på aftenen blev selskabet bedt om at forlade restauranten. Restauranten påstod, at meddelelsen blev givet på grund af manglende overholdelse af dress code.
Sammenholdt med forløbet i hoveddøren, vurderede nævnet, at manden ligeledes havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at meddelelsen blev givet på grund af selskabets etniske oprindelse.
Nævnet lagde vægt på, at selskabet havde været på restauranten længe, før de fik meddelelsen. Nævnet vurderede, at restauranten ikke havde løftet bevisbyrden for, at princippet om ligebehandling ikke var blevet tilsidesat.
Manden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Selskab blev bedt om at forlade restaurant (j.nr. 19-49326)
Læs nævnets øvrige 11 afgørelser om et selskab, der blev bedt om at forlade en restaurant (j.nr. 20-13049, 20-13050, 20-13054, 20-13055, 20-13059, 20-13060, 20-13203, 20-13204, 20-13205, 20-13206, 20-13207)
Medarbejdere på minimum 25 år søges
Et eventbureau annoncerede på sin hjemmeside efter bl.a. bartendere og eventafviklere, der skulle være minimum 25 år. En mand på 24 år søgte stillingerne og oplyste bl.a. sin alder i ansøgningen. Han modtog ikke svar på sin ansøgning.
Eventbureauet havde handlet i strid med forbuddet mod at annoncere efter personer med en bestemt alder. Nævnet vurderede også, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte forskelsbehandling på grund af alder.
Eventbureauet havde ikke løftet sin bevisbyrde for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Manden fik derfor medhold i klagen. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilkende manden en godtgørelse.
Medarbejdere på minimum 25 år søges (j.nr. 20-13797)
Virksomhed annoncerede efter eventpiger
En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en virksomhed annoncerede efter eventpiger.
Nævnet vurderede, at virksomheden ved at tilkendegive, at de søgte eventpiger, havde handlet i strid med forbuddet om annoncering efter personer med et bestemt køn.
Manden fik derfor medhold i klagen.
Virksomhed annoncerede efter eventpiger (j.nr. 19-51978)
Mand udsat for racistisk episode og efterfølgende afskediget
En mand blev i april 2019 ansat som chauffør hos en virksomhed.
Manden, som oplyste for nævnet, at hans hudfarve er sort, blev kort efter ansættelsen udsat for en racistisk episode af en billist. Episoden fandt sted i forbindelse med mandens arbejde. Manden blev samme dag som episoden fandt sted kontaktet af sin kørselsleder, som oplyste, at billisten havde ringet og undskyldt for sin opførsel. Manden oplyste kørselslederen om, at han havde tænkt sig at politianmelde episoden.
Dagen efter episoden blev manden kaldt til samtale hos sin kørselsleder, hvor kørselslederen gav udtryk for, at manden måske var i den forkerte branche, hvis han ikke kunne finde sig i sådanne ting og tage imod en undskyldning.
Manden anmeldte episoden til politiet.
Den 15. april 2019 oplyste politiet manden, at de ikke ville gøre mere i sagen. Manden oplyste herefter virksomheden om, at han var nødt til at sygemelde sig. Manden var sygemeldt i en uge, hvorefter han blev afskediget.
Nævnet vurderede, at manden på baggrund af forløbet omkring den racistiske episode havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at episoden og det faktum, at manden fastholdt sin politianmeldelse indgik ved beslutningen om at afskedige ham.
Nævnet vurderede videre, at virksomheden, som oplyste, at afskedigelsen udelukkende skyldtes, at manden ikke var i besiddelse af de fornødne personlige kompetencer, ikke havde løftet bevisbyrden.
Manden fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring seks måneders løn.
Mand udsat for racistisk episode og efterfølgende afskediget (j.nr. 19-30839)
Formandsafgørelser december 2020
En kvinde blev ikke udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med kommunens sagsbehandling
En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med kommunens sagsbehandling.
Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at kvinden havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet afviste herefter at behandle klagen med henvisning til, at det på baggrund af nævnets faste praksis var åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Mundbind og manglende dokumentation
En mand ønskede at handle i en kiosk, men blev nægtet dette, da han ikke ville tage et mundbind på. Mundbindskravet var indført som følge af den globale Covid-19 pandemi. M
anden er efter det oplyste undtaget fra kravet om at bære mundbind som følge af vejrtrækningsbesvær og kvælningsfornemmelser.
På trods af flere opfordringer fra Ligebehandlingsnævnet indsendte manden ikke dokumentation for sit handicap.
Manden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet afviste at behandle klagen, da det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Mundbind og manglende dokumentation (j.nr. 20-44322)
Ej genoptagelse, da nævnet allerede kendte til oplysningerne
En kvinde indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet, som hun ikke fik medhold i. Kvinden ønskede efterfølgende sagen genoptaget, da hun mente, at Ligebehandlingsnævnets afgørelse var forkert.
Efter nævnets faste praksis var der ikke grundlag for at genoptage sagen, idet nævnet på tidspunktet for den første afgørelse allerede var bekendt med de forhold, som kvinden efterfølgende fremhævede.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Ej genoptagelse, da nævnet allerede kendte oplysningerne (j.nr. 20-43899)
Sagsbehandling ved tildeling af handicapcykel
En kvinde søgte en kommune om en handicapcykel, som hun blev bevilliget. Kvinden modtog sin cykel 13 måneder efter sin ansøgning og 9 måneder efter bevillingen.
I klagen rejste kvinden flere spørgsmål i relation til den indklagede kommunes håndtering og overblik over hjælpemiddelområdet. Kvinden rejste herunder spørgsmål i relation til kommunes overholdelse af notatpligten og den lange sagsbehandlingstid. Efter det, der var anført af kvinden, vedrørte klagen anvendelse og fortolkning af reglerne i en anden lovgivning. Klagen faldt derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven. Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Sagsbehandling ved tildeling af handicapcykel (j.nr. 20-51838)
En mand blev ikke udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelse
En mand blev afskediget fra sin stilling som omdeler med henvisning til sin adfærd over for kolleger og ledere.
I afskedigelsesbrevet var der henvist til flere episoder, som forud for afskedigelsen var blevet påtalt af virksomheden. Manden havde til støtte for sin påstand om forskelsbehandling på grund af handicap gjort gældende, at samarbejdet mellem ham og virksomheden blev forværret efter, at han pådrog sig en skulderskade, og at virksomheden var utilfreds med, at han ikke kunne anvende et elektronisk system til omdeling.
Nævnet lagde efter oplysningerne i sagen til grund, at virksomheden ikke stillede krav om, at manden skulle anvende det elektroniske system til omdeling, efter at virksomheden havde modtaget erklæring fra mandens praktiserende læge.
Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afskedigelsen blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Ligebehandlingsnævnet afviste herefter at behandle klagen med henvisning til, at det på baggrund af nævnets faste praksis var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i klagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Afslag på genoptagelse
En læge anmodede om genoptagelse af en sag om forskelsbehandling på grund af handicap. Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelse den 30. september 2020 under sagsnr. 19-8667. Ved afgørelsen havde nævnet vurderet, at den indklagede kommune ikke havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.
Nævnet genoptog ikke sagen. Nævnet vurderede, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der talte for, at sagen skulle genoptages, var der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Afslag på genoptagelse (j.nr. 20-50398)
Afslag på genoptagelse
En mand anmodede om genoptagelse af en sag om forskelsbehandling på grund af handicap.
Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelse den 8. december 2020. Ved afgørelsen havde nævnet vurderet, at der ikke var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med afskedigelse blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet genoptog ikke sagen. Der var ikke fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der forelå heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages. Efter nævnets faste praksis var der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.
Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.