Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet august 2020

Ligebehandlingsnævnet har i august afgjort 18 sager. Du kan i nyhedsbrevet læse et resumé af sagerne.

Møde den 13. august 2020

Ulovlig afskedigelse af socialrådgiver i fleksjob

En socialrådgiver, der lider af dårlig lungefunktion og problemer med bevægeapparatet, blev i 2006 ansat i en kommune i en fleksjobstilling på 18 timer om ugen.

I 2016 blev socialrådgiverens arbejdstid nedsat til 12 timer om ugen.

I 2017 og 2018 gennemgik socialrådgiveren smertelindrende operationer i henholdsvis ryg og knæ, hvorefter hun var sygemeldt i to perioder.

Socialrådgiveren blev afskediget ved brev af 30. november 2018 med henvisning til hendes omfattende sygefravær og usikre prognose for bedring. Forinden havde socialrådgiveren meddelt kommunen, at hun ikke kunne arbejde 12 timer om ugen, hvis ikke de otte timer blev fordelt på to hjemmearbejdsdage.

Efter det oplyste havde klager indtil 2017 i ti år haft mulighed for at tilrettelægge sin arbejdstid med hjemmearbejde under hensyntagen til hendes helbred.

Nævnet vurderede, at kommunen ikke havde bevist, at det ville have udgjort en uforholdsmæssig stor byrde fortsat at tilbyde muligheden for hjemmearbejde som relevant skåneforanstaltning for socialrådgiveren.

Socialrådgiveren fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring ni måneders løn.

Ulovlig afskedigelse af socialrådgiver i fleksjob (j.nr. 19-16667)

Ulovlig afskedigelse af fuldmægtig med handicap

Den 1. juli 1999 tiltrådte en kvinde en fuldtidsstilling som fuldmægtig ved indklagede.

Som følge af omfattende og gentagne migræneanfald blev den fuldmægtiges stilling den 1. august 2008 ændret til en fleksjobansættelse med en ugentlig arbejdstid på 14 timer.

Den fuldmægtige blev sygemeldt den 3. september 2018.

Ved brev af 30. november 2018 blev den fuldmægtige afskediget med baggrund i ledelsens tvivl om, hvorvidt hun ønskede at genoptage sit arbejde.

Af sagens oplysninger fremgår det, at ledelsens tvivl herom var begrundet i den fuldmægtiges sygemelding og længerevarende dialog om arbejdsvilkår og skånehensyn.

Spørgsmålet for nævnet var, hvorvidt indklagede opfyldte sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2a.

Nævnet lagde til grund, at kvinden i en lang årrække tilrettelagde sit arbejde således, at hun kunne arbejde hjemmefra, når der var behov herfor grundet hendes migræne.

Indklagede opsagde generelt muligheden for hjemmearbejde og ønskede ikke konkret at fortsætte den fuldmægtiges fleksible ordning for hjemmearbejde.

Indklagede tilbød ingen alternative tilpasningsforanstaltninger, der ville gøre det muligt for den fuldmægtige at fortsætte med at udøve sin beskæftigelse.

Den fuldmægtige fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 12 måneders løn.

Ulovlig afskedigelse af fuldmægtig med handicap (j.nr. 19-18141)

Afskedigelse af husassistent

En husassistent tiltrådte den 22. september 2010 en fleksjobstilling på 20 timer om ugen hos en kommune.

Husassistenten var på orlov efter barselsloven fra den 11. marts 2018 til den 23. februar 2019.

Ved brev af 21. marts 2019 blev husassistenten afskediget som følge af besparelser i den tildelte budgetramme.

Kommunen har oplyst, at de enkelte medarbejdere blev vurderet ud fra ni objektive kriterier.

Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af et eventuelt handicap.

Nævnet vurderede også, at det var uklart, hvornår beslutningen om afskedigelsen af husassistenten blev truffet, men selv hvis den omvendte bevisbyrde fandt anvendelse, havde kommunen godtgjort, at afskedigelsen af husassistenten intet havde at gøre med hendes orlov efter barselsloven.

Husassistenten fik derfor ikke medhold i sin klage.

Afskedigelse af husassistent (j.nr. 19-24591)

Ulovlig afskedigelse af ergoterapeut

En ergoterapeut tiltrådte den 1. november 2010 en fuldtidsstilling i en kommune.

Ergoterapeuten var helt eller delvist sygemeldt fra 15. oktober 2015 og frem til, at hun blev afskediget den 31. marts 2017.

Afskedigelsen var begrundet i sygefraværet.

Ergoterapeuten og kommunen aftalte flere skånehensyn, f.eks. blev ergoterapeuten skånet for forflytninger og vrid.

Ergoterapeuten gjorde løbende kommunen opmærksom på, at hun havde svært ved at overholde sine skånehensyn f.eks. over for sine kollegaer, og at hun ønskede kommunens hjælp hertil.

Nævnet vurderede, at kommunen ikke opfyldte sin tilpasningsforpligtelse, idet kommunen ikke dokumenterede, at de aftalte skånehensyn reelt blev iværksat. Kommunen overlod det således til ergoterapeuten at overholde sine skånehensyn på trods af, at hun gjorde opmærksom på udfordringen herved.

Ergoterapeuten fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Ulovlig afskedigelse af ergoterapeut (j.nr. 18-27749)

Afslag på anmodning om deltidsarbejde var ikke i strid med ligebehandlingsloven

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn.

Manden havde anmodet sin arbejdsgiver om lov til at arbejde deltid fra et yderområde i en periode. Arbejdsgiveren oplyste den mandlige medarbejder om, at de ikke længere indgik aftaler om deltidsarbejde fra yderområdet, men at de kunne tilbyde deltid fra et andet område.

En kvindelig medarbejder fik efterfølgende lov til at arbejde på deltid fra yderområdet.

Den mandlige medarbejder gjorde arbejdsgiveren opmærksom på problemstillingen.

Arbejdsgiveren oplyste, at der var tale om en fejl, og at den kvindelige medarbejder var blevet oplyst herom. Henset til den nært forestående opstart på deltid i yderområdet, fik den kvindelige medarbejder lov til at arbejde på deltid i en kortere periode, hvorefter hun skulle på fuld tid, eller arbejde fra et andet område for at bevare deltidsstillingen.

Henset til en fremlagt mail, hvorefter arbejdsgiveren oplyste den kvindelige medarbejder om fejlen, samt at hun ikke kunne fortsætte sin stilling som deltidsansat i yderområde B, vurderede nævnet, at den mandlige medarbejder ikke havde fremlagt oplysninger, som gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af køn.

Han fik derfor ikke medhold i klagen.

Afslag på anmodning om deltidsarbejde var ikke i strid med ligebehandlingsloven (j.nr. 19-43324)

Uklart om en kvinde kom tilbage til en væsentlig stillingsændring efter barselsorlov

En Campaign Manager tiltrådte den 1. februar 2016 en fast stilling hos en virksomhed.

Hun gik på barsel den 20. februar 2018.

Den 23. januar 2019 afholdt virksomheden og Campaign Manageren et møde angående hendes tilbagevenden til arbejdet.

Campaign Manageren påbegyndte arbejdet igen den 3. februar 2019 efter endt ferie i forlængelse af orloven.

Campaign Manageren gjorde gældende, at der var meget mindre ansvar forbundet med de arbejdsopgaver, hun skulle varetage efter sin barselsorlov, samt at der var tale om en degradering.

Virksomheden gjorde gældende, at der var tale om samme ansvar, samt at der var sket omstruktureringer i virksomheden så arbejdsprocesserne var ændret.

Der var for nævnet tvivl om omfanget og karakteren af ændringerne i Campaign Managerens arbejdsopgaver og ansvarsområder.

Nævnet afviste derfor sagen til parts- og vidneforklaring.

Uklart om en kvinde kom tilbage til en væsentlig stillingsændring efter barselsorlov (j.nr. 19-17154)

Forskelsbehandling på grund af alder

En kvinde født i 1953 klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af alder.

Kvinden havde fået afslag på deltidsansættelse og afslag på deltagelse i et IT-kursus. Derudover var kvinden blevet forflyttet til en anden afdeling mod hendes ønske, og hun følte sig presset til at opsige sin stilling.

Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Forskelsbehandling på grund af alder (j.nr. 19-11408)

Møde den 19. august 2020

Forflyttelse under sygemelding var i strid med forskelsbehandlingsloven

En mand blev ansat som tjenestemand den 1. maj 1979.

I 2003 var manden udsat for en ulykke i tjenesten, som medførte, at hans venstre skulder gik af led. Manden fik som følge af arbejdsulykken en méngrad på 25 procent.

Efter ulykken indgik manden en aftale om skånehov med sin arbejdsgiver, hvor han blandt andet blev fritaget fra en række arbejdsopgaver.

I 2016 blev manden sygemeldt grundet et uheld, der førte til smerter i hans beskadigede skulder.

Manden blev cirka en måned senere oplyst om, at hans sygefravær ikke var foreneligt med den stilling, han besad.

Cirka to måneder efter mandens første sygedag blev hans stilling tildelt en anden.

Manden blev efter sygemeldingen placeret i en anden afdeling.

Manden gjorde gældende, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede, at manden havde et handicap.

Mandens arbejdsgiver gjorde gældende, at årsagen til, at mandens stilling blev tildelt en anden, blandt andet var mandens sygefravær.

Nævnet vurderede på den baggrund, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede endvidere, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de havde levet op til deres tilpasningsforpligtelse.

Manden fik derfor medhold i klagen og blev tildelt en godtgørelse på 75.000 kr.

Forflyttelse under sygemelding var i strid med forskelsbehandlingsloven  (j.nr. 18-49857)

Afskedigelse af skolesekretær i fleksjob

Den 1. april 2012 tiltrådte en skolesekretær en fleksjobstilling på 14 timer om ugen på en skole.

Skolesekretæren blev ved brev af 27. august 2018 afskediget som følge af omstrukturering af skolens administration.

På afskedigelsestidspunktet var skolesekretæren sygemeldt som følge af stresssymptomer.

Skolesekretærens beskæftigelse i fleksjobbet skulle tilgodese hendes skånehensyn i forhold til timetal og struktur.

Skolen oplyste for nævnet, at fordelingen af skolesekretærens opgaver som følge af hendes sygemelding førte til en erkendelse af behovet for omstruktureringen. Det fremgik af afskedigelsesbrevet bl.a., at skolen i stedet for skolesekretærens stilling ville oprette en ny stilling som skolesekretær med en arbejdstid på 20-25 timer om ugen.

Skolesekretæren kunne som følge af sit handicap ikke arbejde i dette omfang.

Nævnet vurderede, at skolesekretæren på den baggrund havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Det fremgik af et referat fra et møde afholdt den 5. juli 2018, at sekretærens opgaver i den nye struktur fremover skulle løses af skolelederen, der ville få flere administrationstimer, samt af den nye eksterne bogholder. Sekretærens stilling ville blive reduceret til telefonbetjening. Det fremgik tillige, at skolen i stedet skulle ansætte en kommunikationsmedarbejder.

Skolen oplyste, at omstruktureringen var begrundet i et voksende børnetal og flere ansatte, hvilket fordrede en ændring af skolens administration, og at skolesekretæren ikke havde de relevante kompetencer til at arbejde med kommunikation.

Nævnet vurderede på den baggrund, at skolen havde godtgjort, at afskedigelsen af sekretæren ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.

Skolesekretæren fik derfor ikke medhold i klagen.

Afskedigelse af skolesekretær i fleksjob (j.nr. 19-20109)

Social- og sundhedsassistent var ikke længere kompetent, egnet og disponibel

En social- og sundhedsassistent blev den 1. maj 2016 fastansat i en kommune.

Social- og sundhedsassistenten lider af kronisk smerteproblematik i ryggen som følge af flere diskusprolapser. Kommunen blev første gang orienteret om lidelsen den 21. marts 2017.  

Social- og sundhedsassistenten blev afskediget den 27. september 2018 som følge af sygdom.

Nævnet lagde til grund, at arbejdet som social- og sundhedsassistent krævede en god fysisk og indebar mange rygbelastende arbejdspositioner.

Nævnet lagde også til grund, at social- og sundhedsassistenten, som følge af sin lidelse, ikke længere kunne passe en almindelig stilling som social- og sundhedsassistent uden særlige skånehensyn.

Kommunen iværksatte løbende relevante skånehensyn. På trods af dette var social- og sundhedsassistenten ikke i stand til at varetage stillingen.

Nævnet vurderede på den baggrund, at social- og sundhedsassistenten uanset rimelige tilpasningsforanstaltninger ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen som social- og sundhedsassistent i kommunen.

Nævnet vurderede også, at kommunen ikke var forpligtet til at omplacere assistenten til administrative jobfunktioner, der lå uden for det arbejde som social- og sundhedsassistent, som hun var ansat til.

Social- og sundhedsassistenten fik derfor ikke medhold i klagen.

Social- og sundhedsassistent var ikke længere kompetent, egnet og disponibel (j.nr. 18-66529)

Bortvisning fra stilling som kontormedhjælper

Den 1. oktober 2018 tiltrådte en kontormedhjælper en fleksjobstilling hos en virksomhed.

Den 29. april 2019 blev kontormedhjælperen afskediget, da virksomheden stod over for at blive opkøbt og videreført på anden vis.

Den 14. maj 2019, inden fratrædelsesdatoen, blev kontormedhjælperen bortvist, da hun ikke mødte på arbejde.

Kontormedhjælperen oplyste, at den chauffør fra virksomheden, der skulle hente hende, ikke dukkede op.

Nævnet vurderede, at kontormedhjælperen ikke havde påvist faktiske omstændigheder. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om baggrunden for kontormedhjælperens manglende fremmøde ikke var understøttet af sagens øvrige omstændigheder.

Under sagens behandling blev virksomheden taget under konkursbehandling. Kurator ønskede ikke, at konkursboet skulle indtræde i sagen for ligebehandlingsnævnet.

Kontormedhjælperen fik ikke medhold i klagen. 

Bortvisning fra stilling som kontormedhjælper (j.nr. 19-43344)

Ej i strid med forskelsbehandlingsloven at afskedige pædagog med håndeksem

Den 1. december 2008 tiltrådte en pædagog hos en kommune.

I løbet af ansættelsen fik pædagogen konstateret svær kontakteksem, hvilket medførte, at hun som udgangspunkt skulle undtages fra alle opgaver, hvor der var væske af nogen art involveret. Som følge heraf tilbød kommunen pædagogen at gå ned i tid til 21 timer om ugen, idet hun var undtaget fra opgaver af 11 timers varighed om ugen.

Pædagogen afviste at gå ned i tid, hvorefter hun den 20. december 2018 blev afskediget.

Nævnet vurderede, at pædagogen ikke var i stand til at deltage i en væsentlig del af de opgaver, der følger af ansættelsen som pædagog.

Nævnet vurderede også, at kommunen, der i en årrække løbende foretog en række forskelligartede skånehensyn, ved tilbuddet om ændringen af pædagogens arbejdstid til 21 timer om ugen, opfyldte sin tilpasningsforpligtelse.

Pædagogens helbredsmæssige forhold gjorde det således ikke muligt for hende at udføre arbejde, der svarede til en ugentlig arbejdstid på 32 timer. På den baggrund var pædagogen ikke disponibel i forhold til den arbejdstid, som hun ønskede at fastholde.

Pædagogen fik derfor ikke medhold i klagen.

Ej i strid med forskelsbehandlingsloven at afskedige pædagog med håndeksem (j.nr. 19-45066)

Pædagog i fleksjobstilling afskediget

Den 1. april 2007 tiltrådte en pædagog en fleksjobstilling hos en kommune. Fleksjobbet var begrundet i et knust knæled.

Den 16. februar 2016 blev pædagogen sygemeldt med livmoderhalskræft. Som følge af kræftsygdommen og behandlingen herfor blev pædagogen hurtigere træt og havde koncentrationsbesvær.

Fra den 1. januar 2018 var pædagogens arbejdstid 17,5 timer om ugen.

Der skulle tillige tages hensyn til hendes gener som følge af knuste knæled samt til udtrætning.

Den 21. marts 2018 blev pædagogen sygemeldt.

Den 25. juli 2018 blev hun afskediget.

Kommunen oplyste, at de strakte sig så langt som muligt for at tilpasse pædagogens arbejdsvilkår, men at driften var udfordret heraf.

Nævnet vurderede imidlertid, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at pædagogen uanset hensigtsmæssige tilpasninger, herunder nedsat tid, ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner sin stilling som pædagog.

Kommunen undersøgte eller afprøvede således ikke konkret, om pædagogen fortsat kunne varetage arbejdsfunktioner som pædagog med relevante tilpasningsforanstaltninger, inden de afskedigede hende.

Pædagogen fik medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Pædagog i fleksjobstilling afskediget (j.nr. 19-35893)

Mandlig medarbejder afskediget efter meddelelse om kærestens graviditet

En mand, der var ansat som Graphic Designer, meddelte sin arbejdsgiver, at hans kæreste var gravid, og at han ønskede at afholde fædreorlov. På grund af komplikationer i forbindelse med graviditeten måtte han desuden tage fri nogle dage.

Kort tid efter meddelelsen om kærestens graviditet blev han afskediget.

Arbejdsgiveren oplyste, at afskedigelsen skete som led i en større afskedigelsesrunde, og at virksomheden havde foretaget en vurdering af medarbejderne i forhold til, hvem der bedst kunne undværes.

Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var begrundet i oplysningerne om graviditeten.

Nævnet lagde blandt andet vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng mellem oplysningen om medarbejderens ønske om orlov og afskedigelsen.

Nævnet lagde også vægt på, at arbejdsgiveren ikke ved fremlæggelsen af et udaterede bedømmelsesskema af medarbejderne i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at oplysningerne om mandens kærestes graviditet ikke indgik i beslutningen om at afskedige ham.

Manden fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 6 måneders løn.

Mandlig medarbejder afskediget efter meddelelse om kærestens graviditet (j.nr. 19-24638)

Herretøjsforretning afholdt arrangement kun for mænd

En herretøjsforretning annoncerede ved en Facebook-begivenhed med, at de afholdt et arrangement kun for mænd.

  Arrangementet bestod af et foredrag om blandt andet, hvordan mænd lærer at stå godt i sig selv, og hvordan de rummer kvinder.

En kvinde havde henvendt sig til forretningen om, hvorvidt hun kunne deltage. Kvinden havde ikke fået svar, og hun indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet vurderede, at kviden havde retlig interesse i sagen, da hun havde oplyst, at hun tidligere havde beskæftiget sig med køn og forståelsen af mande- og kvinderoller, og at hun overvejede at deltage i arrangementet.

Nævnet lagde vægt på foredragets indhold, og at deltagelse i arrangementet udløste en voucher på 1.000 kr. til et skræddersyet jakkesæt hos forretningen, hvilket både mænd og kvinder kunne have interesse i modtagelse af. Nævnet kunne derfor behandle klagen.

Det fremgik direkte af den offentlige Facebook-begivenhed, at arrangementet kun var for mænd.

Indklagede var - trods flere opfordringer fra nævnet - ikke fremkommet med bemærkninger til sagen. Indklagede havde således ikke over for nævnet oplyst om baggrunden for, at det kun var mænd, der havde adgang til arrangementet. Det var på den baggrund ikke godtgjort, at arrangementet var omfattet af hverken bekendtgørelse af initiativer til fremme af ligestilling eller ligestillingslovens § 3 a.

Klager fik derfor medhold i klagen. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder blev der ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilkende klager en godtgørelse.

Herretøjsforretning afholdt arrangement kun for mænd (j.nr. 19-43462)

Møde den 24. august 2020

Topløs kvinde bedt forlade svømmebad

En kvinde mødte op i et svømmebad uden top.

Svømmebadet vurderede, at det ikke var hensigtsmæssigt, at kvinden gik topløs rundt i svømmebadet, hvorfor de bad hende om at tage en top på. Kvinden havde ikke medbragt en top.

Svømmebadet tilbød kvinden, at hun kunne låne en top af dem. Dette ønskede kvinden ikke.

Svømmebadet tilbød derefter kvinden, at hun kunne opholde sig i svømmebadets udeanlæg med sauna og spa. Svømmebadet henviste desuden til svømmebadets arrangementer med badetøjsfri aftener som et muligt alternativ. Kvinden ønskede dog i stedet at få refunderet sin entrebillet, hvilket svømmebadet accepterede.

Kvinden placerede sig dog senere i et boblebad, hvorefter svømmebadet igen pointerede, at kvinden ikke kunne sidde der, når hun var topløs. Kvinden forlod derefter svømmebadet.

Kvinden gjorde gældende, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. 

Indklagede oplyste for nævnet, at de generelt beder alle deres gæster om at bære badetøj.

Nævnet vurderede, at svømmebadets praksis, hvorefter alle gæster – uanset køn - som udgangspunkt skal bære badetøj, er en tilsyneladende kønsneutral praksis.

Nævnet vurderede videre, at udformningen af badetøj til mænd og kvinder er baseret på, at mænd og kvinder som udgangspunkt har forskellig fysisk fremtoning, og at denne forskellige udformning må antages at være begrundet i blufærdighedshensyn.

Endelig vurderede nævnet, at kvinden ikke i den konkrete situation blev udsat for ringere behandling i ligestillingslovens forstand. Nævnet lagde ved vurderingen heraf blandt andet vægt på, at svømmebadet havde tilbudt kvinden at låne en badedragt eller bikinitop, samt opholde sig i svømmebadets udeanlæg.

Topløs kvinde bedt forlade svømmebad (j.nr. 19-39246)

Formandsafgørelser august 2020

Ikke grundlag for at genoptage sag

En mand anmodede om genoptagelse af en sag, hvor nævnet ikke havde givet ham medhold i, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder og/eller national oprindelse i forbindelse med afslag på ansættelse.

Nævnet havde vurderet, at manden ikke havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han i forbindelse med afslagene på stillingerne havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder og/eller national oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelsen den 9. august 2018 under sagsnr. 18-22796.

Nævnet vurderede, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og at der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages.

Efter nævnets faste praksis var der derfor ikke grundlag for at genoptage sagen.

Mandens oplysning om, at køn ligeledes spillede en rolle i ansættelsesprocessen, gav herefter heller ikke nævnet anledning til at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Ikke grundlag for at genoptage sag (j.nr. 20-9411)

Kommunes skolehenvisning af elever

Et byrådsmedlem i den indklagede kommune gjorde gældende, at kommunens sprogscreening og skolehenvisning af elever i forbindelse med skolestart var forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Nævnet vurderede, at byrådsmedlemmet ikke selv var direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde individuel og aktuel interesse i sagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Kommunens skolehenvisning af elever (j.nr. 20-29622)

Handlinger tilknyttet webside

Sidst opdateret 09/10 2020

Sidst opdateret 09/10 2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring