Møde den 15. april 2020

Afskedigelse af klubmedarbejder med dobbeltsidig tinnitus

En klubmedarbejder ved en kommune var den 31. oktober 2013 udsat for en arbejdsskade ved lydpåvirkning fra et trommesæt. Han fik herefter konstateret dobbeltsidig tinnitus.

I næsten tre år efter hændelsen arbejdede klubmedarbejderen uden nogen sygemeldinger eller ændringer i sine arbejdsvilkår. I november 2016 blev han sygemeldt som følge af tinnitus, stress og følgevirkningerne heraf.

Den 19. april 2017 anførte klubmedarbejderens læge, at klubmedarbejderen havde genoptaget arbejdet, og at hans arbejdstid skulle optrappes gradvist over en periode på tre måneder. Genoptrapningsplanen var imidlertid for krævende, hvorfor lægen den 19. juni 2017 udstedte en friattest om uarbejdsdygtighed i tre måneder.

Klubmedarbejderen blev afskediget den 25. juli 2017.

Nævnet vurderede, at klubmedarbejderens begrænsninger på afskedigelsestidspunktet ikke havde haft en varighed, der kunne betegnes som lang, samt at der ikke forelå tilstrækkelige lægelige oplysninger til at fastslå, om klubmedarbejderen ville få begrænsninger, der måtte anses at have en lang varighed. Klubmedarbejderen havde derfor ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Afskedigelse af klubmedarbejder med dobbeltsidig tinnitus (j.nr. 18-43389)

Afskediget efter uenighed om rimelige tilpasninger

I år 2000 var en mand udsat for en arbejdsskade, der medførte vedvarende mén i hans højre fod. I oktober 2018 tiltrådte manden en fuldtidsstilling som kok- og køkkenleder ved en efterskole.

Manden blev afskediget den 29. januar 2019. Straks efter ansættelsen havde manden oplevet smerter i sin højre fod. Parterne var uenige om, hvorvidt efterskolen havde tilbudt manden en mere fleksibel arbejdstid og andre tilpasningsforanstaltninger, såsom måtter til gulvet og særlige aflastningssko.

Der var også tvivl om, hvorvidt efterskolen havde oplyst manden om kontakten til en ergoterapeut, der skulle udarbejde en arbejdspladsvurdering for at fastholde manden i beskæftigelse.

Der var endvidere tvivl om, hvorvidt en ændring af efterskolens køkken og indkøb af andre køkkenredskaber havde været en relevant tilpasningsforanstaltning, herunder om der ville have været tale om en uforholdsmæssig stor byrde for efterskolen.

Endelig var parterne uenige om, hvorvidt manden havde afvist at medvirke til, at efterskolen kunne opfylde sin tilpasningsforpligtelse.

Nævnet vurderede, at en afklaring af, om den indklagede efterskole traf hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, og om manden var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i sin stilling med rimelige tilpasninger krævede bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kunne ske for nævnet, afviste nævnet at behandle sagen.

Afskediget efter uenighed om rimelige tilpasninger (j.nr. 19-29612)

Tømrer afskediget efter at have fremsat ønske om afholdelse af fædreorlov

En tømrer blev afskediget efter, at han havde oplyst sin arbejdsgiver om, at hans kæreste var gravid, og at han ønskede at afholde fædreorlov i umiddelbar forlængelse af barnets fødsel.

Da tømreren blev afskediget under sin kærestes graviditet, fandt reglerne om omvendt bevisbyrde anvendelse. Tømreren blev afskediget med henvisning til arbejdsmangel.

På baggrund af, at arbejdsgiveren blandt andet havde mistet en stor arbejdsopgave, lagde nævnet til grund, at det var sagligt at afskedige en medarbejder.

Nævnet lagde videre til grund, at tømreren blev valgt til afskedigelse, da han var den tømrersvend, der havde været ansat i kortest tid. De øvrige ansatte var ejerens søn, to lærlinge og to svende. De sidstnævnte havde særlige opgaver, der ikke kunne varetages af tømreren.

Nævnet vurderede herefter, at arbejdsgiveren havde løftet sin bevisbyrde for, at afskedigelsen ikke var helt eller delvis begrundet i tømrerens ønske om afholdelse af fædreorlov.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Tømrer afskediget efter at have fremsat ønske om afholdelse af fædreorlov (j.nr. 19-2487)

Afskediget under sygemelding som følge af spontan abort

En kvinde blev afskediget, mens hun var sygemeldt som følge af, at hun havde haft en spontan abort.

Beslutningen om at afskedige kvinden var blevet truffet på et tidspunkt, hvor hun var gravid. Den omvendte bevisbyrde fandt derfor anvendelse.

Der var for nævnet tvivl om, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for beslutningen om afskedigelsen var bekendt med kvindens graviditet. Bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer var herefter nødvendigt for sagens afgørelse. En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Afskediget under sygemelding som følge af spontan abort (j.nr. 19-4282)

Mand afskediget under kærestes graviditet

En mand blev afskediget fra sin stilling som pædagog på et bosted. På tidspunktet for afskedigelsen var hans kæreste gravid. Bostedet skulle derfor løfte bevisbyrden for, at graviditeten ikke havde indgået helt eller delvist i beslutningen om at afskedige pædagogen.

Nævnet vurderede, at bostedet havde løftet denne bevisbyrde. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at bostedet forud for afskedigelsen havde udarbejdet et bedømmelsesskema for bostedets 21 medarbejdere. Pædagogen havde i den forbindelse fået en af de laveste bedømmelser.

Bostedet havde desuden oplyst for nævnet, at pædagogen var den mindst fleksible medarbejder, og at han havde frasagt sig at udføre arbejde hos fire af de fem beboere på bostedet.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Mand afskediget under kærestes graviditet (j.nr. 18-71861)

Anmodning om aktindsigt delvist imødekommet

En journalist anmodede om aktindsigt i navnene på klager og indklagede i sagen med sagsnr. 18-71243.

Journalisten fik afslag på aktindsigt i navnet på klager, da den offentliggjorte anonymiserede afgørelse indeholdt oplysninger om klagers private forhold. Der forelå derimod ikke hensyn, der kunne begrunde et afslag på aktindsigt i navnet på indklagede.

Ligebehandlingsnævnet imødekom derfor journalistens anmodning om aktindsigt i navnet på indklagede.

Anmodning om aktindsigt delvist imødekommet (j.nr. 20-11048)

Faglærer afskediget efter afholdt orlov og under ny graviditet

En faglærer på en uddannelsesinstitution var på barsels- og forældreorlov frem til den 20. april 2018. Hun vendte tilbage til arbejdet den 22. maj 2018 efter at have afholdt ferie i forlængelse af orloven.

Den 30. maj 2018 modtog hun et brev om påtænkt afskedigelse.  Den 18. juni 2018 oplyste faglæreren skriftligt uddannelsesinstitutionen om, at hun var gravid igen.

Ved brev af 20. juni 2018 blev faglæren afskediget. Faglæreren blev afskediget som led i en større afskedigelsesrunde med henvisning til nedgang i antallet af årselever på uddannelsesinstitutionen. Antallet af årselever på ernæringslinjen, hvor faglæreren underviste, var faldet med en fjerdedel fra 2017 til 2018.

Da afskedigelsen fandt sted på et tidspunkt, hvor faglæreren var gravid, fandt den omvendte bevisbyrde anvendelse.

Uddannelsesinstitutionen havde udarbejdet et vurderingsskema af medarbejderne på ernæringslinjen til vurdering af de faglige og personlige kvalifikationer. På den baggrund havde uddannelsesinstitutionen vurderet, at faglæreren var den medarbejder på ernæringslinjen, der bedst kunne undværes.

Faglæreren havde desuden først oplyst uddannelsesinstitutionen om sin nye graviditet, efter den påtænkte afskedigelse var meddelt hende.

Nævnet vurderede på den baggrund, at uddannelsesinstitutionen havde dokumenteret, at afskedigelsen af faglæreren hverken var begrundet i hendes nye graviditet eller den netop afsluttede orlov.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Faglærer afskediget efter afholdt orlov og under ny graviditet (j.nr. 18-59078) 

Formandsafgørelser april 2020

Klage over kommunes behandling af sager efter den sociale lovgivning

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med kommunens behandling af kvindens sager efter den sociale lovgivning.

Nævnet kunne ikke behandle den del af klagen, der angik spørgsmål om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med kommunens afgørelser i medfør af den sociale lovgivning.

Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at kvinden i forbindelse med det beskrevne forløb i kommunen og/eller i forbindelse med kommunens behandling af kvinden havde været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det på baggrund af nævnets faste praksis var åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klage over kommunes behandling af sager efter den sociale lovgivning (j.nr. 19-59760)

Øvrige formandsafgørelser

Klage over principafgørelse

En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af handicap, da en principafgørelse forhindrer, at han kan få offentlig støtte til erhvervelse af en computer, idet principafgørelsen fastslår, at en computer er sædvanligt indbo.

Efter det oplyste havde manden ikke søgt om offentlig støtte til erhvervelse af en computer. Manden forventede dog, at han ville få afslag med henvisning til principafgørelsen, såfremt han valgte at søge.

Nævnet vurderede, at manden ikke havde retlig interesse i sagen. Nævnet vurderede desuden, at klagen alene vedrørte anvendelse og fortolkning af reglerne i lov om social service.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klage over principafgørelse (j.nr. 19-58798)