Forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet

I den første sag blev en familie med et barn med handicap nægtet adgang til en restaurant.

I den anden sag blev en mand med en førerhund nægtet adgang til en café.

I den tredje sag blev en mand oplyst om, at han ikke kunne tage sin førerhund med ind i et undersøgelseslokale på en ultralyd- og røntgenklinik.

De tre sager blev behandlet principielt. På nævnsmødet deltog en formand og fire nævnsmedlemmer.

Sagerne blev afgjort efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet. Der er tale om en ny lov, og nævnet har ikke tidligere taget materielt stilling til klager efter den nye lov.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet

Den 1. juli 2018 trådte en ny lov i kraft, der forbyder forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet.

Den nye lov gælder for al offentlig og privat virksomhed. Loven gælder forhold, der har fundet sted fra den 1. juli 2018 og frem.

Forskelsbehandlingsloven, der forbyder forskelsbehandling på grund af handicap inden for arbejdsmarkedet, finder fortsat anvendelse.

En familie med et barn med handicap blev nægtet adgang til en restaurant

Den ene sag handlede om en familie, der blev nægtet adgang til en restaurant.

Et forældrepar ankom til en restaurant sammen med deres tre børn, heriblandt deres 2-årige søn. Sønnen lider af Menkes syndrom og lå i en barnevogn, der tjente som kørestol.

Familien blev afvist med henvisning til, at restauranten ikke tillod barnevogne indenfor grundet brandsikkerhed, da flugtveje skulle være frie og ryddelige. Der var på tidspunktet få gæster i restauranten.

Nævnet vurderede, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at familien ved afvisningen blev udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Det var nævnets vurdering, at den indirekte forskelsbehandling var objektivt begrundet i et sagligt formål om sikkerhed i forbindelse med eventuel brand.

Spørgsmålet var herefter, om det af hensyn til brandsikkerheden i den konkrete situation var nødvendigt at afvise familien.

Restauranten havde ikke forsøgt at indgå i dialog med familien om deres adgang til restauranten med sønnen i barnevogn, og restauranten undersøgte ikke, om barnevognen kunne stilles et sted i restauranten, uden at reglerne for brandsikkerhed ville blive tilsidesat.

Restauranten havde derfor ikke løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at afvise familien for at opnå formålet om sikkerhed.

Nævnet gav medhold og tilkendte en godtgørelse på 5.000 kr.

Læs nævnets afgørelse med j.nr. 18-64917.

En mand med en førerhund blev nægtet adgang til en café

Den anden sag handlede om en mand med en førerhund, der blev nægtet adgang til en café.

Manden har et synshandicap og blev ved ankomst til caféen afvist med den begrundelse, at caféen ikke tillod hunde indenfor af hensyn til gæster med mulig allergi.

Førerhunden benyttede en ”bøjle”, og det fremgik tydeligt, at der var tale om en førerhund.

Nævnet vurderede, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at manden ved afvisningen blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Caféen havde ikke ved henvisning til andre gæsters mulige allergi løftet bevisbyrden for, at afvisningen af manden med førerhund var sagligt begrundet i et objektivt formål.

Manden fik derfor medhold i klagen. Han blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Læs nævnets afgørelse med j.nr. 19-11405.

En mand fik at vide, at han ikke kunne tage sin førerhund med ind i et undersøgelseslokale på en ultralyd- og røntgenklinik

Den tredje sag handlede om en mand, der henvendte sig på en ultralyd- og røntgenklinik for at bestille en tid til ultralydsundersøgelse. Manden, der er blind, ankom sammen med sin førerhund og en uddannelseslæge fra sin praktiserende læge, som havde klinik i samme bygning.

Manden blev oplyst om, at klinikken - med henvisning til hygiejne og til mulig allergi hos andre patienter - ikke tillod hunde i undersøgelseslokalet.

Nævnet vurderede, at der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at manden var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede videre, at den indirekte forskelsbehandling var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre et allergifrit og hygiejnisk undersøgelseslokale på klinikken.

Spørgsmålet var herefter, om det af hensyn til at sikre et allergifrit og hygiejnisk undersøgelseslokale på klinikken i situationen var nødvendigt at afslå, at manden kunne få adgang med sin førerhund i undersøgelseslokalet. Nævnets medlemmer var ikke enige om det spørgsmål.

Fire nævnsmedlemmer vurderede, at der var en sådan uklarhed om hændelsesforløbet og det nærmere indhold af samtalen mellem manden og klinikkens medarbejder, at en afgørelse af, om der var sket ulovlig forskelsbehandling, krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke ske for nævnet, men må ske ved domstolene. Disse medlemmer stemte derfor for, at nævnet ikke kunne behandle klagen.

Et nævnsmedlem vurderede, at klinikken ikke havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at begrænse førerhundens adgang til undersøgelseslokalet for at opnå formålet om at sikre et allergifrit og hygiejnisk undersøgelsesrum. Dette medlem stemte derfor for at give manden medhold i klagen.

I overensstemmelse med flertallets vurdering kunne Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen.

Læs nævnets afgørelse med j.nr. 18-61745.