Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet september 2019

Ligebehandlingsnævnet har i september afgjort 15 sager. Du kan i nyhedsbrevet læse et resumé af sagerne.

15.10.2019

Møde den 25. september 2019

Retsfortabende passivitet

Den 16. juli 2019 indbragte en mand, der stammer fra Iran, en klage til Ligebehandlingsnævnet over, at han var blevet afvist fra at rejse med en færge den 4. august 2017. Manden gjorde gældende, at han havde været udsat for forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandling. Manden havde via sin bostøtte haft en skriftlig korrespondance med rederiet i september og november 2017. Nævnet vurderede, at manden ved først at indgive sin klage den 16. juli 2019 havde udvist en sådan passivitet, at han havde fortabt sin ret til at gøre et eventuelt krav gældende. Nævnet lagde herved vægt på forløbet efter afvisningen, herunder indholdet af den efterfølgende korrespondance mellem manden og rederiet og den tid, der var gået fra afvisningen. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Retsfortabende passivitet (j.nr. 19-35118)

 

Afskedigelse af afdelingsleder med følger efter blodpropper og hjerneblødning var i strid med forskelsbehandlingsloven

En afdelingsleder med følger efter blodpropper og hjerneblødning blev afskediget med henvisning til omstrukturering. Afdelingslederens begrænsning havde på afskedigelsestidspunktet, hvor hun havde været sygemeldt i knap otte måneder, endnu ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Nævnet vurderede, at en prognose for skaderne indebar, at begrænsningen måtte anses for at have lang varighed. Afdelingslederen havde derfor et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.  Afdelingslederen blev som den eneste afskediget fra afdelingen. Hun var i gang med at optrappe antallet af arbejdstimer efter sygemelding. Et planlagt møde mellem afdelingslederen, en kommunal fastholdelseskonsulent og arbejdsgiveren var uden nærmere begrundelse blevet aflyst af arbejdsgiveren. Dagen efter blev afdelingslederen afskediget. Nævnet vurderede herefter, at afdelingslederen havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sit handicap. Opsigelsen var begrundet med omstruktureringer, der alene indebar ændring af de arbejdsopgaver, som afdelingslederen udførte. Alene med disse overordnede oplysninger, havde arbejdsgiveren ikke løftet sin bevisbyrde for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Klager fik derfor medhold i klagen. Hun blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring ni måneders løn.

Afskedigelse af afdelingsleder med følger efter blodpropper og hjerneblødning var i strid med forskelsbehandlingsloven (j.nr. 18-59359) 

 

Afslag på ansættelse med henvisning til klagers behov for forudsigelighed var ikke forskelsbehandling

En jurist med Asperger søgte en stilling i en kommune. Ved ansøgning benyttede juristen sig af fortrinsadgang efter bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Juristen blev indkaldt til samtale og modtog herefter et skriftligt afslag på ansættelse. I afslaget skrev kommunen blandt andet, at jobbet som jurist hos kommunen forventeligt ville have svært ved at leve op til den grad af forudsigelighed, som juristen ifølge kommunen havde givet udtryk for passede ham bedst. Nævnet vurderede, at uanset om juristen måtte have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, var der ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på en sammenhæng mellem afslaget på ansættelse og det mulige handicap. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Afslag på ansættelse med henvisning til klagers behov for forudsigelighed var ikke forskelsbehandling (j-nr. 18-71500) 

 

Afskediget med henvisning til sygefravær, som var en direkte følge af forflyttelse 3 år tidligere

En skolepædagog, som oprindeligt kommer fra Chile, blev i 1998 ansat hos den indklagede kommune. I 2014 blev skolepædagogen forflyttet til en anden afdeling. Efter skolereformen besad skolepædagogen ifølge kommunen ikke de nødvendige sproglige kompetencer. Skolepædagogen blev efter forflyttelsen sygemeldt. Sygemeldingen var en konsekvens af forflyttelsen. Skolepædagogen blev i 2017 afskediget med henvisning til sit sygefravær. Nævnet vurderede, at kommunen ikke havde godtgjort, at forflyttelsen var hensigtsmæssig og nødvendig, og at skolepædagogen i forbindelse med forflyttelsen blev udsat for forskelsbehandling. Nævnet vurderede desuden, at der var en sådan sammenhæng mellem forskelsbehandlingen og den senere afskedigelse, at der var grundlag for at tilkende godtgørelse. Klager fik derfor medhold i denne del af klagen og blev tildelt en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.
Skolepædagogen havde desuden klaget over påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at kommunen havde spurgt til hendes planer for pensionering. Nævnet vurderede, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at skolepædagogens alder havde haft betydning for forløbet forud for afskedigelsen eller for beslutningen om at afskedige hende. Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Nævnet kunne ikke behandle klage over chikane under ansættelsen, da det krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Afskediget med henvisning til sygefravær, som var en direkte følge af forflyttelse 3 år tidligere (j.nr. 18-31022) 

 

Manglende mulighed for at bruge jobcenters computere på grund af ordblindhed

En jobsøgende borger klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han ikke havde mulighed for at anvende computerne på kommunens jobcenter. Borgeren er ordblind, og kunne ikke bruge de tilgængelige computere, da de ikke havde et ordblindeprogram installeret. Nævnet vurderede, at borgerens ordblindhed udgjorde et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven. Idet personer med læsevanskeligheder ikke havde adgang til relevant IT-udstyr til brug for jobsøgning, blev denne gruppe af borgere stillet ringere end andre borgere i forbindelse med jobsøgning. Indklagede havde ikke ved alene at henvise borgeren til biblioteket, med hvilket der ikke var indgået nærmere aftale om rådgivning af jobsøgende med ordblindhed, løftet bevisbyrden for at have opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 20.000 kr.

Manglende mulighed for at bruge jobcenters computere på grund af ordblindhed (j.nr. 19-4624) 

 

En butiksassistent med ordblindhed blev afskediget

En butiksassistent klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget med begrundelse i sine læse- og stavevanskeligheder. Nævnet vurderede, at butiksassistentens ordblindhed udgjorde et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven. Butiksassistenten havde med opsigelsens formulering påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet vurderede videre, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at det ville have været en uforholdsmæssig stor byrde at beholde butiksassistenten i stillingen, eller at butiksassistenten uanset tilpasninger ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i den pågældende stilling. Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 6 måneders løn.

En butiksassistent med ordblindhed blev afskediget (j.nr. 19-18146) 



Nævnet kunne ikke behandle klage over afslag på hjælp efter den sociale lovgivning

Klager, der er ordblind, klagede over, at han havde fået afslag på hjælp til køb af en computer, printer og internetforbindelse efter den sociale lovgivning. Han mente, at afslaget var udtryk for forskelsbehandling pga. handicap. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen over afgørelsen om afslag alene vedrørte anvendelse og fortolkning af reglerne i lov om social service og hjælpemiddelbekendtgørelsen. Klagen faldt dermed uden for anvendelsesområdet for lov om forskelsbehandling på grund af handicap, og nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Nævnet kunne ikke behandle klage over afslag på hjælp efter den sociale lovgivning (j.nr. 19-20718) 

 

Nævnet kunne ikke behandle klage over afslag på hjælp efter den sociale lovgivning

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afgørelser om tildeling af støtte i medfør af den sociale lovgivning.  Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen i relation til nogle af afgørelserne alene vedrørte anvendelse og fortolkning af reglerne i lov om social service. Denne del af klagen faldt dermed uden for anvendelsesområdet for lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Nævnet kunne derfor ikke behandle denne del af klagen. Nævnet kunne heller ikke behandle den anden del af klagen, før der var truffet endelige afgørelser i sagerne.

Nævnet kunne ikke behandle klage over afslag på hjælp efter den sociale lovgivning (j.nr. 19-16763) 


Møde den 4. september 2019

 

Fri entré og en gratis drink til de natklubgæster, der afleverede deres BH

En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet, idet han var blevet afvist fra at benytte sig af en natklubs tilbud om fri entré og en gratis drink til gæster, der afleverede deres BH. Manden, der havde medbragt en BH, blev afvist med henvisning til sit køn. Natklubben havde forinden sendt en SMS om eventen og tilbuddet til natklubbens kvindelige medlemmer. Nævnet vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Det forhold, at natklubbens personale ikke havde registreret eller havde nogen konkret erindring om, at manden skulle have henvendt sig, kunne ikke føre til en anden vurdering. Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr.

Fri entré og en gratis drink til de natklubgæster, der afleverede deres BH (j.nr. 19-13226) 

 

Gratis flasker til en natklubs kvindelige gæster

En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet, idet han med henvisning til sit køn var blevet afvist fra at benytte sig af en natklubs tilbud om gratis flasker. Natklubben havde forinden sendt en meddelelse om tilbuddet til natklubbens kvindelige medlemmer. Nævnet vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Det forhold, at natklubbens personale ikke havde registreret eller havde nogen konkret erindring om, at manden skulle have henvendt sig, kunne ikke føre til en anden vurdering. Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr.

Gratis flasker til en natklubs kvindelige gæster (j.nr. 18-72724) 

 

Gravid medarbejder kunne ikke arbejde i tilfredsstillende tempo

En gravid logistikmedarbejder blev afskediget fra sin stilling, hvor hun arbejdede på akkord. Arbejdsgiveren var bekendt med, at logistikmedarbejderen var gravid. Fire af teamets fem medarbejdere blev afskediget, og et nyt team blev ansat. Ifølge en SMS fra virksomhedens administrerende direktør indgik det i beslutningsgrundlaget for afskedigelsen af logistikmedarbejderen, at hun på grund af graviditeten ikke arbejdede i et tilfredsstillende tempo. Arbejdsgiveren havde ikke løftet bevisbyrden for, at logistikmedarbejderens graviditet ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende. Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring seks måneders løn.

Gravid medarbejder kunne ikke arbejde i tilfredsstillende tempo (j.nr. 19-11416) 

 

Nyrelidelse som medførte sygefravær i kortere perioder var ikke handicap

En rengøringsassistent med en nyrelidelse blev afskediget efter omkring en måneds sygefravær. Nævnet vurderede, at rengøringsassistenten hverken gennem lægelige oplysninger eller oplysninger om omfanget af sygefraværet som følge af nyrelidelsen havde godtgjort, at nyreproblemerne på afskedigelsestidspunktet medførte eller ville medføre langvarige begrænsninger, der ville hindre hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Rengøringsassistenten havde derfor ikke godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet som følge af sine nyreproblemer havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Nyrelidelse som medførte sygefravær i kortere perioder var ikke handicap (j.nr. 18-71196) 

 

Nedgang i antallet af arbejdstimer og manglende fastansættelse var ikke forskelsbehandling på grund af køn

En kvinde blev ansat som afløser hos et rengøringsfirma uden fast arbejdstid. Medio 2018 orienterede kvinden rengøringsfirmaet om, at hun var gravid. I maj 2018 underskrev kvinden en erklæring om, at hun ikke ønskede fastansættelse. Efter rengøringsfirmaet fik kendskab til graviditeten, havde kvinden et lavere timeantal. Kvinden indbragte sagen for nævnet med henvisning til påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med manglende fastansættelse og det lavere timeantal. Nævnets flertal fandt, at ligebehandlingslovens § 9 om afskedigelse og anden mindre gunstig behandling ikke fandt anvendelse. Kvinden skulle derfor påvise faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling. Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hendes graviditet havde betydning for, at hun havde et færre antal arbejdstimer i perioden fra den 15. maj til den 14. juni 2018 end i den resterende tid af ansættelsen, eller at hun ikke blev fastansat. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Teknisk servicemedarbejder var ikke længere kompetent, egnet og disponibel

En teknisk servicemedarbejder ansat i fleksjob på en kommunal ungdomsskole blev afskediget fra sin stilling, fordi arbejdet var uforeneligt med hans helbredsmæssige situation. Han klagede derfor over forskelsbehandling pga. handicap. Servicemedarbejderen var tilkendt fleksjob pga. sin kroniske ryglidelse, og under en sygemelding med rygsmerter blev han tillige opereret for afklemningssyndrom og slidgigt i højre skulder. Skulderlidelsen havde ikke medført funktionsbegrænsninger forud for sygemeldingen, men ifølge en lægelig prognose var lidelsen af stationær karakter og medførte et fremadrettet skånebehov over for skulderbelastende arbejde. Nævnet vurderede derfor, at både skulder- og ryglidelsen udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Med det tilkomne skånehensyn over for skulderbelastende arbejde var servicemedarbejderen ikke længere i stand til at udføre hovedparten af opgaverne i sin stilling, og det var heller ikke muligt at finde en anden stilling til ham i kommunen. Nævnet vurderede, at kommunen med de foretagne undersøgelser af omplacering havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse, og at servicemedarbejderen ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i stillingen. Klager fik derfor ikke medhold.

Formandsafgørelser september 2019 

Hjælp til repatriering

En mand indbragte en klage over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at han ikke var blevet kontaktet med oplysning om mulighed for at ansøge om hjælp til repatriering. Manden havde ikke ansøgt om eller fået afslag på hjælp til repatriering efter repatrieringsloven. Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden havde været udsat for forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandling. Nævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det på baggrund af nævnets faste praksis var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Hjælp til repatriering (j.nr. 19-33783) 


Sidst opdateret 15.10.2019