Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet oktober 2018

Ligebehandlingsnævnet har i oktober afgjort 16 sager. Du kan i nyhedsbrevet læse et resumé af sagerne.

14.11.2019

Møde den 24. oktober 2019

Arbejdsplads skulle være ”en hønsegård”

En mand havde søgt en stilling hos et konsulentfirma, som søgte efter studentermedhjælpere til et vikarbureau. Manden fik telefonisk afslag på ansættelse. Ifølge manden oplyste konsulentfirmaet, at de ville beholde arbejdspladsen som ”en hønsegård” og derfor alene tog kvinder i betragtning til stillingen. Det indklagede konsulentfirma bestred dette og henviste i stedet til mandens kompetencer som baggrunden for, at han fik afslag på ansættelse.

Nævnet vurderede, at en afklaring af, hvad der blev sagt under telefonsamtalen ville kræve mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Arbejdsplads skulle være ”en hønsegård” (j.nr. 19-35348) 

 

Pizzeria ønskede kun at ansætte piger

Et pizzeria annoncerede efter to unge piger til natarbejde i weekenden. En mand ansøgte en af de opslåede stillinger. Manden fik afslag på ansættelse med henvisning til, at pizzeriaet ønskede at ansætte piger for at skabe harmoni i pizzeriaet.

Manden havde dermed påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Pizzeriaet løftede ikke bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Pizzeria ønskede kun at ansætte piger (j.nr. 19-13212)

 

Afskedigelse af 72-årig regnskabsmedarbejder

En 72-årig regnskabsmedarbejder påstod sig afskediget på grund af sin alder. Da medarbejderen fyldte 70 år, blev han indkaldt til en samtale, idet indklagede på tidspunktet havde en seniorpolitik.  Medarbejderen oplyste, at han ikke ønskede at gå på pension, hvorefter hans ansættelsesforhold fortsatte uændret.

Medarbejderen blev kort tid før sin afskedigelse indkaldt til en seniorsamtale til brug for indklagedes fremtidige disponering af afdelingens ressourcer. Her oplyste medarbejderen ligeledes, at han ikke ønskede at gå på pension. Medarbejderen blev afskediget med begrundelsen, at der skulle ske en omstrukturering af opgaver i afdelingen.  Omstruktureringen ville medføre en automatisering og bortfald af hidtidige manuelle opgaver samt digitalisering af processer generelt.

Nævnet lagde til grund, at medarbejderens arbejdsopgaver i al væsentlighed ikke længere ville være til stede. Nævnet vurderede, at medarbejderen ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin alder.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Afskedigelse af 72-årig regnskabsmedarbejder (j.nr. 19-396) 

 

Væsentlig stillingsændring under fravær efter barselsloven

En rengøringsassistent blev under fravær efter barselsloven opsagt på de hidtidige vilkår og tilbudt ansættelse på nye vilkår. Ansættelsen på nye vilkår indebar en nedsættelse af timetallet samt ændringer i tidsrummet for udførelsen af arbejdet. Arbejdsgiveren oplyste, at stillingsændringerne skete på baggrund af, at rengøringsassistentens vikar kunne løse arbejdsopgaverne på kortere tid.

Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at der ikke var en sammenhæng mellem rengøringsassistentens fravær efter barselsloven og den væsentlige stillingsændring.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på omkring 9 måneders løn.

Væsentlig stillingsændring under fravær efter barselsloven (j.nr. 19-3929) 

 

Kvinde modtog kopi af brev om ejendomsskat

En kvinde indbragte en klage til Ligebehandlingsnævnet, idet hendes ægtefælle modtog et originalt brev om ejendomsskat, mens kvinden modtog et brev mærket ”kopi”. Kvinden gjorde gældende, at der var tale om forskelsbehandling på grund af køn. Ægteparret ejede deres fælles bolig i lige sameje. Valget af, hvem der modtog det originale brev ved ejerskab i lige sameje, var ifølge den indklagede kommune foretaget vilkårligt. Dette vilkårlige valg medførte i kommunen en ligelig fordeling mellem kønnene.

Der var herefter ikke oplysninger i sagen, der tydede på, at kvindens køn direkte eller indirekte var årsag til, at hun alene modtog et brev mærket ”kopi”.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Kvinde modtog kopi af brev om ejendomsskat (j.nr. 19-3123) 

 

Begrænsninger som følge af psykiske gener var ikke langvarige

En medarbejder på et vognbestillingskontor for taxikørsel klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap. Medarbejderen blev afskediget på et tidspunkt, hvor hun havde været sygemeldt i 3,5 måned grundet psykiske gener som følge af stress.  Medarbejderens begrænsninger havde på afskedigelsestidspunktet ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Medarbejderens oplysning om, at hun i en længere årrække havde haft den samme vagtplan af hensyn til stressbelastning, var ikke underbygget af de fremlagte oplysninger.

Der forelå ikke på afskedigelsestidspunktet en prognose, der indebar, at medarbejderen ville få begrænsninger, der måtte anses at have en lang varighed. Medarbejderen havde på den baggrund ikke godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Begrænsninger som følge af psykiske gener var ikke langvarige (j.nr. 18-61811)

 

Aktindsigt

Ligebehandlingsnævnet tiltrådte ved afgørelse af 23. maj 2019 sekretariatets afgørelse om, at en journalist ikke havde ret til aktindsigt i navnet på det indklagede rejsebureau i Ligebehandlingsnævnet afgørelse truffet den 30. januar 2019 og behandlet under sagsnr. 18-55300.

På baggrund af udtalelse af 3. oktober 2019 fra Folketingets Ombudsmand genoptog Ligebehandlingsnævnet sagen om aktindsigt. Folketingets Ombudsmand vurderede i udtalelsen, at generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5, ikke kan anvendes til at undtage en oplysning fra aktindsigt, hvis det hensyn, som myndigheden ønsker at tilgodese, er fuldt identisk med hensyn, der er tilgodeset ved en af lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men betingelserne for at anvende denne undtagelsesbestemmelse ikke er opfyldt. Erhvervsmæssige interesser kan herefter ikke anføres som begrundelse for at afslå aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, stk. 5.

På denne baggrund, og da det indklagede rejsebureau ikke havde anført andre hensyn, der kunne begrunde afslag på aktindsigt, ændrede Ligebehandlingsnævnet afgørelsen af 23. maj 2019, således at journalisten fik aktindsigt i navnet på det indklagede rejsebureau.

Aktindsigt (j.nr. 19-48691)

 

Nævnet kunne ikke behandle klage over behandling af sager om tildeling af arbejdsløshedsdagpenge

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med behandling af kvindens sager om tildeling af arbejdsløshedsdagpenge under sygdom i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen i relation til afgørelser fra de indklagede alene vedrørte anvendelse og fortolkning af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring. Klagen faldt derfor uden for anvendelsesområdet for lov om forskelsbehandling på grund af handicap, og nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Nævnet kunne ikke behandle klage over behandling af sager om tildeling af arbejdsløshedsdagpenge (j.nr. 19-9896) 

 

Møde den 9. oktober 2019

”Bestyrelsen i haveforeningen er ikke interesserede i at der kommer folk med anden etnisk baggrund”

En privatperson (indklagede 1), der annoncerede med salg af en kolonihave, afviste med henvisning til etnisk oprindelse at tage en mand med et udenlandsk klingende navn i betragtning ved salget. Indklagede 1 oplyste, at hun afviste manden efter en generel instruktion fra haveforeningen (indklagede 2). Indklagede 1 havde på tidspunktet for afvisningen af manden ikke erhvervet brugsret til den pågældende havelov i haveforeningen.

Selvom haveforeningen efter det oplyste havde fastlagte retningslinjer for, hvor mange af haveforeningens medlemmer der kunne have en anden etnisk oprindelse end dansk, havde haveforeningen ikke instruktionsbeføjelse over for indklagede 1.

Manden fik medhold i klagen over indklagede 1 og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr. Han fik ikke medhold i klagen over indklagede 2.

”Bestyrelsen i haveforeningen er ikke interesserede i at der kommer folk med anden etnisk baggrund” (j.nr. 18-6116)

 

Retsfortabende passivitet

Den 11. december 2018 indbragte en mand med et udenlandsk klingende navn en klage over, at han den 20. april 2017 var blevet afvist fra at blive taget i betragtning til at leje en kolonihave. Manden gjorde gældende, at han ved afvisningen havde været udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Samme dag, som manden havde modtaget mailen med afvisningen, kontaktede han kommunen, og umiddelbart derefter anmeldte han haveforeningen til politiet.

Nævnet vurderede, at manden ved først at indgive klagen den 11. december 2018 havde udvist en sådan passivitet, at han havde fortabt sin ret til at gøre et eventuelt krav gældende. Nævnet lagde herved vægt på den tid, der gik, fra manden blev afvist fra at komme i betragtning til en kolonihave og dermed det tidspunkt, hvor han havde eller burde have kendskab til et eventuelt krav efter lov om etnisk ligebehandling, og til klagens indgivelse.

Retsfortabende passivitet (j.nr. 18-72107)

 

Lagersalgs første aften var kun for kvinder

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at den første aften for et lagersalg kun var for kvinder. Tilbuddet til kvinder om at deltage på lagersalgets første aften var begrundet i hensynet til de kvindelige kunders blufærdighed.

Nævnet vurderede, at hensynet til blufærdighed i en situation, hvor kvinder kunne prøve tøj uden adgang til prøverum, var et legitimt mål, og at de midler, som virksomheden havde brugt for at opnå dette mål, ikke gik ud over, hvad der var hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Lagersalgs første aften var kun for kvinder (j.nr. 19-11411) 

 

Kvinde blev ikke tildelt engangstillæg på grund af barsel

En plejefamiliekonsulent blev som den eneste ud af afdelingens i alt fire konsulenter ikke tillagt et engangstillæg på 5.000 kr. i forbindelse med lønforhandlingen i 2018. Begrundelsen herfor var, at hun som følge af sin barsel og delvise sygemelding ikke var indgået i arbejdet det meste af året. De øvrige tre plejefamiliekonsulenter blev alle givet et engangstillæg, fordi de som følge af manglende barselsvikar under klagers orlov havde ydet en ekstraordinær indsats i afdelingen.

Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at der var sket forskelsbehandling på grund af hendes barsel. Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at klagers barselsorlov ikke var indgået i beslutningen om ikke at tildele hende et engangstillæg.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.

Kvinde blev ikke tildelt engangstillæg på grund af barsel (j.nr. 19-15829) 

 

Afskediget fire timer efter afsendelse af mail

En butiksassistent ansat i en tidsbegrænset fleksjobstilling blev afskediget i prøveperioden. Grundet fejl i arbejdsgivers lønudbetaling havde ingen af de ansatte fået udbetalt deres fulde løn til sædvanlig udbetalingsdato. Butiksassistenten gjorde i en mail krav på sin løn og meddelte samtidigt, at hun ville kontakte Lønmodtagernes Garantifond for at få dækket sit løntab, hvis lønnen ikke var overført inden fem dage. Butiksassistenten mødte på arbejde fire timer efter afsendelsen af mailen. Hun blev øjeblikkeligt fritstillet med den begrundelse, at tilliden var brudt på grund af kravet. Der var ikke oplyst nogen afskedigelsesgrund i den skriftlige opsigelse. Baggrunden for afskedigelsen var hændelsesforløbet omkring kravet om udbetaling af løn.

Butiksassistenten havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at der var sket direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Butiksassistenten fik derfor ikke medhold i klagen.

Afskediget fire timer efter afsendelse af mail (j.nr. 19-3920) 

 

Uenighed om forretningsindehavers udtalelse om jødedom

En kunde med jødisk oprindelse reklamerede over flere varer, han havde købt i en forretning. I den forbindelse havde han en telefonsamtale med indehaveren af forretningen. Kunden påstod, at indehaveren havde udtalt, at kunden intet havde at komme i forretningen efter grundet sit efternavn, da forretningen ikke havde plads til jøder. Forretningen bestred, at indehaveren skulle have fremsat sådan ytring.

Nævnet vurderede, at parternes uenighed om forløbet af telefonsamtalen kun kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke ske for Ligebehandlingsnævnet. Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Uenighed om forretningsindehavers udtalelse om jødedom (j.nr. 19-30747)

Formandsafgørelser oktober 2019

Post som næstformand i kommunes Handicapråd var ikke inden for arbejdsmarkedet

Næstformanden i en kommunes Handicapråd klagede over kommunen og den organisation, der havde udpeget næstformanden til kommunens Handicapråd. Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse og handicap i forbindelse med forløbet efter, at næstformanden havde opslået en tekst og et billede på Facebook.

Nævnet vurderede, at der var tale om et forhold uden for arbejdsmarkedet, idet næstformanden alene modtog mødediæter og kilometerpenge for varetagelse af posten i Handicaprådet. Ligebehandlingsnævnet kan alene behandle klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse inden for arbejdsmarkedet. Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse. Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at næstformanden havde været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen over forskelsbehandling på grund af handicap med henvisning til, at det på baggrund af nævnets fast praksis var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Post som næstformand i kommunes Handicapråd var ikke inden for arbejdsmarkedet (j.nr. 19-21685)  

Forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med henvendelse til advokat og politiet

En mand med tilknytning til Iran klagede til Ligebehandlingsnævnet over et forløb, hvor manden havde kontakt med en advokat og med politiet. Manden fremlagde for nævnet et handlingsforløb og gjorde gældende, at forløbet var udtryk for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Der var ikke oplysninger i klagen, der gav anledning til at formode, at manden havde været udsat for forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen på grund af race og etnisk oprindelse med henvisning til, at det på baggrund af nævnets faste praksis var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med henvendelse til advokat og politiet (j.nr. 19-43358) 


Sidst opdateret 15.11.2019