Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet november 2019

Ligebehandlingsnævnet har i november afgjort 13 sager. Du kan i nyhedsbrevet læse et resumé af sagerne.

19.12.2019

Møde den 29. november 2019

Pædagog afviste at give hånd ved jobsamtale

Ved en jobsamtale hos et vikarbureau afviste en mandlig pædagog, som er praktiserende muslim, som følge af sin religiøse overbevisning at give hånd til en kvindelig vikarformidler. Samtalen blev herefter afsluttet, og pædagogen klagede derfor over forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Nævnet vurderede, at der var en nær sammenhæng mellem pædagogens tro og hans praksis om ikke at give hånd til personer af det modsatte køn. Forholdet var derfor beskyttet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Der var uenighed mellem pædagogen og vikarbureauet om væsentlige dele af hændelsesforløbet og indholdet af samtalen. Det var herunder uklart, om vikarbureaet under samtalen havde forsøgt at afdække pædagogens holdning til at udføre pædagogisk plejearbejde hos kvindelige borgere, som forudsætter fysisk kontakt med det modsatte køn.

En afklaring af, om der var sket indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro, krævede derfor mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.

Sagen blev derfor afvist.

Pædagog afviste at give hånd ved jobsamtale (j.nr. 19-7576) 


Aldersgrænse i autorisationsloven

En læge født i 1946 indbragte en klage for Ligebehandlingsnævnet over aldersgrænsen i autorisationsloven, hvorefter retten til at udøve selvstændig faglig virksomhed bortfalder, når den autoriserede sundhedsperson fylder 75 år. En læge kan uden autorisation fortsat være beskæftiget i en underordnet stilling og bevare retten til at betegne sig som speciallæge. Efter ansøgning kan der gives tilladelse til fortsat at udøve selvstændig faglig virksomhed efter vedkommende er fyldt 75 år.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at bestemmelsen i autorisationsloven er begrundet i et legitimt formål om beskyttelsen af patienternes sikkerhed. Aldersgrænsen i autorisationsloven var hensigtsmæssig med henblik på at opnå formålet om beskyttelse af patientsikkerheden. Bestemmelsen gik desuden ikke videre end nødvendigt.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Aldersgrænse i autorisationsloven (j.nr. 18-70477)


Aktindsigt

En journalist anmodede om aktindsigt i navnet på den indklagede arbejdsgiver i sagen behandlet under sagsnr. 18-59359.

Der forelå ikke hensyn, der kunne begrunde afslag på aktindsigt. Ligebehandlingsnævnet imødekom derfor journalistens anmodning om aktindsigt i navnet på den indklagede arbejdsgiver.

Aktindsigt (j.nr. 19-52956)


Aktindsigt

En journalist anmodede om aktindsigt i navnet på den indklagede natklub i sagen behandlet under sagsnr. 19-13226.

Der forelå ikke hensyn, der kunne begrunde afslag på aktindsigt. Ligebehandlingsnævnet imødekom derfor journalistens anmodning om aktindsigt i navnet på den indklagede natklub.

Aktindsigt (j.nr. 19-52960)


Aktindsigt

En journalist anmodede om aktindsigt i navnet på den indklagede kommune i sagen behandlet under sagsnr. 19-4624.

Der forelå ikke hensyn, der kunne begrunde afslag på aktindsigt. Ligebehandlingsnævnet imødekom derfor journalistens anmodning om aktindsigt i navnet på den indklagede kommune.

Aktindsigt (j.nr. 19-52906) 


Oplysning om moderens oprindelse i børnesagkyndig erklæring

En mor klagede over, at der i en børnesagkyndig erklæring indgik oplysning om moderens fødested, sprog og opvækst.

Nævnet vurderede, at oplysningerne i erklæringen dannede grundlag for en generel formodning om, at moderen har et tilhørsforhold til en bestemt etnisk gruppe, da disse kriterier er direkte og uløseligt forbundet med hendes etniske oprindelse. Forholdet var derfor beskyttet af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i lov om etnisk ligebehandling. Der var ikke med oplysningerne i erklæringen påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at moderen havde været udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Oplysning om moderens oprindelse i børnesagkyndig erklæring (j.nr. 19-47237) 


Møde den 20. november 2019

Uenighed om begrundelse for afslag førte til, at nævnet ikke kunne behandle klagen

En gravid kvinde havde søgt en opslået stilling som HR Coordinator og blev kaldt til samtale. Kvinden gjorde gældende, at virksomheden havde afbrudt samtalen, da de fandt ud af, at kvinden var gravid. Virksomheden gjorde gældende, at kvinden fik afslag, da hun til samtalen havde tilkendegivet, at hun ønskede en projektansættelse i en tidsbegrænset stilling, hvilket virksomheden ikke kunne tilbyde.

Et medlem udtalte, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling, og at virksomheden ikke havde løftet deres bevisbyrde for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. To medlemmer udtalte, at en afklaring af, om virksomheden i forbindelse med afslaget havde henvist til kvindens graviditet, forudsatte bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen. 

Uenighed om begrundelse for afslag førte til, at nævnet ikke kunne behandle klagen (j.nr. 19-1593) 

 

Mand afskediget kort efter han havde varslet afholdelse af forældreorlov

En speditør blev den 18. juni 2018 far og afholdt efter fødslen 14 dages fædreorlov. Den 10. august 2018 oplyste speditøren sin arbejdsgiver om, at han ønskede at holde 8 ugers forældreorlov fra den 18. marts 2019. Speditøren blev afskediget den 30. august 2018.

Speditøren gjorde gældende, at afskedigelsen var begrundet i hans ønske om at afholde forældreorlov. Den omvendte bevisbyrde fandt anvendelse, da barnets mor afholdt orlov indtil mandens varslede forældreorlov. 

Virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke helt eller delvist var begrundet i speditørens ønske om at afholde forældreorlov. Virksomheden havde fremlagt dokumentation for, at de forud for afskedigelsen af speditøren var i økonomiske vanskeligheder, at den væsentligste del af speditørens arbejdsopgaver var bortfaldet, og at han genererede det laveste gross profit blandt afdelingens medarbejdere.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Mand afskediget kort efter han havde varslet afholdelse af forældreorlov (j.nr. 18-68535) 

 

Udtalelser fremsat i forbindelse med undervisning på universitet var sexchikane

En kvindelig studerende klagede over en række udtalelser fremsat af en underviser på et universitet. Kvinden havde i forbindelse med fremsættelse af udtalelserne følt sig krænket. Hun anførte, at udtalelserne skabte et miljø, hvor man som kvindelig studerende ikke følte sig tryg. Universitetet erkendte, at de pågældende udtalelser havde fundet sted, men at de blev fremsat som led i almindelig undervisning, og at det ikke havde været formålet at krænke den kvindelige studerende eller andre.

Nævnet vurderede, at underviseren ved at fremsætte de pågældende udtalelser havde udvist en adfærd, der var omfattet af ligebehandlingslovens definition af sexchikane. Universitetet havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Klager fik derfor medhold i klagen.

Udtalelser fremsat i forbindelse med undervisning på universitet var sexchikane (j.nr. 18-70347) 


For ung til at blive regionschef

En mand født i 1997 ansøgte en ledig stilling som regionschef. Manden fik afslag på ansættelse. I afslaget henviste indklagedes marketingchef til mandens alder. Manden havde derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at mandens alder ikke indgik i vurderingen af hans ansøgning.

Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

For ung til at blive regionschef (j.nr. 19-41031) 

 

Klage over folkeskole

En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over sin søns folkeskole på vegne af sin søn. Manden gjorde gældende, at sønnen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at sønnen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klage over folkeskole (j.nr. 19-15989) 


Afskediget en uge efter at have oplyst sin arbejdsgiver om sexchikane

En kvinde påstod sig udsat for sexchikane af en kollega på sin arbejdsplads. Arbejdsgiveren reagerede straks på kvindens orientering om hændelserne og iværksatte samme dag foranstaltninger for at sikre kvinden.

Nævnet vurderede derfor, at der ikke var grundlag for at fastslå, at arbejdsgiveren havde tilsidesat sin forpligtelse til i rimeligt omfang at sikre kvinden mod sexchikane. Nævnet tog herved ikke stilling til, hvorvidt kvinden havde været udsat for sexchikane.

Kvinden fik ikke medhold i denne del af klagen.

Kvinden blev afskediget blot en uge efter, at hun havde oplyst sin arbejdsgiver om sexchikanen.

Nævnet vurderede, at der var en sådan nær tidsmæssig sammenhæng mellem afskedigelsen af kvinden og hendes orientering om sexchikane, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling på grund af køn. Det fremgik af afskedigelsesbrevet, at afskedigelsen var en følge af kvindens manglende færdigheder og kompetencer. Arbejdsgiverens utilfredshed med kvindens færdigheder og kompetencer havde tidligere været påtalt i flere tilfælde.

Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Klager fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.  

Afskediget en uge efter at have oplyst sin arbejdsgiver om sexchikane (j.nr. 18-66513) 

 

Formandsafgørelser november 2019 

Klage over kommunes sagsbehandling og læges behandling

En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med kommunens sagsbehandling og i forbindelse med en praktiserende læges behandling af manden.

Klage over kommunens afgørelser, der alene drejede sig om anvendelse og fortolkning af reglerne i lov om social service, faldt uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med kommunens sagsbehandling og/eller den praktiserende læges behandling af ham havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det på baggrund af nævnets faste praksis var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i klagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klage over kommunes sagsbehandling og læges behandling (j.nr. 19-11672) 


Sidst opdateret 19.12.2019