Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet februar 2019
Møde den 28. februar 2019
Syvendedags Adventist blev afskediget
En faglærer i idræt på en uddannelsesinstitution afviste som følge af sin religiøse overbevisning at give møde til et åbent hus-arrangement på uddannelsesinstitutionen, som blev holdt en lørdag. Som Syvendedags Adventist var det en central del af idrætslærerens tro at helligholde lørdagen som sabbatsdag. Da han som varslet udeblev fra arrangementet på grund af sin religiøse overbevisning, blev han afskediget. Sagen blev behandlet på et principielt nævnsmøde, hvor nævnet fastslog, at der var en sådan nær sammenhæng mellem idrætslærerens religiøse overbevisning og hans afvisning af at arbejde på lørdage, at forholdet var omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Nævnet vurderede, at kravet om fremmøde til et åbent hus-arrangement på en lørdag var et tilsyneladende neutralt kriterium, som imidlertid stillede idrætslæreren ringere end de øvrige ansatte på grund af hans religiøse overbevisning. Kravet om, at han som faglærer i linjefaget idræt mødte til åbent hus-arrangementet for potentielt kommende elever, var begrundet i et legitimt formål og var desuden hensigtsmæssigt. Uddannelsesinstitutionen havde imidlertid ikke løftet bevisbyrden for, at kravet tillige var nødvendigt. Det indgik ved denne vurdering, at uddannelsesinstitutionen trods idrætslærerens afbud mere end en uge inden arrangementet ikke var indgået i en dialog med ham om alternative løsninger. Uddannelsesinstitutionen havde ikke godtgjort, at det på trods af idrætslærerens detaljerede planlægning af idrætsundervisningen til det årlige arrangement ikke ville være muligt at finde en afløser for ham blandt de øvrige lærere, som kunne varetage idrætsundervisningen til arrangementet på tilfredsstillende vis.
Læreren fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 9 måneders løn.
Syvendedags Adventist blev afskediget (j.nr. 18-22910)
Jehovas Vidne blev afskediget
En klasselærer på en skole afviste som følge af sin religiøse overbevisning at deltage i den del af skolens julearrangement, som indebar dans omkring et juletræ. Som Jehovas Vidne fejrede læreren ikke jul, og hun anså juletræsdansen som en aktiv religiøs handling i forbindelse med fejringen af julen. Da hun fastholdt, at hun ikke kunne deltage i juletræsdansen ved kommende juleafslutningsarrangementer som følge af sin religiøse overbevisning, blev hun afskediget. Sagen blev behandlet på et principielt nævnsmøde, hvor nævnet fastslog, at der var en sådan nær sammenhæng mellem hendes religiøse overbevisning og hendes afvisning af at deltage i juletræsdans, at forholdet var beskyttet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Nævnet vurderede, at kravet om klasselærernes deltagelse i juletræsdansen var et tilsyneladende neutralt krav, der imidlertid stillede personer med klagers religiøse overbevisning ringere end andre. Kravet om klasselærernes deltagelse i juletræsdansen var begrundet i et legitimt formål og var desuden hensigtsmæssigt. Læreren havde flere måneder forud for julearrangementet i 2017 oplyst, at hun ikke kunne deltage i juletræsdansen, og var kommet med flere konkrete løsningsforslag. Skolen afviste hendes forslag uden at indgå i en nærmere dialog om alternative løsninger. Skolen havde ikke løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt, at læreren deltog i selve juletræsdansen, der alene udgjorde en del af julearrangementet. Det indgik ved denne vurdering, at to andre lærere blev fritaget som følge af ferieafholdelse og knæproblemer, mens skolen ikke havde redegjort for, hvorfor en anden lærer end klager ikke kunne deltage i juletræsdansen sammen med hendes klasse i stedet for hende.
Læreren fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 12 måneders løn.
Jehovas Vidne blev afskediget (j.nr. 18-46422)
Afskediget fra fleksjob efter ophør af løntilskud
En sikringschef beskæftiget i fleksjob blev afskediget omkring fire måneder efter, at han fyldte 65 år, og kommunens løntilskud udbetalt til arbejdsgiveren var bortfaldet. Sikringschefen var overgået til fleksjob omkring 10 år efter sin ansættelse i ordinær beskæftigelse. Afskedigelsen var begrundet med, at fleksjobbet var ophørt. Sikringschefen havde tidligere tilkendegivet, at han ønskede at ophøre med at arbejde, når han som 65-årig nåede pensionsalderen, og det var indgået i beslutningen om at afskedige ham. Der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at sikringschefen havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder og handicap. Arbejdsgiveren havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Sikringschefens ansættelse blev set som et samlet ansættelsesforløb, uanset overgangen til fleksjob. Sikringschefen havde tilkendegivet, at han ønskede at fortsætte sin beskæftigelse på nedsat tid, efter at kommunens løntilskud til fleksjob ophørte. Arbejdsgiveren var ikke indgået i drøftelser med sikringschefen om fortsat beskæftigelse, men valgte at afskedige ham med henvisning til, at fleksjobbet var ophørt. Sikringschefen fik medhold i klagen og en godtgørelse svarende til omkring 12 måneders løn i beskæftigelse på nedsat tid.
Afskediget fra fleksjob efter ophør af løntilskud (j.nr. 2017-6810-59299)
Gravid dyrlæge fik ikke tilbudt forlængelse af aftale om forhøjet ugentlig arbejdstid
En gravid dyrlæge fik ikke tilbudt forlængelse af sin tidsbegrænsede aftale om forhøjet ugentlig arbejdstid. Inden udløbet af aftalen annoncerede dyreklinikkens indehaver efter en barselsvikar for dyrlægen, hvormed klinikkens behov for dyrlægearbejde med den forhøjede ugentlige arbejdstid ville blive dækket. Dyreklinikken havde ikke løftet bevisbyrden for, at den mindre gunstige behandling af dyrlægen ikke var begrundet i graviditeten. Dyrlægen fik derfor medhold og en godtgørelse på 25.000 kr.
Retsfortabende passivitet
Den 13. november 2018 indbragte en mand af tyrkisk oprindelse og bosiddende i Tyrkiet en klage over, at han var blevet afvist ved indgangen til en natklub den 23. februar 2018. Manden gjorde gældende, at han havde været udsat for forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandling, idet der ved afvisningen var henvist til hans manglende dansk- og engelskkundskaber. Umiddelbart efter afvisningen havde klagers ven en korrespondance med natklubben. På baggrund af forløbet umiddelbart efter afvisningen, herunder indholdet af korrespondancen med natklubben og klagers manglende opfølgning herpå, havde klager, på tidspunktet hvor klagen blev indgivet, udvist en sådan passivitet, at han havde fortabt sin ret til at gøre et eventuelt krav gældende. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Retsfortabende passivitet (j.nr. 18-68526)
Møde den 13. februar 2019
Afdelingschef afskediget to dage efter sit barns fødsel
En mand blev to dage efter sit barns fødsel afskediget fra sin stilling som afdelingschef. På baggrund af virksomhedens regnskaber og bestyrelsesreferater lagde nævnet til grund, at virksomheden på opsigelsestidspunktet var i økonomiske vanskeligheder, og at det var nødvendigt at opsige flere medarbejdere. Udover afdelingschefen blev også en anden medarbejder afskediget, ligesom en tredje medarbejder fik aftalt ændrede ansættelsesvilkår. Afdelingschefen blev udvalgt til afskedigelse på grund af kort tids ansættelse, efter at der var konstateret et væsentligt underskud i virksomheden. Nævnet vurderede, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers samlevers graviditet og fødsel eller hans ønske om afholdelse af fædreorlov.
Manden fik derfor ikke medhold i sin klage.
Afdelingschef afskediget to dage efter sit barns fødsel (j.nr. 18-42450)
Fik afslag på sin ansøgning på grund af sin alder
En mand født i 1994 ansøgte om en stilling som udekørende sælger. Han fik afslag på sin ansøgning med henvisning til sin alder, og der var derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af alder. Virksomheden havde ikke heroverfor løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Klager fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Fik afslag på sin ansøgning på grund af sin alder (j.nr. 18-61758)
Lærers holdninger førte til afskedigelse
En lærer på en friskole blev afskediget med henvisning til, at hans holdninger, som friskolen havde erfaret gennem medieomtale, stred imod skolens værdigrundlag. Decorumkravet til læreren var derfor ikke opfyldt. Læreren havde på Facebook fremsat negative udtalelser om israelske jøder. Der var ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at lærerens meningstilkendegivelse var et udtryk for en politisk anskuelse i forskelsbehandlingslovens forstand. Der var heller ikke oplysninger, der tydede på, at læreren havde været udsat for forskelsbehandling på grund af religion eller tro.
Læreren fik derfor ikke medhold i klagen.
Lærers holdninger førte til afskedigelse (j.nr. 18-27537)
Afvist ved indgangen til en natklub
En mand, der stammer fra Syrien, blev en aften og igen samme nat afvist ved indgangen til en natklub. Første gang blev manden afvist med den begrundelse, at der ikke var booket et bord. Anden gang blev han oplyst om, at indgang til natklubben krævede, at gæster købte en flaske alkohol, hvilket manden ikke ønskede. Ud fra disse oplysninger havde manden ikke påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han blev afvist ved indgangen til natklubben og senere oplyst om kravet om køb af alkohol på grund af race eller etnisk oprindelse.
Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Afvist ved indgangen til en natklub (j.nr. 18-46877)
Afskedigelse var ikke i strid med overenskomstens regler om forskelsbehandling pga. alder
En 67-årig mand klagede over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling som operatør. Hans ansættelsesforhold var omfattet af Industriens Overenskomst, der indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, der som minimum svarer til bestemmelserne i beskæftigelsesdirektivet. Forskelsbehandlingsloven fandt derfor ikke anvendelse. Forud for indbringelsen af sagen for Ligebehandlingsnævnet havde klagers forbund holdt forhandlingsmøder om afskedigelsen med virksomheden, hvor parterne dog ikke havde indgået aftale om godtgørelse til klager for forskelsbehandling på grund af alder. Forbundet havde heller ikke indbragt sagen for en faglig voldgiftsret som foreskrevet i overenskomsten. Klager havde godtgjort, at den faglige organisation ikke ville iværksætte fagretlig behandling af kravet, og nævnet havde derfor kompetence til at behandle klagen efter overenskomstens regler om forskelsbehandling på grund af alder. Afskedigelsen af klager fandt sted som led i en afskedigelsesrunde som følge af et ekstraordinært budgetkrav og en faldende opgavemængde i virksomheden. Der var hverken i oplysningerne om grundlaget for afskedigelsen af klager eller i oplysningerne om gennemsnitsalderen blandt de opsagte medarbejdere og den samlede medarbejdergruppe noget, der tydede på, at mandens alder var indgået ved beslutningen om at afskedige ham.
Afskedigelse af sygeplejerske med leddegigt var i strid med forskelsbehandlingsloven
En kvinde havde været ansat som sygeplejerske i en kommune siden 2014. Kvinden var diagnosticeret med leddegigt, og blev deltidssygemeldt i marts 2017 på grund af gener som følge af sygdommen. Hun blev i efteråret 2017 tilkendt fleksjob. I december 2017 blev hun afskediget fra kommunen med den begrundelse, at hun havde været delvist sygemeldt, og at kommunen ikke kunne imødekomme hendes skånehensyn. Nævnet vurderede, at kvinden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Derudover vurderede nævnet, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde bevist, at det ville have været en uforholdsmæssig stor byrde fortsat at tilbyde relevante skåneforanstaltninger for kvinden, herunder ved at samarbejde om en ansættelse på særlige vilkår eventuelt i et fastholdelsesfleksjob. Nævnet fandt det desuden ikke bevist, at kvinden uanset sådanne tilpasninger ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i stillingen.
Kvinden fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.
Formandsafgørelser februar 2019
Klagen blev afvist
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med Statsforvaltningens sagsbehandling i en sag om samvær. Der var ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med Statsforvaltningens sagsbehandling havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen, fordi det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Klagen blev afvist (j.nr. 18-69683)
Klagen blev afvist
En mand klagede over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med Anklagemyndighedens sagsbehandling i en straffesag. Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med Anklagemyndighedens sagsbehandling havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen, fordi det var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Klagen blev afvist (j.nr. 19-404)
Sag blev ikke genoptaget
En forening og foreningens formand anmodede om genoptagelse af en sag, som Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelse i den 22. januar 2019 i sag nr. 19-392. Nævnet afviste at genoptage sagen under henvisning til, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.
Sag blev ikke genoptaget (j.nr. 19-7825)