Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet december 2019

Ligebehandlingsnævnet har i december afgjort 12 sager. Du kan i nyhedsbrevet læse et resumé af sagerne.

06.02.2020

Møde den 18. december 2019

Aktindsigt

En journalist anmodede om aktindsigt i navnet på den indklagede kommune i sagen behandlet under sagsnr. 19-3123.

Der forelå ikke hensyn, der kunne begrunde afslag på aktindsigt. Ligebehandlingsnævnet imødekom derfor journalistens anmodning om aktindsigt i navnet på den indklagede kommune.

Aktindsigt (j.nr. 19-56143)

 

Køkkenassistent tilbudt at plukke og pakke varer efter endt barselsorlov

En køkkenassistent ansat i en deltidsstilling på et tøjlager sendte under sin barselsorlov i september måned en SMS til sin lagerchef med orientering om, at hun vendte tilbage til jobbet i oktober måned. Lagerchefen svarede samme dag i en SMS, at han ikke troede, at hun kom tilbage, og at han ikke manglede folk, da der var ansat mange nye.

Da der blandt andet var ansat en medarbejder på fuld tid i køkkenet, blev køkkenassistenten i en efterfølgende telefonsamtale i stedet tilbudt at ”plukke” og pakke varer.

Nævnet vurderede, at der var tale om væsentlige ændringer i arbejdsvilkårene. Det forhold, at hun efterfølgende blev tilbudt at starte i sin tidligere stilling som køkkenassistent igen, kunne ligesom det forhold, at hun ikke inden otte uger efter fødslen underrettede arbejdsgiveren om tidspunktet for sit fraværs begyndelse og længden heraf, ikke føre til nogen anden vurdering.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 9 måneders løn.

Køkkenassistent tilbudt at plukke og pakke varer efter endt barselsorlov (j.nr. 18-70661)

 

Væsentlig stillingsændring under fravær efter barselsloven

En kontorassistent ansat i en virksomhed havde inden sin graviditetsbetingede sygemelding overvejende beskæftiget sig med lønopgaver og administration.

Da hun genoptog arbejdet efter endt barselsorlov bestod hendes arbejdsopgaver i henhold til et arbejdsopgaveskema primært i arkivarbejde, bookning af mødelokaler samt rensning og vedligeholdelse af kaffemaskinen. Kontorassistenten følte sig ydmyget, da hendes primære arbejdsopgaver var taget fra hende, hvorfor hun kort efter sin barselsorlov opsagde sin stilling.

Nævnet vurderede, at ændringerne af arbejdsvilkårene var så væsentlige, at hun med rette kunne anse sig for afskediget. Nævnet fandt det ikke dokumenteret, at arbejdsgiveren allerede forud for kontorassistentens barselsorlov havde frataget hende den del af arbejdet, der bestod i lønbehandling.

Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 9 måneders løn.

Væsentlig stillingsændring under fravær efter barselsloven (j.nr. 18-55280)

 

Afskediget en måned efter at have oplyst om graviditet

En marketingassistent oplyste i august sin arbejdsgiver om, at hun var gravid, og blev i september afskediget. Arbejdsgiveren havde herefter bevisbyrden for, at marketingsassistentens graviditet ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om afskedigelsen. Marketingsassistentens afskedigelse var begrundet i manglende markedsføringsresultater.

Arbejdsgiveren redegjorde eller dokumenterede ikke for nævnet for, at det forud for afskedigelsen var blevet drøftet internt eller tilkendegivet over for marketingsassistenten, at markedsføringsaktiviteterne ikke skabte et tilfredsstillende salg. Arbejdsgiveren så ikke nogen mulighed for at omplacere eller overføre marketingsassistenten til andre funktioner i virksomheden. Marketingsassistentens arbejdsopgaver blev under ansættelsen løst i samarbejde med designafdelingen. Efter afskedigelsen af marketingsassistenten ansatte arbejdsgiveren en vikar i designafdelingen, og der blev fortsat annonceret på de sociale medier.

Nævnet lagde til grund, at den nyansatte vikar overtog flere af marketingsassistentens opgaver vedrørende markedsføring. Ved at sammenholde dette med den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem marketingsassistentens oplysning om sin graviditet og afskedigelsen af hende, vurderede nævnet, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at marketingsassistentens graviditet ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende.

Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 6 måneders løn.

Afskediget en måned efter at have oplyst om graviditet (j.nr. 18-59567)

 

Møde den 11. december 2019

 

Business controller afskediget under ferie afholdt i direkte forlængelse af barsels- og forældreorlov

En business controller afholdt i forlængelse af barsels- og forældreorlov ferie. Business controlleren blev afskediget i perioden, hvor hun afholdte ferie. Det blev i afskedigelsesbrevet anført, at business controlleren på tidspunktet for tilbagevenden efter barsels- og forældreorlov ikke besad det påkrævede til jobbet.

Nævnet lagde til grund, at beslutningen om at afskedige business controlleren allerede var truffet under barsels- og forældreorloven. Arbejdsgiveren havde ikke løftet bevisbyrden for, at barsels- og forældreorloven ikke helt eller delvist havde indgået i beslutningen om at afskedige business controlleren. Der blev ved vurderingen heraf lagt vægt på, at arbejdsgiveren havde oplyst, at business controlleren inden hun gik på barsels- og forældreorlov havde udført sit job til fulde, og at stillingen som business controlleren forlod, da hun gik på barsel, stadig eksisterede på tidspunktet for hendes tilbagevenden.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Business controller afskediget under ferie afholdt i direkte forlængelse af barsels- og forældreorlov (j.nr. 18-58122)

 

Jobopslag var ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap

Et ingeniørfirma annoncerede efter en medarbejder, der var ”sund og hel frisk – og fuld af energi”.

En kvinde, som grundet en kronisk lidelse var tilkendt fleksjob og visiteret til at arbejde 20 timer ugentligt, klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at stillingsopslaget var et udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede, at annoncens ordlyd ikke var tilstrækkeligt til at anse annoncen for at være udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.



Speditør med skuldergener blev afskediget

En speditør med skuldergener blev afskediget med henvisning til bl.a. omfanget af sit sygefravær. Speditørens begrænsninger som følge af venstresidige skuldergener udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

På afskedigelsestidspunktet havde speditøren været fuldtidssygemeldt i 13 måneder. Ifølge lægelig vurdering måtte der forventes varige skånehensyn over for skulderbelastende arbejde, og speditøren kunne forsøge at genoptage arbejdet, når der var forløbet mindst tre måneder yderligere.

Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren havde bevist, at speditøren på afskedigelsestidspunktet ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling, og at dette ikke ville ændre sig inden for rimelig tid. Henset til speditørens samlede sygeforløb og de meget vage angivelser af hans muligheder for at vende tilbage til arbejdet, som forelå på afskedigelsestidspunktet, havde arbejdsgiveren ikke pligt til at afvente yderligere afklaring af speditørens helbredsmæssige situation, inden de påbegyndte en afskedigelsesprocedure.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Speditør med skuldergener blev afskediget (j.nr. 18-56393)

 

Humanitær organisation annoncerede efter en kvinde til frivilligt arbejde

En mand klagede over en humanitær organisation, der annoncerede efter en kvinde til frivilligt arbejde. Efter mandens oplysninger og sagens omstændigheder i øvrigt vurderede Ligebehandlingsnævnet, at manden ikke i forbindelse med annonceringen havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde en individuel og aktuel interesse i sagen.

Kravet om retlig interesse var derfor ikke opfyldt, og nævnet afviste klagen.

Humanitær organisation annoncerede efter en kvinde til frivilligt arbejde (j.nr. 19-50051)

 

Afskedigelse af pædagog med psykisk lidelse

En pædagog med en kronisk belastningsreaktion blev afskediget på grund af sit sygefravær. Pædagogens psykiske lidelse havde ikke på afskedigelsestidspunktet haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Pædagogens tilstand var stationær, og hendes funktionsniveau var varigt nedsat. Pædagogens psykiske lidelse udgjorde derfor et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven på baggrund af et prognosesynspunkt.

Brevet om påtænkt afskedigelse af pædagogen var begrundet i omfanget af hendes sygefravær. Pædagogen havde herved påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af handicap. Forinden afskedigelsen imødekom arbejdsgiveren løbende flere af pædagogens skånehensyn i form af blandt andet nedsat arbejdstid. Arbejdsgiveren tilbød endvidere pædagogen overflyttelse til en anden afdeling hos arbejdsgiveren, hvor pædagogens skånehensyn efter arbejdsgiverens opfattelse bedre ville kunne imødekommes. Pædagogen ønskede ikke omplacering.

Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Afskedigelse af pædagog med psykisk lidelse (j.nr. 18-42449) 

 

Afskedigelse af socialrådgiver i fleksjob ved Borgerservice Front

En socialrådgiver med bipolar lidelse blev ansat i fleksjob i en kommune. Skånehensyn var blandt andet, at der skulle være meget lidt kunde-/borgerkontakt samt ingen pres eller stress og ingen tidsfrister. Efter at have arbejdet med sociale sager, herunder handicapsager, blev socialrådgiveren efter et par år forfremmet til handicapkoordinator. Som følge af en forværring af sin hukommelse, gennemgik socialrådgiveren et forløb på et kommunikationscenter. På baggrund af forløbet måtte hun erkende, at hun ikke kunne fortsætte som handicapkoordinator, idet arbejdet ikke var foreneligt med skånehensynene.

Socialrådgiveren blev herefter forflyttet til Borgerservice Front, hvor hun ud over skriftlig sagsbehandling blandt andet skulle besvare telefoniske henvendelser og ekspedere fremmødte borgere. Efter at have arbejdet i Fronten i ca. et år blev socialrådgiveren sygemeldt og herefter afskediget med den begrundelse, at der var sket uforholdsmæssigt mange fejl, og at det ikke længere var sandsynligt, at hun ville kunne indgå i arbejdet som socialrådgiver på en tilfredsstillende måde.

Der var uenighed mellem parterne om flere forhold, herunder om arbejdsvilkårene. Nævnet vurderede, at en afklaring af, om socialrådgiveren var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i sin stilling med rimelige tilpasninger krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Afskedigelse af socialrådgiver i fleksjob ved Borgerservice Front (j.nr. 18-27932)

 

Formandsafgørelser december 2019

Afslag på genoptagelse

En kvinde anmodede om genoptagelse af en sag, hvor nævnet havde afvist at behandle den del af klagen, der angik forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet havde vurderet, at der ikke var oplysninger, der gav anledning til at formode, at kvinden havde været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven. Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelsen den 14. oktober 2019 under sagsnr. 19-21685.

Nævnet vurderede, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og at der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages.

Efter nævnets faste praksis var der derfor ikke grundlag for at genoptage sagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand. 

Afslag på genoptagelse (j.nr. 19-56026) 

 

Kvinde modtog ikke oplysninger fra sine børns skole vedrørende børnene

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun i perioden 2016-2019 ikke modtog oplysninger fra sine børns skole vedrørende børnene. Kvinden havde ikke forældremyndigheden over sine børn, hvilket var baggrunden for, at hun ikke modtog oplysninger om børnenes skolegang.

Kvinden havde dermed ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Kvinde modtog ikke oplysninger fra sine børns skole vedrørende børnene (j.nr. 18-66497)

 




Sidst opdateret 06.02.2020