Gå til indhold

Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet august 2019

Ligebehandlingsnævnet har i august afgjort 7 sager. Du kan i nyhedsbrevet læse et resumé af sagerne.

Møde den 8. august 2019

Uddannelsesinstitution anmodede om genoptagelse

En uddannelsesinstitution anmodede om genoptagelse af Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sagsnr. 18-22910. I sagen havde nævnet vurderet, at det var udtryk for forskelsbehandling pga. religion eller tro, at uddannelsesinstitutionen pålagde en lærer at give møde en lørdag til et åbent hus-arrangement. Læreren var blevet tilkendt en godtgørelse på 355.000 kr., svarende til 9 måneders løn, med procesrente fra den 14. marts 2018, hvor klagen var modtaget i nævnet. Nævnet vurderede, at de oplysninger, som uddannelsesinstitutionen nu havde fremlagt, ikke kunne danne grundlag for genoptagelse af spørgsmålet om forskelsbehandling. Nævnet genoptog derimod spørgsmålet om tidspunktet for forrentning af godtgørelsen. Kravet om godtgørelse var først fremsat omkring 5 måneder efter klagens indbringelse, og under hensyn til nyere retspraksis og størrelsen af den tilkendte godtgørelse og rentebeløbet, vurderede nævnet, at særlige grunde talte for at genoptage rentetilkendelsestidspunktet. Nævnet tillagde herefter procesrente fra det tidspunkt, hvor der var nedlagt en beløbsmæssig påstand om godtgørelse på 9 måneders løn.

Uddannelsesinstitution anmodede om genoptagelse (j.nr. 19-13655)

 

Pædagog med handicap efter hjernerystelse afskediget

En pædagog klagede over forskelsbehandling pga. handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget som følge af omfanget af hendes sygefravær efter en hjernerystelse, som hun havde pådraget sig ca. 10 måneder tidligere. Pædagogens begrænsninger havde på afskedigelsestidspunktet ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Umiddelbart forud for afskedigelsen var hendes arbejdstid blevet nedsat til 3 timer om ugen, og hun var stadig i et længerevarende behandlingsforløb. Nævnet vurderede derfor, at hendes funktionsbegrænsninger efter en prognose på afskedigelsestidspunktet måtte forventes at blive langvarige. Pædagogen havde derfor et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Afskedigelsen var sket få dage efter, at pædagogen var påbegyndt sit andet praktikophold på den skole, hvor hun var ansat. Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke have løftet bevisbyrden for, at pædagogen ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i sin stilling. Arbejdsgiveren havde ikke havde overholdt sin tilpasningsforpligtelse, og pædagogen fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Pædagog med handicap efter hjernerystelse afskediget (j.nr. 19-3937)

 

35-årig studerende fik flere gange afslag på ansættelse

En 35-årig studerende klagede over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at han havde fået afslag på ansættelse ved en styrelse. Styrelsen havde ved flere stillingsopslag søgt et antal studentermedhjælpere. Den studerende søgte i fire omgange inden for to år en af de opslåede stillinger. Han fik i hvert af tilfældene afslag uden at være blevet indkaldt til samtale. Den studerende fremviste en oversigt over aldersfordelingen på studentermedhjælpere i styrelsen. Da der var tale om studenterstillinger, var det naturligt, at de fleste ansatte i disse stillinger var yngre end den 35-årige. Nævnet vurderede, at der ikke var en statistisk signifikant overvægt af yngre ansatte studentermedhjælpere, hvorfor den studerende ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af alder. Den studerende fik derfor ikke medhold i klagen.

35-årig studerende fik flere gange afslag på ansættelse (j.nr. 19-1511)

 

Ingen forlængelse af tidsbegrænset kontrakt til gravid salgsassistent

En kvindelig salgsassistent klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun ikke fik forlænget sin tidsbegrænsede stilling i en dagligvarebutik. Kvinden oplyste, at hun under en samtale med arbejdsgiveren mundtligt var blevet lovet forlængelse. Da hun fortalte, at hun var gravid, blev tilsagnet efterfølgende trukket tilbage. Arbejdsgiveren bestred salgsassistentens oplysninger om, at der var indgået en mundtlig aftale om forlængelse af kontrakten. Nævnet vurderede, at en afklaring af, om der var indgået en mundtlig aftale om forlængelse af ansættelsesforholdet, forudsatte bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Ingen forlængelse af tidsbegrænset kontrakt til gravid salgsassistent (j.nr. 18-62622)

 

Lønforskel var ikke udtryk for forskelsbehandling

En IT Controller fra Slovakiet klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk og national oprindelse. IT Controlleren modtog en lavere månedsløn end to af sine kolleger, som han sammenlignede sig med. Arbejdsgiveren sammenlignede derimod IT Controllerens løn med to andre dansktalende medarbejdere, hvis løn var på niveau med klagers. IT Controlleren havde ikke påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han på grund af national og/eller etnisk oprindelse var blevet behandlet ringere end andre i forhold til aflønning i sin stilling som IT Controller. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Lønforskel var ikke udtryk for forskelsbehandling (j.nr. 18-31009)

 

Støj fra andelsbolig skyldtes epileptiske anfald

En andelsbolighaver skabte under natlige epilepsianfald støj til gene for omkringboende andelshavere. Manden og hans ægtefælle modtog brev og påkrav fra ejendomsadministrationsselskabet om, at misligholdelse af andelsboligforeningens medlemsforpligtelser i form af overtrædelse af husordenen kunne føre til, at eksklusion af foreningen var påkrævet. Manden havde et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven, og han havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han ved meddelelse om påkrav var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven. Nævnet vurderede, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål om overholdelse af husordenens bestemmelser om støj af hensyn til de omkringboende andelshavere. Nævnet vurderede videre, at det var nødvendigt at meddele påkrav for at opnå formålet om overholdelse af husordenens bestemmelser om støj, og at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål om støjreduktion, og hvor indgribende forskelsbehandlingen i form af meddelelse af påkrav var for manden. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Støj fra andelsbolig skyldtes epileptiske anfald (j.nr. 18-68983)

 

Formandsafgørelser august 2019

Afslag på ansættelse

En kvinde indbragte en klage over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at hun ikke var blevet tilbudt en stilling søgt via et rekrutteringsbureau. Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at kvinden i forbindelse med rekrutteringsprocessen eller ved besættelse af den ledige stilling var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Nævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det på baggrund af nævnets faste praksis var åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Afslag på ansættelse (j.nr. 19-13128)


Sidst opdateret 17.11.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring