Møde den 24. april 2019

Lærervikar afskediget fordi eleverne ”var vilde med ham”

En mand, der var født i 1999, blev afskediget fra sin stilling som timelønnet lærervikar ved en skole. Skolen henviste i afskedigelsen til den beskedne aldersforskel mellem lærervikaren og eleverne og oplyste, at pigerne i de ældre klasser ”var vilde med ham”. Nævnet fandt, at skolen både havde udsat lærervikaren for forskelsbehandling på grund af køn og alder i forbindelse med afskedigelsen. Lærervikaren blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 9 måneders løn.

Lærervikar afskediget fordi eleverne ”var vilde med ham” (j.nr. 18-71392)

Funktionsbegrænsninger var ikke af lang varighed

En ernæringsassistent blev afskediget efter omkring fem måneders sygefravær efter knæoperation. Forud for operationen varetog ernæringsassistenten sine opgaver uden sygefravær af større omfang. Nævnet vurderede, at begrænsninger som følge af ernæringsassistentens sygdom på afskedigelsestidspunktet havde haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Det var ikke godtgjort, at ernæringsassistentens funktionsbegrænsninger på opsigelsestidspunktet måtte forudses at være af lang varighed. Ernæringsassistenten havde derfor ikke på afskedigelsestidspunktet et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Hun fik derfor ikke medhold i klagen.

Funktionsbegrænsninger var ikke af lang varighed (j.nr. 18-38115) 

Mistet ret til at bære slægtens våbenskjold

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hans oldemor havde mistet sin slægts våbenskjold. Mandens oldemor, som var af adelig slægt, giftede sig i 1880’erne med en borgerlig, og hun mistede derved retten til slægtens våbenskjold. Nævnet havde ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmålet, da den påståede forskelsbehandling fandt sted før ligestillingsloven trådte i kraft. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Mistet ret til at bære slægtens våbenskjold (j.nr. 18-61842) 

Familieretshuset havde ikke handlet i strid med ligestillingsloven

En mand mente, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at Familieretshuset havde behandlet en sag. Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet behandlet ringere eller anderledes på grund af sit køn. Han fik derfor ikke medhold i sin klage.

Familieretshuset havde ikke handlet i strid med ligestillingsloven (j.nr. 18-48114) 

Afskedigelse af plejehjemsassistent i fleksjob

En plejehjemsassistent, der havde været ramt af to blodpropper i hjernen, overgik til fleksjob på samme plejehjem, hvor han havde været ansat i ordinær beskæftigelse. Flere år senere blev plejehjemsassistenten afskediget i forbindelse med en budgettilpasning, hvor fem medarbejdere blev afskediget. Ved den individuelle vurdering af plejehjemsassistenten indgik ifølge kommunen bl.a. plejehjemsassistentens arbejde, arbejdskapacitet, omstillingsevne og evne til at overskue opgaver. Plejehjemsassistenten havde derfor påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Kommunen havde løbende foretaget tilpasninger af plejehjemsassistentens arbejdsopgaver. I de første par år efter overgangen til fleksjob havde begge parter givet udtryk for tilfredshed med ordningen. Kommunen havde ikke herefter givet udtryk for utilfredshed med plejehjemsassistentens arbejde. Der var endvidere ikke dokumentation for, at kommunen var nødt til at foretage yderligere tilpasninger. Kommunen havde derfor ikke dokumenteret, at plejehjemsassistenten på opsigelsestidspunktet ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling. Plejehjemsassistenten fik derfor medhold i klagen. Han blev tilkendt en godtgørelse svarende til cirka tolv måneders løn.

Afskedigelse af plejehjemsassistent i fleksjob (j.nr. 18-66468) 

Afvist fra diskotek

Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at en mand med udenlandsk klingende navn blev afvist ved døren til et diskotek. Manden havde samme dag modtaget bekræftelse på, at han var på gæstelisten den pågældende aften. Først på aftenen havde manden booket et bord på diskoteket. Dørmanden kunne imidlertid hverken finde mandens navn på gæstelisten eller hans bordreservation i systemet. Der var ikke i sagen fremlagt oplysninger, der i tilstrækkelig grad gav anledning til at formode, at afvisningen var begrundet i mandens hudfarve. Han fik derfor ikke medhold.

Afvist fra diskotek (j.nr. 18-66298) 

Afvist fra diskotek

En mand med udenlandsk klingende navn blev afvist af dørmanden ved indgangen til et diskotek. Manden anførte, at han blev nægtet adgang til diskoteket på grund af sin hudfarve. Diskoteket afviste, at baggrunden for afvisningen skulle være mandens hudfarve. Nævnet vurderede, at manden ikke havde fremlagt oplysninger, der i tilstrækkelig grad gav anledning til at formode, at afvisningen ved døren til diskoteket var begrundet i hans hudfarve. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Afvist fra diskotek (j.nr. 18-63144) 

Møde den 11. april 2019

En mand, der har haft seksuel kontakt med en anden mand, kan ikke være bloddonor

En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at en mand, der har haft seksuel kontakt med en anden mand, ikke kan være bloddonor. De gældende regler om sikkerhed i forbindelse med bloddonation var begrundet i beskyttelsen af patienternes sikkerhed. Nævnet vurderede, at reglerne og den heraf følgende praksis var begrundet i et legitimt mål. Nævnet vurderede videre, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte den lægefaglige vurdering, som lå til grund for den gældende praksis. Det indgik i denne vurdering, at der af sundhedsmyndighederne var igangsat et arbejde med henblik på revurdering af regler og praksis i lyset af det aktuelle lægefaglige grundlag. Den gældende praksis om, at en mand, der har haft seksuel kontakt med en anden mand, ikke kan være bloddonor, var derfor ikke i strid med ligestillingsloven. Klager fik derfor ikke medhold.

En mand, der har haft seksuel kontakt med en anden mand, kan ikke være bloddonor (j.nr. 18-38162)

Afslag på ansættelse på grund af alder

En mand født i 1942 søgte en stilling hos en vognmand og fik afslag på sin ansøgning med henvisning til sin alder. Han fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Afslag på ansættelse på grund af alder (j.nr. 18-73582)

Salgsassistent i fleksjob afskediget i større afskedigelsesrunde

En salgsassistent ansat i fleksjob blev afskediget i forbindelse med en større afskedigelsesrunde. Afskedigelsen var begrundet i virksomhedens økonomiske situation. Ved udvælgelsen af medarbejdere til afskedigelse blev der lagt vægt på relevant faglig viden, kvalitet i den faglige opgaveløsning og effektivitet. Ved anvendelse af effektivitetskriteriet havde virksomheden taget højde for salgsassistentens skånebehov i form af ekstra pauser. Udvælgelseskriterierne gav ikke i sig selv anledning til at formode, at salgsassistentens handicap blev tillagt betydning ved udvælgelsen af hende til afskedigelse. Salgsassistenten havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun ved virksomhedens anvendelse af udvælgelseskriterierne, indirekte blev stillet ringere på grund af sit handicap. Sagens øvrige oplysninger kunne heller ikke føre til, at der var påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at der var sket direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Salgsassistenten fik derfor ikke medhold i klagen.

Salgsassistent i fleksjob afskediget i større afskedigelsesrunde (j.nr. 18-31049) 

Tilbagevenden til arbejde efter fravær efter barselsloven

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med hendes tilbagevenden til arbejde efter fravær efter barselsloven. Der var ikke grundlag for at fastslå, at placeringen af kvinden efter endt orlov førte til en så væsentlig ændring af hendes arbejdsvilkår, at vilkårene kunne anses for at være mindre gunstige i ligebehandlingslovens forstand. Kvinden fik derfor ikke medhold i den del af klagen, der angik placeringen af hende efter endt orlov. Den anden del af klagen angik, at kvinden havde fået afslag på at varetage visse opgaver med direkte henvisning til sit køn. Kvinden fik medhold i denne del af klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 20.000 kr. 

Tilbagevenden til arbejde efter fravær efter barselsloven (j.nr. 18-66504) 

Parkourtræning kun for drenge

En far ønskede at tilmelde sin datter til parkourtræning i en gymnastikforening. Det fremgik af gymnastikforeningens hjemmeside, at parkourtræningen var for drenge. Dette bekræftede træneren i en sms-besked til pigens far og oplyste, at træningen gav mere ro og et frirum for drengene. Pigen kunne dermed ikke blive tilmeldt parkourtræningen. Gymnastikforeningen besvarede ikke nævnets henvendelser og oplyste således ikke om baggrunden for, at det kun var drenge, der kunne tilmelde sig parkourtræningen, ligesom gymnastikforeningen ikke redegjorde for, hvorfor der var et behov for at give drenge ro og et frirum. Pigen fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr. 

Parkourtræning kun for drenge (j.nr. 19-1594) 

Kørestolsbruger fik afslag på ansættelse

En mand, der er kørestolsbruger, søgte en stilling som kommunikationskonsulent i en kommune. I sin ansøgning til stillingen havde manden anført, at han ønskede at gøre brug af fortrinsadgangen for handicappede ved ansættelse i offentlige stillinger. Manden blev indkaldt til jobsamtale, men fik afslag på ansættelse med henvisning til erfaring og faglige kompetencer. Ved afslaget lagde kommunen blandt andet vægt på, at manden var den eneste af de fem ansøgere, der blev indkaldt til samtale, som ikke havde en formel uddannelsesbaggrund i form af en journalist- eller kommunikationsuddannelse. Der var ikke oplysninger i sagen, der tydede på, at mandens handicap blev tillagt betydning i ansættelsesprocessen og ved kommunens beslutning om ikke at tilbyde ham ansættelse. Manden havde derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Han fik derfor ikke medhold i klagen.

Kørestolsbruger fik afslag på ansættelse (j.nr. 18-48670)