Nyhedsbrev

Ligebehandlingsnævnet har den 28. februar 2019 afgjort to principielle sager om forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Begge sager angik lærere, der var blevet afskediget, fordi de ikke ville efterkomme krav fra deres arbejdsgivere. Det ville ifølge lærerne være i strid med deres religiøse overbevisning at efterkomme arbejdsgivernes krav.

Jehovas Vidne ville ikke deltage i juletræsdans

En klasselærer på en privatskole tilhørte trossamfundet Jehovas Vidner.

På skolen skulle alle elever og lærere deltage i juletræsdans som led i skolens årlige juleafslutning.

Som Jehovas Vidne fejrede læreren ikke jul, og hun afviste derfor at deltage i dansen omkring juletræet, fordi hun opfattede det som en aktiv religiøs handling i forbindelse med fejringen af julen. Hun fremlagde en udskrift fra Jehovas Vidners hjemmeside, hvor der stod, at Jehovas Vidner på baggrund af blandt andet en fortolkning af Bibelen ikke fejrer jul.

I september 2017 gjorde læreren skolens ledelse opmærksom på, at hun som følge af sin religiøse overbevisning ikke kunne deltage i dansen om juletræet ved den kommende juleafslutning sammen med sin klasse. Hun foreslog, at hun holdt en feriedag eller tog sig af andre opgaver under den del af juleafslutningen, hvor hendes klasse skulle deltage i juletræsdans. Hendes forslag blev dog afvist af ledelsen.  

Da hun fastholdt over for skolens ledelse, at hun ikke kunne deltage i juletræsdansen ved kommende juleafslutninger som følge af sin religiøse overbevisning, blev hun afskediget.

Læs Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Jehovas Vidne ville ikke deltage i juletræsdans - afgørelse

Nævnet vurderede, at der på baggrund af lærerens oplysninger om sin religiøse overbevisning og oplysningerne fra Jehovas Vidners hjemmeside om trossamfundets opfattelse af julen, var en nær sammenhæng mellem lærerens religiøse overbevisning og hendes afvisning af at deltage i juletræsdansen. Derfor var forholdet beskyttet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Skolens krav om klasselærernes deltagelse i juletræsdansen var et tilsyneladende neutralt krav, der imidlertid stillede personer med lærerens religiøse overbevisning ringere end andre.

Læreren havde derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Nævnet lagde til grund, at kravet om klasselærernes deltagelse i juletræsdansen var objektivt begrundet i det legitime mål at sikre, at juletræsdansen - som involverede alle skolens klasser - blev afviklet på en god måde.

Nævnet vurderede, at det som udgangspunkt var hensigtsmæssigt at stille krav om, at klasselærerne med deres særlige tilknytning til de enkelte klasser forestod afviklingen af juletræsdansen.

Spørgsmålet var herefter, om det var nødvendigt at fastholde kravet om at deltage i juletræsdansen over for klager.

Læreren havde allerede i september 2017 gjort ledelsen opmærksom på, at hun som følge af sin religiøse overbevisning ikke kunne deltage i juletræsdansen ved den kommende juleafslutning. Før arrangementet havde hun derfor foreslået, at hun kunne holde en fridag. Som alternativ havde hun foreslået, at hun under juletræsdansen kunne tage sig af andre opgaver, eller at hun i stedet kunne hjælpe sine elever før og under dansen uden selv at deltage aktivt.

Nævnet vurderede, at skolen – som blot afviste hendes forslag uden at indgå i dialog om alternative løsninger – ikke havde godtgjort, at det var nødvendigt, at læreren deltog i selve juletræsdansen, som blot var en del af julearrangementet.

Det indgik ved vurderingen, at to andre lærere var blevet fritaget på grund af henholdsvis ferie og knæproblemer. Skolen havde ikke gjort rede for, hvorfor en anden lærer ikke kunne deltage i selve juletræsdansen i stedet for klager, for eksempel den lærer, som sammen med klageren var ansvarlig for hendes klasse ved juleafslutningen i 2017.

På den baggrund havde skolen ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Læreren fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse, der svarer til omkring 12 måneders løn.

Syvendedags Adventist ville ikke deltage i åbent hus-arrangement på en lørdag

En faglærer i idræt på en uddannelsesinstitution tilhørte trossamfundet Syvendedags Adventistkirken, og en central del af hans tro var at helligholde lørdagen som sabbatsdag. Trossamfundet bekræftede i en udtalelse, at de på baggrund af en fortolkning af Bibelen helligholder lørdagen som en af deres mærkesager. 

En lørdag i efteråret 2017 holdt uddannelsesinstitutionen et åbent hus-arrangement. Ledelsen bad faglæreren om at møde til arrangementet og undervise i idræt. Klageren var den eneste faglærer i idræt på uddannelsesinstitutionen, men to hjælpelærere var tilknyttet idrætsfaget.

Faglæreren afviste at møde til åbent hus-arrangementet som følge af sin religiøse overbevisning, hvorefter lørdagen er en sabbatsdag, som skal holdes hellig.

Dagen inden arrangementet sendte han sin leder en detaljeret undervisningsplan til idrætsundervisningen ved åbent hus-arrangementet. Ifølge klageren underviste en anden medarbejder fra hans team i idræt ved et tilsvarende åbent hus-arrangement året før, hvor klageren havde planlagt undervisningen.

Læreren blev afskediget, da han som varslet ikke mødte op til åbent hus-arrangementet.

Læs Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Syvendedags Adventist ville ikke deltage i åbent hus-arrangement på en lørdag – afgørelse

Nævnet vurderede, at der var en nær sammenhæng mellem lærerens religiøse overbevisning og hans afvisning af at arbejde på lørdage. Derfor var forholdet omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Baggrunden for vurderingen var faglærerens oplysninger om sin religiøse overbevisning og udtalelsen fra hans trossamfund om betydningen af helligholdelsen af lørdagen.

Uddannelsesinstitutionens krav om fremmøde til et åbent hus-arrangement på en lørdag var et tilsyneladende neutralt krav, der imidlertid ville stille personer med lærerens religiøse overbevisning ringere end andre. 

Faglæreren havde derfor påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Kravet om faglærerens fremmøde til åbent hus-arrangementet var begrundet i det legitime formål at præsentere uddannelsesinstitutionens studieretninger for potentielt kommende elever. Nævnet vurderede, at det var hensigtsmæssigt, at uddannelsesinstitutionen stillede krav om, at han som den eneste faglærer i studieretningsfaget idræt mødte frem til åbent hus-arrangementet den pågældende lørdag.

Spørgsmålet var herefter, om kravet om fremmøde til åbent hus-arrangementet om lørdagen var nødvendigt.

Efter en længere korrespondance om faglærerens deltagelse i åbent hus-arrangementet gav han ni dage inden arrangementet endelig besked til ledelsen om, at han som følge af sin religiøse overbevisning ikke kunne deltage i arrangementet.

Dagen inden arrangementet sendte faglæreren sin nærmeste leder en detaljeret plan for afviklingen af idrætsundervisningen til arrangementet. Undervisningen var planlagt med en høj grad af elevinddragelse, og underviseren var alene tiltænkt en koordinerende og overvågende rolle i undervisningen.

På trods af faglærerens afbud mere end uge inden arrangementet havde ledelsen ikke forsøgt at indgå i en dialog med ham om alternative løsninger. Uddannelsesinstitutionen havde ikke godtgjort, at det på trods af hans detaljerede planlægning af undervisningen ikke ville være muligt at finde en afløser for ham blandt de øvrige lærere, som ville kunne undervise i idræt til det årlige åbent hus-arrangement på tilfredsstillende vis.

Uddannelsesinstitutionen havde på den baggrund ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Faglæreren fik derfor medhold i sin klage og blev tilkendt en godtgørelse, der svarer til omkring ni måneders løn.