Nyhedsbrev fra Ligebehandlingsnævnet juni 2018
Møde den 27. juni 2018
Forskelsbehandlet pga. alder ved ansøgning som beneficeret advokat
Klager, der er født i 1960, fik afslag på sin ansøgning til Justitsministeriet om antagelse som beneficeret advokat ved en byret. Byretten indstillede til Justitsministeriet, at to advokater, der begge var yngre end klager, blev antaget som beneficerede advokater under henvisning til deres kvalifikationer samt alderssammensætningen blandt retskredsens beneficerede advokater. I afslaget til klager oplyste Justitsministeriet, at afgørelsen var truffet på grundlag af en samlet og konkret vurdering af ansøgernes kvalifikationer. Ved vurderingen blev navnlig ansøgernes erfaring og dygtighed tillagt vægt, ligesom der kunne lægges vægt på alder. Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af alder. Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Forskelsbehandlet pga. alder ved ansøgning som beneficeret advokat (j.nr. 18-22757)
Var der tale om repressalier efter medhold i klage?
En mand havde tidligere klaget til Ligebehandlingsnævnet i forbindelse med, at han havde fået afslag på en ansøgning begrundet i alder. Nævnet gav ved afgørelse sendt til parterne den 2. januar 2017 manden medhold i sin klage, og han blev tilkendt en godtgørelse. Den 25. januar 2018 klagede manden til Ligebehandlingsnævnet over repressalier som følge af afgørelsen, idet der i tæt tidsmæssig sammenhæng med meddelelsen om afgørelsen var startet en disciplinærsag mod manden. Der var ikke noget, der tydede på, at mandens tidligere fremsatte krav om ligebehandling havde betydning for beslutningen om at starte en disciplinærsag. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Var der tale om repressalier efter medhold i klage? (j.nr. 18-8313)
Krav om medlemskab af den danske folkekirke
En organisation annoncerede efter to medarbejdere til stofindtagelsesrum. Organisationen forventede ifølge opslaget, at ansøgere var medlem af folkekirken og kunne arbejde ud fra organisationens kristne livs- og menneskesyn. En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn og religion eller tro. Hun havde været ansat som vikar og siden i en tidsbegrænset stilling med arbejde i den indklagede organisations stofindtagelsesrum og varmestuer og havde deltaget i en ansættelsessamtale. Kvinden havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at organisationen ved sin beslutning om ikke at ansætte hende i en af de to ledige stillinger helt eller delvist havde lagt vægt på hendes køn. I forhold til klagen over religion eller tro fandt nævnet, at arbejdet i stofindtagelsesrum og varmestue indebærer arbejde, som ligger inden for organisationens kerneområde, og at kravet om medlemskab af den danske folkekirke i dette konkrete tilfælde derfor ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven. Kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage.
Krav om medlemskab af den danske folkekirke (j.nr. 18-1734)
Kvinde nægtet adgang til stripklub
En kvinde fik medhold i sin klage over forskelsbehandling på grund af køn, idet hun var blevet nægtet adgang til en stripklub med henvisning til sit køn. Hun blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr.
Kvinde nægtet adgang til stripklub (j.nr. 18-27736)
Afslag på ansøgning til stilling som kinesisksproget teknisk analytiker
En kvinde født i 1958 fik afslag på sin ansøgning til en stilling som teknisk analytiker med kinesiske sprogfærdigheder. Nævnet vurderede, at der ikke var noget i det skriftlige afslag til kvinden eller i oplysningerne i sagen i øvrigt, der tydede på, at hendes alder indgik i vurderingen af, at hun ikke kom i betragtning til stillingen. Kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage.
Afslag på ansøgning til stilling som kinesisksproget teknisk analytiker (j.nr. 18-3181)
Kontorassistent afskediget kort efter forældreorlov
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun var blevet afskediget fra sin stilling som kontorassistent efter tilbagevenden fra forældreorlov. Nævnet vurderede, at beslutningen om at afskedige kvinden blev truffet efter, hun havde holdt orlov, og der var derfor delt bevisbyrde. Nævnet vurderede videre, at afskedigelsen af kvinden var en følge af nødvendige besparelser, og at der ikke var påvist sådanne faktiske omstændigheder, at der var skabt en formodning for, at kvindens tidligere fravær på grund af orlov indgik i grundlaget for afskedigelsen. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Kontorassistent afskediget kort efter forældreorlov (j.nr. 2017-6810-58163)
Gravid taksator afskediget
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun var blevet afskediget under sin graviditet. Kvinden havde i sin stilling som taksator indhentet og accepteret tilbud fra sin samlever på håndværksopgaver og havde ved sin adfærd overtrådt arbejdsgiverens adfærdskodeks. Derudover havde kvinden givet urigtige oplysninger i sit CV i forbindelse med sin ansættelse. Nævnet vurderede på baggrund heraf, at arbejdsgiveren havde løftet sin bevisbyrde for, at beslutningen om at afskedige kvinden ikke var begrundet i hendes graviditet. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Gravid taksator afskediget (j.nr. 2017-6810-50307)
Afvist ved indgangen til en bar
En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at han var blevet afvist ved indgangen til en bar. Mandens forældre stammer fra Libanon, og han ser ifølge sine egne oplysninger ikke ”dansk” ud. Ifølge klagen blev manden afvist af dørmanden med den begrundelse, at baren ikke ville lukke indvandrere ind, fordi der weekenden forinden havde været ballade med indvandrede. Dørmanden henviste manden til at tale med barens ejer og oplyste om dennes fornavn. En patruljevogn, der kørte forbi, stoppede og talte med manden og dørmanden. Oplysningerne i klagen blev ikke imødegået af indklagede, der trods gentagne opfordringer fra nævnet ikke fremkom med bemærkninger til klagens indhold. Manden fik medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Afvist ved indgangen til en bar (j.nr. 2017-6811-53912)
Oplysninger vedrørende et barn blev kun sendt til moderen
En mand klagede over, at et hospital kun sendte en kopi af en indkaldelse af hans søn til barnets moder. Hospitalet oplyste, at deres it-system var sat således op, at der ved indkaldelse af børn under 15 år som udgangspunkt blev sendt orientering til begge forældre. Da det beroede på en fejl, at manden ikke havde modtaget en orientering i det konkrete tilfælde, vurderede nævnet, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling pga. køn. Derfor fik manden ikke medhold.
Oplysninger vedrørende et barn blev kun sendt til moderen (j.nr. 18-19331)
Afskedigelse af gigtsyg ernæringsassistent
En ernæringsassistent med gigtsygdom gjorde gældende, at hun var blevet afskediget på grund af handicap. Nævnet vurderede, at det ikke var bevist, at ernæringsassistentens gigtsygdom på opsigelsestidspunktet medførte væsentlige funktionsbegrænsninger, der var eller ville blive af lang varighed. Ved vurderingen heraf lagde nævnet bl.a. vægt på, at ernæringsassistenten alene havde været sygemeldt i cirka fire og en halv måned på afskedigelsestidspunktet, og at hun i sygemeldingsperioden løbende havde formået at øge sin arbejdstid. De lægelige oplysninger op til afskedigelsen beskrev, at tilstanden var bedret, og at der var en forventning om, at hun kunne vende tilbage til fuld tid på et senere tidspunkt. Efter en samlet vurdering udgjorde ernæringsassistentens sygdom herefter ikke et handicap i lovens forstand. Hun fik derfor ikke medhold i klagen.
Møde den 21. juni 2018
Ikke grundlag for at genoptage sag
En forening anmodede om genoptagelse af en sag, hvor de af Ligebehandlingsnævnet var blevet tilpligtet at betale en godtgørelse på 50.000 kr. til en kvinde for forskelsbehandling på grund af køn. Foreningen gjorde gældende, at de ikke havde været klar over, at de var indklaget i sagen, og at nævnet ikke havde kompetence til at tage stilling til arbejdsgiveransvaret i en BPA-ordning. Da der ikke var sket sagsbehandlingsfejl, og da nævnet havde handlet inden for sin kompetence, forelå der ikke særlige grunde, der kunne begrunde en genoptagelse af sagen. Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.
Ikke grundlag for at genoptage sag (j.nr. 2017-6810-13154)
Afgørelse om etnisk oprindelse genoptaget og ændret
På baggrund af EU-Domstolens dom af 6. april 2017 i sag C-668/15 genoptog Ligebehandlingsnævnet efter anmodning fra indklagede en sag, hvor nævnet tidligere havde vurderet, at indklagede havde handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling. Indklagede havde i forbindelse med klagers optagelse af et billån stillet krav om supplerende legitimation, fordi klager var født uden for en EU-medlemsstat eller et EFTA-lands område. I overensstemmelse med EU-Domstolens dom vurderede nævnet, at kravet om supplerende legitimation, som alene blev stillet på grund af klagers fødested, hverken udgjorde direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Nævnet ændrede herefter sin tidligere afgørelse, således at klager ikke fik medhold i sin klage.
Afgørelse om etnisk oprindelse genoptaget og ændret (j.nr. 2017-6811-40698)
Forskelsbehandling pga. handicap og køn i forbindelse med afskedigelse
En kvinde, der var kørestolsbruger, klagede over forskelsbehandling på grund af køn og handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sit fleksjob. Nævnet vurderede, at der forelå indirekte forskelsbehandling, da kvinden var blevet udvalgt til afskedigelse, bl.a. fordi hun på grund af sit handicap var den mindst fleksible. Arbejdsgiveren havde ikke redegjort for behovet for fleksibilitet, og dermed ikke bevist, at beslutningen om at afskedige kvinden var objektivt begrundet i et sagligt formål. Derudover var beslutningen om at afskedige kvinden blevet truffet under hendes orlov efter barselsloven. Nævnet vurderede, at det ikke var godtgjort, at der ved afskedigelsen ikke blev lagt vægt på kvindens fravær i forbindelse med barsels- og forældreorlov. Hun fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til cirka 12 måneders løn.
Forskelsbehandling pga. handicap og køn i forbindelse med afskedigelse (j.nr. 2017-6810-43025)
Tidsbegrænset ansættelse udløb uden tilbud om ansættelse
En pædagog, der ikke blev tilbudt ansættelse, mente sig forskelsbehandlet på grund af race eller etnisk oprindelse. Pædagogen havde været ansat i løntilskud og var siden overgået til en tidsbegrænset, ordinær ansættelse i den samme institution. Med ansøgningsfrist efter udløbet af den tidsbegrænsede ansættelse annoncerede institutionen efter pædagoger. Der var ikke fremlagt oplysninger, der tydede på, at pædagogens race og/eller etniske oprindelse indgik i institutionens beslutning om ikke at tilbyde hende ansættelse. Der var heller ikke i øvrigt påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at institutionen havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Pædagogen fik derfor ikke medhold i sin klage.
Tidsbegrænset ansættelse udløb uden tilbud om ansættelse (j.nr. 2017-6810-59283)
Afslag på fratrædelsesgodtgørelse
En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at hendes tidligere arbejdsgiver meddelte hende afslag på en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven. Under sagen gjorde kvinden også gældende, at hendes alder var årsagen til, at hun to gange under ansættelsen var blevet forflyttet internt. De interne forflyttelser var fundet sted mere end 4 år tidligere, og kvinden havde ikke i den mellemliggende periode henvendt sig til arbejdsgiveren i anledning af forflyttelserne. Et eventuelt krav på godtgørelse i den forbindelse var derfor bortfaldet som følge af retsfortabende passivitet. Der var heller ikke noget, der tydede på, at kvindens alder var indgået ved arbejdsgiverens afslag på fratrædelsesgodtgørelse. Klager fik derfor ikke medhold.
Afslag på fratrædelsesgodtgørelse (j.nr. 2017-6810-21986)
Crossfitinstruktør med tegnsprogstolk
En mand, der er døv og kommunikerer på tegnsprog, blev optaget på et trænerkursus med henblik på at blive instruktør i crossfit. Efter første dag oplyste træneren på kurset, at manden ikke kunne blive instruktør i centret på baggrund af sit handicap, da han havde brug for tegnsprogstolk. Efter karakteren af stillingen fungerede det efter cheftrænerens vurdering ikke i praksis at gennemføre instruktionen i crossfit med bistand fra tegnsprogstolk. Nævnet vurderede herefter, at det var godtgjort, at manden ikke var egnet til at varetage stillingen. Han fik derfor ikke medhold i klagen.
Crossfitinstruktør med tegnsprogstolk (j.nr. 2017-6811-60977)
Afskediget 2½ måned før termin
En gravid markedsføringsmedarbejder blev afskediget 2½ måned før sin termin med henvisning til manglende markedsføringsresultater. Den indklagede arbejdsgiver havde ikke dokumenteret, at det forud for afskedigelsen var tilkendegivet over for medarbejderen, at hun ikke varetog sin stilling på tilfredsstillende vis. Det var heller ikke dokumenteret, at der under ansættelsen var givet hende påtaler eller advarsler. Markedsføringsmedarbejderen fik medhold i sin klage over forskelsbehandling på grund af køn og blev tilkendt en godtgørelse svarende til ni måneders løn.
Afskediget 2½ måned før termin (j.nr. 2017-6810-62026)
Møde den 14. juni 2018
Ikke grundlag for at genoptage tre sager
En mand anmodede om genoptagelse af tre sager om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afslag på hans ansøgninger til tre ledige stillinger. Nævnet havde i alle sagerne fastslået, at mandens ansøgninger ikke var omfattet af ligebehandlingslovens beskyttelsesområde. Nævnet havde således vurderet, at han ikke havde søgt stillingerne for at opnå ansættelse, men alene for at kunne indbringe sagerne for nævnet med krav om godtgørelse for kønsdiskrimination. I forbindelse med sin anmodning om genoptagelse oplyste manden, at han på ansøgningstidspunktet havde planer om at søge orlov fra sit fuldtidsstudie, ligesom han fremlagde en oversigt over sine mailhenvendelser om andre ledige stillinger i perioden. Nævnet vurderede imidlertid, at der ikke forelå sådanne særlige grunde, der kunne føre til, at sagerne skulle genoptages. Nævnet afviste derfor at genoptage sagerne.
Ikke grundlag for at genoptage tre sager (j.nr. 18-30623, j.nr. 18-30630, j.nr. 18-30635)
Klage over tysk skole afvist
Et forældrepar klagede over en skoles håndtering af skolestarten for deres seksårige søn. Skolens vedtægtsmæssige hjemsted var i Tyskland, og skolen blev drevet i Tyskland. Klagen var ikke omfattet af de danske retsinstansers stedlige kompetence. Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Bedt om at forlade supermarked
Under sit besøg i et supermarked puttede en mand flere af butikkens varer i lommerne. Han blev derfor opsøgt af butikschefen, som bad ham om at tage varerne op af lommerne igen, hvilket han nægtede. Efter en ordveksling bad butikschefen ham om at forlade butikken. Manden klagede efterfølgende over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med episoden. Der var imidlertid ikke omstændigheder i sagen, der underbyggede, at supermarkedets håndtering af hændelsen havde tilknytning til klagers race eller etniske oprindelse. Klager fik derfor ikke medhold.
Bedt om at forlade supermarked (j.nr. 18-3173)
Forskel på temperaturer i herre- og dameomklædningsrum
En mand klagede over, at et fitnesscenter havde byttet om på lokalerne til dame- og herreomklædning efter, at centret havde modtaget klager fra kvinder over, at deres lokale var for koldt. Nævnet fandt efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at manden på grund af sit køn var blevet udsat for ringere behandling i ligestillingslovens forstand. Han fik derfor ikke medhold i klagen.
Møde den 6. juni 2018
Øjensygdom var ikke årsag til afskedigelse
En øjensygdom hos en IT-konsulent medførte gradvist aftagende syn på begge øjne. Spørgsmålet var, om IT-konsulenten var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget. Nævnet vurderede, at opsigelsen af IT-konsulenten ikke skyldtes hans øjensygdom. Der var derfor ved opsigelsen ikke sket en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, uanset om IT-konsulentens øjensygdom måtte opfylde betingelserne for at kunne anses for et handicap i lovens forstand. IT-konsulenten fik derfor ikke medhold i klagen.
Øjensygdom var ikke årsag til afskedigelse (j.nr. 2017-6810-29636)
Klage indbragt 13 måneder efter afvisning
Den 30. oktober 2017 indbragte en mand med et udenlandsk klingende navn en klage over afvisning ved indgangen til en bar, som havde fundet sted den 11. september 2016. Manden gjorde gældende, at han havde været udsat for forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandling, idet der ved afvisningen blev henvist til hans etniske oprindelse. Nævnet vurderede, at manden havde udvist en sådan passivitet, at han på tidspunktet, hvor klagen blev indgivet til nævnet, var afskåret fra at gøre et eventuelt krav gældende. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.
Klage indbragt 13 måneder efter afvisning (j.nr. 2017-6811-59579)
Klagede tre år efter
En elev på en landbrugsskole, der først klagede til nævnet tre år efter den påståede forskelsbehandling, fik ikke medhold i sin klage.
Klagede tre år efter (j.nr. 18-3216)
Afskediget under graviditet på grund af omstrukturering
En kvinde blev afskediget fem dage efter, at hun havde oplyst sin arbejdsgiver om, at hun var gravid. Arbejdsgiveren gjorde gældende, at afskedigelsen var begrundet i omstruktureringer, og at beslutningen om at afskedige kvinden allerede havde været truffet, inden hun oplyste, at hun var gravid. Nævnet lagde ved vurderingen vægt på den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem oplysningerne om kvindens graviditet og afskedigelsen. Nævnet lagde også vægt på, om arbejdsgiveren havde forsøgt at omplacere kvinden til en anden stilling. Nævnet vurderede derefter, at det ikke var godtgjort, at oplysningerne om kvindens graviditet hverken helt eller delvist blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende. Kvinden fik derfor medhold og en godtgørelse svarende til cirka seks måneders løn.
Afskediget under graviditet på grund af omstrukturering (j.nr. 2017-6810-50271)
Nægtet adgang til restauration
En mand blev nægtet adgang til en restauration og klagede efterfølgende over forskelsbehandling på grund af hudfarve. Ifølge manden havde restaurationens dørmand begrundet afslaget med, at ”kvoten for sorte” var opbrugt den pågældende aften. Dette afviste restaurationen, som heroverfor oplyste, at manden blev nægtet adgang, fordi han tidligere havde opført sig truende og voldeligt på stedet. Det var ikke muligt på baggrund af det fremlagte foto- og videomateriale at afgøre, hvad baggrunden for afvisningen af manden var. En afklaring af, om han var blevet nægtet adgang på grund af sin hudfarve, krævede derfor bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet. Klagen blev derfor afvist.
Nægtet adgang til restauration (j.nr. 2017-6811-54469)
Garderobepiger og værtinder
En mand klagede over, at en natklub søgte ”garderobepiger” i et opslag på Facebook. Natklubben søgte desuden værtinder. Manden havde henvendt sig til natklubben for at høre, om de også kunne bruge ”drenge”, hvortil natklubben havde svaret, at de umiddelbart kun havde ”piger” i garderoben. Natklubben havde ikke besvaret Ligebehandlingsnævnets henvendelser under sagens forberedelse. Nævnet vurderede, at natklubben havde handlet i strid med forbuddet mod annoncering efter personer af et bestemt køn både ved annonceringen efter garderobepiger og værtinder. Nævnet vurderede desuden, at natklubben ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Manden fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Garderobepiger og værtinder (j.nr. 18-3349)
Formandsafgørelse juni 2018
Chaufførjob for fysisk til en kvinde
Det var i strid med ligebehandlingsloven at give en kvindelig ansøger afslag på en stilling som chauffør med henvisning til, at jobbet var for fysisk til en kvinde. Den kvindelige ansøger fik medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.