Møde den 7. februar 2018

Vennegruppe afvist ved indgangen til en natklub

Der var ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling på grund af tredjemands race eller etniske oprindelse, da klageren blev afvist ved indgangen til en natklub sammen med en gruppe venner bestående af personer af forskellig race og etnisk oprindelse. Gruppen blev i første omgang afvist og siden lukket ind, idet flere af personerne i gruppen fremviste medlemskab til natklubben, og hvert medlem kunne tage en gæst med sig ind. Klager fik derfor ikke medhold.

Vennegruppe afvist ved indgangen til en natklub (j. nr. 2017-6811-50284)

Bilarrangement forbeholdt kvinder

Arrangementet ”Kvinde, kend din bil” var ikke i strid med ligestillingsloven. Arrangementet angav både ved titel og indhold at være forbeholdt kvinder. En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at han som mand ikke kunne deltage i arrangementet. Efter § 2 i bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling, er det tilladt at etablere kursus- eller uddannelsesvirksomhed for det ene køn af op til seks måneders varighed, såfremt formålet bl.a. er at fremme ligestilling. Da arrangementet primært havde til formål at fremme ligestilling mellem kønnene, vurderede nævnet, at det var omfattet af bekendtgørelsens ordlyd. Manden fik derfor ikke medhold.

Bilarrangement forbeholdt kvinder (j. nr. 2017-6811-29751)

Dagplejer med depression afskediget

En dagplejer med anoreksi og depression blev den 30. januar 2015 afskediget på grund af længerevarende sygefravær. Dagplejeren havde haft anoreksi gennem mange år, men havde kunnet varetage arbejdet uden skånehensyn frem til, at hun blev sygemeldt med en depression den 28. maj 2014. Anoreksien udgjorde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Dagplejerens helbredsmæssige tilstand ændrede sig væsentligt med depressionen, der førte til en længerevarende sygemelding. Umiddelbart forud for afskedigelsen oplyste flere sundhedspersoner, at dagplejeren var i bedring og klar til at genoptage arbejdet. Depressionen indebar derfor ikke på afskedigelsestidspunktet funktionsbegrænsninger af en sådan karakter og varighed, at der var tale om et handicap i lovens forstand. Dagplejeren fik derfor ikke medhold.

Dagplejer med depression afskediget (j. nr. 2017-6810-11151)

Fra 23 til 21 timer

En tandlæge arbejdede 23 timer om ugen fordelt mellem mandag, tirsdag og onsdag. Under tandlægens barselsorlov varslede arbejdsgiver færre arbejdstimer (21 timer om ugen) og en ændret fordeling af arbejdsdage. Tandlægen accepterede ikke de ændrede vilkår. Hun betragtede sig som opsagt og gjorde et krav gældende efter ligebehandlingsloven. Få dage efter oplyste arbejdsgiver, at der var tale om en misforståelse og tilbød tandlægen at vende tilbage på uændrede vilkår.  Nævnet vurderede, at der var tale om en væsentlig stillingsændring, der måtte sidestilles med en afskedigelse. Virksomheden havde ikke bevist, at der ved varslingen hverken helt eller delvist blev lagt vægt på tandlægens fravær på grund af barselsorlov. Tandlægen fik derfor medhold.

Spørgsmålet om godtgørelsens størrelse blev afgjort med dissens. To medlemmer fulgte udgangspunktet om en godtgørelse svarende til ni måneders løn. Et medlem ville nedsætte godtgørelsen til fire måneders løn på grund af den korte tid, der gik fra tandlægens meddelelse til tilbuddet fra arbejdsgiver. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, og tandlægen fik tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Fra 23 til 21 timer (j. nr. 2017-6810-21984)

Afskedigelse begrundet i sprogkundskaber

En kvinde af filippinsk oprindelse blev efter 1½ års ansættelse afskediget fra sin stilling som vuggestueassistent i en multikulturel daginstitution. I institutionen blev der både talt dansk og engelsk med børnene. Afskedigelsen var begrundet i, at institutionen af hensyn til børnenes sprogudvikling ønskede at ansætte personale, som enten var pædagogisk uddannet, eller som talte flydende dansk eller engelsk. Institutionen præciserede efterfølgende, at afskedigelsen var begrundet i klagers utilstrækkelige danskkundskaber. Klager havde på den baggrund påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at der var sket indirekte forskelsbehandling på grund af hendes nationale oprindelse. Nævnet vurderede, at kravet til personalets sprogkundskaber var sagligt begrundet i hensynet til børnenes sprogudvikling. Afskedigelsen var dog ikke hensigtsmæssig og nødvendig, idet institutionen efterfølgende havde ansat en uuddannet kvinde, der ikke talte dansk, ligesom institutionen ikke havde godtgjort, at klager ikke kunne fortsætte i stillingen ved at tale engelsk med børnene.

Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 210.000 kr., svarende til 9 måneders løn.

Afskedigelse begrundet i sprogkundskaber (j. nr. 2017-6810-21995)

Kun kvinder fik fuld løn under forældreorlov

Af en virksomheds barselspolitik fremgik, at kvindelige medarbejdere havde ret til fuld løn i mellem to og tolv uger i forældreorlovsperioden, mens mandlige medarbejdere havde ret til løn op til 26.000 kr. månedligt i seks uger i forældreorlovsperioden. Dette klagede en mandlig medarbejder over til Ligebehandlingsnævnet. Nævnet vurderede, at bestemmelserne om forældreorlov i virksomhedens barselspolitik var i strid med ligelønsloven. Manden fik derfor medhold i klagen. Efter en samlet vurdering af sagen fandt nævnet ikke grundlag for at tilkende manden en godtgørelse.

Kun kvinder fik fuld løn under forældreorlov (j. nr. 2017-6810-22191)

Sprogkundskaber

En timeansat billetkontorsmedarbejder af slovakisk oprindelse var en blandt seks medarbejdere, der blev afskediget på grund af besparelser. Ved bedømmelsen af, hvilke medarbejdere der bedst ville kunne varetage opgaverne i salgsafdelingen, blev beherskelsen af dansk tillagt betydning. Under hensyn til de arbejdsopgaver, der skulle varetages i den udadvendte funktion i billetkontoret, var det sprogkrav, som arbejdsgiveren stillede sagligt begrundet. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som arbejdsgiveren i så henseende havde foretaget ved at foretrække en anden medarbejder end klageren til at varetage den udadvendte kommunikative opgave. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Sprogkundskaber (j. nr. 2017-6810-29688)

Kun ældre lærere blev afskediget
En skole måtte afskedige et antal medarbejdere på grund af fald i elevtallet. En lærer, der var født i 1956, var blandt de afskedigede, og hun klagede til nævnet over forskelsbehandling på grund af alder.

Der var 8 lærere, der blev påtænkt afskediget, og 5 af dem endte med at blive afskediget. De tilhørte alle den ældste eller næstældste aldersgruppe. Ingen medarbejdere fra aldersgruppen 40-49 år, der var størst både samlet set og i klagers afdeling, eller nogen af de øvrige yngre lærere blev udvalgt til afskedigelse. Der var dermed skabt en formodning for forskelsbehandling på grund af alder. Skolen kunne ikke bevise, at alder var uden betydning for afskedigelsen.

Klager fik medhold og en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Kun ældre lærere blev afskediget (j. nr. 2017-6810-17950)

Formandsafgørelser februar 2018

Kommunes afgørelse om pension

En kvinde med polio klagede over en kommunes afgørelse om beregning af pension. Kvinden modtog brøkpension. Hun mente, at hun på grund af sin varige lidelse var undtaget fra krav om 40 års tilknytning til arbejdsmarkedet, og at hun derfor havde ret til fuld pension. Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet havde afvist klagen under henvisning til, at det måtte anses for åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage. Klagen, der angik spørgsmål om forskelsbehandling på grund af handicap ved beregning af pension, faldt ikke inden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet tiltrådte sekretariatets afgørelse om afvisning af klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Kommunes afgørelse om pension (j. nr. 17-29496)

Anmodning om genoptagelse af sag blev afvist

En kvinde anmodede om genoptagelse af sin sag, som Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelse i den 17. januar 2018 i sag nr. 2017-6810-32848. Nævnet afviste at genoptage sagen under henvisning til, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der efter nævnets praksis kunne føre til, at sagen skulle genoptages. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Anmodning om genoptagelse af sag blev afvist (j. nr. 18-8587)